Fransk løgsuppe er endnu en af favoritterne fra det franske bistro-kort. Den salt-sødlige suppe gratineret med daggammelt brød og gratineret med godt med ost. Namme. Altså var det ikke lige for brødet, ville jeg spise det hver gang jeg er i Frankrig.
Ingredienser
Sådan gør du
- Snit løg fint og skær hvidløg i fine skiver.
- Smelt smørret i en stor gryde og lad det brune.
- Kom løg og hvidløg på og rør godt rundt.
- Skru lidt ned for varmen og lad løgene falde fuldstændig sammen og begynde at karamellisere. Giv det tid, det tager ca. 20 minutter.
- Hæld hvidvinseddike på og lad det fordampe og krydr med salt og peber.
- Hæld fond på og tilsæt timian og laurbærblade og giv hele molevitten et opkog. Skru ned og lad suppen simre stille og roligt i en times tid.
- Rist brødet så det er helt ‘sprødt’ og opvarm ovnen til 200 grader. Sæt den over på grill.
- Fordel suppen i ovnfaste fade og læg det ristede brød ovenpå. Fordel osten på brødet.
- Kom skålen i ovnen under grillen, til osten er gylden. Drys med lidt ekstra timian inden servering.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Løgsuppe – en fransk bistroklassiker
Når jeg laver løgsuppe selv, slipper jeg nemmere om det med brødet. Jeg har her brugt skiver af det gode low carb toastbrød, og det fungerer faktisk rigtig godt. Og så bruger jeg min hjemmelavede fond/bouillon og på den måde bliver suppen her jo et lille powerhouse af næring. Jeg bruger den i rigtig mange af mine supper, du finder dem alle lige her.
En god fransk løgsuppe tager tid at lave. Ikke så meget i tilberedning men i simren. Det er dog al tiden værd, og duften alene kan få tænderne til at løbe i vand.
Update fra hjemmefronten
Og ellers kan jeg bare lige ganske kort rapportere her fra 2500 Valby, at tiden er lige vel knap. At skrive bog, starte Kickstart op og samtidig købe hus og sælge lejlighed, ja, det er nok en anelse i overkanten.
Til gengæld er alle delene så glædelige ting. Bogen bliver god, Kickstart bliver superfedt, huset… ej men jeg elsker det allerede så højt og føler mig som verdens heldigste og at sælge vores lejlighed, ja, det er faktisk lidt trist. Men vi glæder os til at give vores dejlige hjem videre til nogle mennesker, der forhåbentlig bliver lige så glade for at bo her, som vi har været.
Så fuld fart på. Jeg har sendt familien ud af huset for at få arbejdsro i dag og glæder mig allerede til sommerferien – haha!
Uhmmmm nam nam lækker sag den suppe, øv at der er handlet til weekenden, men så er der jo lige næste uge hvor den kan afprøves. Jeg syntes at toastbrødet fungerede så godt i din tomatsuppe, så det er i forvejen suppebrødet her i huset.
Glæder mig så meget til ny bog, og jeg har spekuleret helt vildt på hvad du havde fundet på når nu det ikke skulle være hakkekødet denne gang ? Strikt lyder super, syntes stadig det kan være svært at finde rundt i, så det bliver fedt.
God weekend ?