LCHF er ikke nogen eksakt videnskab. Alligevel raser debatten ofte om, hvad der er “rigtigt LCHF”, og hvad der ikke er.
Jeg ser slet ikke så firkantet på det. Jeg opfatter mere LCHF som en overordnet skabelon, man kan læne sig op af. Og da vi alle er forskellige mennesker med forskellige udgangspunkter, fysiske og metaboliske udfordringer, ønsker ift. træning eller vægt, giver det ikke mening at operere med en one size fits all.
Se derfor også nedenstående forslag på typer af LCHF som vejledende. Og se det bestemt ikke som en opfordring til at begynde at måle og veje al din mad for at få den til at passe ind i en bestemt type. Spis rigtig mad det meste af tiden og brug ellers vejledningen nedenfor til at afgøre, hvad du spiser meget af eller spiser ofte, og hvad du spiser sjældnere eller i mindre mængder.
Forskellige typer af LCHF:
Striks LCHF (0-20 g)
Den skrappe, ketogene model til dig, der gerne vil gå ned i vægt eller til dig, der lider af blodsukkerproblemer eller type 2 diabetes. Læs mere om striks LCHF her: Hvad er striks LCHF egentlig?
For mere læsestof om striks LCHF, ketose og vægtnedgang, anbefaler jeg mit online produkt #striksLCHF – en praktisk guide
Normal LCHF (20-50 g)
Normal LCHF er til dig, der gerne vil gå ned i vægt på en behagelig måde eller vedligeholde vægten og samtidig spise på en måde, som er kompatibel med et almindeligt liv med sociale arrangementer etc.
For mere læsestof og lækre, hverdagsvenlige opskrifter anbefaler jeg min bog: LCHF – Spis dig mæt & glad. (adlink)
Liberal LCHF (50-100 g)
Liberal LCHF er til dig, der gerne vil leve og spise godt, vedligeholde vægten og som måske har et højt aktivitetsniveau.
For mere om LCHF som livsstil og hvordan du får det til at fungere på den lange bane og ikke som en kur, du hopper til og fra, anbefaler jeg min bog LCHF Året Rundt (adlink)
Træningsliberal LCHF (100-150 g)
Denne model er til dig, der træner hårdt, ofte eller længe, og som føler, du har brug for ekstra kulhydrater i kosten. Enten som en del af din grundkost eller strategisk placeret omkring dine træningspas.
Du spiser sandsynligvis mange kalorier på en dag og derfor vil andelen af din energi fra kulhydrater stadig være lav.
ANDET RELEVANT LÆSESTOF:
Begynderguide til striks LCHF/Keto
Hvad er LCHF?
Hvordan kommer jeg i gang med LCHF?
LCHF og vægttab
LCHF version 2.0 – mine leveregler
Hej Jane.
Jeg har lige to spørgsmål ifht normal liberal model.
1. Må man gerne spise peanut butter som smørepålæg?
2. Jeg kan se at man helst ikke skal spise brød. Men er der slet ikke nogle steder som sælger brød der er LCHF venlige? ?
Jeg synes, du er lidt på gal kurs ved at spørge mig, må jeg indrømme :) Du må spise nøjagtig det, du vil og som du trives med og kan opnå de resultater med, du gerne vil opnå.
Jeg tror, du skal se sådan på det at du skal spise kød, grøntsager og fedt. Det skal udgøre 80-90% af din kost. Til de resterende 10-20% kan du freestyle med de ting, du gerne vil have ind. Du kan sagtens bage low carb brød så længe du ved, at det er mindre optimalt end kød, grøntsager og fedt.
Hej Jane,
Jeg følger liberal LCHF, og ville høre om hvad man kan erstatte ris med?
Hvis man hverken må spise ris eller bulgur, er der så andre alternativer?
Hej Hella
Du spiser blomkåksris i stedet (blomkål der er fint revet, enten købt eller hjemmelavet).
Se evt. dette indlæg for flere idéer: https://www.madbanditten.dk/8-alternativer-for-ris-pasta-og-kartoffel/
Hvad med perlebyg i stedet for ris?
Stadig korn?
Måske vil du have glæde af en kulhydrattabel? Kulhydratindhold står også på pakkerne.
Hej Jane
Spørgsmål mht. mælk i kaffen?
Jeg drikker 4-6 kopper kaffe om dagen og bruger en sjat minimælk eller laktosefri minimælk i hver kop. Det bliver et sted ml. 1/2 og 1/1 dl. minimælk/laktosefri minimælk pr. dag!
Hvad siger du til det? Og gør det den store forskel, om det er alm. minimælk eller laktosefri?
Jeg kan godt se, at det ikke står på indkøbslisten til #STRIKSLCHF guiden, som jeg netop har købt.
– og jeg vil så nødig undvære mælk i min kaffe ;-)
Ja godt spørgsmål. Jeg ved godt, at mange har et nærmest afhængighedsagtigt forhold til deres mælk.
Hvad ville der ske, hvis du i en periode på, lad os sige, 4 uger, ikke skulle drikke mælk? Ville det kunne lade sig gøre? For så synes jeg, det er en mulighed. Ikke nødvendigvis forevigt. Men bare lige for vanebrydningens skyld.
Og hvis ikke, hvorfor ikke? Du kan jo bare drikke din kaffe sort? Hvis det er et problem, er det ikke kaffen, du vil have, så er det mælken, og er det ikke et problem at være så nært bundet til et levnedsmiddel? Det ville jeg synes.
Men men.. alt det bestemmer du jo selv.
Sådan helt teoretisk er det vigtigste ift. striks LCHF, at du holder dit daglige kulhydratindtag lavt. Hvad du bruger dine kulhydrater på, kan du selv vælge. Jeg plejer at anbefale at prioritere at bruge størstedelen af dem på grøntsager men der vil også gå nogle til fx mælkeprodukter (fløde, cremefraiche etc.) og det går som regel helt fint.
I de mængder, du beskriver, tænker jeg, at det formentlig er uden betydning. 0,5 dl minimælk fordelt på 4-6 kopper kaffe bliver vel til 2 tsk mælk pr. kop eller deromkring og det kan vel næppe smages. Mål evt. din daglige mælk op i et lille bæger, så du har styr på mængden og ikke bruger mere end du tror.
At drikke store mælkedrikke som kaffe latte med 2-3 dl mælk i bliver svært at få plads til, hvis man gerne vil spise grøntsager også.
Så mit svar er egentlig, at jeg er med på alt, der fungerer. Men jeg er modstander af at spænde ben for sig selv, fordi man ikke er parat til at tage kampen om med vanerne. Hvorhenne du passer ind der, ved du bedst :)
Hej Jane.
Endnu en gang, tak for velskrevet blog.
Nu har jeg fuldt en mere striks form for LCHF siden start september med fin succes.
MEN fordi jeg igen har udviklet ret omfattende eksem og tegn på andre former for kropslig stress og måske endda inflammation, vil jeg gerne bevæge mig hen i en mere “tarmvenlig” retning igen, hvor der jo er hobevis af grøntsager. Det vil jeg, fordi jeg ved, det bedre min astma og eksem.
Men jeg kan simpelt hen ikke gå hen til direkte fedtfattig kost igen. Jeg tror ikke, det er godt, og jeg har ikke lyst
Så mit spørgsmål er, om man mon kan spise efter forholdsvis liberal LCHF med fokus på den rette sammensætning afd makronæringsstoffer og alt det, jeg jo har vænnet mig til og SAMTIDIG komme ned i vægt (jeg har 15-20 kg overvægt), hvis jeg bare har lidt fokus på kalorierne?
Jeg ved godt, jeg ikke vil komme i ketose, og det er fint. Det vigtige er form mig at gå ned i vægt, men samtidig give min krop alt det den har brug for.
Det er min oplevelse, at LCHF giver mig langt mere intuitiv spisning, hvor jeg ikke behøver have specielt fokus på kalorier, for jeg går jo ned i vægt.
Men hvis jeg alligevel skal skrue noget op for kulhydraterne (primært i form af grøntsager), samtidig med ikke at gå helt sindssygt ned ned i fedt og vige bort fra det, ville en eller anden form for kalorietælling så ikke være fornuftig?
Du kan sagtens gå ned i vægt på en liberal LCHF-kost. Jeg tror også, at du fuldstændig uden problemer kan spise lige så mange grøntsager, du orker, uden at det bliver et problem. Jeg tror endnu ikke jeg er stødt på et eneste tilfælde, hvor for mange grøntsager (juice undtaget) har udgjort problem ift. vægtnedgang. I min erfaring opstår problemerne i stedet ved for mange brøderstatninger, ‘low carb kager’, sødemidler, nødder eller for stort indtag af mejeriprodukter.
Du kan fint tracke kalorier/macros, indtil du føler dig komfortabel med det. Du vil formentlig hurtig se, at det ikke er nødvendigt så længe det er grøntsagerne, du vælger at øge på :)
Hej
Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde henne dette her virker som en stor junglen hvor mange startsteder.
Jeg er en stor mand på 150 kg som jeg kom op på efter jeg var på min sidste hospitalsindlæggelse med type et diabetes for ikke så forfærdelig længe siden jeg har normalt vi styr på min diabetes men noget gik galt den her gang.
Ja haft type et diabetes siden januar 2016 jeg har stort behov for insulin dagligt Jeg oplever lav blodsukkere en gang imellem.
Jeg vil gerne til at tabe mig og komme i gang med noget seriøst for at se om jeg kommer af med nogle af alle de smerter jeg har i min fod bla. og min skuldere og hovedpine plus jeg vil gerne sænke mit forbrug af insulin jeg ved ikke om dette er en start og om det er rigtig sted eller om jeg overhovedet kan bruge LCHF ?
Jeg er en okay aktiv mand når jeg er på arbejde jeg går minimum 10.000 skridt jeg har godt nok et stillesiddende arbejde men jeg kommer altid rundt jeg er ikke så aktiv længere når jeg kommer hjem på grund af at jeg har ondt i min fod men før jeg fik
Type 1 i 2016 plejede jeg at træne 2 timer om dagen lige nu er heldig hvis det er en halv time jeg får.
Jeg har altid hvert stor men aldrig så stor.
Hvor skal man begynde hvad er rådene?
Kan jeg bruge LCHF til noget eller skal jeg finde noget andet ?
Er det kostplaner at finde ?
Hvor starter man?
Og er der ikke en fare ved at få ketone tilstand som type 1er ? (Mit ketone tal var 6,2 da jeg blev indlagt, var vist ved at stille træskoene som man siger)
På forhånd tak for svar, helst hurtigt??
Hej Morten
Jeg er desværre ikke kvalificeret til at rådgive ved type 1 diabetes. Jeg er hverken læge eller sundhedsfagligt uddannet. Jeg ved, at der er mange type 1’ere, der har gavn af LCHF, og som beskriver, at de får nemmere ved at styre deres blodsukkere og deres insulinforbrug, men hvilke særlige forholdsregler, de tager sig, ved jeg desværre ikke. Jeg synes, du skal starte med at tale med din læge om muligheden for at håndtere din diabetes med en low carb kost, så du kan få støtte i overgangen. Du kan også finde gruppen for Diabetes og LCHF på Facebook. Her er der mange diabetikere, også type 1’ere, der kan fortælle dig, hvordan de griber det an i praksis.
Så jo, jeg mener bestemt godt, at du kan få gavn af LCHF til både vægt, blodsukkerkontrol og mindsket insulinforbrug, men jeg synes, du skal finde noget kvalificeret hjælp til det.
Rigtig god vind.
Jeg har svært ved at undvære et alternativ til brød. Bla. fordi det er nemt. Jeg lider af kronisk migræne 15-25 dage om mdr. Derfor vil jeg gerne prøve LCHF, men det er svært, når der nogle dage ikke er ret meget overskud(Jeg kan ikke stå op pga svimmelhed). På forhånd tak for svar?
Åh gud, din stakkel, det lyder jo fuldstændig umenneskeligt!
Der er nogle mindre studier, der viser, at ketogen kost (striks LCHF) kan give bedring ved migræne, så jeg vil anbefale dig at prøve at bevæge dig henimod at spise så få kulhydrater som muligt. Den overgang fra glukoseforbrænder til fedtforbrænder kan dog give lidt hovedpine i overgangen, men det kan undgås ved rigeligt væske og især salt (læs mere her: Begynderfejl #8)
Følelsen af at have brug for brød er ren vane, tror jeg. Det er lige så hurtigt at snuppe en humpel ost og rulle den om skinke, som det er at skære en skive brød og lægge det på. Vil du gerne have noget at lægge det på, er disse to nogle af de mest fornuftige opskrifter set med low carb briller:
Fiberflutes
Chiaknækbrød
Rigtig god bedring. Håber virkelig det hjælper. Giv gerne en tilbagemelding, når du har gjort dig lidt erfaringer <3
Hej Jane
Jeg vil gerne igang med Lchf primært pga svingende blodsukker og inflammation, men jeg er normalvægtig, så vægttab er ikke mit mål, omend det ikke ville genere mig at tabe nogle kilo.
Nu er jeg så i tvivl ang keto/striks Lchf.
Er det vigtigt at man starter med den model og holder sig til de der 20-30 g kulhydrat for at starte “fedtmotoren” op, så at sige og så senere, når man er i ketose, kan man overgå til den normale lchf?
Eller kan jeg godt starte ud med normal Lchf og så stadig have det godt?
Jeg tænker nemlig om jeg kommer til at være i en tilstand, hvor jeg aldrig bliver rigtig god til at bruge fedt og heller ikke får nok kulhydrater – skærsilden kaldte du det vidst et andet sted – hvis jeg ikke kickstarter det hele med ketose?
På forhånd tak for svar og tusind tak for en rigtig god blog med en dejlig human indgang til emnet ?
Hilsen Laura
Det er et godt og svært spørgsmål.
Jeg plejer at anbefale at folk starter med en periode med ret få kulhydrater. Det kan godt hedde fx max 50 g pr. dag, hvis du er normalvægtig og aktiv og metabolisk sund men 20-30 g oplever jeg alligevel er mere effektivt for de fleste.
Men det, som faktisk betyder mest, er, at du er vedholdende i de første fx 4 uger og ikke lige lægger boller og lagkage, fester med alkohol etc. ind. Selve omstillingen går nemmest, hvis kroppen får lov at omstille sig uden hele tiden at blive trukket tilbage. For så ender du rigtigt nok et sted, hvor det aldrig bliver helt godt.
Rigtig god fornøjelse med det og tak for de fine ord :)
Hej Jane
Jeg er lige nu optaget af “ingen sukker, ingen mel, ingen korn” er det at finde i nogen af dine kogebøger??
Jeg har på baggrund af tiltagende migræner ændret min kost da jeg tror det dels stammer fra kosten – det trigger i hvertfald noget.
I familien har vi flere autoimmune sygdomme og derfor tænker jeg på at ændre min kost generelt fremover.
Det er selvfølgelig svært og gennemgribende….og jeg har hjemmeboende unge mennesker.
Håber du kan give lidt råd.
Tak <3
Helene
Hej Helene
Alle mine bøger er uden mel, korn og raffineret sukker og det samme gælder her på bloggen.
Jeg har igennem årene fået mange henvendelser fra kvinder, der enten er sluppet for migræneanfald eller som har fået mildere anfald med (striks) LCHF. Forleden var der (endnu) et studie, der bekræftede det. Du kan læse om det HER. Jeg vil mene, at det bestemt er et forsøg værd! Det kan godt være, det virker uoverskueligt i starten men det er faktisk ret enkelt, når du lige får det ind under huden :)
Læs evt. mere om striks LCHF her: Striks (ketogen) LCHF
Hej Jane.
Tak for en fed blog!
Jeg har sat mig op for, at jeg gerne vil prøve at køre lchf i en længere periode, og starter derfor med skære kulhydrater fra i hhv. middags- og aftensmad.
Er der noget jeg skal være opmærksom på ifm. at jeg stadig indtager en “normalvis” mængde kulhydrater ifm. min morgenmad?
Jeg træner/løber regelmæssigt, så tænker at det er fint, da det måske nærmere vil ligge sig op at en normal/liberal lchf.
Det er svært at sige. Jeg tænker, det kan gå helt fint. Måske vil du opleve lidt mindre energi på løbeturene i starten men det er ikke sikkert, det er noget, du mærker. For mig fungerer en liberal LCHF-kost fint og jeg har fin energi og det hele dagen lang. Men om det er fordi min krop har været fedtdrevet først, tør jeg ikke sige.
Hvis du synes, det halter helt, vil jeg i stedet anbefale dig at tage nogle uger på en striksere LCHF-kost for at få kroppen til at lave skiftet til primær fedtforbrænding og så herefter kan du glide ind i den liberale model.
hej Jane jeg bliver lidt ked af det når du bare siger at du fandt udaf at du ikke kan tåle gluten, det er bare det at jeg er glutenallergiker og hvis man bare siger at man ikke spiser gluten bare fordi at det er en trend eller cool for tiden bør man kikke sig i spejlet. jeg blev testet på sygehuset efter i 4 dage jeg troede at man skulle ud og lægge en lille pølle men hvor der bare kom en tynd stråle puuh blandet med meget blod så kummen blev farvet rød. spis glutten hvis du ikke har cøliaki, alt andet er bare noget der er i dit hovede, lad være med at hoppe på alle trends bare fordi alle andre gør det. Men hvis du også er blevet testet posivtiv for cøliaki undskylder jeg meget mit indlæg
Hej Frank
Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvorfor du synes, den kommentar er nødvendig.
Jeg har været glutenfri i 6 snart 7 år, dvs. længe før glutenfri blev “moderne”. Jeg var utroligt syg men blev aldrig testet for cøliaki. Min læge nævnte det aldrig. I stedet gik jeg igennem et langt og meget dyrt udredningsforløb privat, og deres tests (afføringstests) viste, at jeg ikke kunne tåle gluten. Siden hen har min læge flere gange tilbudt mig at blive testet for cøliaki, men da testen vil indebære, at jeg skal gå tilbage til at spise meget glutenholdig kost i 4 uger for at testen kan give udslag, har jeg takket pænt nej. Det vil jeg ganske enkelt ikke udsætte mig selv for igen.
Så hvorvidt du mener, at jeg har ret eller ikke ret til at sige, at jeg ikke tåler gluten, betyder ret lidt for mig. Og jeg vil til enhver tid anbefale andre at spise glutenfrit, hvis de har det skidt, men jeg vil også altid opfordre dem til at blive testet hos lægen før de selveksperimenterer. Selv med en negativ test, kan der være mange gode ting at hente i en glutenfri kost.
Hej Jane
Jeg har en fin vægt nu og kunne egentlig godt tænke mig at holde vægten nu. Hvordan kan jeg holde den bedst muligt uden at tage på?:-) Jeg træner 3 gange om ugen á ca. 2 timer hver gang. Håber du kan hjælpe (kan selvfølgelig godt forstå hvis ikke du kan;-))
Hilsen Luna
Ps. Det er en rigtig god blog med gode opskrifter og god information.
Hej Jane!
Tæller ovenjords kulhydrater med i det daglige indtag af kulhydrater? eller er det kun kartofler, pasta, ris osv. der høre til i fx de 20-50 g?
Nej, det er det hele.
Hej Jane
Nu har jeg i en måneds tid fulgt dig på IG, facebook ovs. – og jeg synes det lyder rigtig spændende LCHF.
Jeg er meget normalvægtig, men har de berygtede 3 kilo som altid driller, også er jeg nået en alder hvor jeg godt kan mærke at jeg skal tænke over hvad jeg spiser, trods jeg træner 3 gange om ugen i Loop cirkeltræning :)
Jeg har prøvet at lave nogen af dine opskrifter og de er bare rigtig lækre, jeg kunne rigtig godt tænke mig at starte på LCHF, men synes det er rigtig svært ikke at “falde i” pga. en fødselsdag eller spisning ved svigerforældre osv. eller bare en alm dag på arbejder, hvor vi på mit arbejde har madordning, med en god gammeldags varm ret og salat bar – eller en hurtigt og fornuftigt morgenmad.
Hvordan klarer du alt det? Kræver det nogen “mad-prep” eller hvad man nu siger :-D til fx morgenmaden??
Mvh Tina
Jeg opererer ikke rigtigt med “at falde i”, men jeg opererer heller ikke med at min kost skal være 100% perfekt. Jeg er mest optaget af min hverdagskost, og hvis den er i orden, er jeg ikke så optaget af, hvad jeg spiser en sjælden gang imellem. Jeg spiser sådan her fordi det er sådan jeg har det bedst. Det gør det ret nemt at træffe de valg, der er bedst for mig. Jeg synes ikke, det kræver noget særligt. Det er jo helt almindelig mad. Bare uden sukker og kornprodukter :)
Hej Jane
Jeg har være igang med LCHF i 2 dage og jeg har sådan en kvalme at jeg næsten ikke kan være nogle steder.
Jeg spiser en del antidepresiv medicin, kan det have noget med det at gøre? Det er lige før jeg har lyst til at stoppe :(
Hilsen Henriette
Kvalme kan sagtens være et overgangssymptom men jeg synes ikke, at kvalmen skal være så massiv, som du beskriver dem. Kvalme er såvidt jeg ved også en bivirkning ved antidepressiv medicin, så hvad der er hvad kan jeg ikke sige.
hey Jane!, har et spørgsmål til dig, ved dig ikke om du kan svare på det men hvor mange kcal/fedt om dagen da jeg er kørestolsbruger og derfor er lidt begrænset i aktiviter
Det kan jeg desværre ikke svare på…
Hey Jane
først en stor tak til dig og din fine blog. den er nem at navigerer i og velskrevet.
opskrifterne er spændende og smager godt det jeg har afprøvet.
kan du give mig et link eller 2 til LCHF og type1 diabetes ?
så jeg kan læse mere og hører andres erfaringer ?
Hilsen Daniel
Hej Daniel.
Jeg er også type 1 diabetiker og har også selv været på jagt efter sider, der kunne beskrive noget om diabetes type 1 og LCHF.
Jeg faldt over denne side:
http://diabetestypettlchf.blogg.se
Hilsen Kirsten