Giv mig din bedste opskrift på rødkålssalat


Jeg skal jo lave julemad til en hel flok d. 24. Jeg tror, vi bliver 12. Eller er det 14? Må hellere tælle efter, inden jeg dækker bord. På menuen er der confiterede andelår og andebryster (venligst confiteret af Scandic, thank you very much), flæskesteg (venligst medbragt af svigermor, thank you very much), en røvfuld rodfrugter i ovn (det kan jeg vel nok klare), oliventapenade og noget sovs (endnu uafklaret hvad det skal være) og rødkålssalat. Sidste år lavede jeg en rå rødkålssalat marineret i appelsin med æblestykker og hakkede nødder på toppen. I mellemtiden har jeg lavet en anden lækker version med granatæbler. Begge smagte fremragende, men den traditionelle del af familien synes, at det er lige vel alternativt med sådan et sundt indslag i julemiddagen, så nogen plejer altid at medbringe en sølle rødkål på glas. Men dem om det. I år vil jeg gerne lave en kick-ass lun rødkålssalat med julekrydderier og et twist. Jeg tænker tranebær eller måske granatæbler igen. Eller måske noget helt tredje…

Så jeg har brug for jeres hjælp, og jeg håber, I vil give mig jeres allerbedste opskrift på rødkålssalat til julebordet! Jeg vil blive noget så taknemmelig… :-)

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Keto kostplan testimonial

 

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Giv mig din bedste opskrift på rødkålssalat”

Skriv en kommentar

  1. Her er oppskrift på en rødkålsalat:

    1 kg rødkål
    750 gr eple
    300 gr Hindbær
    2 dl solbærsirup
    Litt salt og pepper
    Finsnitt rødkål og eple i en foodprossor, ha så o solbærsirup og vend inn hindbær til slutt.
    En rask og god rødkålsalat.

    Svar
  2. Du skal lave en rødkålssalat med mandler og feta fra Meyers Salatværksted. Opskriften i grøve træk: Den fintsnittede rødlål skal lige have en anelse salt og så ½ times tid. Deri blander du findtsnittede rødløg. Der skal så også nogle tørrede kirsebær i og der skal tilsættes en olie-eddike-dressing. Oven på salaten smuldrer du en god fetaost lige inden servering, og du drysser med mandler, som er smuttede, ristet i olivenolie og derefter drysset med salt. De sprøde mandler og dej bløde feta gør det rigtig god til rødkålen. I min mund smager den simpelthen himmelst – og med lidt and til, så er julen bare reddet. Jeg sætter den selv på bordet i år, når jeg holder jul – og glæder mig bare ved tanken. Uhm.

    Har du brug for at få den komplette opskrift, må du bare sende mig en mail.

    Glædelig jul til dig og familien.

    Svar
  3. Faldt lige over din blog på madblogs.dk – fin blog, den glæder jeg mig til at følge :)

    Hvad angår rødkål. Hvis du skulle få lyst til at koge en go’ krydret rødkål som er 100 gange bedre end de færdige du kan købe på glas har jeg en lækker opskrift på min blog: http://rigeligtsmor.dk/?p=957

    Men hvis det skal være en decideret salat kan jeg klart anbefale at lave en frisk salat med fintsnittet rødkål, lidt grofthakket valnødder (der lige er blevet ristet lidt i ovnen eller på en tør pande), æblestykker og/eller små stykker appelsin.

    Og så en dressing på 1/2 dl sherryeddike, 2 spsk. honning, 3 spsk. koldpresset rapsolie, salt, peber og lidt citronsaft.

    Alternativt kan du også lave en med fintsnittet rødkål, klementiner og tørrede tranebær (og samme dressing)

    Venlig hilsen
    Martin
    Rigeligtsmør.dk

    Svar
    • Tak for de gode tips, Martin. Lyder lækkert med en traditionel rødkål kogt med masser af krydderier. Den skal nok give køberødkål-på-glas baghjul!

      Svar