Overalt bombarderes vi med sundhedsinformation. Hvis jeg tog en 5’er for hver gang, jeg er blevet bedt om at svare på, om det er sundt at spise frugt / kød / skyr / smør / mejeriprodukter / proteinpulver / nupobarer / plantebaseret kost / bønner / linser / quinoa / glutenfrieprodukter / low carb / high fat, / ketogen kost / indsætselvflere, ville jeg ligge og fede den på min yacht ud fra Saint Tropez. I stedet sidder jeg her ved køkkenbordet i Valby, og sådan er der så meget.
Mit svar på den type spørgsmål er: Det ved jeg ikke lige – eller – det afhænger af. Kost og sundhed er jo ikke nogen eksakt disciplin, og alting afhænger af konteksten, den findes i. Der er selvfølgelig noget, jeg tror mere på end noget andet, men selv indenfor de rammer, findes der sjældent et entydigt “ja” eller “nej”. Desuden kan jeg jo ikke være sikker på, at det er rigtigt for alle. Og nuancerne, dem har vi talt om, de glider nemt ud, når vi taler sundhed og især vægt, og tingene polariseres, og når vi når derud, er det få ting, der er sundt. Tror jeg.
Jeg er jo et rationelt tænkende menneske, og derfor bruger jeg ofte at stille mig selv spørgsmålet: Giver det mening? Og selvom jeg synes, at LCHF er en fin og bred ramme, er der også ting heri, som jeg ikke kan få min fornuft omkring.
Det giver mening for mig, at vi skal spise rigtig mad. Dvs. mad, der er mindst muligt forarbejdet. Mad, som vi og vores krop kan genkende som mad. Og hvor dejligt KIM’s Saltskruer end smager, så er det dælme svært at få øje på deres naturlige ophav. Bare et eksempel.
Det giver mening for mig, at vi skal spise madvarer med færrest mulige ingredienser i. At noget har et lavt kulhydratindhold er ikke et kvalitetsstempel, hvis det samtidig har en alenlang ingrediensliste. Tommelfingereglen med max 5 ingredienser er god at have i baghovedet, hvis man ikke orker at sætte sig ind i, hvordan man læser en næringsdeklaration.
Det giver ikke mening for mig, at vi skal spise 5-6 gange om dagen for at “holde blodsukkeret stabilt”, når vi i stedet kan spise en kost, der gør, at vi undgår hyppige blodsukkerfald.
Det giver mening for mig, at vi skal spise masser af grøntsager. Det virker fornuftstridigt på mig, at disse smukke, farverige madvarer, som er spækket med vitaminer og mineraler, ikke skulle være gode for os. Det lyder måske banalt.
Det giver ikke mening for mig, at vi skal dæmonisere rodfrugterne (medmindre man har særlige behov). Men ud fra et sundhedssynspunkt giver det ikke mening for mig. Jeg elsker selv rodfrugter, og jeg vil nødigt gå igennem en lang, mørk vinter uden dem på min tallerken. Ikke som mit eneste tilbehør men sammen med blomkål, broccoli, hvidkål og andet vintergrønt. Jeg har endnu til gode at møde en, der var blevet tyk eller syg af at spise for mange gulerødder.
Det samme gælder frugt. Det giver fint mening for mig, at vi ikke behøver spise 6 stykker frugt om dagen, men at gøre frugt til noget farligt og fedende, er i mine øjne helt tosset. Og danske efterårsæbler smager simpelthen for godt til ikke at spise dem – eller bruge dem i morgenmaden, i kålsalater eller æblekager, hvis du spørger mig.
Det giver ikke altid mening for mig, at vi skal søde vores kager og desserter med underlige købeprodukter, når naturen selv tilbyder sødme i form af frugt/tørret frugt. I stedet giver det bedre mening for mig, at vi skal spise den mængde søde sager, som passer til vores livsstil og vores overordnede mål.
Det giver ikke mening for mig, når maden bliver for mærkelig. At aftensmaden er en bøf og 100 g smør (tænkt eksempel), for så er det da både low carb og high fat. Jeg kan godt lide at kigge på min tallerken og spørge: Ville jeg servere det her for en gæst? Og de dage, hvor jeg sidder på en kold togstation i Jylland efter et foredrag og spiser dåsemakrel direkte fra dåsen, imens jeg venter på mit tog hjem, er svaret nej for fanden! Men for det meste kan jeg godt lide at kunne svare ja.
Det giver mening for mig, at vi hver især skal finde frem til den kost, vi trives bedst med, men det giver ikke mening for mig, at vi skal udsætte os selv fedtfaste, æggefaste og andre monodiæter i håb om, at deri gemmer sig et stykke magi, der skal trylle vores overvægt væk. Jeg ved ikke præcis, hvad de ting går ud på, men når jeg overhovedet har det med, er det, fordi min mailboks bugner med henvendelser fra folk, der vil på æggefaste. Det, synes jeg personligt, er bekymrende.
Det giver ikke mening for mig, at det skal være så svært. Hvis vi tør lytte, og især hvis vi tør sænke baren til et godt stykke under 100 %, tror jeg, at vi kommer noget længere.
Der er mange flere ting, der giver mening og ikke giver mening for mig. Måske laver jeg en part 2 en dag. Hvad giver mening for dig?
Skal jeg sende dig en e-bog?
Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.
Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.
Tak for en solid og særdeles fornuftig udmelding. Glæder mig allerede til part to.
Er selv nybegynder i forhold til LCHF, og har også meldt mig ind i en gruppe på facebook. Der læste jeg så om den berømte æggefaste. Meldte mig straks ind i den gruppe også. Tænkte at DET måtte jeg da prøve. Men ak. Stødte konstant panden mod en mur. Intet i mig ville. Syntes det var trist at læse hvor skidt de forskellige gik og havde det pga kvalme osv. Og det virkede som om det kun handlede om at tabe sig mest muligt.
Bevares – jeg vil også gerne tabe mig. Helst 20 – 30 kg. Men jeg har jo lovet mig selv – aldrig kur igen. Aldrig!!!! Nu, så snart jeg har trykket “send”, går jeg ind og melder mig ud.
Tilbage til fokus på hvad der gør mig godt og glad. Nemlig en kost hvor tomme kulhydrater får sparket, men – som du selv er inde på – et æble er ok.
Slut med at få dårlig samvittighed over lysten til et saftigt æble, jeg selv kam plukke fra mit træ. Det er da bedre en en pose Matadormix.
Fantastisk indlæg :)
Det giver mening for mig, at jeg nu kan holde mig mæt i rigtig lang tid, så jeg ikke ender med at stresse over, hvor og hvornår jeg igen kan få noget at spise.
Det giver mening for mig, at mit blodsukker nu er stabilt, så jeg ikke bliver sur og tvær over ingenting og får rysteture, når blodsukkeret er lavt.
Det giver mening for mig, at jeg kan mærke på kroppen, hvor godt den har det, når jeg spiser masser af grønt og fedt og holder mig fra brød og sukker – uanset, hvad de generelle anbefalinger ellers går på.
Og så giver det mening for mig, når der ikke er fanatisme indblandet i forhold til mad ;)
1000 tak for endnu et dejligt pragmatisk indlæg, der kan få os alle ned på jorden. Jeg kan selv have en tendens til at blive lidt fanatisk f.eks. mht frugt og rodfrugter. Og så er det bare så godt at læse dine antireligiøse indlæg. For selvfølgelig er det ikke et par gode danske æbler eller gulerødder, som jeg bliver tyk af. Det vil jeg huske – og så nyde det med måde alligevel ;-)
Rigtig god weekend.
Mange hilsner Kathe
Kære Jane
Du fik endnu engang bekræftet mig i, hvorfor jeg er vild med din blog. Det er så vigtig en debat, og i øvrigt super interessant at følge med i kommentarfeltet her også.
Jeg har aldrig selv spist LCHF, men fordi din tilgang netop ikke er religiøs ift. LCHF, men i stedet handler om naturlig mad, rigtig mad, så synes jeg din blog er så interessant at følge med i.
Og jeg er helt enig. Det giver mening for mig at spise naturlig, uforarbejdet mad, gerne økologisk. Jeg lever selv af en hovedsageligt vegetarisk kost, fordi det er det, jeg har det bedst med. De sidste par måneder har jeg stort set skåret mælkeprodukter ud af min kost pga. tilbagevendende bihulebetændelse, og indtil videre tegner det godt.
Derfor består min kost af meget grønt, også frugt, hjemmebagt rugbrød, vegetariske gryderetter med masser af grøntsager og linser og selvfølgelig en del andre ting. Og ja, der kommer også chokolade og kage på bordet engang imellem. :)
Jeg har i øvrigt også eksperimenteret lidt med fermenterede grøntsager, og skal snart lave en portion igen. Og jeg glæder mig allerede til at læse om fordøjelse. Det er måske usexet, men huleme et vigtigt emne, for det er jo her, maden virkelig kommer i spil.
Bedste hilsner
Luna
Og ja, tarmsundhed er nok usexet, men det er jo SÅ vigtigt. Måske det vigtigste af alt. Alting starter der. Jeg glæder mig allerede til min vandkefir, der lige nu står og brygger og i næste uge kaster jeg mig ud i de fermenterede grøntsager! nu skal det være!
Fantastisk indlæg! Mere af det!
Jeg synes heller ikke kød med smør og fløde giver mening bare fordi det så er LCHF.
Men jeg har langsomt overgivet mig til fløden. For det giver bare ikke mening at tage den fedtfattige variant med 10 forskellige ingredienser i! Men det var svært at komme frem til den kloge beslutning når nu fedt er så farligt ;)
Skønt indlæg! Jeg bliver nogle gange så træt indeni af at læse diverse “gode råd” alle steder og frygter virkelig at det er med til at skabe en kløft imellem de “sunde” og de “usunde” i samfundet. Det lader nogle gange til at man enten er 100% fanatisk med sin kost (i den ene eller den anden kostretning) eller også kan man slet ikke overskue sundhedsræset, giver op og lever af junk. Hvad blev der af alle nuancerne og de individuelle forskelle?
Frugt i store mængder hver dag er sikkert ikke sundt for nogen, men derfor skal bananer vel ikke bandlyses som syndigt onde på lige fod med marsbarer? (som i øvrigt heller ikke bør bandlyses 100% efter min mening :P). Jeg lever selv glutenfrit, proteinrigt og med masser af grønt fordi det passer min krop godt. Jeg bliver inspireret af lowcarb opskrifter, men fungerer personligt ikke særlig godt på et lavt kulhydratindtag kombineret med hård styrketræning 6 gange om ugen. I need carbs ;)
Tak for en dejligt inspirerende og uhøjtidelig blog om sundhed – det sætter tanker igang!
Ja, det er er ikke et godt mønster, når vi skiftevis lever restriktivt og med overspisning. Det handler min nye bog faktisk om, hvordan man kommer væk fra :)
JA! Det giver skide god mening!
Bortset fra at min kæreste er en lille chips- og sukkergris, så går det faktisk også meget godt, med at få proppet grøntsager og fedt i ham.. Han er allermest til “æg og bacon”, og knap så meget til chiagrød, hvilket er helt forståeligt! Faktisk har jeg først nu, efter laaaang tid, fundet en variant af chiagrøden, som ikke får mig til at få kvalme… Lime og revet ingefær! Det kan klart anbefales, hvis man ikke helt kan holde den søde grød ud, men gerne vil spise den, fordi den er så nem at det er til at tude over ;)
Forresten Jane – du har sikkert skrevet side op og side ned om det, men jeg kan ikke helt finde det nogen steder. Hvordan er det nu med laktosefri produkter?
Jeg spørger, da jeg idag har bagt Oopsies, og skulle bruge philadelphia. Den billigste variant var faktisk den laktosefri fra Arla, så den købte jeg. Når nu man gerne skal holde sig fra mælkeprodukter, vil det så (i nogle tilfælde) give mening at købe de laktosefri produkter for så at kunne drikke evt mælk i kaffen osv? Du har sikkert skrevet om det før, så du kan evt bare linke :)
Ha ha – forleden kom min 22-årige datter og spurgte mig, om jeg kunne fortælle hende, hvad hun skulle spise for at være sund og samtidig tabe lidt i vægt. Hun var samtidig på vej ud af døren for at handle og havde lige 10 min til moderens visdomsord ang. kost. Jeg startede min sætning med : Øhhhhh, det kommer jo an på så meget. Hvis du spiser kulhydrater, må du ikke spise for meget fedt. Hvis du ikke spise kulhydrater, skal du spise mere fedt og så er der alle mellemløsningerne. Forståeligt nok, så hun meget forvirret ud og spurgte : Jamen , hvad skal jeg så handle ind ????
Jeg endte med at foreslå at hun købte ordentlige råvarer, masser af grønt og derudover mærkede efter hvordan hun havde det bedst. Det var lige før det spørgsmål var sværere, end dengang jeg skulle forklare om blomsterne og bierne :-) Rigtig godt og relevant indlæg, Jane
Åh, den snaks gruer jeg også for.
Mine børn (snart 9 år) er jo miljøskadede i det omfang, at sundhed jo er på dagsordenen hjemme hos os. Selvom vi prøver at nedtone det, er det svært at undgå helt. Vi drejer tit snakken over på “naturlig mad”. Og hvad er det så? Jo, har det haft en mor eller kan du spise det direkte fra naturen, så er det naturlig mad. Det kan selv en snart 9-årig forstå :)
Åh altså. Jamen jeg vil lade det være helt op til den enkelte at afgøre, om det er vejen frem, men spørger man mig (hvilket nogle jo gør), er svaret nej. Bare nej. Og det gør mig ked af det, at nogen kan tro, at æggefaste, fedtfaste og andre ekstremiteter hjælper til at løse et vægtproblem permanent. Søde, løsningen findes jo et helt andet sted. You know, I know :-)
Enig enig, eneste problem er bare at lige så snart jeg lemper en smule på reglerne kan jeg ikke stoppe. I hvert fald ikke for 3 uger siden, hvor jeg startede på LCHF. Jeg går helt amok ( sukker/brød) som en alkoholiker. Skjuler det for min mand for jeg synes det er pinligt. Jeg er ikke decideret overvægtig egentlig helt normal, men mit blodsukker er så ufatteligt ustabilt. Efter at have spist LCHF i 3 uger ca kan jeg sagtens mærke forskel. Tænker ikke engang på sukker, men jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan nogen kan holde sig mæt i så lang tid. Synes virkelig jeg spiser meget fedt. Hvis jeg drikker en æglatte til morgenmad er jeg sulten halvanden time efter samme gælder hvis jeg spiser skyr med masser (to spsk) hørfrøolie og en halv dl. Fløde plus mandler i. Jeg træner yoga to dage og løber maks 20 min med en smule styrke efter 3 dage om ugen. Måske får jeg for lidt protein eller skal jeg skrue endnu mere op for fedtet. Spiser naturligvis masser af grønt også☺️ Har lige spist frokost 3 spsk Mayo, creme fraiche, hel rød peber og 4 lidt små fiskedeller efterfulgt af kaffe med 2 spsk kokosolie og fløde. Er det fedt nok…..??!!??
Lige købt mæt og slank så god inspiration.
Vh Sille
Det lyder helt bestemt som rigelige fedt.
Er du sikker på at det er sult, du føler? Sult og mæthed på LCHF føles jo lidt anderledes end på traditionel kost og der er nogen, der kommer til at spise på en “forkert” sultfølelse.
Prøv at starte med at spise æg og/eller kød, grønt og fedt til morgen i stede for drikkemorgenmad og yoghurt.
I Mæt & Slank er der også en afsnit med netop det med sult og mæthed. Det kan være, du vil have glæde af det :)
Tak for svar !!! Ha Ha ja tålmodighed er så sandelig en dyd. Spiste røræg med æble og kanel fra din bog til morgenmad samt kaffe med fløde og kokosolie. Har arbejdet på mit hus hele dagen og er først nu for alvor sulten. Har dog drukket en kaffe med fløde og k.f. Forstår pludselig det med mætheden og værdien af at få lavet noget ordentligt mad. Jeg er hel høj i dag og samtidig dybt taknemlig. Det er mange år siden jeg har haft sådan en ro i min krop. Tak Tak Tak Jane for al din inspiration. ☺️☺️☺️
Jeg synes det giver rigtig god mening og jeg er super inspireret.
//
Hej Jane .
Det giver rigtig meget mening. Jeg er meget inspireret. :-)
Jeg nyder din fornuftige, rationelle, down to earth og ikke fordømmende focon.
Hilsen Heidi
Tak for en solid og særdeles fornuftig udmelding. Glæder mig allerede til part to.
Er selv nybegynder i forhold til LCHF, og har også meldt mig ind i en gruppe på facebook. Der læste jeg så om den berømte æggefaste. Meldte mig straks ind i den gruppe også. Tænkte at DET måtte jeg da prøve. Men ak. Stødte konstant panden mod en mur. Intet i mig ville. Syntes det var trist at læse hvor skidt de forskellige gik og havde det pga kvalme osv. Og det virkede som om det kun handlede om at tabe sig mest muligt.
Bevares – jeg vil også gerne tabe mig. Helst 20 – 30 kg. Men jeg har jo lovet mig selv – aldrig kur igen. Aldrig!!!! Nu, så snart jeg har trykket “send”, går jeg ind og melder mig ud.
Tilbage til fokus på hvad der gør mig godt og glad. Nemlig en kost hvor tomme kulhydrater får sparket, men – som du selv er inde på – et æble er ok.
Slut med at få dårlig samvittighed over lysten til et saftigt æble, jeg selv kam plukke fra mit træ. Det er da bedre en en pose Matadormix.
Fantastisk indlæg :)
Det giver mening for mig, at jeg nu kan holde mig mæt i rigtig lang tid, så jeg ikke ender med at stresse over, hvor og hvornår jeg igen kan få noget at spise.
Det giver mening for mig, at mit blodsukker nu er stabilt, så jeg ikke bliver sur og tvær over ingenting og får rysteture, når blodsukkeret er lavt.
Det giver mening for mig, at jeg kan mærke på kroppen, hvor godt den har det, når jeg spiser masser af grønt og fedt og holder mig fra brød og sukker – uanset, hvad de generelle anbefalinger ellers går på.
Og så giver det mening for mig, når der ikke er fanatisme indblandet i forhold til mad ;)
1000 tak for endnu et dejligt pragmatisk indlæg, der kan få os alle ned på jorden. Jeg kan selv have en tendens til at blive lidt fanatisk f.eks. mht frugt og rodfrugter. Og så er det bare så godt at læse dine antireligiøse indlæg. For selvfølgelig er det ikke et par gode danske æbler eller gulerødder, som jeg bliver tyk af. Det vil jeg huske – og så nyde det med måde alligevel ;-)
Rigtig god weekend.
Mange hilsner Kathe
Tak søde Kathe :)
Det giver mening for mig, at elske dig for dette indlæg! ;-D Jeg bliver simpelthen så glad i låget over sådan et indlæg! <3
Du er så sød, jonna :)
Kære Jane
Du fik endnu engang bekræftet mig i, hvorfor jeg er vild med din blog. Det er så vigtig en debat, og i øvrigt super interessant at følge med i kommentarfeltet her også.
Jeg har aldrig selv spist LCHF, men fordi din tilgang netop ikke er religiøs ift. LCHF, men i stedet handler om naturlig mad, rigtig mad, så synes jeg din blog er så interessant at følge med i.
Og jeg er helt enig. Det giver mening for mig at spise naturlig, uforarbejdet mad, gerne økologisk. Jeg lever selv af en hovedsageligt vegetarisk kost, fordi det er det, jeg har det bedst med. De sidste par måneder har jeg stort set skåret mælkeprodukter ud af min kost pga. tilbagevendende bihulebetændelse, og indtil videre tegner det godt.
Derfor består min kost af meget grønt, også frugt, hjemmebagt rugbrød, vegetariske gryderetter med masser af grøntsager og linser og selvfølgelig en del andre ting. Og ja, der kommer også chokolade og kage på bordet engang imellem. :)
Jeg har i øvrigt også eksperimenteret lidt med fermenterede grøntsager, og skal snart lave en portion igen. Og jeg glæder mig allerede til at læse om fordøjelse. Det er måske usexet, men huleme et vigtigt emne, for det er jo her, maden virkelig kommer i spil.
Bedste hilsner
Luna
Hvor dejligt at høre, luna. Tak <3
Og ja, tarmsundhed er nok usexet, men det er jo SÅ vigtigt. Måske det vigtigste af alt. Alting starter der. Jeg glæder mig allerede til min vandkefir, der lige nu står og brygger og i næste uge kaster jeg mig ud i de fermenterede grøntsager! nu skal det være!
Fantastisk indlæg! Mere af det!
Jeg synes heller ikke kød med smør og fløde giver mening bare fordi det så er LCHF.
Men jeg har langsomt overgivet mig til fløden. For det giver bare ikke mening at tage den fedtfattige variant med 10 forskellige ingredienser i! Men det var svært at komme frem til den kloge beslutning når nu fedt er så farligt ;)
Åh fløde… :) Men enig, fløde er tættere på rigtig mad end cremefine-mærkelig-flødeerstatning…
Skønt indlæg! Jeg bliver nogle gange så træt indeni af at læse diverse “gode råd” alle steder og frygter virkelig at det er med til at skabe en kløft imellem de “sunde” og de “usunde” i samfundet. Det lader nogle gange til at man enten er 100% fanatisk med sin kost (i den ene eller den anden kostretning) eller også kan man slet ikke overskue sundhedsræset, giver op og lever af junk. Hvad blev der af alle nuancerne og de individuelle forskelle?
Frugt i store mængder hver dag er sikkert ikke sundt for nogen, men derfor skal bananer vel ikke bandlyses som syndigt onde på lige fod med marsbarer? (som i øvrigt heller ikke bør bandlyses 100% efter min mening :P). Jeg lever selv glutenfrit, proteinrigt og med masser af grønt fordi det passer min krop godt. Jeg bliver inspireret af lowcarb opskrifter, men fungerer personligt ikke særlig godt på et lavt kulhydratindtag kombineret med hård styrketræning 6 gange om ugen. I need carbs ;)
Tak for en dejligt inspirerende og uhøjtidelig blog om sundhed – det sætter tanker igang!
Anna
Ja, det er er ikke et godt mønster, når vi skiftevis lever restriktivt og med overspisning. Det handler min nye bog faktisk om, hvordan man kommer væk fra :)
JA! Det giver skide god mening!
Bortset fra at min kæreste er en lille chips- og sukkergris, så går det faktisk også meget godt, med at få proppet grøntsager og fedt i ham.. Han er allermest til “æg og bacon”, og knap så meget til chiagrød, hvilket er helt forståeligt! Faktisk har jeg først nu, efter laaaang tid, fundet en variant af chiagrøden, som ikke får mig til at få kvalme… Lime og revet ingefær! Det kan klart anbefales, hvis man ikke helt kan holde den søde grød ud, men gerne vil spise den, fordi den er så nem at det er til at tude over ;)
Forresten Jane – du har sikkert skrevet side op og side ned om det, men jeg kan ikke helt finde det nogen steder. Hvordan er det nu med laktosefri produkter?
Jeg spørger, da jeg idag har bagt Oopsies, og skulle bruge philadelphia. Den billigste variant var faktisk den laktosefri fra Arla, så den købte jeg. Når nu man gerne skal holde sig fra mælkeprodukter, vil det så (i nogle tilfælde) give mening at købe de laktosefri produkter for så at kunne drikke evt mælk i kaffen osv? Du har sikkert skrevet om det før, så du kan evt bare linke :)
Laktosefrie produkter giver kun mening, hvis man ikke kan tåle laktose. Ikke ift. kulhydratbesparelse. Jeg har skrevet lidt om det her: https://www.madbanditten.dk/ma-jeg-spise-pa-lchf/
Ha ha – forleden kom min 22-årige datter og spurgte mig, om jeg kunne fortælle hende, hvad hun skulle spise for at være sund og samtidig tabe lidt i vægt. Hun var samtidig på vej ud af døren for at handle og havde lige 10 min til moderens visdomsord ang. kost. Jeg startede min sætning med : Øhhhhh, det kommer jo an på så meget. Hvis du spiser kulhydrater, må du ikke spise for meget fedt. Hvis du ikke spise kulhydrater, skal du spise mere fedt og så er der alle mellemløsningerne. Forståeligt nok, så hun meget forvirret ud og spurgte : Jamen , hvad skal jeg så handle ind ????
Jeg endte med at foreslå at hun købte ordentlige råvarer, masser af grønt og derudover mærkede efter hvordan hun havde det bedst. Det var lige før det spørgsmål var sværere, end dengang jeg skulle forklare om blomsterne og bierne :-) Rigtig godt og relevant indlæg, Jane
Åh, den snaks gruer jeg også for.
Mine børn (snart 9 år) er jo miljøskadede i det omfang, at sundhed jo er på dagsordenen hjemme hos os. Selvom vi prøver at nedtone det, er det svært at undgå helt. Vi drejer tit snakken over på “naturlig mad”. Og hvad er det så? Jo, har det haft en mor eller kan du spise det direkte fra naturen, så er det naturlig mad. Det kan selv en snart 9-årig forstå :)
Klogt med klogt på. Det skal netop give mening – ikke rocket science men mad. Ritig mad der nærer og gør glad :) Jeg er helt enig !
P:S Æggefaste er det nye sort inden for LCHF ;)
Åh altså. Jamen jeg vil lade det være helt op til den enkelte at afgøre, om det er vejen frem, men spørger man mig (hvilket nogle jo gør), er svaret nej. Bare nej. Og det gør mig ked af det, at nogen kan tro, at æggefaste, fedtfaste og andre ekstremiteter hjælper til at løse et vægtproblem permanent. Søde, løsningen findes jo et helt andet sted. You know, I know :-)
Ja, livet i kasser og skuffer har heller aldrig tiltalt mig:)
Fedt indlæg, jeg elsker rodfrugter:)
Enig enig, eneste problem er bare at lige så snart jeg lemper en smule på reglerne kan jeg ikke stoppe. I hvert fald ikke for 3 uger siden, hvor jeg startede på LCHF. Jeg går helt amok ( sukker/brød) som en alkoholiker. Skjuler det for min mand for jeg synes det er pinligt. Jeg er ikke decideret overvægtig egentlig helt normal, men mit blodsukker er så ufatteligt ustabilt. Efter at have spist LCHF i 3 uger ca kan jeg sagtens mærke forskel. Tænker ikke engang på sukker, men jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan nogen kan holde sig mæt i så lang tid. Synes virkelig jeg spiser meget fedt. Hvis jeg drikker en æglatte til morgenmad er jeg sulten halvanden time efter samme gælder hvis jeg spiser skyr med masser (to spsk) hørfrøolie og en halv dl. Fløde plus mandler i. Jeg træner yoga to dage og løber maks 20 min med en smule styrke efter 3 dage om ugen. Måske får jeg for lidt protein eller skal jeg skrue endnu mere op for fedtet. Spiser naturligvis masser af grønt også☺️ Har lige spist frokost 3 spsk Mayo, creme fraiche, hel rød peber og 4 lidt små fiskedeller efterfulgt af kaffe med 2 spsk kokosolie og fløde. Er det fedt nok…..??!!??
Lige købt mæt og slank så god inspiration.
Vh Sille
Det lyder helt bestemt som rigelige fedt.
Er du sikker på at det er sult, du føler? Sult og mæthed på LCHF føles jo lidt anderledes end på traditionel kost og der er nogen, der kommer til at spise på en “forkert” sultfølelse.
Prøv at starte med at spise æg og/eller kød, grønt og fedt til morgen i stede for drikkemorgenmad og yoghurt.
I Mæt & Slank er der også en afsnit med netop det med sult og mæthed. Det kan være, du vil have glæde af det :)
Tak for svar !!! Ha Ha ja tålmodighed er så sandelig en dyd. Spiste røræg med æble og kanel fra din bog til morgenmad samt kaffe med fløde og kokosolie. Har arbejdet på mit hus hele dagen og er først nu for alvor sulten. Har dog drukket en kaffe med fløde og k.f. Forstår pludselig det med mætheden og værdien af at få lavet noget ordentligt mad. Jeg er hel høj i dag og samtidig dybt taknemlig. Det er mange år siden jeg har haft sådan en ro i min krop. Tak Tak Tak Jane for al din inspiration. ☺️☺️☺️
Årh hvor dejligt at høre. Roen indeni er også virkelig udtalt hos mig. Det er så dejligt!