I disse smukke forårsdage går jeg rundt og er lidt nedtrykt. Det er helt åndsvagt. Vinteren er forbi, solen skinner og det er forår. Arbejdet driller, stemningen er tung og presset, og jeg er ramt af decideret ulyst mod at skulle derind. Men travlhed og en kalender fuld af møder gør, at jeg er nødt til at tage derind. Jeg er ved at læse en bog om at være HSP – highly sensitive person – og jeg genkender nogle punkter derfra. I øjeblikket særligt det her med ikke at kunne finde ud af at være steder med dårlig stemning, fordi det så at sige æder mig op. Jeg er heller ikke særligt god til at lade som om. Hvis der er nogen, jeg ikke bryder mig om, er de sjældent i tvivl. Ikke fordi jeg er ubehagelig eller opfører mig dårligt, jeg har bare meget svært ved at skjule det. Og det er sgu da fedt nok at gå rundt og være så autentisk hele tiden, men ærligt talt, på en arbejdsplads er det altså lidt upraktisk. Så hver dag øver jeg mig i at lade som om. Og hver dag mislykkes jeg. Must. Keep. Trying.
Jeg har ikke rigtig noget mad at blogge om, for jeg spiser mest kødsovs, og min kvote for antal indlæg om kødsovs er vist overskredet. Til gengæld vil jeg gerne vise min morgenmad frem. Røræg med revet cheddar og avokado med limesaft. Helt udmærket.
Og med nedtrykthed følger lidt grådlabilitet. I går var vi til “Bamseskolefest” i børnehaven. Bamseskole er sådan en slags skoletræning, som børnehaven har lavet med de kommende skolebørn. Sådan noget med at de lærer at sidde stille og løse opgaver og række hånden op, før de taler. Sidstnævnte har mine tp taget med hjem, og det er faktisk meget dejligt. Anyway, i går var der så aflsutningsfest, og det betød, at bamseskolebørnene skulle være i børnehaven om aftenen uden deres forældre. De skulle spise og holde fest og lave skattejagt. Senere skulle forældrene så komme og overvære en slags diplomoverrækkelse, hvor børnene blev kaldt op en efter en og fik en rød rose og deres børnehavemappe med billeder og tegninger fra de seneste 3 år. Man skulle selvfølgelig have sit fineste tøj på, og jeg sendte disse to, store børn afsted:
Hvor er tiden blevet af? To store 6-årige, som har sidste dag i børnehaven næste fredag. De er pæne, ikke, som de står der i deres pæneste tøj? Lad dig ikke narre. Resten af tiden ser de sådan her ud:
Hej Supersøde jane. Jeg håber at dine forårsblues er gået over efterhånden. Må man spørge hvor du har fået navnet madbanditten fra? Det er et supersejt navn og jeg vil gerne låne det til min egen blog.
xoxo. Doctor T-H-I-C-C.
hehe, det var bare et skørt navn, jeg kom på, da jeg startede bloggen her for 10 år siden.
Jeg ved ikke lige, hvad du mener med at ‘låne’ navnet, men Madbanditten er et registreret varemærke, så der er lidt grænser for hvad andre må bruge navnet til inden for lovens rammer :)
Øv, altså Jane. Det er da surt med forårsblues. Og jeg kan i hvert fald godt nikke genkendende til det der med ikke at være god til at lade som om – it’s tricky!
Hvor er det nogle skønne unger du har, din søn især ligner dig vildt meget, gør han ikke?!? Jeg kan slet ikke forholde mig til, at mine skal blive så store. De må gerne blive ved med at være 1½ og tre år lidt endnu :) I forgårs sagde den store “Mor, når jeg bliver 30 år skal jeg giftes… Med dig.” Så smeltede mors hjerte lige, presset over forestående eksamener og generel øv-hed forsvandt for en stund! Børn kan suge en helt tom for energi, men de kan ligeså hurtigt få en fyldt op igen, ik’?
Dejlig weekend til dig! :)
Jo, han ligner vist mig. Bare ikke af sind. Der er han en tro kopi af sin far :-) Og jo for pokker, de dræner og dræner (well, ikke så meget når de bliver så store som mine), men de giver også så meget igen. Mine navigerer jo lidt i en voksenverden nu og siger ting som at de håber at Spejlorm (Sveinur) vinder X-factor eller at de gerne vil høre “Uh uh” med Rasmus Zebra. Jeg er ved at kaste op af grin nogle gange.. :-)
Jeg ønsker deg en riktig god helg Jane! (Du har foresten veldig skjønne og pene barn!)
Tak Helen for de pæne ord om mine børn. :-)
Det er en ringe trøst, men du er ikke alene om at være ramt af forårsblues. Vi er i alt fald to! Og jeg tænker, at det er selvforstærkende, for man skal jo være så pokkers glad, når solen skinner, ikk? Men når jeg tænker efter, så er jeg altid træt som et alderdomshjem, når foråret sætter ind. Og også lidt trist. På trods af at jeg ELSKER forår.
Stort kram til dig!
Tak, det er faktisk en trøst :-)
Op med humøret Jane … nu er det weekend og du slipper for den dårlige stemning på jobbet. Jeg er selv HSP og bliver i den grad ramt af dårlige stemninger, ubehagelige, høje lyde, for megen duftvand oog lignende. Desuden får jeg enormt hurtigt stress symptomer, hvis altså ikke jeg er ordentlig opmærksom og passer godt på mig.
Så pas nu rigtig godt på dig Jane og dine skønne, skønne børn :) God weeekend.
Will do, Lisbeth! Jeg synes, ikke stemninger plejer at påvirke mig så meget, men denne gang har jeg taget det helt ind under huden. Æv. Hvordan lærer man at ryste det af sig igen? Har du et godt råd til det?
Ved du hvad, Jane? De ser virkelig søde og seje ud. Og så er det ovenikøbet fredag i dag. Ingen grund til forårsblues!
kh Mette
Du har ret, Mette. Solen skinner og vi er i live. Nogle dage skal man bare sænke baren for succes lidt. Og nu er det weekend og i morgen skal jeg holde dinnerparty med god mad og oceaner af god rødvin. Duer sgu da ikke at være hængemule så… ;-)
Kan du ikke tage orlov et år, så du kan få en virkelig alvorlig pause fra det arbejde, der fylder på en negativ måde. Følg lysten og se hvor du ender.
Det er i hvert fald en mulighed, jeg vil overveje… Tak Inger :-)
Ja, hvor blev tiden af. Hvor er de bare skønne :)
Jeg vil gerne lægge låg på mine unger lige nu, jeg vil gerne have at vi lige stopper op og ikke bliver ældre de næste par år, for for pokker hvor er det her en sjov alder. Pludselig er den væk og kommer aldrig igen.
Og når de når dertil hvor dine er nu, slut med børnehave og ind i skolealderen, så er der bare noget magisk der ender. Det rene legeliv er ovre i en alder af 6. Heldigvis sker der en masse andet sjovt også, men jeg har bare på fornemmeren, at det er en barsk verden man bliver kastet ud i, når man er sådan en lille størrelse.
Jeg er glad for at mine rødder har hinanden, det må nu være meget rart :) Har du det også sådan?
Åh ja, helt sikkert. De er de eneste fra børnehaven, der skal starte på det fritidshjem, og de har allerede aftalt at de holder sammen, indtil de begge to har fået nye venner. Det gør det nemt (for mig) ;-)
6 år er i øvrigt også en skøn alder…!
Årh Jane, du må ikke gå og hænge med næbet. Jeg er dog selv i samme stemning for tiden. Det er desværre lidt ‘typisk’ for mig, når solen skinner, folk springer ud og jeg har mest lyst til at bure mig inde… Hmm… Arbejdet er også en faktor for mig – det meget nemmere at komme ud af sengen i weekenderne, for der kan jeg lave, hvad jeg har LYST til.
Derfor skal jeg til mine første TFT session i dag. Det glæder jeg mig meget til.
Rigtig god weekend.
KH
– frk. sveske
P.S. Hvor er det nogle søde tvillinger du har.
Tak søde sveske! Jeg glæder mig meget til at høre om dine oplevelser med TFT. Det har jeg aldrig prøvet…