Går du sukkerkold?


Forleden var jeg til et selskab, hvor jeg hørte to kvinder tale om, hvordan de gik sukkerkold, hvis de ikke spiste i 2-3 timer. De beskrev, hvordan de blev ægte dårlige, hvis der gik for længe mellem deres måltider. Fik fysisk ondt i maven, oplevede svimmelhed eller hovedpine, fik rysteture eller svedeture, blev irritable og opfarende osv. Og de jokede lidt med, at de nærmest ville røve en bank (eller nok snarere en 7eleven) for at få noget hurtig mad indenbords. Og vi grinte lidt af det – haha – men jeg grinte ikke så meget indeni.

For det første fordi den person engang var mig. Og for det andet fordi det her faktisk er udtryk for at have en ekstrem ufleksibel forbrænding, og det er ikke et sundhedstegn. Rigtig meget tværtimod, faktisk.

Hvorfor går man sukkerkold?

Den ægte oplevelse af at gå sukkerkold kender vi mest fra sportens verden, hvor nogle motionerer i så lang tid, at deres glykogendepoter (det lagrede kulhydrat i muskler og lever) udtømmes. De rammer muren, plejer vi at sige, med et populært udtryk.

Men da vi har i omegnen af 2.000 kcal lagret i glykogenlagrene, er det selvsagt ikke det, der sker, når man bliver dårlig af ikke at spise i 2-3 timer. 

I stedet har det at gøre med en ufleksibel forbrænding, som af forskellige årsager ikke kan få ordentlig adgang til at bruge det andet brændstof, vi har lagret på kroppen, nemlig fedt. 

Er det farligt at gå sukkerkold?

At gå sukkerkold føles som at have lavt blodsukker og lavt blodsukker kan godt være farligt. I mange år troede jeg, at jeg led af lavt blodsukker og jeg sagde tit ting som: Puh mit blodsukker er lavt lige nu, jeg skal lige spise noget.

Efterfølgende har jeg ved utallige lejligheder målt mit blodsukker, når denne situation opstod. Og i 100% af tilfældene var mit blodsukker helt normalt. At gå sukkerkold betyder altså ikke, at du har lavt blodsukker (selvom symptomerne er sammenfaldende).

Så nej, det er ikke farligt at få sukkerkold, men det er bestemt ikke et sundhedstegn. Og går du tit sukkerkold, er der ting, du skal have rettet op på i din kost og livsstil.

Fanget i kulhydratforbrændingen

At gå sukkerkold skyldes, at man har en ufleksible forbrænding, og at man derved er fanget i kun at kunne bruge én type brændstof. Nemlig kulhydrater. Og det betyder, at man er nødt til at fylde nyt brændstof på jævnligt, og jævnligt betyder her typisk hver 2-3. time. Ellers går man sukkerkold.

At få at vide at man bare skal spise mindre, hvis man vil tabe sig, er måske nok sandt, men det er et utroligt svært råd at følge for en, som får så kraftig en reaktion på ikke at spise i 2-3 timer. At spise mindre er helt enkelt bare dødsvært, hvis man hver 2-3. time rammes af en følelse af at gå sukkerkold, hvis man ikke spiser.

Denne oplevelse er modsat at have en fleksibel forbrænding, der uden problemer veksler mellem at bruge hhv. kulhydrat og fedt (og måske endda ketonstoffer også) som brændstof. 

Insulin og fedtforbrænding

Forudsætningen for fedtforbrændingen er, at insulinniveauet er lavt. Insulin fungerer som en slags nøgle til fedtcellerne. Er der meget insulin i blodet, er der låst og lukket. Er der lidt insulin, er adgangen åben. 

Er man super sund og aktiv, kan man sagtens spise kulhydrater og stadig have en fleksibel forbrænding, men har man allerede noget metabolisk dysfunktion som fx insulinresistens, vil mange kulhydrater i kosten betyde, at insulinniveauet er kronisk forhøjet. Og det betyder altså låste fedtceller og manglende metabolisk fleksibilitet. Og det er i denne situation, at du vil opleve følelsen af at gå sukkerkold.

Løsningen er at få sænket insulin, og det er her, hvor kulhydratreducerede kost som Low Carb og Keto kommer ind i billedet.

Sådan undgår du at gå sukkerkold

Noget af det første, folk bemærker, når de lægger kosten om til Low Carb eller Keto, er da også, at oplevelsen med at gå sukkerkold mindskes og sidenhen forsvinder. Det skyldes, at vi med den kulhydratbegrænsede kost sænker insulin og derved skubber forbrændingen over på i højere grad at forbrænde fedt som brændstof.

Selv som normalvægtig har vi mere end 40.000 kcal lagret i fedt på kroppen, og da der nu er åbnet ind til, at kroppen kan hente energi i fedtcellerne, løber man ikke tør for energi lige foreløbigt. Denne overflod af energi på lager og fri adgang til at benytte den, betyder, at de hidsige sultsignaler mindskes og hos mange forsvinder fuldstændigt. 

Det hele hænger sammen

Har du tænkt på, hvorfor nogle af vores tids hyppigste sygdomme virker til at optræde sammen? Højt blodsukker, måske endda diabetes 2, for højt blodtryk, overvægt eller for højt taljemål, skæv kolesterolprofil? Har du den ene, har du ofte også den anden.

Det er, fordi de ikke er forskellige tilstande. De er forskellige udtryk for det samme underliggende problem: Nemlig kronisk forhøjet insulin som følge af insulinresistens. Løsningen på dem alle starter derfor med at sænke insulin. Og det gør du mest effektivt ved at fjerne kulhydrater fra kosten.

Vi taler tit om, at det er overvægten, der er i centrum, men overvægten er snarere et symptom. Men det bliver lidt en hønen-og-ægget-situation, hvor insulinresistens gør det svært at komme af med overvægten, samtidig med at overvægten bidrager til fastholde insulinresistensen. Lykkes du med at tabe dig, forbedres insulinfølsomheden. Det er bare svært at tabe sig, hvis du er insulinresistent. 

Kalorier eller hormoner?

Alt dette er jo et eksempel på forskellen på at tale om overvægt som et hormonelt problem eller som et kalorieproblem. Jeg opfatter overvægt som et hormonelt problem, primært drevet af for meget insulin, med indtag af for mange kalorier som konsekvensen.

Du spiser for meget, fordi du er tyk, var der en, der engang sagde. Og det giver på en lidt sær måde mening. Hvis du er fanget i den hormonelle situaiton, hvor du har kronisk forhøjet insulinniveau, jamen, så kan du kun forbrænde kulhydrater, og så er du tvunget til at fylde på med ny energi jævnligt, hvis du ikke vil gå sukkerkold.

Så konsekvensen bliver, at du spiser mere. Men årsagen til, at du spiser mere, findes i den metaboliske dysfunktion.

Sænk insulin og reguler din appetit

At fokusere på at sænke insulin kan være et bedre sigte end at forsøge at ‘spise mindre’. Når du sænker insulin, vil du nemlig opleve forbedret appetitregulering, mindre hidsige sultsignaler og du vil kunne gå flere timer mellem dine måltider uden at føle, at døden ånder dig i nakken. Disse faktorer vil føre til, at du enten spontant spiser mindre, eller du vil have nemmere ved at træffe en bevidst beslutning om at gøre det.

Fik jeg lige af kringlede omveje forklaret, hvordan Low Carb og Keto virker? Det tror jeg faktisk, jeg gjorde. Håber det gav bare en lillesmule mening :)

Har du brug for starthjælp, har jeg både Keto kostplaner og Low Carb kostplaner, du kan støtte dig til i starten.

sukkerkold

Bliv klogere på Low Carb og Keto i din sommerferie☀️

Lyt blandt andet til emner som: strategier til vægttab, hvordan du griber vægttab an efter 40, fordele og ulemper ved faste, cravings og sukkerafhængighed, mentale redskaber til motivation og fastholdelse og hvordan du kommer tilbage på sporet efter en periode med for meget af det gode.

Lige nu kan du lytte til hele mit podcast arkiv for bare 49,-

Prøv MadbandittenPLUS her >>

I gang med Keto på en nem og fleksibel måde?

Med min nye Keto kostplan ‘den fleksible’ vælger du frit tre retter pr. dag fra planen og uanset hvilke du vælger, får du den rette mængde kulhydrat, protein og fedt for at gå ned i vægt.

Prøv kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Går du sukkerkold?”