Forleden lavede jeg fyldte portobellosvampe med ost og bacon. Jeg er eller ikke sådan helt vild med svampe, må jeg indrømme. Helst vil jeg have dem badet i hvidløg og smør, flødesovs eller som her: fyldt med ost og bacon. Så er jeg til gengæld helt med!

Fyldte portobellosvampe med ost og bacon
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 400 g portobellosvampe store
- 40 g bacon i skiver
- 100 g revet ost
- 1 håndfuld krydderurter fx hakket persille eller timian, til drys
- 50 g rucola til bund
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.
- Fjern stokken fra svampene (gem dem evt. til senere brug).
- Fyld hver svamp med revet ost.
- Skær bacon i små skiver og fordel dem ovenpå svampene. Jeg brugte 1-1,5 skive bacon pr. svamp.
- Placer på bageplade beklædt med bagepapir. Bag i ovnen i ca. 25 minutter, eller til baconstykkerne er godt stegte.
- Tag ud, anret på fad med rucola i bunden og drys lidt hakket persille eller timian på toppen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg lavede disse aftenen før vi tog til New York. Vi har altid ost og bacon i køleskabet, og portobellosvampene var nogen, Søren havde købt, for han og Silas elsker svampe i alle afskygninger.
Sammen med svampene her fik vi en ret lækker restemiddag bestående af nakkekoteletter, en salat med rucola, tomat og oliven, en rest asparges med olivenolie, citron og parmesan og ovnbagte kartofler. Mine børn spiser tit kartofler, Søren og jeg gør en gang imellem.
KARTOFLEN – SUND ELLER USUND?
Forleden blev der lavet en undersøgelse om, at hveranden kvinde ville undgå kartofler, hvis hun gerne vil leve sundere, og kosttendenser som LCHF og palæo blev nævnt som årsagen. Journalisten ville gerne bruge noget tekst her fra bloggen om, at kartofler ikke er LCHF, og jeg prøvede uden held at få flettet noget ind med, at der er forskel på at ville spare på kulhydraterne og på at anse noget for usundt.
Men i medierne er der kun plads til enten at være for eller imod. Så enten er man for kartofler eller imod kartofler. Nothing in between. Og jeg var hentet ind som den, der var imod kartofler.
Jeg anser ikke kartofler som usund mad. Jeg anser kartofler som en god og sund kulhydratkilde. Og væsentligt mere næringsrig end fx ris eller pasta. Men kartofler er ikke LCHF, det er rigtigt. Og vil du gerne skære ned i kulhydraterne, får du væsentligt mere “for pengene” i grøntsager. Det er også rigtigt. Men at noget ikke er LCHF, gør det ikke automatisk usundt. Det er to forskellige ting.
Og har man fx et højt aktivitetsniveau og vil lægge ekstra kulhydrater til sin LCHF-kost, er kartofler et super bud. Og hvis man ellers får størstedelen af sine kulhydrater fra grøntsager (og ikke fra LCHF-brød, kager, desserter eller mørk chokolade), så behøver en kartoffel eller to faktisk ikke at være det, der vælter kulhydratbudgettet.
Det hele er jo et spørgsmål om helhed.
LÆS OGSÅ: Forskellige typer LCHF til forskellige mennesker
På trods af deres høje glykæmiske indeks, mætter kartofler rigtig godt.
RESISTENT STIVELSE
Spiser du kartoflen kogt og nedkølet, omdannes en del af stivelsen til resistent stivelse. Det betyder, at dele af stivelsen ikke optages i kroppen men derimod passerer ufordøjet ned til tyktarmen, hvor den får lov at fungere som føde for de gode mavebakterier.
Læs mere om det her: Hvad er resistent stivelse
KARTOFLER ER OGSÅ RIGTIG MAD
En af de store fornøjelser ved at lave MADGLAD (adlink) var også, at jeg kunne få lov til at frigøre mig lidt fra de firkantede regler i LCHF og lave mad med de ingredienser, jeg forstår som rigtig mad. Og heri indgår kartofler bl.a.
I MADGLAD tilbyder jeg ofte grøntsager som tilbehør, for i de fleste hjem er grøntsagerne en større udfordring end det at få ungerne til at spise kartofler, ris eller pasta, men jeg lader det være op til den enkelte, om man vil lægge ris eller kartofler til retten også. Sådan fungerer det super i praksis herhjemme.
Hej
Jeg ser på dine opskrifter tit , synes jeg mangler portions størrelse , er opskriften til 1-2-3 eller flere personer ?
Mvh Maj
Hej Maj
Det gør jeg ellers meget ud af at notere på opskrifterne. På nogle opskrifter er det dog svært, da det jo afhænger af hvad man bruger den pågældende opskrift til. Hvad man spiser den til, om man spiser den som hovedmåltid, osv.
Og uanset vil mine portionsangivelser jo altid være vejledende. Jeg har jo ingen chance for at vide hvor sulten du er, hvad du i øvrigt har spist den dag, hvordan dit aktivitetsniveau og din forbrænding er. Så mit bedste råd er egentlig at du skal spise til du er mæt og først spise igen, når du er ægte sulten. Med Keto bliver den øvelse ganske nem.
OMG Jane, lavede dem her i går, wow for en lækker ret! Jeg er helt solgt. Har allerede lavet dem igen i dag :D Tak!
Christina, mine svampe blev mere vandede i dag, da jeg havde skruet ned for ovnen. Op med temperaturen og på med varmluften.
Hej Jane
Tak for alle de gode opskrifter og tanker du deler. Og så til spørgsmålet til svampene – bliver dine svampe ikke meget vandede?
Vh Christina
Nej det synes jeg ikke, de blev…