Keto – skal man starte langsomt eller gå all in?


Er det egentlig bedst at starte langsomt op med Keto, eller er det bedre at gå all in fra den ene dag til den anden? Godt spørgsmål. Jeg synes, begge strategier har fordele og ulemper, og den ene er ikke nødvendigvis mere rigtig end den anden.

Lad os prøve at kigge på dem.

Den langsomme start

Her starter du med at fokusere på de store linjer. Du undlader sukker og kornprodukter eller erstatter dem med sødemidler og Low Carb-venligt bagværk. Man kan sige, at du ændrer ingredienser, men du ændrer ikke rigtigt vaner. Kulhydratindtaget bliver lavere men ikke helt Keto-lavt.

Fordele

Du tager tingene i dit eget tempo, hvilket føles trygt. Du spiser stadig din (low carb-)bolle med ost til morgenmad og dine ‘rugbrødsmadder’ (nu med kernebrød) til frokost. Det er realistisk og overkommeligt, og det vigtigste: Du gør noget og du er i gang!

Den langsomme nedtrapning af kulhydratindtaget betyder også, at du – når du så giver den et nøk mere og reducerer kulhydraterne helt til Keto-niveau – ofte slipper billigere ift. den berygtede Keto flu. Kroppen har jo stille og roligt vænnet sig til et lidt lavere kulhydratindtag, og forbrændingsmæssigt er der derfor ikke så langt, som hvis du gik direkte fra HIGH CARB til SUPER LOW CARB.

Ulemper

Ulempen ved den langsomme start er, at resultaterne også kan være derefter. De fleste vil opleve en form for bedring, men det kan være svært at få bugt med sukkertrangen og trangen til at snacke mellem måltider og vægttabet kan halte efter eller udeblive helt.

Risikoen er, at du konkluderer, at Keto ikke virker – måske fordi du glemmer, at du faktisk aldrig spiste Keto.

Riv plastret af med ét hug!

Med den anden strategi sætter du en startdato, og så går du ALL IN fra dag 1. Ingen slinger i valsen, ingen endeløse indre dialoger, om du ikke godt lige kan tage en dag mere med slik og kage. Nix, nu gælder det. Keto all the way.

Fordele

Motivationen er ofte høj, og det hele er spændende, for du har efterhånden set så mange eksempler på vilde vægttab. Nu er det endelig din tur – Kom bare an!

Den høje motivation er vigtig, for den første tid kan være lidt drøj at komme igennem. Kroppen får et gedigent chok, når du fra den ene dag til den anden fjerner adgangen til det brændstof (kulhydraterne), den har brugt hver dag, siden du var ganske lille. Men der går ikke længe, før du mærker de gode effekter af din indsats. Du er mæt i længere tid, du tænker ikke længere på mad/sukker hele tiden, energien og humøret begynder at føles mere stabilt, og du ser hurtigt resultater på vægten.

Du får altså ret hurtigt en fornemmelse af, hvad Keto har at byde på.

Ulemper

Det kan føles overvældende, fordi Keto for de fleste er næsten det stik-modsatte af, hvad de er vant til at gøre/spise, og hvad de har været vant til er ‘sundt’. Man kan være i tvivl, om det virkelig kan være rigtigt, at man nu igen må spise fedt, og kan det virkelig passe, at man skal spise mere salt, ikke mindre?

Har du været vant til at bruge mad/sukker til at dulme følelser, står du pludselig uden din vante mestringsstrategi. Det kan føles både hårdt og grænseoverskridende at blive konfronteret med følelser, man i årevis har spist væk.

Hvilken strategi er den rette?

Det er fuldstændig individuelt, og det ene er ikke mere rigtigt end den anden. Begge dele har sin berettigelse. Hvilken tiltaler dig umiddelbart mest?

Er du fx bange for at gabe over for meget, fordi du ved af erfaring, at det bliver for uoverskueligt for dig, og du ender med at kaste håndklædet i ringen, er den langsomme start med sine realistiske og overkommelige ændringer en god måde at komme i gang.

Ved du derimod, at du er mere et enten-eller-menneske, der ikke mestrer moderationens kunst så godt, som du kunne ønske, vil du nok have glæde af at rive plastret af med ét hug.

Selv er jeg mest den sidste type. Min fortid som sukkerjunkie benægter sig ikke, og min misbrugshjerne er dygtig til at løbe om hjørner med mig. Det er tusinde gange nemmere for mig at takke nej, end det er at spise ‘bare en lille smule’.

Her er min metode

Når jeg skal hjælpe dig eller andre ned i vægt, starter vi med en intro-uge, hvor vi skærer langsomt ned i kulhydraterne men uden at gøre noget helt crazy og drastisk. I denne uge bygger vi et vigtigt fundament af grundviden om mad, krop, ernæring og vægttab. Et godt fundament er vigtigt for det, der sker herefter.

Herefter går det nemlig løs med 4 ugers Keto.

Fire uger er en tilpas lang periode til, at man er kommet over startvanskelighederne og har fået en tydelig fornemmelse af, hvordan det føles at have en fedtforbrændende krop, og hvad Keto kan gøre for både velbefindende og vægt.

Om man herefter vælger at fortsætte Keto eller lempe en smule på kulhydraterne og derved få lidt flere friheder, er en meget individuel sag, som afgøres ud fra personlighed, personlige præferencer, kontekst og mål. Jeg hjælper i bonus-ugen med perspektiver og strategier til, hvordan man griber denne fase an.

Herved sikrer jeg, at resultaterne fortsætter, længe efter kursets 6 uger er gået.

Helt ærligt, det her er kurset, JEG ville have ønsket fandtes, dengang jeg var ny til Low Carb/Keto for 10 år siden!

Skal jeg hjælpe dig?

Ja tak – jeg er KLAR til at prøve noget nyt! >>

Det, du køber ind på er en seriøs, videnskabelig funderet og gennemtestet metode. Intet er overladt til tilfældighederne og du får 10 års viden og erfaringer kogt ned på 6 ugers kursus. Og resultaterne taler for sig selv.

I går morges var sidste morgen, hvor jeg stod op til dit daglige input om Keto. Det var nærmest en sorgens morgen, da seks uger med flow af viden, råd & super opbakning, nu var slut.

Det har været et fantastisk forløb – tak for det! – men nu skal jeg stå på egne ben. Og det har du også klædt mig på til at kunne klare, så nu venter resten af livet bare, med Keto som min naturlige følgesvend.

For jeg tror ikke på, jeg kan slippe Keto igen! Jeg er stort set aldrig sulten mere ( det er sjældent min tankerække kan bestå “ broccoli & torsk-testen”), min craving til slik er faktisk væk, men ikke mindst kan jeg mærke, at hele min tilgang og holdning til mad ( og frygten for at undvære, frygten for at blive sulten) har ændret sig.

Og med den kom ROEN! jubi… der er ro i hovedet nu, som jeg aldrig har oplevet det før! Jeg har ikke længere dialoger med mig selv om jeg skal spise det eller det, og jeg har ikke længere dårlig samvittighed pga dårlige valg…for jeg har ikke længere dårlige valg. Alt hvad jeg vælger at spise, er en god beslutning ( også hvis jeg har spist en håndfuld peanuts eller drukket vin )

Tusinde tak for et fantastisk kursus – jeg har aldrig prøvet noget lignende!

Jeg elsker at give folk denne oplevelse – det kan jeg lige så godt være ærlig og indrømme. Dette er grunden til, at jeg står op om morgenen.

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Keto – skal man starte langsomt eller gå all in?”

Skriv en kommentar