Gaveidéer til køkkenet


I dag vil jeg dele nogle gode gaveidéer til køkkenet med dig. Jeg håber, der er inspiration til, hvad du selv kan ønske dig eller måske til hvad du kan give andre i gave. Køkkenting i gave er jo ofte noget, man får utroligt meget glæde af, fordi man netop bruger det igen og igen og ofte i årevis.

Mine egne køkkenfavoritter

Disse gaveidéer til køkkenet er baseret på ting, jeg selv ejer og for de flestes vedkommende har ejet i mange, mange år. Det er altså ting, jeg selv bruger på daglig eller ugentlig basis, og som jeg selv har utroligt meget glæde af i mit køkken. Mange af dem vil du derfor også have hørt mig anbefale før, men her får du dem altså samlet.

Det kan samtidig fungere som svar på mange spørgsmål, jeg får, om hvilket vaffeljern, jeg har, eller om jeg ikke kan anbefale en god foodprocessor eller blender.

Gaveidéer til køkkenet

Lad os kigge nærmere på det. Jeg byder herunder velkommen til min udstyrspark.

Gaveidéer til køkkenet
Gaveidéer til køkkenet

Tefal Snack Collection – mit vaffeljern

Jeg har omtalt mit vaffeljern mange gange og det er, fordi jeg bruger det virkelig tit. Se fx hele min samling af opskrifter med vafler.

Det er i virkeligheden et multijern, som kan lave toast, panini, vafler og en hulens masse mere, og det fungerer ved, at man tilkøber plader til det. Jeg bruger i princippet kun tre plader: Hjertevafler, belgiske vafler (de firkantede) og paninijernet. Alle de andre plader, jeg har, kunne jeg fint undvære.

Køb her: Tefal Snack Collection (reklamelink til KitchenOne)

NB: Med til selve jernet følger toast-plader og plader til belgiske vafler. Et fint tilkøb ville være hjertevaflerne, de tynde runde vafler og paninijernet.

Airfryeren – hurtig mad i en travl hverdag

Airfryeren er i det sidste år strøget ind på toppen af listen over ting, jeg bruger så godt som dagligt. Den er vitterligt i brug hver dag. Hvis ikke af mig selv så af en af mine teenagere.

Min airfryer bærer det sexede navn  Philips HD9270/96 Spectre XL (reklamelink til Kitchenone) og jeg er super glad og tilfreds med det køb. Den er støjsvag, rimelig i pris og nem at rengøre.

Men min opfattelse er at alle airfryere er ganske fine og at den rette model til dig mere er et spørgsmål om at afdække dit behov. Brug min hjælpeartikel til det her: Hvilken airfryer skal man vælge?

Crock Pot – min slow cooker

Min Crock Pot har været min faste køkkenhjælper i mange, mange år, og jeg bruger den så godt som ugentligt stadig. Jeg bruger den især til pulled pork og til at koge bouillon af enten kraftben eller kyllingeskroget.

Jeg laver også ind imellem sammenkogte retter i den.

Det smarte ved Crock Potten er at den tilbereder maden, imens man er på arbejder. Når den når den aftalte tid, skifter den selv til hold-varm-funktion.

Der findes masser af forskellige slow cookere på markedet. Jeg har den originale CrockPot i 5,7 l. (reklamelink til KitchenOne), som er helt basic men superfin.

Bamix Stavblender

Bamix stavblenderen har jeg også haft i noget, der snart ligner et årti. Den er super til blending af dressinger, og det er den, jeg bruger, når jeg laver mayonnaise på 1 minut.

Den kommer med tre forskellige ‘knive’, hvoraf en af dem kan lave flødeskum på et sekund. Står man lige der og vil have en klat flødeskum i sin kaffe (tænk eksempel, naturligvis), er det dødsmart.

Bamix findes også i mange forskellige modeller. Jeg har ‘topmodellen’ men vil ærligt indrømme, at jeg ikke kender de andre.

Find den her: Bamix stavblendestavblender (reklamelink til KitchenOne)

Thermomix – min alt-mulig-maskine

Siden jeg fik Thermomixen har jeg overhovedet ikke brugt hverken min Magamix Foodprocessor eller min superblender Vitamix, selvom begge er virkelig gode. Men Thermomixen kan det hele, og mit køkken er kun stort nok til at have en køkkenmaskine stående fremme.

Thermomix laver mine blomkålsris på få sekunder, den opvarmer og blender mine grøntsagssupper og den har et BEARNAISEPROGRAM. Ja, et program. Jeg skal næsten bare putte ingredienserne i og så kvitterer den med perfekt bearnaise hver eneste gang.

Thermomix er en slags multimaskine, der både kan opvarme, hakke, røre, blende osv. Som det er med den slags, udnytter jeg kun en brøkdel af mulighederne.

Den er pivdyr – cirka 10.000,- Jeg tror ikke, der er mange, der køber/giver gaver i den størrelsesorden, men jeg synes, den skulle med, fordi jeg er så utroligt glad for den, og den kommer til at følge mig resten af mit liv.

Thermomix har butik inde på Smallegade på FRB, og bor du ikke i denne del af landet, er jeg sikker på, at de kan hjælpe dig videre.

Mandolinjern fra GEFU

Det eneste Thermomixen ikke kan er at finstrimle kål og nogle gange vil jeg gerne have strimlet fx hvidkål eller spidskål i stedet for at have det hakket. Her har jeg så, mit mandolinjern i skuffen og det tager ikke mange øjeblikke at strimle et par kålhoveder. Dem putter jeg i poser i køleskabet, og så har jeg nemt grønt til hele ugen.

Mit mandolinjern er fra GEFU og er ‘Laola’-modellen. Det er dødnemt at bruge og rengøre.

Find det her: Mandolinjern fra GEFU (reklamelink til KitchenOne)

Julienneskærer fra GEFU

Julienneskæreren fra GEFU fortjener også at blive nævnt. Den bruger jeg til at lave grøntsagsspaghetti. Jeg har egentlig også den lille håndholdte spiralizer fra samme producent, men jeg synes, at strimlerne bliver bedre og fastere med julienneskæreren.

Find den her: Julienneskærer fra GEFU (reklamelink til KitchenOne)

En god japansk kokkekniv

For nogle år siden skiftede vi alle vores knive, og det er jo utroligt, hvor lækkert det er at lave mad, når man har et ordentlig redskab at gøre det med.

Lækker japansk kokkekniv her: Kai Sun Classic (reklamelink til KitchenOne)

Espressomaskine

Vi har været igennem mange kaffemaskiner igennem årene, men siden vi for 3-4 år siden købte vores Delonghi-espressomaskine, har vi aldrig set os tilbage. Efter vi lige kom igennem de indledende øvelser med at få indstillet den til vores smag og fandt de bønner, vi bedst kan lide, har vi drukket fænomenalt god kaffe hver dag. Vi kan gå i seng om aftenen og glæde os til vores morgenkaffe😅

Maskinen er fuldautomatisk, hvilket gør den ret idiotsikker ift. at få en god kop hver gang. Nem at betjene og nem at rengøre.

Vi har denne model (køn er den dog ikke): Delonghi Ecam Espressomaskine (reklamelinks til KitchenOne)

Hørforklæder, duge og servietter

Og som en lidt hyggelig ting afslutningsvist vil jeg anbefale nogle utroligt lækre hørprodukter. Jeg købte sidste år både forklæder, duge, servietter og viskestykker fra Linenme, og jeg er simpelthen så utroligt glad for det alt sammen og ønsker mig kun mere.

Gå på opdagelse i deres lækre sortiment her: LinenMe

Jeg håber, dette indlæg kunne give lidt inspiration til at finde en gave til en madelsker i dit liv (måske dig selv). Har du spørgsmål, er du som altid velkommen i kommentarfeltet herunder.

Nyd julemad og -godter med stabilt blodsukker

Hold fast i de gode vaner med Madbandittens Juleopskrifter. Her er både mad til juleaften og julefrokosten og en masse lækre søde sager, som ikke sender blodsukkeret på himmelkurs.

Få tilsendt Madbandittens Juleopskrifter her

Madbandittens juleopskrifter

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

16 kommentarer til “Gaveidéer til køkkenet”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane :)
    Overvejer en Crock pot… vil du købe en større model hvis du skulle købe en i dag? Vi er kun 2 i husstanden men jeg laver altid ekstra aftensmad, til dags frokost til os begge:)
    Vh Vian

    Svar
  2. Har kontaktet Thermomix for at få nogle oplysninger, før jeg ønsker mig den til jul (og fødselsdag og jul og…….).

    De fortæller, at den kan lave mel af hårde kerner (kikærter, majs..) – ikke helt relevant for os keto, men det ku’ jo være, at vi skulle lave noget til “andre end os” :-)

    Den kan fermentere, altså tilsyneladende erstatte den yoghurtmaskine, jeg har købt til at lave kokosyoghurt af (da jeg skal nedtone komælkeprodukter så meget som muligt). Igen ikke helt relevant nu men måske senere på noget LowCarb.

    Og så kan den lave slowcooking, konsulenten nævnte blandt andet Pulled Pork. Er der nogen bestemt grund, Jane, til at du bruger din Crockpot til at lave Pulled Pork, og ikke din Thermomix?

    Tak / kh June

    Svar
    • Jeg har aldrig overvejet at lave pulled pork i thermomix. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle få plads til 2 kg kød i den😅

      Svar
      • Nåh, derfor!! ;-) Konsulenten talte også om, at der vist kunne være 1-1,2 kg kød i den…….. Æv, da, tænkte lige, at så slap jeg da for en ekstra maskine. Men da det kun er mig, som spiser keto, og husbond er yderst traditionel, kan det måske godt alligevel være, at 1 kg pulled pork kunne give mening.. Man skal tænke sig godt om, inden man anskaffer sig noget til den pris ;-)

        Svar
  3. Halløj, et spørgsmål mere. Jeg svælger ved tanken om den der Thermomix.. Netop det med, at man så kun behøver at have én maskine stående fremme i stedet for to.

    Kan den lave mel af fx kikærter? (Ligesom Vitamix monsterblender kan). (Måske får jeg aldrig brug for at lave mel af hårde kerner, såsom kikærter, majs.., men det ku’ jo være, og jeg vil nødigt skille mig af med noget, som kan, og ende med noget, som ikke kan).

    Jeg har jo en gaaaammel Magimix foodprocessor, som er fantastisk (motoren er fantastisk) og en Vitamix blender. Det ville jo være smart, hvis de to kunne ende ud i én. (Og så kan de unge få et par gode køkkenmaskiner) (der er bare et godt stykke vej til Thermomix, jeg er ikke engang færdig med at “betale af på” min Nordbaek badekåbe (til jul og fødselsdag) ;-)

    Svar
    • Jeg havde en magimix og en vitamix tidligere. Da jeg fik Thermomixen, satte jeg dem i kælderen, så jeg havde dem, hvis jeg fik brug for dem. Da jeg ikke havde haft dem oppe en eneste gang i 3 år, forærerede jeg dem væk tidligere på året.

      Jeg ved ikke med mel af hverken kikærter eller majs. Det er aldrig faldet mig ind at ville lave det🙂

      Svar
      • Det lyder overbevisende! (Kikærtemel har jeg lavet, når jeg har lavet Broccoli/spinatbollerne (dem, som sluger for meget kulhydrat til keto men som sikkert kan bruges i en low-carb) – for ikke at skulle ligge inde med alt muligt, som bliver for gammelt, lavede jeg mit eget mel, når det var lidt mere specielle ting).

        Jeg kan jo spørge Thermomix.

        Er sikker på, at den står øverst på min ønskeseddel :-) Din “maskinpark” ser bare så indbydende ud :-) Tak :-)

        Svar
  4. Sidste spørgsmål i en længere række af spørgsmål om køkkenudstyr :-) :

    Kan man virkelig rive/snitte kål på et mandolinjern, uden at snitte fingre, hænder og det hele? Jeg kan godt se, at der er en dims til at holde på det, man snitter, men den bruger man vel ikke, når man snitter kål? (Den er vel mere til mindre ting, såsom squash, gulerødder..).

    Lyder virkelig smart, i stedet for at snitte med en kniv..

    Svar
    • Jeg bruger faktisk mest mit mandolinjern til kål. Det fungerer glimrende til spidskål, hvidkål, rødkål osv. Alle fingre intakte endnu :))

      Jeg bruger ikke dimsen…

      Svar
  5. Hejsa, efter vi så dit opslag har vi ønsket os den espressomaskine :)
    Vi har dog svært ved at få den indstillet, så vi får en lækker lidt kraftig og cremet kaffe og ville bare høre om du har nogle gode forslag?

    Svar
    • Det tog også os lidt tid og vi prøvede os meget frem i starten. Det eneste, jeg tror, vi er landet på er at indstillingen for bønnemaling (tror jeg det er), den store knap i midten, er sat helt over på max. Derudover måtte vi også igennem mange forskellige bønner, før vi fandt nogle, vi syntes var perfekte.

      Men jeg ved ikke meget mere om det desværre :)

      Svar
  6. Super gode forslag til julegaver! Jeg kan især bakke op om Thermomix som for mig også er et uundværligt remedie i mit køkken. Såfremt nogle i det østlige Danmark har behov for en yderligere introduktion til Thermomix, så kontakt mig – så skal jeg med glæde gerne vise maskinen frem. Kig forbi https://www.gastrofix.dk/ – så finder du kontaktinformationer

    Svar