Gateau Marcel, aka verdens bedste chokolade, du ved, den med den fyldige, konfektagtige chokoladebund toppet med det lækreste lag af chokolademousse (=chokoladekagedej). Jamen det bliver bare ikke meget bedre.
Udstyr
Ingredienser
- 200 g mørk chokolade 70-85% finthakket fx 70%
- 200 g smør
- 100 g Sukrin Gold *reklamelink
- 6 æggehvider
- 6 æggeblommer
- lidt salt
- 10 dråber appelsinolie reklamelink, alternativt fintrevet skal fra 1 øko-appelsin
Sådan gør du
- Skær smørret i mindre stykker og smelt det i en kasserolle ved helt lav varme sammen med chokoladen.
- Pisk æggehviderne med 2/3 af Sukrin til de er helt stive.
- Pisk blommerne med resten af Sukrin og en smule salt.
- Vend forsigtigt blommer og chokoladeblandingen i hviderne. Rør den sammen så du har en ensartet masse og dryp appelsindråber/appelsinskal heri.
- Hæld lidt over halvdelen af dejen i en smurt springform (ca. 20 cm) beklædt med bagepapir.
- Opvarm ovnen til 180 grader og bag kagen i ca. 20-30 minutter, til den er akkurat gennembagt. Start med 20 minutter og tjek den løbende derefter.
- Lad kagen køle af (den falder meget sammen) og fordel resten af dejen ovenpå kagen.
- Stil kagen på køl i mindst fire timer og lad den sætte sig.
- Jeg rev et par tern chokolade og dryssede over som pynt inden servering.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Gateau Marcel orange – min yndlingskage
Men hvis der er én ting, jeg virkelig elsker også, er det chokolade med orangesmag. Det er en kærlighed, som min familie ikke altid deler med mig, men det er jeg ligeglad med, for kagen her var nemlig MIN FØDSELSDAGSKAGE. Og hvis jeg ikke må bestemme kagen den ene dag om året, hvornår må jeg så?
Denne Gateau Marcel med orangesmag spiste vi om eftermiddagen, hvor min søster kiggede forbi og vi hyggede med ungerne.
Kagen, en Gateau Marcel med orangesmag, er jo næsten identisk med den, jeg lavede sidst. Men gode opskrifter kan ikke deles nok gange, tænkte jeg.
Hejsa. Jeg har lige lavet kagen, og den er bare GOD. Jeg har et spørgsmål til udregning af kulhydrater. Som jeg ser det, er der 99g kulhydrater i 100g sukrin gold. Den 70% chokolade jeg har brugt indeholder 36g kulhydrat pr. 100g. Det får jeg til i alt 172g kulhydrat i hele kagen. Hvis jeg så laver 8 stykker, som opskriften står til, så får jeg 21,4g kulhydrat pr. styk kage. Hvorfor afviger det fra din beregning som siger 9g? Hvad er det jeg gør forkert, eller ikke har forstået? 🤔😅
Og 1000 tak i øvrigt, for et fantastisk forløb på dit kickstart 👍😊
Måske fordi du tæller kulhydraterne fra Sukrinen med? Erytritol (sødestoffet i sukrin) optages ikke og skal derfor ikke tælles med. Det er lidt misvisende på næringsdeklarationen, fordi sukkeralkoholer skal deklareres som kulhydrat i DK. Nogle af dem har optagelige kulhydrater men erytritol har som den eneste ikke.
Og så dejligt at du er glad for kurset – fortsat god vind❤️
Kan jeg bruge kokossukker i stedet?
Ja sagtens, du kan bruge alle slags sukker👍🏼
(I low carb sammenhænge er kokossukker = alm. sukker – hvis det var det, du havde i tankerne også)
Ser så lækker ud, jeg kunne godt tænke mig st lavede den uden sukker, da jeg synes 70% chokolades sukker er rigelig til at søde.
Mon du har forslag da jeg kommer til st mange volumen fra sukrin/ sukkeret??
Mvh Helle
Nej desværre. Jeg synes heller ikke at chokoladesmagen smager nok igennem uden desværre…
Vil prøve kagen 😋 håber den kan fryses.
Men hvorfor kan man ikke bare bruge alm. sukker 👍
Du kan sagtens bruge sukker! Det er alene for at spare kulhydrater at den er anderledes her. Og den kan sagtens fryses. Det er den genial til. Bare tag den op et par timer før servering👍🏼
Hej Jane.
Hvilken % chokolade bruger du til Gateau Marcel med et snert af appelsin 😋
Vh Heidi
Ps eeelsker din side❤️
Pps ved ikke, hvad jeg skal skrive under websted🙈
Jeg bruger 70%. Kagen er jo ikke specielt low carb, men det lever jeg med, når nu den smager sååå lækkert ❤️
Hej
Hvad er forskellen på sukrin og sukrin gold?
Forskellen er i sammensætningen af sukkerarterne. Du kan læse den præcise forskel på Sukrins hjemmeside.
Nåeh, på den måde- jeg beklæder bare hele formen med et stykke bagepapir!??
Hvorfor både smøre springformen plus beklæde med bagepapir mon?
Jeg har bagepapir i bunden og smører siderne med smør :)
Jeg har prøvet at fryse den- og den bliver om muligt endnu bedre ( også moussen)!
Ej hvor godt at høre! Så kan jeg roligt fylde fryseren -haha :)
???
Jeg vil gerne lave denne til påske-frokost, men har brug for at lave den i forvejen. Er den fryseegnet? Og i givet fald alle “trinene” i opskriften?
Hvis ikke den er fryseegnet, kan du så anbefale en af dine andre kager, som er?
På forhånd tak
Mia
Jeg ved ikke rigtigt med moussen (som jo er kagedejen, der bliver smurt ovenpå) men jeg mener at sødeste kageguru Maja Vase tit har sagt, at hun har gateau marcel i fryseren, så måske ville jeg lytte til hende :)
Den er i rigtig mad
Typisk, det er den eneste, jeg ikke har:)
Forsinket tillykke, og chokolade er godt, chokolade med appelsin er bedre :-)
Har du prøvet Thomas Rhodes opskrift? Der er relativt lidt sukker, så den er ikke så sød, og moussen bliver aldrig perfekt luftig, når jeg laver den, men jeg elsker smagen. Næste gang dog med appelsin.
Nej aldrig. Er den i en af hans bøger?
Og ja, appelsin i chokolade er et hit. Yum :)
Hej Jenny, hvor finder jeg Thomas Rhodes chokolade opskrift ?
Mvh Helle
Forsinket tillykke med fødselsdagen :)
Jeg har i øvrigt lige modtaget din første madplan og er meget begejstret indtil videre.