Chez Robert et Louise

Chez Robert & Louise er en af mine absolutte yndlingsrestauranter i Paris. Det er et lillebitte sted, ganske rustikt, hvor man nemt kan risikere at komme til at sidde og dele et lille træbord med et andet par.

Menuen er ganske enkel. Fokus er på kød. Godt kød og masser af det grillet på ildstedet i bunden af lokalet. Deres côte de boeuf er to die for. Serveret med en god, stærk moutarde, naturligvis.

Husk at bestille bord i god tid

Bordbestilling er nødvendigt, hvis man vil sikre sig et bord, og vi havde da også ringet i forvejen. Til gengæld havde jeg ringet alt, alt for sent, nemlig tidligere samme dag, og kunne derfor kun få et bord tidligt, kl. 18.30.

Tidsoptimist, som jeg er, sagde jeg ja tak, men på selve rejsen derned kunne jeg godt se, at det overhovedet ikke holdt. Jeg måtte derfor ringe igen og undskylde og forklare vores forsinkelse, og de lovede os, at hvis vi bare kom forbi senere, ville de kigge på at finde en plads til os.

Vi kom 20.30. Midt i den travleste periode. Fatter stod i baren og delte borde ud og jeg overhørte ham spørge en af tjenerne “c’est qui, la honte?” (hvem er hende, der bør skamme sig?).

Jeg gav mig til kende og undskyldte vores forsinkelse og forklarede om vores flys forsinkelse, og om hvordan jeg for 13 år siden boede lige ved siden af deres restaurant, og hvordan det var den første restaurant jeg altid valfartede til, hver gang jeg kom til Paris.

Og så bestilte vi en flaske af deres dyreste rødvin, en Pommard Premier Cru, og sådan gik det til, at de pludselig fandt en plads til os. Phew, hvor var jeg lettet :-)

Maden og vinen var pragtfuld. Som altid.

Fantastisk stemning

Jeg er vild med det sted. Stemningen er fantastisk, selvom der er ligevel mange amerikanske gæster efter min smag, men den restaurant er bare så meget en del af “mit Paris”. 

Vi var kampsultne og fik charcuterie til forret og côte de boeuf til hovedret. Det hele serveres på træbræt. Ingen dikkedarer…

 Og en af os bestilte dessert, som jeg knap nåede at tage billede af, før den blev spist. Jeg havde drukket rødvin og var blevet helt bimmelim… Herlig fredag!

Bagefter gik vi hjem gennem Paris’ gader. Vi plejer altid at bosætte os i Marais, fordi det var der, jeg havde mit hjem, da jeg boede dernede, men denne gang havde vi valgt et hotel i det mere mondæne kvarter omkring den gamle Opera. Og det var faktisk også et dejligt sted at bo.

Operaen er smuk og lige bagved ligger Galeries Lafayette, et af Paris’ største stormagasiner, og det var så fint pyntet op til jul.

 Men det var jo bare fredag aften. Fortsættelse følger….