Denne kolde frokosttærte med laks og rejer er nok den ultimative LCHF tærte. Den har en bund af æg og smør, og så er den toppet med fed cremefraiche, avokado, laks og rejer. Fortæl mig lige, hvordan det kan blive bedre? Og så er den jo perfekt som gæstemad til påskebordet.
Udstyr
Ingredienser
Fyld
- 200 g cremefraiche 38 %
- 300 g avokado
- 100 g røget laks
- 100 g kutterrejer
- 1 dusk dild
- 1 øko-citron
- 70 g stenbiderrogn eller rød kaviar
Sådan gør du
Bund
- Kog æggene, til de er hårdkogte, smelt smørret og hak purløget fint.
- Hak de hårdkogte æg groft og bland dem med smeltet smør, finthakket purløg og friskkværnet peber.
- Fordel massen i en springform og sæt den i køleskabet i et par timer, til den er helt fast.
Fyld
- Smør et godt lag cremefraiche over tærtebunden.
- Del avokadoerne, fjern stenene, skær avokadokødet i skiver og fordel dem ovenpå cremefraichen.
- Læg nu rejer og strimler af røget laks ovenpå avokadoskiverne og pynt til sidst med hakket dild og rogn.
- Skær citronen i både. Server frokosttærten med citronbåde.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Tærte af æg og smør
Det skøre ved tærten her, er at bunden består af kogte æg, der er blandet med smør, men det er også det, der gør den helt perfekt til LCHF’eren.
Jeg troede helt bestemt, at jeg havde lagt den på bloggen men da jeg ville finde den som et del af påsketemaet, kunne jeg ikke finde den.
Opskriften lavede jeg oprindeligt til Mæt & Slank med LCHF men da bogen var blevet alt, alt for lang, måtte vi skære nogle opskrifter fra. Denne endte derfor i LCHF Året Rundt i stedet.
På billedet herunder laver jeg den i TV2 Lorry for 100 år siden. Værten var så sød, husker jeg. Han kunne slet ikke begribe, at man kunne spise både smør og fed cremefraiche, og at jeg oven i købet kaldte det sundt. LCHF er et vindende koncept på det punkt!
Hvis du er på udkig efter en almindelig tærte med tærtebund, kan jeg virkelig anbefale tærte med kylling og bacon. Du kan også kigge alle mine frokostopskrifter igennem og se alle de andre gode bud på lækre tærter.
Billedet øverst er taget af Columbus Leth.
Mums, det er godt👌 Jeg spiser ekstra salat/kål til, så føles det slet ikke “for fedtet”.
Et tip: som single har jeg ind imellem svært ved at få spist hele portionen. Har fundet ud af den kan laves som små portions bunde. Bagepapir i muffinforme, og vupti en lille frokost bund, og resten i fryseren til en anden dag👌😊
Hold op den er god
Mine børn som ikke kan li laks eller rejer
Spørg hvor vi skal hvad den igen
pyha, det var godt nok en kvalm bund, når ikke der er noget brød under. Jeg vil foretrække at lave den med en anden æggebund næste gang.
Ja jeg kan forestille mig, den er lidt heftig, hvis man ikke spiser LCHF til daglig og er vant til den fede mad. Det er sådan, vi har det, når vi spiser sukker. Det er kvalmende – måske fordi det er uvant.
Jeg har spist LCHF i et år, så jeg er vant til det. Denne bund var dog i overkanten til mig, men resten af familien spiste den med brød under og synes, det var godt.
Rigtig god- kom dild dressing i cr.fr. det gav mere smag
Skal prøves på Lørdag. Ser så lækkert ud. ?Skal der virkelig bruges 150 g smeltet smør til bunden??
Meget lækker, dog synes jeg at der var meget smør i bunden, som i stivnede klumper af smør, tænker at det ville være bedre at hakke æggene mere fint?
Det kan du sagtens gøre??
Amen så genialt att göra en botten av ägg och smör! Det där kommer jag lätt att apa efter :D
Jeg lavede den til min fødselsdag i februar. Den er super lækker og var et stort hit blandt gæsterne :-) Den skal helt sikkert laves igen snart!