Frys dine urter!


Måske har du ligesom mig nogle halvtrætte krydderurter stående ude på altanen, som bare venter på, at det skal blive koldt nok, til at de kan dø i fred. Eller måske er du slet ikke som mig og har fuldstændig styr på dine urter og er ved at sikre deres overlevelse her i den kolde tid.  Det her indlæg er nok ikke så meget til dig, selvom du selvfølgelig er mere end velkommen til at læse med – og dele dine erfaringer ud i urtebevaring. Men ellers er lige dette indlæg nok mere skrevet til dig med de halvtrætte urter.

Det er jo spild af gode urter, og hvis der er noget, vi ikke bryder os om her i huset, så er det, at mad går til spilde. Men så var det, at jeg sad og surfede rundt på Pinterest – my new addiction – efter idéer til mit nye Food Inspo Board og så faldt jeg over denne geniale idé: Frys dine urter. Jamen, selvfølgelig!

Jeg havde en træt rest purløg, en håndfuld persille og en smule koriander. Dem tog jeg ind og rengjorde og hakkede dem, hvorefter jeg puttede dem i nogle små muffinsforme og overhældte dem med smeltet kokosolie. Almindelig olie eller smeltet smør kunne også have gjort tricket.

Så nu har jeg friske krydderurter i olie i fryseren klar til at blive taget op og brugt som smagssætning i den lange, kolde vinter. Jeg synes, det er genialt!

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Keto kostplan testimonial

 

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

13 kommentarer til “Frys dine urter!”

Skriv en kommentar

  1. Du skulle prøve, ramsløgpesto: ramsløg, afskallede mandler, smagsneutral olie, salt, peber. Blendes, fyldes i isterning bakker, og vupti har du lækker smagsbrik til brød, græntsagspasta og alt muligt andet. Kh Karen

    Svar
  2. Min store flotte basilkum viste sig at være elsket af sneglene – ihvertfald bladene. Så jeg har klippet alle grenene af, renset dem i rent vand, og er ved at tørre dem “med hovedet” nedad og når det er gjort tager jeg bladene af og så bliver “stilkene” til sådan noget, man kan lægge ved sine ovnbagte rodfrugter og sådan noget. Så sneglene fik ikke det hele, de krapyler! :-)
    Jeg bliver nødt til at købe nogle friske krydderurter for at prøve det med kokosen… Ville du så stege noget i dem eller ?
    Mvh
    Jytte

    Svar
  3. Tak for svarene, både Jane og Janne :-)
    Jeg har alm. timian, citrontimian, merian (tror jeg nok), mynte, lidt persille og vildt meget oregano, så jeg må vist bare igeng… loooove it :-)
    Og jeg er også fuldstændig tosset med denne blog og alle opskrifterne ;-)
    Kh
    Trine

    Svar
  4. Kære alle og især dig Jane – det er første gang jeg skriver. Tusind tak for en super blok. Du kommer langt omkring og er så dejligt “nede på jorden”.
    Ang. krydderurter så kan de alle fryses i poser efter rengøring. Behøver ikke blive hakket først. Når de tages op, nulres de frosne mellem fingrene og direkte ned i gryden/skålen, hvor de skal bruges.Purløg klipper jeg dog i små stykker. De flerårige som feks. timian, persille (2 årig), mynte, merian, estragon m. fl. kan klippes ned / studses (klip ikke timian helt ned) og kommer igen næste år. Salvie kan komme igen, hvis den står på et beskyttet sted. Jeg plejer at sætte min ind i drivhuset i en krukke. De 1 årige som basilikum kan rippes helt og resten smides ud. Den kommer ikke igen.
    Håber det kan hjælpe – krydderurter er skønne hele vinteren. Forresten gemmer jeg også en del som pesto -starter om foråret med at lave pesto af brændenælde og ramsløg. Det er skønt at smage foråret i januar :)

    Svar
    • Bare jeg vidste det. Jeg har jo nærmest anti-grønne fingre. Jeg tror, at de skal tømmes og klippes ned og så kommer de igen næste år, men kan vi lige få nogle havekyndige på banen her!

      Svar
  5. Det er genialt og det er faktisk også det helt nye og hotte og på forsiden af mad og living magasiner i USA.

    Jeg skulle have vidst det før min timian døde på altanen for en måneds tid siden. ;)

    Svar
    • Smart! Jeg købte engang noget frosset, frisk persille, og det var bare så fedt at kunne tage op og få smagen fra den friske vare.:-)

      Svar