Forlænget weekend i Sydfrankrig


Som jeg har skrevet om virkelig mange gange før, er jeg ikke specielt god til at holde fri. Det skyldes dels noget med at være selvstændig, have online business, der aldrig sover, have for meget arbejde, have arbejdsplads hjemme og bare noget med ikke at være god til at lade arbejde være arbejde.

Det er også, derfor jeg bliver så udkørt i perioder, og det er jo helt idiotisk. Jeg ved det godt, og jeg prøver virkelig at blive bedre til det.

Fire dage i det sydfranske

I denne weekend har jeg været SÅ god til det. Vi tog ned til min far onsdag aften og kom hjem i går meget sent. Fire hele pragtfulde dage havde vi i det sydfranske.

Sydfrankrig er måske et af de allerdejligste steder, man kan befinde sig i verden, og selvom jeg havde computer og det hele med, fik jeg den bare aldrig rigtig åbnet.

I stedet slappede jeg af. Fuldstændigt. Solen skinnede, og vi havde sommertemperaturer, og vi dasede og solede ved poolen, spiste god mad, drak masser af dejlig vin, tog på indkøb i øko-supermarked, løb ture langs floden, tog på marked i byen og fejrede min fars 60 års fødselsdag, ikke mindst.

Det var pragtfuldt, ganske enkelt pragtfuldt. Og selvom jeg nu sidder her tilbage i Valby mandag morgen og er træt, fordi jeg først kom i seng kl. 2 og arbejdsbunkerne for længst har vokset mig over hovedet, så var det det hele værd. Se selv hvorfor:

morgenmad - Madbanditten.dk
vega spiser artiskok
BioMonde
Afslapning
Udspring
Fødselsdagsmiddag
bobler & bacon
family
Draguignan, sydfrankrig
marked, Draguignan
morgenmad - Madbanditten.dk
petanque
Sydfrankrig
vandmelon
Solnedgang

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

18 kommentarer til “Forlænget weekend i Sydfrankrig”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane
    Må jeg få opskriften på den regnbuesalat ? Mon den er med i din kommende bog ? Jeg har de første 3 og der er den ikke i.
    Venlig hilsen
    Jeanette

    Svar
    • Øhm ja, det kan godt være, den kommer her på bloggen. Men det er jo ikke så meget en opskrift som det er en pænt anrettet salat :)

      Svar
  2. Hej Jane
    Jeg er selv netop hjemkommet fra St. Raphael efter 14 dage i sol og sommer, vi har haft mellem +25-30 gr og sol på nær en dag med regn. Ja, der er fantastisk. Maden vinen havet – kort sagt det hele!
    Tomater smager af tomater og dine artiskok nikker jeg genkendende til, det var også noget vi spiste en par gange. Oste mums de er ba’ så go’….. Jeg har også nydt at svømme hver morgen inden morgenbordet.

    Svar
  3. Hej Jane. Hvor ser det dejligt ud! Hvor i Sydfrankrig – Provence – er det mon? Spiser dine opskrifter med stor nydelse

    Svar
  4. Øj, det ser skønt ud! Jeg kunne også godt klare lidt sol, varme og afslapning. Er det snart sommerferie igen? ;)

    Svar
  5. Kære Jane,
    Det ser ikke mindre end fantastisk ud.
    Jeg er også dårlig (men i bedring) til at trække stikket totalt. For mig er det faktisk først muligt, når jeg kommer væk hjemmefra. Og med arbejde over hele sommeren har det været på tide længe. Det er bare som om, at livet af og til går sine egne veje. I hvert fald så understregede dit indlæg, at behovet snart skal høres – om ikke andet for en forlænget weekend!
    Tak for sparket bagi.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
      • Vi joker med, at ferie er en by i Rusland (læs: og der vil vi ikke over) ;)
        Tak, det skal jeg gøre og i lige måde. Det er utroligt, hvor en tur væk faktisk kan give luft og agere reminder…
        Jo jo, der er argumenter nok, for at komme afsted! NU!
        KH
        – frk. sveske

        Svar
  6. Hej Jane

    Jeg kan godt forstå du synes det var det hele værd.
    Jeg har slet ikke rejst i år, medmindre et ophold i påsken ved Vesterhavet tæller, så dit indlæg giver mig virkelig udlængsel.

    VH Hanne

    Svar
      • Jeg havde slet ikke set du havde svaret, selvom jeg er tilmeldt tråden.

        Nå, men Vesterhavet er fantastisk og jo, det er alt for længe siden. Jeg overvejer at tage derover til jul.

        Men sidste år var jeg ude at rejse 4 gange, men da jeg læser til teknisk designer nu, er pengene jo ikke til det.

        VH Hanne

        Svar