Fix din fordøjelse


Fordøjelsesproblemer er en folkesygdom og hundredtusindvis af danskere døjer hver dag med maven. Oppustethed, luft i maven, forstoppelse, diarré, smerter, ubehag, sure opstød, halsbrand og refluks, og det kan føles både skamfuldt at have problemer med og umuligt at løse selv.

Men nu er der hjælp at få.

FIX din fordøjelse og få ro i maven

Sammen med Danmarks ukronede Tarm-dronning, Tine Jørgensen, der er cand.scient. i klinisk ernæring og har specialiseret sig i mave-tarm-lidelser, har jeg nemlig lavet bogen FIX din fordøjelse.

Bogen er det redskab, JEG i min mangeårige jagt på ro i maven, har ønsket mig. Jeg har været klient hos Tine i mange år, og hun er uden sammenligning det menneske i verden, der har gjort den største forskel for mig og min mave.

Det, som adskiller Tine fra andre mavespecialister, jeg har set, er, at hun forstår, at hvert problem er individuelt og kræver en individuel handlingsplan. Hvor alle andre sendte mig hjem med beskeden om at spise noget husk, tog Tine de relevante tests og lagde en plan for mig og min mave.

Hun siger selv sådan her:

”Der er ingen one-size-fits-all”-løsning, og hvis maven driller, skal du ikke bare følge rådet om at spise nogle flere kostfibre. Måske er det noget helt andet, der skal til for at løse dit problem. Forskellige fordøjelsesproblemer kræver forskellige løsninger. I denne bog får du hjælp til at identificere årsagen til netop dine problemer – og en konkret handlingsplan til at løse dem, så du ikke bliver slave af din mave.”

fix din fordøjelse

5 fordøjelsesproblematikker

Bogen gennemgår de 5 hyppigste fordøjelsesproblematikker, nemlig disse:

  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Oppustethed
  • Refluks (halsbrand)
  • Inflammatoriske tarmsygdomme

Bogen har afsæt i både videnskaben og i de erfaringer, Tine har gjort sig med at udrede hundredvis af klienter i klinikken og ud fra dette præsenterer bogen dig for en skræddersyet 3-trins plan til hver problematik.

Handlingsplanen involverer målrettede retningslinjer til, hvad du skal spise og hvad du skal undgå og en komplet kostplan, du kan følge ud fra bogens opskrifter.

Her kommer jeg ind i billedet, for opskrifterne har jeg nemlig lavet ud fra Tines *meget specifikke* retningslinjer (jeg siger dig, jeg har aldrig været så udfordret i mit liv😅)

Men resultatet er blevet skidegodt (pun intended) og selvom der er tale om terapeutiske opskrifter, der skal adressere de forskellige fordøjelsesproblemer, er det utrolig lækker, velsmagende og indbydende mad.

FIX din fordøjelse (og spis lækker mad imens)

Har du problemer med fordøjelsen?

Så start med FIX DIN FORDØJELSE.

Bogen giver dig et udgangspunkt for selvdiagnosticering (omend du nok godt ved, om du lider af forstoppelse eller diarré – men vidste du, at diarré nogle gange skyldes skjult forstoppelse?) uden at du skal betale i dyre domme for udredning på privat klinik.

Og synes du, at fordøjelsesproblemer er svære at tale om, fordi de er så tabubelagte, vil du elske denne bog. Med afvæbnende humor tales der om alle de ting, vi helst ikke taler om rundt om spisebordet.

Bogen udkommer d. 4. januar 2023 men kan forudbestilles nu

Nej bogen er ikke ‘Keto’. Det er en terapeutisk bog, der med afsæt i videnskaben og Tines erfaringer fra klinikken, hjælper til at finde din fordøjelses-‘hylde’ og få en konkret handlingsplan til at løse dit problem. Handlingsplanen involverer målrettede retningslinjer til, hvad du skal spise og hvad du skal undgå og en komplet kostplan, du kan følge ud fra bogens opskrifter.

Hvis jeg absolut skal sætte en etiket på opskrifterne (og det synes jeg faktisk er imod bogens koncept), så er de glutenfrie, laktosefrie Low Carb og Low Fodmap.

Terapeutiske opskrifter vil sige, at opskrifterne er lavet efter de vejledninger Tine har til hver fordøjelsesproblem. Nogle vil have gavn af flere fibre, andre færre, nogle kan spise rå grøntsager, andre kun tilberedte, nogle har bedst af at undvære grøntsager af natskyggefamilien, nogle skal undgå citrusfrugter, osv..

Low Fodmap hviler over bogen som et overordnet tema men hvert fordøjelsesproblem har hver sin løsning.

Bogen indeholder en komplet kostplan til hver af de fem fordøjelsesproblemer, så du slipper for selv at skulle sidde og regne på de anbefalede mængder af en given madvare til netop din problematik. Jeg har lavet al matematikken (you’re welcome) og du skal bare følge planen og mærke roen i maven indfinde sig.

Ja, vi har vedlagt en liste bagerst med energiberegninger på alle opskrifterne til dem, der synes, det er relevant at følge med i.

Kosttilskud er svære at anbefale, da disse altid vil være individuelle, især når vi taler kosttilskud i terapeutiske doser. Men Tine giver alligevel en anbefaling af velegnede (frivillige) kosttilskud til hvert fordøjelsesproblem.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

62 kommentarer til “Fix din fordøjelse”

Skriv en kommentar

  1. Hej Madbanditten.
    Et spørgsmål til opskrifterne. Jeg har tidligere fået nogle opskrifter på brød med alternative meltyper uden gluten. Det gider jeg ikke igen. Jeg vil hellere undvære brødet. Gør du det? Og er der opskrifter/forslag til alle måltider? Jeg kender keto, og kan godt lide det, men døjer rigtigt meget af de problemer I tager fat i her i bogen.
    Hilsen fra Dorte

    Svar
    • Hej Dorte
      Jeg spiser personligt ikke brøderstatninger. Det gider jeg hverken spilde kulhydrater eller kalorier. Det er bestemt heller ikke meningen at brød skal erstattes med erstatningsbrød i FIX men vi har lavet enkelte brød til dem, der ikke er parat til at tage springet og gå til helt uden.

      Bogen indeholder opskrifter til alle dagens måltider og komplette kostplaner, man kan følge eller skele til.

      Bogen er i øvrigt ikke en Keto bog. Det er en bog, der løser fordøjelsesproblemer. Vi er ikke så vilde med at sætte etiketter på, fordi vi synes, det er imod formålet, men fordi så mange ser meget endimensionelt på kost, har jeg overgivet mig og sat lidt etiketter på opskrifterne her.

      Håber bogen kan hjælpe – maveproblemer er jo så irriterende🥺

      Svar
  2. Hej Jane
    Jeg har fået en gastric bypass i 2011 og desværre taget de ti af de sølle 20 kg jeg tabte. Kan jeg godt være på keto ( lidt svært ved at tåle for meget fedt)
    Mvh Gitte

    Svar
    • Hej Gitte
      Min erfaring med andre GB-opererede er at det går helt fint. De deler ofte måltiderne op i mindre måltider og det går helt fint.
      Fedt viser sig ofte ikke at være et problem, når det spises sammen med få kulhydrater fremfor HIGH CARB – HIGH FAT som er sådan, de fleste spiser fedt. Men generelt bør fokus være på protein og grøntsager og ikke på fedt, når Keto skal bruges til vægttab.
      Læs evt. Vibekes historie om at spise Keto som GB-opereret

      (Og jeg gør lige opmærksom på at du skriver under min nye bog, som er en bog, der handler om at løse fordøjelsesproblemer og ikke om vægttab med Keto)

      Svar
  3. Hej Jane
    Jeg er lige startet på Bogen Keto 4 uger, men jeg har altid haft problemer med oppustet mave.
    Nu efter Keto i 2-3 dage har jeg haft diarre af flere omgange. Kan det skyldes jeg har noget galt med fordøjelsen, eller får jeg får meget fedt ?
    Hilsen Tina

    Svar
    • Hej Tina
      Det er svært at sige efter så kort tid, for der kan være så utroligt mange faktorer på spil. Og diarré i starten på Keto er næsten lige så normalt som forstoppelse i starten. Begge dele plejer dog at gå væk efter et par uger. Har du læst denne artikel: Keto og diarré (PLUS-artikel men kan læses gratis i prøveperioden hvis du ikke er medlem).

      Svar
      • Nå ok, havde ikke lige fået set at jeg kunne læse om diarre og at det var normalt.
        Jeg kigger på din artikel, tak for svar :-)
        hilsen Tina

        Svar
    • Hej Hannah
      Nej desværre, de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. PLUS er mit produkt, som jeg ejer her på Madbanditten. Bøgerne udgives af Politikens Forlag og dem sælger jeg ikke selv og er heller ikke herre over pris osv.

      Svar
  4. Tillykke med bogen , den satte jeg lynhurtigt på min ønskeseddel til jul og fik den sørme , nu glæder jeg mig helt vildt til den kommer , Rigtig godt Nytår og tak for dig Jane , endelig noget som også passer til mig hej hej

    Svar
  5. Hej. Min mave har haft det bedst da jeg fulgte “sommer kuren ” . Tænker det var fordi du skrev ” ingen mælkeprodukter. Jeg får det også godt når jeg følger FODMAP, kan bogen hjælpe med det. Altså FODMAP
    Tak for gode bøger.

    Svar
    • Hej Denise
      Hvor interessant – og ja, sådan en intervention uden mælkeprodukter kan virkelig være øjenåbnende.

      Og ja, bogen har en slags moderat Low Fodmap som overordnet paraply. I Tine erfaring er det ikke nødvendigt at følge den 100% så derfor har vi modificeret den en smule i bogen.

      Svar
  6. Hej
    Jeg har fået konstateret galdesyremalabsorption, kan jeg have glæde af denne bog og opskrifter?
    Jeg er blevet vejledt til at skulle spise efter Low fodmap, men synes det er mega omstændig med at jeg kun må spise et bestemt antal gram af bestemte fødevarer
    Vh Tina

    Svar
    • Hej Tine
      Ærligt, jeg ved det ikke. Det er Tine, der er eksperten på tarmlidedelserne, jeg har bare lavet opskrifterne. Jeg ved at hun skriver en del om galdesyrediarré men jeg ved ikke om det er beslægtet. Find hende evt. på Instagram eller facebook og spørg hende. Hun hjælper hellere end gerne (@tine_clinicalnutrition på IG og Tine Jørgensen på FB).
      Opskrifterne har en moderat Low Fodmap som overordnet paraply over hele bogen. Og enig i at det er bøvlet men det hjælper bogen med❤️

      Svar