Maveproblemer og fordøjelse

Maveproblemer er et meget usexet emne og noget, vi helst ikke taler om. Men at have problemer med maven og fordøjelsen, påvirker alt fra vores velbefindende, vores humør, vores appetit, til vores næringsoptag fra den mad, vi spiser.

Man kan sige, at al sundhed starter i tarmen. Men det ved du sikkert godt og grunden til, at du er landet her, er, at der er noget i din mave, der ikke fungerer helt optimalt. Om maveproblemerne handler om forstoppelse, diarré eller en glædelig kombination er egentlig underordnet. Begge dele er ubehageligt.

Jeg har taget min fair share af maveproblemer. Jeg er opereret tre gange i maven og har en verden af arvæv og sammenvoksninger. En “rodebutik” kaldte den sidste læge, der opererede mig det.  Samtidig har jeg spist gluten i mange år uden at vide, at jeg ikke kunne tåle det. Og hvis der er noget, jeg har sagt mange gange i mit liv, er det sætningen: Jeg har ondt i maven. 

Nok om mig. Jeg er ikke mave-ekspert, men jeg har prøvet en hulens masse ting og har fundet frem til både levevis og tilskud, som kan hjælpe til en rolig mave og en bedre fordøjelse. Dem vil jeg dele med jer her.

Du kan finde alle mine artikler om fordøjelsesproblemer her.

Tal med din læge om maveproblemer

Inden du begiver dig ud i kost-interventioner for at fixe dine maveproblemer, er det en rigtig god idé at have været et smut forbi lægen. Lægen kan nemlig hjælpe med at udelukke, at der ikke er alvorlige ting på spil, som fx cøliaki (glutenallergi) eller inflammatoriske tarmsygdomme som Colitis eller Morbus Crohns.

Udelukker du fx selv gluten i en periode, kan testen for cøliaki ikke bruges, medmindre du går tilbage og spiser gluten i et par måneder op til testen.

Så lægen først. Får du intet tilfredsstillende svar der, starter selveksperimenterne.

Kosten

At lægge kosten om til LCHF/Keto har hjulpet på mange af mavegenerne.

Gluten giver fordøjelsesbesvær hos mange og mange vil derfor opleve forbedring i maven af at undlade kornprodukter. Mange, som har denne sensitivitet er samtidig sensitive overfor laktose og at tage en eliminationsperiode med begge, kan være et fint startsted. Selv startede jeg med en 6-ugers eliminationsdiæt uden gluten og mælkeprodukter.

Læs også: Fra livslang forstoppelse til normal fordøjelse

Skånsom mad for maven

Men lider du af maveproblemer og er du fuldstændig forvirret og overvælget ved alle de ting, du pludselig skal forholde dig til, så forstår jeg dig godt. Netop derfor har jeg lavet bogen FIX din fordøjelse sammen med Tine Jørgensen, som har klinikken Roots Clinic.

Bogen er en uundværlig ressource i jagten på at finde årsagen til dine maveproblemer og løse dem.

Den gennemgår de fem hyppigste fordøjelsesproblemer (forstoppelse, diarré, oppustethed, refluks og de inflammatoriske tarmsygdomme) og så får du en 3-trins plan til hver af dem, inkl. en komplet kostplan, med mad der passer til netop dit maveproblem.

Opskrifter og kostplaner er lavet af mig, mens Tine har skrevet selve bogen.

Få styr på saltindtaget

Den hyppigste årsag til forstoppelse på LCHF/Keto er utilstrækkeligt saltindtag. Mange døjer med at anerkende, at de skal spise mere salt, når de spiser LCHF/KETO.

Dit salt-supplement afhænger af hvad du rent faktisk spiser (og en række andre faktorer). Det ligger dog oftest mellem 1-2 tsk salt om dagen – foruden at du salter din mad godt. Start gerne dagen med et glas vand med 0,5 tsk salt og fordel resten af saltet over dagen.

For meget salt på én gang kan give diarré, så afstem dit indtag til din situation.

Læs gerne KETO-bogen for mere info eller her: Keto og salt

Drikke nok vand

Det gode gamle råd med at drikke nok vand holder også stadig. Det gælder dog kun i kombination med et tilstrækkeligt saltindtag. For meget væske uden tilstrækkeligt salt får dig til at skille dig af med salte og mineraler og det er det sidste, du ønsker, hvis du gerne vil opnå normal fordøjelse.

Dit væskeindtag skal dog også afstemmes til dit fiberindtag, da fibertilskud uden tilstrækkeligt væske kan give forstoppelse.

Fibertilskud eller ej

I starten troede jeg, at jeg så var nødt til at tage et fibertilskud, som fx loppefrøskaller/huskfibre (reklamelink), men min mave faldt faktisk først til ro, da den slap for fibrene.

Siden hen har jeg opdaget at min mave er ekstremt sart overfor fibre og at fibre er min fjende nr. 1, når det kommer til ekstrem oppustethed.

Fibre er et tveægget svær, når vi taler fordøjelse. Nogle har glæde af tilskud af fibre mens fibertilskud hos andre giver årsag til forstoppelse. Som at tilføre ekstra biler for at løse en trafikprop, er et kendt udsagn.

Mit bedste råd er at være nysgerrig omkring fibre. Tager du fibertilskud og er forstoppet, så stop med fibrene og se, hvad der sker. Og omvendt: Spiser du fiberfattigt og mener du, din mave savner fibre, så prøv et tilskud af dem (eller øg dit indtag af salat, kål, nødder og kerner).

Pas på med æg om morgenen

Nogle får mavebesvær (enten diarré eller forstoppelse) af æg, når de spises som første måltid efter en “faste” (eller nattesøvn) så prøv evt. at teste lidt med at flytte retterne med æg til senere på dagen.

Dette punkt har hjulpet mig – og hundredevis af andre – afsindigt meget.

Kokosolie eller MCT-olie

Kokosolie kan virkelig hjælpe maven på gled, hvis du lider af forstoppelse. Det samme kan MCT-olie, som er virkelig hård for maven. Start med kokosolien og arbejd dig langsomt i gang.

Omvendt: Lider du af diarré og tager enten kokosolie eller MCT-olie, er det det første, du stopper med.

Vær opmærksom på mejeriprodukterne

Mange oplever bedring i maven ved at skrue ned for mejeriprodukterne eller udelade dem helt.

Andre oplever at mælkeprodukterne er gode for maven og tarmen. Vær nysgerrig og prøv dig lidt frem.

Minimer stress

Et punkt, der er næsten vigtigere end kosten, er stress.

Stress enten nedsætter tarmfunktionen eller gør, at transitten bliver for hurtig.

Rolige morgener, hvor jeg har tid til at sidde og spise min morgenmad og drikke min morgente i fred og ro er afgørende for min mave. Stresser jeg rundt og skal tidligt ud ad døren, reagerer min mave prompte, og jeg har ondt i maven resten af dagen.

Lidt irriterende med sådan et barometer, men måske meget sundt, hvis man tør lytte efter det.

Drik et glas grøn te (eller kaffe) eller to før morgenmaden

Jeg starter dagen med et lille glas (ca. 1/2 dl) Vita Biosa  (reklamelink) sammen med ca. 1-2 tsk Cod Liver Oil/fiskeolie (reklamelink)  og et krus grøn te eller to. Grøn te på tom mave synes jeg gør underværker.

Mange oplever kaffe som meget afførende. Det kan være værd at vide, hvis man døjer med forstoppelse.

Probiotiske bakterier

Probiotiske bakterier hjælper til en sund tarmflora. Jeg er jo meget glad for urtedrikken Vita Biosa (reklamelink), som jeg synes giver en dejlig ro i maven.

Ind imellem supplerer jeg – eller bytter jeg – med fx Multidophilus fra Solaray (reklamelink), som jeg også synes er et godt produkt. Her tager jeg 3 tabletter, inden jeg går i seng om aftenen.

NDS laver også gode produkter i denne kategori, de har bl.a. en til Leaky Gut/Utæt tarm (reklamelink)

Der kan være idé i at prøve sig frem med de probiotiske bakterier, da alle produkter indeholder forskellige bakteriestammer. Det kan være en hjælp at samarbejde med en kvalificeret behandler også.

C-vitamin og Magnesium

Tilskud af C-vitamin og Magnesium kan også virke på fordøjelsen. Især hvis du lider af forstoppelse. Begge dele giver dog diarré ved for høje doser, så for nogle er det ikke en mulighed. Magnesium virker muskelafslappende og er godt, hvis du døjer med lægkramper.

Jeg har bedst erfaring med Magnesium Citrat fra fx Solaray (reklamelink) til forstoppelse. Og C-vitamin (reklamelink) fra samme producent.

For lidt eller for meget mavesyre?

Mange tror fejlagtigt, at de har for meget mavesyre, fordi de oplever en brændende fornemmelse i maven efter at have spist.

De forsøger måske endda at dæmpe problemet med syreneutraliserende medicin.

Men hvis problemet i virkeligheden er, at de har for lidt mavesyre, gør de bare problemet værre. Heldigvis er der en nem test, man kan lave derhjemme for at teste, om man har for lidt eller for meget mavesyre, nemlig natrontesten.

Vurder din mavesyre med natrontesten går i alt sin enkelthed ud på, at du tager 1 lille tsk natron  i et lille glas vand og drikker det på fastende mave om morgenen. Herefter venter du. Natron er basisk, og det man gør her er at tilsætte lidt base til (mave)syren. Kroppen vil straks kompensere for det basiske ved at øge produktionen af mavesyre.

Hvis du begynder at bøvse eller føle ubehag øjeblikkeligt, kan det tyde på for meget mavesyre.

Bøvser du inden der er gået 2-3 minutters tid, er din mavesyre normal.

Udebliver bøvserne helt, eller går der mere end 3 minutter, mangler du sandsynligvis mavesyre.

Det er ikke nogen eksakt test, og tidsintervallerne er vejledende. Men det kan give en indikation på, hvor du befinder dig. Især tydeligt er det, hvis du ikke bøvser overhovedet. Så kan det være tegn på for lidt mavesyre. For lidt mavesyre nedsætter næringsoptaget fra maden og gør det svært at nedbryde protein.

Du kan stimulere mavesyren ved at tage lidt citronsaft eller æblecidereddike (reklamelink) i et glas vand før et måltid. Ellers skal du have fat i nogle syretabletter indeholdende HCL, men de fås desværre ikke i Danmark. I Sverige kan du købe dem i helsekosten.

Nødløsning

Hvis din fordøjelse ikke fungerer, kan man blive helt stresset af det. Især hvis man døjer med forstoppelse. Det øgede fokus på hvor længe det er siden, man har været på toilettet og bevidstheden om den tunge, fyldte følelse i maven, kan forværre problemet yderligere. Derfor kan det være en hjælp at have en nødløsning i baghånden.

Det kan fx være Magnesia-tabletter (reklamelink), som virker afførende. Magnesia-tabletter er symptombehandling og regulerer ikke årsagen til problemet, men for mange kan det have en afstressende effekt at vide, at der er hjælp og lindring forude, hvis det hele går i hårdknude.

Der findes også naturlige produkter til at sætte skub i tingene som fx Thea Go (reklamelink)

Livsstil før kosttilskud

At finde ret livsstil er mere afgørende for en sund fordøjelse end at tage de rette kosttilskud. Det kan tage tid at finde sin egen hylde og at føre maddagbog over mad og symptomer kan være en stor hjælp der.

Læs også:

IBS – mine triggere og ‘safe foods’

SIBO – bakterieovervækst i tyndtarmen