Hvem eller hvad er Flyvende Jacob, tænker du måske, men det er en svensk ret med en tomat-flødesovs lavet med flødeskum og toppet med banan og peanuts. Lyder det mærkeligt? Ja, det gør det. Men det smager SÅ godt, og børn elsker den.
Ingredienser
- 500 g kyllingebryst
- 100 g bacon
- smør eller kokosolie til stegning
Tomat-flødesovs
- 3 dl fløde
- 2 dl tomatpassata / mosede tomater eller Passata
- 1 spsk sød paprika pas på med mængden hvis børnene er lidt sarte
- 1 tsk cayennepeber efter smag
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 200 grader.
- Skær kyllingefileterne og bacon i tern. Opvarm smør eller kokosolie på en pande og steg kyllingestykkerne heri. Tilsæt baconternene og steg dem med, til de er sprøde.
- Kom de stegte kyllinge- og baconstykker i et smurt ovnfast fad.
- Pisk fløden til let skum og bland den med de mosede tomater, paprika, cayennepeber, salt og peber.
- Hæld sovsen over kyllingen i fadet. Bag fadet nederst i ovnen i ca. 20-25 minutter.
- Snit forårsløg og skær bananer i skiver. Anret i små skåle sammen med peanuts og server som valgfrit topping.
- Server med ovnbagte blomkålsbuketter, broccolifritter eller blomkålsris.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Flyvende Jacob på madplanen
Mine børn elsker den så meget, at jeg puttede den i min bog MADGLAD (adlink). Jeg elsker den bog – ja altså i al beskedenhed og forstår slet ikke, at den ikke har fået lige så meget opmærksomhed som mine andre bøger. Så mange nemme familiefavoritter. Hvis du er heldig, kan du finde bogen hos Netto til spotpris, tror jeg.
Jeg har sat Flyvende Jacob på madplanen herhjemme i denne uge, og jeg synes, du skal gøre det samme. Også selvom du synes, at det lyder mærkeligt.
Og den går tilmed fint på LCHF også. Hop evt. bananerne over eller brug dem i ganske lille mængde. Det klæder retten med de søde og salte toppings.
Alle billeder er taget af Columbus Leth til MADGLAD
Hej Jane. Jeg savner simpelthen sådan at der er en “printer”-venlig måde at skrive dine smukke opskrifter ud på. Hvor et billede er med sammen med teksten, klar til print med et udskriv ikon ?Pleeeease!!
Kh trofast følger (Sanne)
Det der har intet med flyvende Jacob at gøre. Lav det ordentligt eller lad være.
Overvejede at slette din kommentar, for mit liv er sgu for kort til mennesker, der giver sig tid til at logge ind med navn og email for at skrive at der her er en opskrift, de ikke bryder sig om.
I stedet vil jeg sige: Lad det ikke ødelægge din dag, Stig. Sus et andet sted hen og find dine opskrifter. Der findes jo heldigvis tusinde andre steder og jeg er sikker på, du kan finde et sted, hvor opskrifterne falder mere i din smag.
Min mor serverede denne med kanin i min barndom ( hun sagde det var kylling men knoglerne var afslørende?) det smagte fantastisk !
Haha ??
Oh noooo! Min far serverede engang frølår for mig på min fødselsdag og sagde, det var kylling. Har ikke spist frølår siden i ren protest!
Hej Jane.
Denne opskrift for mig til at tænke på en ret, som min mor ind imellem lavede. Plukket kylling i et fad med strimler af peberfrugt og bananskiver. Ovenpå kommer man let pisket flødeskum blandet med mangochutney, karry, hakket hvidløg, salt og peber.
Den lyder også spøjs, men fungerer fantastisk.
Min mor plejede at servere med ris, men tilbehøret kan man jo bytte ud med noget LCHF-venligt i stedet.
Vh Marlene Sick
PS: og så i ovnen selvfølgelig! Vigtig detalje ?
Gud hvor lækkert altså!
Skal retten i ovnen eller er det muligt bare at lave den i en pande? Jeg er nemlig så uheldig at bo i en studiebolig uden en ovn, men kunne godt tænke mig at prøve den her opskrift af alligevel (og jeg kan ikke helt gennemskue, hvorfor det er, at den skal i ovnen – gør det noget bestemt ved sovsen eller hur?).
Jeg tror såmænd godt du kan prøve den i gryde/sauterpande alene :)
Hej Jane,
Tak for tip til Madglad! .D Jeg var forbi Netto i dag og fik bogen til 59 kr.! Så nu kan jeg stryge den fra min ønskeliste og hyggelæse i aften. En fødselsdagsgave til mig selv. :-)
Hvad gør forskellen at piske fløden?
Kh Merethe
Ej hvor fedt, Merethe!
Jeg ved ikke om det gør den store forskel at piske fløden men jeg har syntes, at det gør sovsen mere luftig. Lidt som ved sauce mousseline :)
Jeg har netop købt bogen i Netto og glæder mig meget til at prøve opskrifterne :-)
Weeeh så godt! Håber du bliver glad for den!
Kære Jane. Vil blot sige dig tak for en meget meget inspirerende blog. Din bog Madglad er også utroligt populær i vores familie i hvert fald! Jeg bruger med stor glæde dine opskrifter og dine råd i bogen har været med til at vores 3-årige stort set spiser – ihvertfald smager! På alt der bliver serveret (undtagen “thili”:) er meget glad og stolt over hans madglæde som vi deler sammen hver dag: Tak for din ærlige tilgang til emnet “børn og mad”, som jo absolut er et følsomt område som du selv skriver. Kh Christina
Tak Christina – det er jeg virkelig glad for at høre :)
Jeg har den os? Jeg er nu også meget glad for den?
Ej mmm det skal jeg prøve? Tænker bare jeg undlader bananerne?
En favorit, helt klart! Jag rekommenderar att ha med både banan och jordnötter i ugnen så att de också blir bakade. Så kan man pilla bort dem när man äter om man inte vill ha dem.
Här är originalreceptet: http://blogg.alltommat.se/jenkfood/2014/10/17/den-forsta-flygande-jacob/ (men jag har aldrig sett den gjord med så mycket banan, dessutom brukar alltid bananen vara skuren i skivor, inte på längden som på bilden)