fix din fordøjelse

Fix din fordøjelse

af Tine Jørgensen & Jane Faerber

3 trin til ro i maven – også din!

reklamelink til Saxo.com


Fordøjelsesproblemer er en folkesygdom og hundredtusindvis af danskere døjer hver dag med maven. Oppustethed, luft i maven, forstoppelse, diarré, smerter, ubehag, sure opstød, halsbrand og refluks, og det kan føles både skamfuldt at have problemer med og umuligt at løse selv.

Men nu er der hjælp at få.


5 fordøjelsesproblematikker

  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Oppustethed
  • Refluks (halsbrand)
  • Inflammatoriske tarmsygdomme

Handlingsplaner & kostplan

Fix din fordøjelse og få ro i maven

Sammen med Danmarks ukronede Tarm-dronning, Tine Jørgensen, der er cand.scient. i klinisk ernæring og har specialiseret sig i mave-tarm-lidelser, har jeg lavet bogen FIX din fordøjelse.

Bogen er det redskab, JEG i min mangeårige jagt på ro i maven, har ønsket mig. Jeg har været klient hos Tine i mange år, og hun er uden sammenligning det menneske i verden, der har gjort den største forskel for mig og min mave.

Det, som adskiller Tine fra andre mavespecialister, jeg har set, er, at hun forstår, at hvert problem er individuelt og kræver en individuel handlingsplan. Hvor alle andre sendte mig hjem med beskeden om at spise noget husk, tog Tine de relevante tests og lagde en plan for mig og min mave.

(reklamelink til Saxo.com)

Nej bogen er ikke ‘Keto’. Det er en terapeutisk bog, der med afsæt i videnskaben og Tines erfaringer fra klinikken, hjælper til at finde din fordøjelses-‘hylde’ og få en konkret handlingsplan til at løse dit problem. Handlingsplanen involverer målrettede retningslinjer til, hvad du skal spise og hvad du skal undgå og en komplet kostplan, du kan følge ud fra bogens opskrifter.

Hvis jeg absolut skal sætte en etiket på opskrifterne (og det synes jeg faktisk er imod bogens koncept), så er de glutenfrie, laktosefrie Low Carb og Low Fodmap.

Terapeutiske opskrifter vil sige, at opskrifterne er lavet efter de vejledninger Tine har til hver fordøjelsesproblem. Nogle vil have gavn af flere fibre, andre færre, nogle kan spise rå grøntsager, andre kun tilberedte, nogle har bedst af at undvære grøntsager af natskyggefamilien, nogle skal undgå citrusfrugter, osv..

Low Fodmap hviler over bogen som et overordnet tema men hvert fordøjelsesproblem har hver sin løsning.

Bogen indeholder en komplet kostplan til hver af de fem fordøjelsesproblemer, så du slipper for selv at skulle sidde og regne på de anbefalede mængder af en given madvare til netop din problematik. Jeg har lavet al matematikken (you’re welcome) og du skal bare følge planen og mærke roen i maven indfinde sig.

Ja, vi har vedlagt en liste bagerst med energiberegninger på alle opskrifterne til dem, der synes, det er relevant at følge med i.

Kosttilskud er svære at anbefale, da disse altid vil være individuelle, især når vi taler kosttilskud i terapeutiske doser. Men Tine giver alligevel en anbefaling af velegnede (frivillige) kosttilskud til hvert fordøjelsesproblem.

FIX din fordøjelse (og spis lækker mad imens)

82 kommentarer til “Fix din fordøjelse”

Skriv en kommentar

  1. Hei Jeg bor i Norge og har kjøpt flere av dine bøker.
    1) Vil denne boken bli utgitt i Norge?

    Jeg har tidligere kjøpt den siste boken din da jeg var på weekend tur til Danmark.

    2) Vil den nye boken din Fix din fordøjelse være tilgjengelig i bokhandlere i Ålborg?
    (slik at en kan kjøpe den på en weekendtur til Danmark igjen, skal til Fyn i april 2023 så kanskje jeg kan få kjøpt den der?)

    Svar
    • Hej Elin
      Jeg ved desværre ikke med Norge. Jeg tror det afhænger lidt af, hvordan bogen klarer sig i Danmark…
      Men helt sikkert at den sælges i boghandlere i Aalborg. Den vil blive solgt i alle danske boghandlere❤️

      Svar
  2. Så er den bog røget på min ønskeseddel på ØNSKESKYEN 🎁
    Det er jo snart jul, og Black friday i morgen 🎅🏻🌑

    Svar
  3. Tillykke med bogen Jane – og tak for dit fantastiske arbejde.

    Jeg vil helt sikkert købe bogen, men vil i den forbindelse høre,
    om den er eller bliver indlæst som lydbog eller alternativt e-bog,
    da jeg er ordblind og derfor bedst tilegner mig viden via lyd.

    Mvh Joan.

    Svar
    • Hej Joan
      Jeg kan næsten ikke forestille mig andet end at den også udkommer på lyd. Det vil den nemlig egne sig rigtig fint til. Men det er ikke noget, vi har planlagt endnu. Vi er stadig ved at lave bogen helt færdig og før den ligger helt klar, kan vi ikke indtale den. Så snart jeg ved noget mere konkret, skal jeg nok lige sige til❤️

      Svar
  4. Tillykke med bogen – glæder mig så meget til Januar.
    Håber den kan hjælpe mig med at finde på noget at spise.
    For maven er bedst hvis jeg slet ikke spiser noget.

    Svar
  5. Den kost der har hjulpet min mest er Keto, men har alligevel for ofte problemer med akut, eksplosiv diarre…….Som et mirakel ser jeg lys forude i tunnelen. TUSIND tak, jeg ser frem til bogen. Mkh Eva

    Svar
  6. Stort tillykke med bogen – jeg glæder mig utrolig meget til at modtage den🤩
    Til andre interesserede kan jeg oplyse at Gucca sælger den til kr. 209,95 + fragt kr. 39,95😊

    Svar
  7. Jeg har fået fjernet tyktarmen og en del af tyndtarmen grundet en mikroskopisk colitis. Jeg har ingen smerter mere, men diarreer, og ind imellem halsbrand. Jeg spiser LCHF. Jeg har tabt mig, men er stadig overvægtig, da jeg får 10 mg. prednisolon dgl.
    Er der noget jeg kan gøre for at blive mere “normal”?
    Undskyld det lange indlæg.
    Med venlig hilsen Birthe Viuf
    PS : Jeg vil også gerne sige tillykke med bogen. Glæder mig til den udkommer.

    Svar
    • Hej Birthe
      Det ved jeg desværre ikke. Jeg har slet ikke så dybdegående viden om mavetarmsystemet og det er jo heller ikke mig, der har skrevet bogen. Det har Tine til gengæld og jeg er sikker på, hun gerne vil svare dig hvis du finder hende på Instagram (@tineclinicalnutrition) eller på facebook, hvor hun bare hedder Tine Jørgensen.

      Tine har lavet protokollerne til de fem forskellige fordøjelsesproblemer og jeg har oversat det til praksis ved at lave opskrifter, der passer til dem hver især❤️

      Svar
  8. Hej og tillykke med bogen.
    Udover de 5 forskellige fordøjelsesproblemer som jeg har, hvordan vil det så se ud, at følge madplanen når jeg også har diabetes 2 og forhøjet kolesterol?
    Vh Pia

    Svar
    • Hej pia
      Det tror jeg bestemt vil se fint ud. Bogens opskrifter er meget protein, grøntsager og fedt og med supplement af en smule frugt og bælgfrugter hos nogle af typerne. Der er ikke noget raffineret kulhydrat eller overdrevne mængder fedt.

      Svar
  9. Hej
    Tillykke med bogen!
    Jeg syntes, at bogen lyder spændende og især da Keto giver mig diarre, hvis ikke jeg tager HUSK!
    Jeg har læst alle kommentarerne MEN jeg har også vanskeligt ved at forstå, hvad vi skal gøre med denne bog, når vi er på Keto?
    Jeg er desværre faldet i flere gange med Keto og især ved festlige arrangementer og når jeg selv har haft travlt med mit fuldtidsarbejde og mere end det. Måske HUSK også er problemet?
    Det kan jeg ikke lige “huske” at jeg har læst skulle være negativt i forhold til Keto?
    Men jeg prøver. jeg har efterhånden købt alle dine bøger og netbøger til udskrivning, så jeg har svært ved at se, hvordan jeg kan bruge denne nye spændende bog?
    VH Nina

    Svar
    • Hej Nina
      Hvis du er insisterende om at ville spise Keto, skal du ikke købe denne bog. Det ville ikke give nogen mening.

      Bogen kan hjælpe dig til at forstå de fem hyppigste fordøjelsesproblematikker og foreslå en skræddersyet (ikke-keto men glutenfri-laktosefri-LowCarb-Low-Fodmap)-handlingsplan baseret på hvad videnskaben og Tines erfaringer siger er det bedste for den problematik.

      Svar
  10. Nøj hvor jeg glæder mig Jane, jeg fik konstateret mikroskopisk kolit og senere galdesyremalabsorption, og der kunne kun tilbydes Questran, som er svært at få ned, ikke
    er let at dosere, ikke til at regne med, hvilket har betydet, at jeg tager 2 imodium hver morgen, efter jeg har været på toilettet, det kan jeg næsten altid regne med virker hele dagen, forleden gik det dog helt galt,MENS JEG SAD OG KØRTE I MIN BIL, jeg behøver vist ikke at sige mere, eller hvordan det så ud, da jeg vraltede fra bilen, hen til min opgang og op ad trappen og bare håbede på ikke at møde nogen, og tænk hvis jeg havde siddet i bus eller tog., og det kom jo som lyn fra en klar himmel
    Efter jeg gik over til at bruge dine opskrifter, er det blevet meget bedre, og jeg kan tydeligt mærke, at kulhydrater og stivelse er gift for mig, men jeg vil stå i kø, når bogen kommer, jeg ved jo, hvor ærlig og kompetent, du er, og der vil uden tvivl være mange gode råd af 2 kompetente personer. Jeg vil anbefale bogen på fb-gruppen galdesyremalabsorption.

    Svar
    • Åh stakkels dig. Ej men er simpelthen skrækkeligt med de problemer. Håber bogen kan hjælpe og tak fordi du vil hjælpe med at sprede budskabet om den❤️

      Svar
    • Hej Lis

      Jeg fik konstateret Galdesyremalabsorption i 2009. Questran er noget lort at tage. Virker ikke efter hensigten og er dyr tillige med. Jeg fik tjekket alle mine vitaminer og mineraler i kroppen. Der var mange mangler. Ledte internettet tyndt efter ligestillede der kunne hjælpe, men fandt kun de samme spørgsmål og ingen svar. Jeg fandt ud af at kombinationen af 2x Kalk med D-vitamin, 4x HUSK og 1x JernC kunne hjælpe mig. Så i stedet for 15-20 gange på toilet, er jeg nu nede på 3-5 gange.
      Kostmæssigt fandt jeg ud af, at jeg tager på ved at spise frugt og rodfrugter, da de indeholder fructose (omdannes til sukker i kroppen) og dermed giver mere diareé. Så den bedste måde er at føre maddagbog og finde ud af hvad din krop reagerer på.
      Jeg har selv lige købt “Fix din fordøjelse” med håb om nogle gode råd og opskrifter der kan hjælpe på mig.
      Håber du kan bruge mit input til noget. Pøj Pøj med det hele. Med venlig hilsen Connie

      Svar
    • Godt spørgsmål, jeg var nødt til at tjekke min kontrakt. I kontrakten står der, at vejledende udsalgspris ‘foreløbigt er sat til 280 kr’. Så i det leje, vil jeg sige. Ofte vil du formentlig kunne finde den hos online boghandlerne til 230-250,- De plejer at køre gode rabatter i forbindelse med udgivelsen.

      Svar
  11. Hej Jane.
    Er der PLUS-medlemsfordele ved køb af bogen ?
    Jeg er ikke medlem af SAXO og ønsker heller ikke at blive det, da jeg er medlem af en anden bogklub.
    Kommer den først ud i butikkerne til januar ?

    Vh
    Ulla

    Svar
    • Hej Ulla
      Ingen PLUS-fordele. Bogen udgives sammen med Politikens Forlag og jeg sælger den ikke selv og har ikke adgang til rabatter, særpriser eller andet.

      Saxo er ikke en medlemsklub. Det er en helt almindelig online boghandel, som også har en medlemsklub, hvor man som medlem kan købe bøger ekstra billigt. Jeg køber alle mine bæger der uden at være medlem. Men bogen her kommer i alle boghandlere til januar og kan lige nu forudbestilles hos alle danske online boghandlere. Ikke kun saxo.

      Svar
  12. Hej Jane
    Jeg er en af dem der følger og bruger lidt af dine vidunderlige opskrifter. Når jeg skriver lidt og at jeg meldte mig ud af dit univers igen er din glæde til ost i dine opskrifter. Jeg er en af dem der tåler mælk dårligt. Så spørgsmål? Vil jeg kunne bruge bogen og opskrifter? Tak
    Knuz Marie

    Svar
  13. Jeg har i flere år kæmpet med alvorlig refluks, som jeg dagligt har været nødt til at tage medicin imod. Efter jeg er startet på keto er den daglige kamp med mavesyre i halsen forsvundet.

    Svar
    • Så dejligt. Lige refluks er en af dem, jeg har sværest ved at gennemskue, for jeg har virkelig mange, som oplever at det forbedres på keto og næsten lige så mange, som oplever forværring eller ingen forskel. Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvorfor…

      Svar
    • Hvor irriterende. Det virker fint her. Men du kan bare gå direkte på Saxo eller Bog og Idé’s hjemmeside (eller hvor du foretrækker at købe bøger) og søge efter Fix din fordøjelse. Den sælges alle steder❤️

      Svar
  14. Kære Jane…

    Jeg blev så begejstret, da jeg læste om din nye bog, du har lavet sammen med Tine Jørgensen.

    Jeg var fluks ved at bestille den.., men så læste jeg mig til, at det ikke var KETO mad og så fik jeg lidt betænkelighed.

    Jeg har spist KETO mad i lige knap 6 måneder og ALDRIG har jeg haft det så godt i min mave – ikke “tromme” mave ved aftenstide og generelt et meget bedre velbefindende.

    Jeg har fibromyalgi og en af følgesygdommene er kronisk besvær med mave og tarme.., derfor har min begejstring ingen ende ville tage, da jeg fandt ud af, hvor godt jeg fik det med dine KETO opskrifter.

    Det er min livsstil nu og jeg vil aldrig mere tilbage til alle mine udfordringer med min mave og tarme igen.

    Nu kommer jo så spørgsmålet til din nye bog.., kan jeg lave opskrifterne om, så de bliver til KETO mad, eller vil det så ødelægge hele idéen bag bogen??

    Mange hilsner og tak
    Linda.

    Svar
    • Hej Linda
      Jeg synes, det er bedst at skille tingene ad. Det vil i mine øjne ikke give mening at ‘ketoficere’ bogens opskrifter. Dertil er de alt for specialiserede. Nyd i stedet at keto gør noget godt og får du lyst til og brug for at udvide dine valgmuligheder, så leg med bogens forskellige protokoller. Man kan sige, at keto jo virker ved at tage alle kulhydrater væk over en kam. Det er jo som regel dem, der driller. Bogen tager udgangspunkt i at man gerne vil kunne spise i hvert fald frugt og grønt og guider til det.

      Svar
  15. Åh…du kommer som kaldet😍
    Måtte for en uge siden på skadestuen med stærke mavesmerter, ( igen, også for 2 år siden) uden at man fandt en årsag. Har siden døjet med oppustethed og diarré, og tænker netop i disse dage; hvad nu, hvad pokker gør jeg?
    Jeg bestiller straks bogen og HÅBER at få styr på min mave.
    Genkender så meget din historie, som jo også er een af grundende til at jeg ændrede min kost og livstil.

    Svar
    • Ej for pokker, Siff! Fandt de noget på skadestuen?
      Det mest frustrerende er jo næsten, når de ikke finder noget. Man har det jo ikke sådan for sjov!

      Netop oppustethed og diarré er også mine to – ikke nødvendigvis samtidig dog. Men jeg hader dem hver især med samme inderlighed!

      HÅBER bogen kan hjælpe❤️

      Svar
  16. Bestilt og for pokker jeg glæder mig ;)

    Hilsen en med kronisk betændelse i tyndtarmen, kan ikke tåle gluten, sukker og laktose …( efter kemo og medicin ) Sensitiv for alt , men jeg syntes jeg har tabt modet. Kunne jeg få en plan som du beskriver bogen indeholder føler jeg lidt at jeg kan tage kampen op igen .

    Svar
    • Uuuh hvor jeg håber for dig! Og jeg forstår 100% det med at tabe modet. Det har jeg også gjort masser af gange undervejs, fordi det virker så uoverskueligt både at få styr på og efterleve. Tine er virkelig en kæmpe stjerne her og jeg er sikker på at bogen i hvert fald kan skubbe dig i rette retning❤️

      Svar
  17. Hej Jane
    I forbindelse med Keto, især når jeg har talt med andre om det, er jeg stødt på begrebet “anti inflammatorisk kost”, er det omfattet i bogen – jeg spørger uden helt at vide hvad jeg spørger om 🤣

    Jeg glæder mig altid til din lørdags mail og jeg har ikke glædet mig så meget til “jul” siden jeg var et lille barn, nu hvor der er din advents kalender 🎄

    KH; Mads

    Svar
    • Hej Mads
      Idéen om at der skulle findes en særskilt ‘antiinflammatorisk diæt’ er et marketingstunt, og det findes ikke rigtigt i virkeligheden. Stort set alle slags sund kost er ‘antiinflammatoriske’. Keto er jo måske i særdeleshed, fordi selve ketosetilstanden virker (målbart) inflammationsnedsættende og bogen her vil også med marketing-øjne kunne sige at være ‘antiinflammatorisk’. Jeg har skrevet om det her også: Antiinflammatorisk kost

      Bogen her er dog ikke Keto, vil jeg lige sige. I stedet følger den Tines principper for hvordan man bedst med udgangspunkt i videnskaben kommer de forskellige slags maveproblemer til livs❤️

      Svar