Det her er måske the oldest trick in the book, og I har helt sikkert hørt om det før: Dadler med en klat hasselnøddesmør i midten smager præcist som nougat. For det gør det. Har I prøvet det? Personligt havde jeg en lang periode, hvor jeg godt havde hørt om det, men hvor jeg tænkte, at det var noget kernesundt vrøvl. Men det er det ikke. Den er god nok. Luk øjnene og smag efter.
Dadler med hasselnøddesmør – sund nougat
Sådan en eller to kan faktisk også være med til at stille lysten til sødt, hvis den skulle opstå. Hos nogle trigger dadler dog blodsukkeret og giver akut lyst til mere sødt. Det gør de i perioder for mig. Andre gange kan jeg sagtens spise to af disse og føle mig tilfreds med det. Det varierer lidt. Til gengæld tænker jeg, at det er bedre at gå all in på dadler og hasselnøddesmør end i Marabouchokolade. Hvis man nu ikke kan lade være.
Update på alle fødselsdagene
Og så er det fredag, og i morgen er det weekend. Og ved I, hvad vi skal? Eller rettere, hvad vi ikke skal? Vi skal ikke holde fødselsdag! Til gengæld skal vi til fødselsdag. Drengebarn skal til børnefødselsdag med klassen (good Lord!), og vi andre skal til fødselsdag hos farmor. Eller dvs. jeg sender mand og datter afsted, for jeg tror, jeg får allergi, hvis jeg udsættes for mere fødselsdag i denne omgang. Så jeg har meldt høfligt afbud og tager et par timer alene i selskab med lidt korrekturlæsning.
Børneopdragelse er jo virkelig noget, der kan få folk op af stolene, og det viste de mange kommentarer på indlægget om den voldsomme drengefødselsdag jo tydeligt. Og det er så fedt at høre jeres erfaringer og meninger. Og jeg synes ikke, vi behøver være enige om alting for at holde af hinanden. Sådan er det jo, når det er vores børn og vores hjerteblod, det handler om. Det er næsten lige så følsomt som mad og livsstilsvalg ;-)
Men for lige at følge op på det, så har der været rimelig meget radiotavshed fra 0.C. siden jeg skrev ud og forklarede om vores oplevelse. Kun faren til den mest fysiske dreng har bedt om en tilbagemelding på hans søn, og vi har haft en rigtig fin snak på telefonen. Men ellers ingenting. Heller ikke fra klasselærerinden. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Men jeg havde ikke forventet total tavshed i den anden ende.
Dejligt at der var respons fra den drengs far. Men underligt at der ikke er en tilbagemelding fra andre! Klasselæreren kan selvsagt ikke som sådan drøfte enkelte børn/andres opdragelse med enkelte forældre. Men hun kunne netop have tilkendegivet at det var modtaget, og evt. vil blive taget op siden.
Ja, jeg undrede mig også. :-/
Der kan selvfølgelig også være noget berøringsangst fra den lærers side – nu hun allerede har givet en vurdering af klassen som velfungerende socialt. Men så er hun sgu uproffesionel på børnenes bekostning hvis hun ikke vil handle på anden relevant information.
Det er da virkelig mærkeligt skolen ihvertfald ikke reagerer på min mail? Og vel egentligt også lige så underligt med forældrene. Måske kan de ikke lide at blande sig og er usikre på hvad de skal svare? Det må vi da håbe. Har du overvejet at kontakte skolen igen? Kh Denice
Jeg tænker, det bliver et naturligt punkt på dagsordenen næste gang vi skal holde forældremøde. Generelt er det nogle utroligt søde og engagerede forældre, men der er nok lige en tendens til berøringsangst her.
Jeg er syg med friske dadler – det er bare det bedste slik for mig – kommes de i min smoothie med et drys proteinpulver – er det som en dessert, for dadlerne giver en smag af chokolade og pulveret får smoothien til at puffe op som om det var sammenpisket æg med sukker – bare godt! :)
Jeg er ny i dette felt og skal tabe mig 10 kilo. Det er ikke derfor jeg har ændret kost, for jeg har allerede tabt 30 kilo. Jeg KAN bare ikke leve af 1000 – 1300 kal længere, jeg magter ikke mere køkkenvægt og at tælle kalorier, mit energiniveau er helt i bund, naturligt nok og sammen med det mørke efterår, skal der andet til nu….om jeg så taber mig eller ej!
Det er en livsstilsændring for mig nu – kærlighed til mig selv og min krop, efter den er blevet ‘mishandlet’ af mig gennem mange år.
Jeg har været i helsekosten i går og er nu næsten ruineret :) – findes der en billigere udgave at kakaosmør Jane? jeg skal ikke have meget for som sagt, skal jeg tabe mig, så for mig er det grøntsager der skal være fokus på og ikke så meget desserterne – suk :)
Men denne delikatess ville være fantastisk blot en enkelt gang, for livet skal jo også leves! :)
Tak for siden!!
God beslutning, Hanne. Kærlighed til sig selv er den vigtigste ting, man kan lære, tror jeg. Og elsker man sig selv, vil men hverken udsætte sig selv for marabouchokolade eller sultekure.
Kakaosmør er desværre bare dyrt. Men jeg synes ikke, man behøver det. Hvis du gerne vil lave egne chokolader, bliver de mindst lige så gode ved at bruge en mørk 85 %. Men her får du selvfølgelig ikke lige så mange af kakaobønnens gode egenskaber.
Tak for dine søde ord :-)
Det lyder SÅÅÅÅÅ lækkert – men jeg kan ikke styre mig med dadler – jeg kan spiser uendeligt mange :-(
Kære Jane,
Det er en lækker mundfuld sådan en nougatbid. Perfekt til juletiden, som nærmer sig. Lækre medjool dadler står også og frister hjemme hos mig. Måske chokoladen (indkøbt i Torvehallerne og snart spist – UPS!) bør udskiftes med sådan en (eller to eller…) nougatbid.
Rigtig dejlig fødselsdagsfri weekend til dig, skønne Jane.
KH
– frk. sveske
Jeg skulle netop til at tippe dig om det samme som Helle. Jeg så noget af Food Matters i går – faldt i søvn undervejs – ikke fordi det var spor kedeligt, men jeg er alene med ungerne i denne uge og er helt fladmast. Så jeg starter forfra på det igen en anden dag. Det undrede også mig hvorfor de laver den tilmelding, men jeg tror at det er rent marketing stunt. Det får mere et udtryk af værdifuldt og specielt.desuden skaffer de sig en mailingliste de kan sende tilbud på andre ting til…
Mht til fødselsdagen, så tror jeg at alle alle forældrene sidder og tænker: “det er ikke mit barn hun taler om”. Bort set fra de ganske få, som f.eks. faren til det fysiske barn, som sikkert allerede har fået mange henvendelser om barnets opførsel. Det var i hvert fald sådan de fleste forældre reagerede, da vi var til sidste forældremøde, hvor nogle af disse ting blev taget op. Ikke dermed sagt at det ikke afføder diskussioner i hjemmene om opførsel, for det tror jeg det gør. Men du er nok nødt til at bringe det op ‘live’ hvis du vil have en reaktion. Ellers putter folk sig bare.
Nej hvor underligt at man slet ikke melder tilbage…. men fint at du har snakket med den ene drengs far.
Jeg skal også se Foodmatter i aften :)
hyg dig alene det har du helt sikkert fortjent -kram
Radiotavshed var vist heller ikke det, jeg ville have forventet. Det må være en meget underlig oplevelse. Først er der flere der ikke svarer på invitationen, og nu svarer folk ikke på det her. Lidt spøjs start på et langt forældresamarbejde…
Shit hvor jeg hader tanken om, at mine børn en dag skal i skole. Jeg leder med lys og lygte efter den rigtige, men man kan jo aldrig garantere en god klasse og et godt forældresamarbejde. Aaarrrgghhh altså!!! Spændende hvordan fødselsdagen i morgen forløber.
God fredag til dig Jane :)
Og hey, jeg er kommet på det der instagram. Nu skal jeg bare have samlet mig et par followers, ellers rammer det jo min selvtillid noget så frygteligt. Jeg panikker lige lidt…
Jeg er da hoppet på som follower, Rikke :-)
Ååårrh tak Jane. Jeg er så meget i panik over det, at jeg ikke engang tør tage nogle billeder. Nå, det var ikke mig og instagram det her handlede om, jeg smutter ud igen.
Peace out :)
Uhhhh jeg har det på sammen måde :-p Det er kun folk fra mit studie som følger med indtil videre, og det gælder ikke rigtigt ;-)
Godmorgen Jane,
Du har fuldstændig ret; hasselnødder og dadler BLIVER til nougatmus! Jeg kører hele herligheden igennem foodprocessoren sammen med rå kakao – og ruller dem til kugler efterfølgende… Mummenum!
Er dog faldet pladask for peanutbutterfudge… måske endda lige lovlig meget; når man har indtaget sådan 120 g velvidende at det er samme kalorieindhold ( næsten ) som smør… bumbum! Nu holder jeg en pause med at lave dem ( – altså EFTER den dobbelt portion jeg lavede i går aftes…). Synes fortsat det her LCHF er noget af det mest fantastiske, min morgenmad var en mageløs mandel muffin med tandsmør ( og en latte fra den lokale kaffe pusher) og frokosten kommer til at bestå af 2 spejlæg, langtidsbagt peberfrugt ( med masser af olivenolie), gedeost og en halv avocado… Og ja, jeg holder vægten – efter at jeg lige tabte mig lidt i starten ( er normalvægtig). Whats not to like???!!! Well, tror bare jeg lige ville sige; god weekend!
Ps; første gang jeg skriver her på bloggen uden zlåfæjl… ;)
Hejsa.
Jeg ved ikke om du har set det men på Hungry for Change ‘s hjemmeside kan man frem til d.30.11 se hele filmen Food Matters gratis.
Hilsen Helle
Yes! Jeg signede up for at “sikre mig en plads” for en uges tid siden – hvorfor gør de det? Det er lidt sjovt. Jeg glæder mig til jeg får et øjeblik til at se den! Har du fået set den?
Åh, den vil jeg SÅ gerne se, men jeg kan ikke finde det på deres side. Kun at man kan se en 20 minutters trailer. Er der måske en venlig sjæl der vil poste et link til det rette sted?
Jeg fik linket tilsendt i deres nyhedsmail. Har også delt det på Facebooksiden: http://foodmatters.tv/2012-free-screening :-)