Fra forstoppelse til normal fordøjelse


I dag vil jeg gerne bringe et meget tabubelagt emne frem i lyset: Forstoppelse.

Ikke sjældent er jeg i kontakt med kvinder (forestiller mig at forstoppelse også rammer mænd, men de skriver altså ikke til mig), som lider af forstoppelse, og som er afhængig af tilskud og afføringsmidler for at komme på toilettet.

Det er selvsagt en utroligt ubehagelig situation.

Selv er jeg begavet med en sart mave, hvilket er irriterende og begrænsende til tider, men min fordøjelse er velfungerende og regelmæssig, så længe jeg behandler min mave godt. Det har taget mig lang tid at identificere (og acceptere), at der er nogle ting, jeg anser for sunde, men som min mave bare ikke bryder sig om.

For mig gælder især disse tre ting:

Fibre er skidt (i hvert fald i større mængder)

At fjerne al fuldkorn fra min kost + at slippe idéen om at man SKAL have fibre og derfor tage det i tilskud (som jeg pligtopfyldende gjorde i starten på LCHF) + være varsom med for store mængder grøntsager på en gang har virkelig gjort en stor forskel på mig.

Bevares, jeg spiser grøntsager, men du ser ikke mig insistere på at skulle spise 1 kg grøntsager om dagen. I en periode gik jeg fra at presse grøntsagsjuice i centrifugaljuicer til at blende grøntsagssmoothies (greenies) netop for at få fibrene med, men det virkede helt omvendt på mig. Min mave kan bare ikke tage det. Det samme gælder de meget fiberholdige LCHF-brød, som jeg heller ikke kan spise.

Fedt er godt

At spise fed mad gør min  mave glad og flad. Engang havde jeg problemer med mælkeprodukter som fx græsk yoghurt men det har jeg ikke længere. Tværtimod oplever jeg dem som gavnlige for min mave og fordøjelse.

Ja, den her står helt for egen regning, men jeg ville ikke nævne det, hvis det ikke var fordi jeg har afprøvet det så uhyrligt mange gange. Æg til morgenmad betyder, at jeg render på toilettet hele formiddagen. Og nu er det jo godt nok det modsatte af forstoppelse men stadig virkelig ubehageligt og generende. Jeg spiser stadig æg. Jeg gemmer dem bare til frokost eller aften.

Ovenstående er mine erfaringer og ikke universelt gældende.

Men punkt 1 og 2 forklarer jo så nydeligt, hvorfor min mave og fordøjelse har det så glimrende på en LCHF-kost, og hvorfor jeg led mig igennem mine fuldkornsdage. Punkt 3 kan så forklare, hvorfor jeg selv på LCHF havde brug for at personalisere lidt.

Fra forstoppelse til helt normal fordøjelse

Før jul havde jeg en snak med nogle af mine tidligere Kickstartere om, hvad de egentlig havde fået ud af at ændre livsstil til LCHF, som ikke havde med vægten at gøre. Forstå mig ret, vægt er vigtigt. Men der sker mange andre vigtige ting i løbet af sådan et år også.

En af beretningerne lød sådan her:

Forstoppelse er den vildeste showstopper. Læs gode tip til hvordan du går fra at være forstoppet til at have en glad mave her:

Kvinden, som skriver her, ønsker emnet taget i betragtning, at være anonym. Men hun har indvilliget i at dele sin historie i håb om at kunne hjælpe andre i samme ulykkelige situation.

Det er historien om årelange fordøjelsesproblemer, og hvordan det at ændre kost, fuldstændigt ændrede hendes fordøjelse også.

Jeg er en kvinde på 49 år.

Lige så langt jeg kan huske tilbage har jeg døjet med forstoppelse.

Jeg har i mange år taget tilskud af HUSK dagligt og i perioder, hvor det ikke var nok, har jeg også taget noget pulver fra apoteket mod forstoppelse. Det har været skruen uden ende.

Hver gang vi skulle på ferie, gik maven med garanti helt i stå.

Efter jeg rundede de 40 år, begyndte jeg at døje med hæmorider og medfølgende blødninger. Jeg fik stikpiller og creme som kunne afhjælpe dette. Men efter en periode kom det bare igen.

Var det virkelig sådan mit liv skulle være?

Som 42-årig havde jeg et ønske om vægttab og gik på low carb–kur med 1200 kcal i 4 måneder. Jeg fik tabt de ønskede 12-14 kg, og jeg var glad. En sidegevinst i denne periode var at jeg faktisk ikke havde forstoppelse.

Årene gik og en del af de gamle kostvaner genindfandt sig stille og roligt. Og det samme gjorde forstoppelsen.

Jeg havde dog en erindring om succesen og prøvede derfor on/off om jeg kunne genoptage denne kost, men jeg havde svært ved at blive mæt på så få kcal og kunne ikke finde motivationen.

Så stødte jeg på Jane og madbanditten og begyndte at afprøve opskrifter. De var bare supergode, både smagsmæssigt og også for mit fordøjelsessystem.

Jeg bliver nu mæt til alle måltider, jeg er helt fri for at føle sult mellem de tre hovedmåltider. Det er virkelig rart selv at styre, hvad man spiser og have et overskud til at tage gode valg.

Og jeg kan endda holde ferie uden HUSK og pulver mod forstoppelse.

Mit tarmsystem har fuldstændig normaliseret sig. Måske er det udeladelsen af stivelse. Måske er det den øgede fedtmængde. Jeg ved det ikke præcist. Jeg kan bare sige, at det virker på mit tarmsystem.

Forstoppelse og fordøjelsesprobleme

Fordøjelsesproblemer har lige så mange årsager som løsninger, og der findes desværre ikke én løsning, der passer alle. Jeg kan kun opfordre til at gå nysgerrigt til værks og blive din egen lille detektiv. Før maddagbog og noter dig, hvis nogle madvarer gør problemet værre eller bedre. Kun på den måde har jeg fundet ud af, at helt random ting som fx mandler, cashews og æbler giver mig mavekneb af en anden verden, og at min mave spasser ud, hvis jeg spiser æg til første måltid. Det gælder selvsagt ikke alle.

Gør det samme med fibre. Fibre er et tveægget svær, når det kommer til sund fordøjelse. Fibre i et sundt tarmsystem er super godt. Fibre i et belastet tarmsystem, kan være som at køre sandpapir henover beskadiget hud. Lider du af forstoppelse og tager du derfor fibertilskud, kan det være det var på tide at prøve at tage fibertilskuddet væk i en periode og se, om det gør nogen forskel.

Rigtig god for-d/n-øjelse!

Læs mere her: Maveproblemer og fordøjelse

Er du klar til (Low Carb) jul?

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Juleopskrifter

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

15 kommentarer til “Fra forstoppelse til normal fordøjelse”

Skriv en kommentar

  1. Hej , jeg har mere eller mindre spist keto i 4 mdr. i starten havde jeg hård mave , nu har jeg meget løs mave . Hvad kan jeg gøre ? Spiser husk .

    Svar
    • Hej Ann-Louise
      Der er nok desværre ikke så meget andet at gøre end at finde ud af hvad der trigger det og det kan være meget individuelt. Du kan sagtens prøve at øge fiberindtaget og se om det hjælper. Du kan også prøve at undgå fibrene (jeg kan fx få diarré af for mange grøntsager/fibre). Men der er en masse andre ting foruden fibre, der kan være på spil.

      Læs flere tips og erfaringer i disse to artikler:
      Keto og diarré
      Keto og forstoppelse

      Svar
  2. Hej.
    Jeg er en kvinde på 56 år, og jeg har hele mit liv haft tildens til hård/fast maven en meget fast oppustet mave. Når der går for lang tid/dage, bliver jeg mere utilpas og får sove problemer, da jeg ikke kan finde ro.
    Men det er blevet meget værre efter at jeg den 27/11-20 begyndt på Keto.
    Nogle gange skal jeg tage afførningsmiddel i flere dage i træk, 2 til 3 stk magnesia og 1 til 2 stk dulcolax før der går hul på bylden.

    Jeg holder mig rigtig godt mæt fra min aftensmad og er ikke i tvivl om at jeg er i ketose med den modbydelig smag i og ud af munden.
    Klokken 12 – 12.30, får jeg mit første måltid, det kan være 3 spejlæg som er stegt i 10 g smør og med 10 g mayonnaise , eller 2 kogte æg og en dåse tun i vand, med 10 g mayonnaise. Luksus frokost er når jeg får et lækket varmtrøgtlaks stykke kmed 10 g dressing.
    (Jeg har ingen problemer med at tåle mine æg.)

    Ved klokken 15 tiden får jeg 3 kopper kaffe, pisket med 10 g smør og 3 spsk. fløde 38% og flæskesvær til. Dagens højte punkt, som jeg nyder og elsker.

    Til aftens mad, før jeg 150 g kød af forskellige slags, og for eksempel 300 g kogt broccoli, bønner, rosenkål eller steget spidskål, hvor jeg bruger 10 g salt i de forskellige salgs grønsager, dagligt.
    Der udover bruger jeg ekstra salt på mit kød og lidt i min kaffe.
    Der til, får jeg 10 g, enten fedtstof fra panden, flødesovs, eriks bearnaise, koldt smør.
    Der er tit at jeg må levne af grønsagerne. Da jeg pivotere at spise alt kødet.

    I løbet af dagen drikker jeg 2 L vand og 3 glas danskvand med citrus.

    Hvad er det at der gør at jeg mindst 1 gang om ugen har forstoppelse ?

    Jeg har indtil videre tabe mig 14 kg, siden den 27/11-20, der er stadig lang vej. Det er jeg mega stolt af, trods mine maveproblemer.

    Jeg har fået konstanter DB 2 og forhøjet kolesterol. Jeg har ikke været på min DB2 medicin, siden før jul.

    Jeg er ude og gå eller bruger min motions cykle hvis vejret er for dårligt, og jeg tager et sted i mellem 10000 og 15000 skridt, hver dag.
    Jeg er førtidspensionist og skal også lige passe godt på mig selv.

    Jeg vil virkelig gerne have det her Keto til at fungere, da jeg har det rigtig godt med det.

    Hvad er det at jeg gør forkert ?

    Jeg har ikke den store økonomi, derfor er det bedst at jeg får det sammen slags mad 2 dage i træk. Så jeg ikke skal ud og have købt alt muligt ind, af mange forskellige slags tilbehør.
    Mvh Berit.

    Svar
    • Hej Berit

      Det kan jeg desværre ikke vurdere. Der findes jo lige så mange årsager til fordøjelsesproblemer, som der findes mennesker.

      Jeg ved godt at du siger, at du tåler æg fint, men jeg har altså alligevel virkelig mange eksempler på, at forstoppelsen forsvinder sammen med æggene. Du kan læse mere om fordøjelsesproblmer her: Fordøjelse og maveproblemer

      Og muligvis ikke relateret til forstoppelse, men jeg føler et ansvar for at nævne, at du får alt for lidt protein og det kan give dig andre store problemer på sigt. Du får kun lige i omegnen af 50 g protein de dage med spejlæggene og det er simpelthen for lidt til at opretholde vigtige funktioner i din krop. Især i din alder. At bytte din fedtkaffe til et rigtigt måltid, vil løse dette og vil formentlig også forbedre dit kolesteroltal.

      Svar
      • Tusind tak for dit svar Jane.

        Det lyder meget spændende det du skriver om æggen, dem vil jeg holde pause fra. Og se hvilken ændring, det giver mig.

        Hvad vil du forslå af mad i stedet for min smør kaffe ?
        Hvilken salgs protein og hvor meget protein, vil være godt for mig pr. Måltid ?

        Er det derfor at mit hår fælder helt vildt ?
        Og at min vægt står fuldstædig stille.

        Mvh Berit.

        Svar
        • Ja til begge dele. Low Protein High Fat Keto giver hårtab og udeblevent vægttab. Keto med fokus på kød (protein) og grøntsager er langt mere effektivt for begge dele.

          Har du mine Keto-bøger? De er jo et fint billede af hvordan man sammensætter en veltilrettelagt Keto-kost.

          Svar
  3. Hej Jane,

    Jeg har nu været på KETO i 8 uger, og jeg er SÅ glad for det – jeg har tabt mig 8,3 kg og jeg kan virkelig mærke den energi du skriver om i din KETO-bog! Jeg har det generelt vildt godt på kosten, og det har hjulpet mig med at lægge låg på min sukkertrang. Før KETO spiste jeg slik HVER dag, og i store mængder – nu har jeg ikke spist slik og sukker i 8 uger, og jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men det er jo nemt at lade være, og jeg har ikke engang lysten til det!

    Men, jeg døjer en del med træg mave og til tider forstoppelse. Jeg har altid haft problemer med fordøjelsen, men jeg mærker desværre en del til det efter jeg er startet på KETO. Der går ofte tre dage mellem toiletbesøg, og ucharmerende som det lyder, er det lidt “en kamp” at komme af med det. Jeg er stoppet på FiberHusk, og har nu i en måneds forsøgt mig med AloeVera drik (den du anbefaler i en af dine øvrige artikler). Jeg synes, at jeg gør alt for, at få mine kulhydrater kommer fra grøntsager, og jeg løber eller går længere ture minimum to gange om ugen. Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan få knækket koden til en normal fordøjelse, uanset hvad jeg prøver..

    Jeg kan se, at du tidligere har anbefalet urtedrik Vita Biosa – bør jeg forsøge mig med den i stedet for AloeVera?

    Jeg har fået at vide, at det er godt at spise en spise skefuld koldpresset hørfrøolie om dagen – er det noget du har hørt om, og i så fald vil du anbefale det?

    Jeg synes det er vildt ærgerligt, og havde sådan håbet på, at min fordøjelse ville normalisere sig, men det har den ikke gjort, og det går mig lidt på, selvom jeg generelt har fået det rigtig godt i min krop :-)

    Mvh. Julie

    Svar
    • Hej Julie

      Først og fremmest, hvor er det godt gået med det sukkerstop. Virkelig sejt!

      Jeg kan godt forstå, du har brug for at finde et leje, hvor det hele spiller. Jeg havde faktisk mange år også, før jeg fandt det ‘magiske sted’, hvor jeg oplevede, at det hele spillede (energi, sukkertrang, søvn, mave, vægt etc.). Nogle tilgange virkede for det ene men ikke det andet etc. Så det krævede lidt eksperimenteren.

      Fibre, som jeg kan se, at du er opmærksom på, er et tveægget svær. Og med det mener jeg, at færre fibre kan være en løsning lige så vel som flere fibre. Personligt har jeg det allerbedst (også i maven) i den helt yderste fiberfattige ende af spektret, men jeg anerkender at det er meget individuelt. Men færre fibre/grove grøntsager er værd at prøve også – lige så vel som flere, som jeg hører du har prøvet.

      Salt er ekstremt vigtigt på keto – også for fordøjelsen – så hvis du ikke allerede tager ekstra salt, kan jeg anbefale det. Tag fx 1 tsk i et glas vand fra morgenstunden.
      Mange har gavn af et tilskud af magnesium citrat, som også kan virke let afførende. I nødstilfælde kan du købe Magnesia DAK (lægemidlet).

      Men den kæmpe game changer for mig var at stoppe med at spise æg om morgenen. I starten var det helt på personligt erfaringsniveau men siden hen har jeg hørt det samme fra så mange, jeg har drøftet det med. Jeg aner ikke hvorfor lige æg skulle være et issue men det er da et forsøg værd, hvis du ikke allerede har været omkring det.

      Jeg kan ikke se, hvorfor hørfrøolie skulle gøre hverken til eller fra. Kokosolie ville være et bedre bud, ift. at få maven på gled. Kender du mct-olie? Den kan du også kigge på. Den giver mig akut løs mave. Måske den kan bruges klogt.

      Ift. at afhjælpe synes jeg helt sikkert at Vita Biosa er et forsøg værd. Jeg tog den i årevis med stor succes. Meget mere succes end aloe vera. Jeg tager den ikke længere, da jeg ikke har behov men jeg havde stor glæde af den. Jeg tror, at grunden til at Vita biosaen er så effektiv er, at den dels indeholder probiotiske bakterier, som er gode for tarmfloraen og dels at den indeholder bitre urter, som stimulerer mavesyren. Mange har lidt lav mavesyre og det kan give lidt fordøjelsesbesvær.

      Det var jo lige en masse forskellige ting at prøve. Tag dem i rækkefølge. Start med salt og ingen æg til morgen og se, hvor det bringer dig. Gør det ingen forskel, kan du arbejde dig stille videre igennem de andre ting.

      Rigtig god forn(d)øjelse :)

      Svar
  4. Hej Jane
    Jeg er en mand på 55 og jeg har lige præcis de samme symptomer der er beskrevet her. Jeg har været i ketose i ca. 14 dage nu og begynder så småt at få mere energi og mere velvære. Det er en fantastisk god måde at tabe sig på og så skønt ikke længere at føle sult. På ialt 3 uger har jeg smidt 6 kilo og 9 cm. om livet. Er ikke længere oppustet og har det generelt bare godt. MEN maven er overhovedet ikke blevet bedre. Jeg kommer ikke på toilettet hvis jeg ikke tager noget afførende middel. Magnesium pillerne kan ikke gøre det mere. Hvor længe tog det for maven at blive normal? Det var jo også én af de store årsager til at jeg gik på LCHF. Skal jeg bare være tålmodig mon?

    Mvh
    Jess

    Svar
    • Hej Jess

      Ja, det er svært for mig at sige. Umiddelbart vil jeg sige, at du jo stadig er i omstillingsfasen, og det derfor ikke er helt unormalt med ændrede toiletvaner.

      Som jeg skriver i indlægget, er det simpelthen så svært at sige noget endegyldigt om, da forskellige maveproblemer har forskellige årsager og derfor også vidt forskellige løsninger.

      Min erfaring med at arbejde med klienter, er at disse ting umiddelbart har størst betydning:
      1. Elektrolytbalance (dvs. nok væske, salt, Magnesium (ikke magnesIA) og kalium). Vigtigst her dog væske og salt og der skal meget salt til.
      2. Nogle har gavn af flere grønne grøntsager, andre af færre. Her må du prøve dig frem.
      3. Nok fedt. Særligt kokosolie virker til at få maven på gled hos mange.
      4. Og så den med æg til første måltid, som mange deler med mig.

      Men ellers anbefaler jeg at føre en slags kostdagbog over hvordan maven reagerer på forskellige madvarer.

      En sidste ting, der er vigtigt at forstå er også at der vil være mindre “affald” på LCHF. Dels er maden så næringsrig, at du optager langt mere af den og derfor har mindre, du skal skille dig af med, og dels spiser du i kalorieunderskud, hvilket også betyder, at der er mindre, der skal ud igen. Så nogle gange er der i virkeligheden bare tale om en ændring i toiletvaner og ikke så meget om en egentlig forstoppelse.

      Så det var mine bedste bud :)

      Svar
      • Kender det der problem ved omstilling til striks lchf. For 4 år siden gik jeg over til lchf og det løste en del af problemet men ikke 100 %. Mit er nu løst efter jeg opdagede fermentering. Toiletbesøg hver eneste dag nu og en mave i ro. Jeg drikker 1/2 dl rødbedekvass hver morgen et kvarter før morgenmaden. Og det virker bare

        Svar
        • Hvor dejligt. Jeg havde i årevis glæde af den fermenterede urtedrik Vita Biosa, men den har jeg også helt lagt fra mig.

          Svar
  5. Rigtig godt med det indlæg.
    Jeg har selv døjet med forstoppelse i mange år, men begyndte at følge dig og dine opskrifter for 4 år siden. Jeg havde også et blodsukker der piskede op og ned.
    Nu har jeg en “normal” mave og kan gå 6-8 timer imellem mine måltider, uden at rive hovedet af mine nærmeste pga. blodsukkeret. Jeg skulle ikke tabe mig, men min vægt er stabil.
    Vil lige i den her forbindelse sige tusind tak for dig og alle dine opskrifter.
    Kh Charlotte

    Svar
  6. Supergodt indlæg. Det er jo normalt ikke et emne man diskutterer med andre, men som regel noget man døjer med i det stille.

    For mit eget vedkommende har jeg oplevet alt både fra diarré til hård mave. Ofte har der været dage hvor jeg ikke kunne komme på toilettet, og når der så endelig kom gang i maven, så blev det efterfulgt af voldsom diarré. Ikke spor rart.

    Jeg føler selv at der er ved at komme ro på maven nu, hvor jeg har været på LCHF i 4 måneder.

    Svar