Disse vafler er lavet af hytteost og æg, hvilket giver en dejlig og mættende vaffel, som fungerer supergodt på morgenbordet eller til brunch. Jeg fik chokoladepålæg til men det kunne også have været nøddesmør eller en klat af den lækre bærsyltetøj.
Hytteostvafler kan bruges til det hele.

Ingredienser
- 4 æg
- 200 g hytteost
- 0,5 dl fløde
- 1 øko-citron øko, revet skal herfra
- 1 spsk Sukrin Gold
- 1 tsk stødt kardemomme
- 0,5 tsk vaniljepulver
- 4 tsk loppefrøskaller
- evt. mandelmel for lidt mere brød-bid
Sådan gør du
- Blend æg med hytteost, fløde, Sukrin Gold og kryderier.
- Opvarm vaffeljernet.
- Tilsæt loppefrøskaller til dejen og blend igen, så alle klumper forsvinder.
- Lav vaflerne. Da der er godt med fedt i dejen, er det ikke nødvendigt at smøre vaffeljernet. Nemt, ikke?
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hytteost vafler ikke rigtigt sprøde
LCHF / Low Carb-vafler bliver jo ikke sprøde som hvedemelsvafler, for de indeholder jo ingen stivelse. Men smagen er rigtig god, synes jeg og så indeholder vafler med hytteost protein (og få kulhydrater), så de mætter godt. Og så slipper man samtidig for den tunge fornemmelse i kroppen og lysten til at rydde hele fadet. Hvilket nogle af os lider af. Og det opvejer det nok for mig.
Server dem med flødeskum pisket med vanilje, måske lidt hjemmerørt bærsyltetøj og en omgang hjemmelavet nutella. Denne überlækre nutella kan I få opskriften på en af dagene. Jeg er lidt bagud på blogindlæg. Jeg har en milliard kladder liggende, og jeg har som regel kun tid til at få skudt et indlæg afsted om dagen. Hav tålmodighed med mig. Det er trods alt min fødselsdag :-)
Vafler med hytteost til det søde og salte køkken
Hytteostvafler kan både laves salte og søde. Min opskrift her er sød. Udelad sødningen og de varme krydderier og du har en lækker og mættende frokostvaffel, som du kan bruge til wrap, sandwich eller pizzabund.
I dag er det min fødselsdag
I dag er det nemlig min fødselsdag. 36 år bliver jeg.
Jeg har som sådan ikke et kompleks over min alder. Jeg er blevet meget mildere med alderen (haha!) og med det mener jeg, at jeg er blevet bedre til at acceptere mig selv end jeg var i mine unge dage.
Jeg har heller ikke helt samme behov for at præstere og gøre, hvad der forventes af mig.
Jeg har heller ikke brug for, at alle skal kunne lide mig eller være enige med mig. Man kan ikke være alt for alle.
Jagt på lykke og drømme
I det sidste år har jeg taget nogle store beslutninger, som især bærer præg af, at jeg nu jagter lykke og drømme. Og det har betydet en slags paradigmeskift i mit liv. Og jeg er gladere, end jeg har været i mange år. Og fattigere. Men lad nu det ligge. Bagsiden ved at blive 36 er, at jeg har fundet mit første grå hår (WTF?), noget, som jeg troede os naturligt blonde var forskånet for, og jeg opdager nye rynker i mit ansigt hver dag. Sidst nede ved munden. Men dem tilskriver jeg, at jeg har grint mere det sidste år, end jeg har i lang tid. Så dem er jeg villig til at tage med.
Nå men jeg er selvfølgelig blevet vækket med fødselsdagssang af de to 7-årige, som har været tidligt oppe sammen med faren og dække morgenbord med virkelig mange gaver. Fineste gaver. Jeg skal vise dem frem til jer en af dagene. Ellers kan I følge med på Instagram. Det er lidt nemmere i farten.
Jeg fejrer aldrig min fødselsdag. Hvor jeg elsker at fejre alle andre, er jeg virkelig dårlig til at fejre mig selv. Så derfor fik jeg heller aldrig rigtig inviteret nogle gæster til i dag. Førend forleden, hvor jeg besluttede alligevel at invitere nogle venner til spontan fødselsdagseftermiddagstamtam.
Jeg har en lækker jordbær-cheesecake i fryseren, som har stået der, siden vi tog fotos til min bog, og den skal vi spise sammen med nogle forskellige bud på LCHF-fødselsdagsboller – også fra bogen. Og så laver jeg LCHF-roulade, som nogle af jer måske har set på Instagram, at jeg testede for nogle dage siden, og så skal vi have lækre proteinrige LCHF-vafler med hjemmelavet nutella. Og dem kan I få opskriften på i dagens anledning.
Tak for mange lækre opskrifter. Jeg bager dine brunchpandekager i vaffeljernet. Det fungerer perfekt. Bare et tip :-)
Ja det samme her. Jeg har endda fået sådan en pandekageform til mit vaffeljern. Det tager lidt længere tid men til gengæld får jeg jo de flotteste og mest homogene pandekager :)
Hej Jane ? hvor er de lækre ? du gør det altså så nemt at leve på LCHF ?
Men mit spørgsmål er .. kan de fryses? Og i såfald, hvordan skal de optøes korrekt? ??
Ja, de kan fint fryses. Put madpakkepapir imellem, så de ikke klistrer sammen. Og når du vil spise dem lader du dem bare tø op på almindelig vis og luner dem i ovnen inden servering. De er dejlige at have i fryseren til et nemt måltid eller dessert en dag :)
Hej Jane, jeg synes de lyder lækre dine proteinrige LCHF vafler, men jeg har lige et spørgsmål… Skal der revet skal af en hel øko citron i opskriften?
Kh Charlotte
Hej Jane
Først og fremmet tak for mange lækre opskrifter.
Jeg lever efter LCHF og siden jeg startede i okt. Har jeg haft
Normal cyklus, det har jeg ALDRIG haft, så det er ret vildt. Forhåbentlig det også ender med graviditet.
Nå men nu mit spørgsmål, jeg har tre jordbær cheesecake i fryseren, men min erfaring er af de er ret krystalliserende når vi skal spise dem. Hvor længe har du dem til optøning?
Vh Iben
hejsa
vil gerne igang med LCHF men hvor kan man købe det meste af de ting man ikke har så som sukri , kokosfibre= kokosmel???
, nigellafrø?? er lidt i vildrede:-///
Knus vivi
Hej Vivi
De fleste specialprodukter fås i helsekosten, på nettet eller fysisk. Se fx disse sider:
https://www.madbanditten.dk/indkobslisten/
https://www.madbanditten.dk/gode-lchf-produkter/
PS: men du behøver ingen specialprodukter for at spise LCHF. LCHF er først og fremmest grøntsager, kød, fede mejeriprodukter og naturligt fedt og det kan du få i alle supermarkeder ;-)
Kære Jane !
Har lige fået et lækkert vaffeljern, men leder forgæves efter en supergod grundopskrift på LCHF madvafler, som man kan tilsætte spinat osv. og bruge som tilbehør fx til aftensmad.
Men det er måske bare at droppe kardemomme og sukrin og vanillepulver, og tilsætte lidt salt og peber og evt muskat ?
Ja, det synes jeg lyder som en fin plan!
Er der nogle, der har prøvet at lave disse som pandekager?
Jeg har intet vaffeljern, men har sådan lyst til at lave dem:-)
Hvor mange personer er opskriften til? :-) jeg er lige startet på LCHF i mandags, super tilfreds indtil videre :-)
Dejlige vafler! Hvis man deler æggene og pisker hviderne for sig selv og blander i til sidst bliver dejen luftig og vaflerne sprøde i kanten. Brugte desuden kokosmælk i stedet for fløde for at mindske mejeriindtaget – fungerede helt fint!
Weeh, sikke et supertip! Jeg har brugt tricket med at piske hvider stive i pandekager men aldrig i vafler. Det gør jeg næste gang. Tak :-)
Hej söde Jane,
Om du vill ha dem lika frasiga som vanliga våfflor kan du prova att ha lite kolsyrat vatten i. Det har alltid min mans mormor och enligt honom gör hon de allra frasigaste och läckraste våfflor ;)
Ej sikke et godt tip! Tak sødeste Lena!
Kæmpe tillykke til dig og tak for din inspirerede blog :)
Hvis du er glad for at være i 30’erne – så glæd dig til 40’erne, det er bare så meget federe :) siger jeg, som græd og troede at mit liv var slut (læs: aldrig blev det samme igen), da jeg blev 35 … Men der blev jeg overrasket, på den fede måde ;)
Stort tillykke med dagen :) Håber den har været god.