Glaskålssalat med pære, feta og nødder


Glaskålssalat med pære, feta og nødder er en virkelig lækker og frisk efterårssalat, der vil gå rigtig godt som tilbehør til fx en god bøf, lammeculotte, langtidsstegt cuvette, roastbeef eller måske et ostebord en dag hvor der er gæster.

Denne salat med glaskål er frisk og lækker og med dejlig sødme. Det fungerer bare godt med en let dressing af balsamico, en god olivenolie og ikke mindst salt og peber. Husker du at give din salat salt og peber? Eller bør du gøre det. Der fremhæver virkelig smagen.

Glaskålssalat med pære, feta og nødder

Glaskålssalat med pære, feta og nødder

Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
15 minutter

Ingredienser

  • 250 g glaskål
  • 1 pære
  • 2 håndfulde feldsalat eller brøndkarse
  • 70 g feta eller salatost
  • 20 g mandler ristede, eller andre nødder
  • 2 spsk rød balsamico
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær skrællen af glaskålen og skær den i små tern.
  • Skær pæren i små tern eller tynde skiver.
  • Bland pære og glaskål sammen med feldsalat og anret det på to tallerkner eller i en skål.
  • Hak mandlerne groft og drys mandlerne over salaten.
  • Smuldr osten over salaten.
  • Dryp med balsamico og olivenolie og drys lidt salt og peber over.
  • Server fx salaten til en god kotelet.

Noter

TIP: Kan du lide blåskimmelost, vil det gøre sig glimrende i denne i stedet for feta.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Salat med glaskål

Forleden skrev en læser, at det var skørt, at jeg ikke havde flere opskrifter med glaskål og det er helt rigtigt. Det kan jeg da heller ikke have siddende på mig. Særligt ikke som medforfatter til Kålhydrater og som en, der faktisk synes, at glaskål smager skønt. Faktisk næsten lidt æble-agtigt. Eller det kan bidrage med lidt friskhed og let sødme, som æble også kan i salater.

Her har jeg dog puttet lidt pære i, fordi butikkerne bugner af de danske pærer. Forvirret over frugt og Keto? Læs med efter opskriften.

Læs også om glaskål i Madbandittens råvareindeks.

Er pære Low Carb / Keto?

Spørgsmålet om ‘noget er Keto’ fører jo tilbage til den misforståelse, at Keto er en madliste, man får udleveret med tilladte og forbudte madvarer. Det er det ikke. Og undskyld hvis jeg er en gammel pladespiller, der er gået i hak her. Keto er ikke en madliste Ketose er en metabolisk tilstand, der indtræffer, når du i dagevis reducerer dit kulhydratindtag til max 20 g om dagen (måske 30 g hvis dit indtag kommer fra grønne grøntsager).

Frugt indeholder flere kulhydrater end grøntsager gør og er derfor mindre egnede på Keto. Vil du gerne spise frugt, kan du derfor spise Low Carb ELLER du kan tilpasse dine kulhydrater, så der bliver plads til lidt frugttern på din salat.

Lær at tælle kulhydrater her: PLUS-guide: Sådan tæller du kulhydrater

Lækker glaskål salat

Men prøv den lækre salat med glaskål. Kan du lide blåskimmelost, vil det fungere godt heri i stedet for feta. Selv er jeg stadig så barnlig, at jeg ikke helt har lært at spise det endnu. Måske en dag, måske en dag…

Glaskåls salat med pære, feta og nødder - salat med glaskål

Invitation til dig🫵🏼

Prøv MadbandittenPLUS gratis i 7 dage!

Få adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Ja tak – start gratis prøveperiode nu!

Fit efter 40 åbner snart for tilmelding

Næste start er mandag d. 3. marts.

Skriv dig på venteliste og få besked som den første, når vi åbner for tilmelding.

Skriv dig op her: Fit efter 40

FIT EFTER 40

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Glaskålssalat med pære, feta og nødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?