Gingerbread småkager er vel den amerikanske version af vores peberkager. Krydderiblandingen er lidt i samme familie men i gingerbread cookies får ingefæren lov til at spille hovedrollen. Ikke at det er en stærk småkage, det er bare en dejlig krydret småkage.
Ingredienser
- 100 g blødt smør
- 50 g Sukrin Gold reklamelink
- 180 g mandelmel reklamelink
- 20 g kokosfibermel reklamelink
- 1 spsk kanel
- ½ tsk nellike
- 2 tsk stødt ingefær
- ½ tsk stødt muskatnød
- 1 æg
- ½ tsk bagepulver
- 1 tsk guargummi fås bl.a. i Meny
Sådan gør du
- Pisk smør og Sukrin sammen og tilsæt resten af ingredienserne.
- Ælt det hele sammen til en homogen masse.
- Form dejen til en kugle og lad den hvile i en times tid.
- Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir og udstik dejen i den ønskede form.
- Opvarm ovnen til 160 grader og bag kagerne i ca. 10-13 minutter eller til de er gyldne.
- Lad dem køle af på en bagerist, inden de evt. dekoreres med glasur.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg er ikke den store småkagefan selv, hverken før eller efter low carb, men jeg er ret overrasket over, hvor vellykkede småkager, man faktisk kan lave uden mel og sukker.
Måske er det virkelig guargummi’et, der gør forskellen men jeg vil sige, at vi er tæt på en god småkage. Man får selvfølgelig ikke den samme sprødhed som med mel og sukker, men jeg synes, resultatet er anstændigt.
Gingerbread småkager – peberkager
Så hvis man af den ene eller anden grund gerne vil bage sine julesmåkager uden hvedemel, vil jeg gerne anbefale disse gingerbread småkager.
Vil du gerne have noget lidt mere traditionelt, kan du også tjekke både brunkagerne, pebernødderne, vaniljekransene og basis småkagedejen til udstik af figurer fra sidste år. Du kan også vælge at bare de helt almindelige Low carb cookies med peanutbutter og chokolade.
Hvis du vil dekorere dine gingerbread småkager med glasur, kan du lave glasur ud af SukrinMelis og vand eller æggehvide. Personligt synes jeg, det bliver for isnende og laver hellere almindelig glasur ud af flormelis men det er et personligt valg.
Min opskrift er i øvrigt ikke særligt sød. Foretrækker du en sødere smag, skal du øge mængden af sødning lidt.
Øv en meget skuffende oplevelse, først blev dejen for hård selv om jeg fulgte opskriften til punkt og prikke. Jeg kom et æg mere for at kunne samle dejen, men småkagerne blev overhovedet ikke sprøde. Jeg må hellere holde mig til alle dine andre skønne opskrifter.
Shit, der mangler da også noget i den opskrift😱 Har prøvet at justere, så den er mere i tråd med de andre småkageopskrifter.
Men sprøde bliver de jo aldrig. Det kræver mel og sukker😭
Findes der en low carb glasur? ?
Mener du andet end det, jeg foreslår i teksten?
Kunne man mon bruge fibersirup her, fremfor sukrin gold??
Mvh ?
Jeg ved det ikke. Jeg tænker umiddelbart ja men jeg ved ikke om det gør en forskel at skifte fra ‘tør’ til ‘flydende’.