Frokost på 42RAW

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg arbejder i Pilestræde lidt nede ad gaden fra 42RAW. Derfor er det jo oplagt at gå derned og spise frokost, når kantineleverandøren byder på ussel mad (f.eks. farsbrød – adderbadder), eller når man bare trænger til at være lidt ekstra god ved sig selv.

 

I går var jeg så heldig, at min kollega inviterede mig til frokost. Hun havde købt et gavekort på Downtown til 2 x raw lasagne, 2 x energy balls med spirulina og hampefrø og 2 kopper te. Og det ville hun gerne dele med mig. Hvor heldig kan man være!

 

Jeg elsker deres lasagne og får den næsten hver gang. Næste gang lover jeg at forny mig. Promise! Men denne gang var menuen jo sat på forhånd. Men den smagte altså bare pragtfuldt som altid.

 

 

 

 

Jeg overraskes hver gang over, hvor smagfuldt, deres mad er, og hvor godt det mætter! Jeg er jo hulekvinde, for pokker, og har den her indgroede opfattelse af, at jeg dør, hvis jeg ikke får kød til hvert måltid, men her bliver jeg mæt alligevel. Vi spiste 11.30, og jeg begyndte først at tænke i madbaner igen ved 16-tiden. Engang tog jeg min lige så kødspisende mand med derhen, og han blev, ligesom jeg, overrasket over at kunne spise sig mæt og tilfreds på grøntsager og nødder.

 

Men denne hersens energyball var helt sikkert også med til at øge mætheden. Det var en god, fedtet trøffelagtig kugle med abrikoser, hampefrø, kokos og spirulina. Og helt sikkert nogle flere ingredienser, som jeg ikke kunne gennemskue. Den smagte dejligt! 

 

 

Jeg kiggede længe på deres pakker med lækker musli med spiret boghvede og nøddeknas, men endte med at stille dem tilbage, da jeg ikke rigtig har noget at spise musli på. I stedet købte jeg en pakke afskallede hampefrø med hjem. Så må vi se, hvad jeg kan få lavet med dem, når jeg igen får tid til at gå i køkkenet.

 

I dag bliver det ikke, for jeg har nemlig glæden af at skulle til Slovenien. Jeg ved endnu ikke helt, hvor Slovenien ligger (hele det der hjørne af Europa er lidt uklart for mig), men vi skal flyve (heldigvis ikke med Cimber) til Zagreb i Kroatien og satser på, at gps’en kender vejen til den landsby i Slovenien, hvor vi skal bo og til bryllup i morgen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg har i vente, men jeg er stensikker på, at det bliver en oplevelse. Hvad jeg går i møde på madfronten, er jeg næsten endnu mere nysgerrig efter.

 

Og selvom jeg skal undvære mine børn i tre dage (ja ja, buhuu), så har jeg glæden af at tilbringe tre dage i bedre halvdels selskab. Og det er ellers noget tid siden, jeg er kommet i audiens hos den fine herre, tror jeg nok jeg godt kan afsløre. De sidste fire uger har han været på farten alt, alt for meget og haft travlt med at holde Polterabend i Prag og med at hænge ud med Jamie Oliver i London. Men nu er det altså min tur! Og det er godt det samme. For vi er knap landet på dansk jord igen, før han flyver mod det svenske. Men så går vi vist også mod lysere tider!

 

God Bededag. Spring evt. bønnerne og de varme hveder over. Der er så meget andet at tage sig til!