Fiskefilet med pomfritter på den gode måde!


Noget, der ligner en uges hjemmearbejde er slut. Nøj, det har været rart at sidde i egne omgivelser og arbejde i fred og ro. Det er lige før jeg savner kollegerne på kontoret. Desværre er jeg ikke blevet helt færdig med min besvarelse, og deadline for aflevering er på tirsdag, hvilket betyder, at min del skal være færdig senest mandag morgen. Så jeg slipper ikke for at arbejde i weekenden. Hrmf!

Men på tirsdag er det overstået, og jeg bliver igen et gladere og mere omgængeligt menneske med en roligere hvilepuls og en uforstyrret nattesøvn. Or so I hope!

Aftensmaden i dag bestod af fiskefileter med pomfritter og remoulade. I en lidt fornyet form. Rødspættefileterne var paneret i sesamfrø, pomfritterne var af persillerod og remouladen var hjemmerørt. Lækkerier!

Jeg har tidligere bragt opskriften her: Sesampanerede fiskefileter med persillerodsfritter

Næsten 6-årigt drengebarn syntes, at maden smagte “sygt godt” og måtte simpelthen trække op i blusen og vise på maven, hvor godt maden smagte. Altså, hånden på hjertet, men større ros kan man vel næppe få!

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

13 kommentarer til “Fiskefilet med pomfritter på den gode måde!”

Skriv en kommentar

  1. Hejsa, har du et godt forslag til panering når man hverken har majsmel og sesam desværre ikke er et hit hos manden? Og man gerne vil køre den striks lchf?
    BTW elsker din bog også virker det her jo – vi har begge smidt et kg på de første 14 dage af vores nye lchf liv, også helt uden at føle man går glip af noget. Selvom manden var noget skeptisk da han blev introduceret for “slankemad” (som han kalder det) med masser af fløde, smør og de fantastisk lækre chicken nuggets med flæskesvær som panering. Hehe. Men nu er han omvendt :-)

    Svar
  2. Hejsa ja det lækkert med et sundere alternativ til gamle retter. Jeg overvejer at prøve lchf men kan da mærke jeg lige skal bruge tid på at omstille mig – jeg studsede derfor over at du bruger pastinak – den er jo under jorden :-D smager da skønt men jeg forstod bare at man skulle udelukke disse…bare lidt forvirret ;-)

    Svar
    • Kulhydrattolerance – og mål med at spise LCHF – kan være vidt forskellige. Nogle spiser helt få kulhydrater, andre spiser nogle flere. Jeg er i den liberale ende og spiser også gerne rodfrugter og lidt frugt ind imellem.

      Svar
      • Jeg har rigtigt svært ved at forestille mig at udelukke fødevarer generelt – tror måske bare jeg skal lave en justering af hvor meget vi spiser af de forskellige fødevarer ved at udvide min horisont lidt med nogle af dine sjove, nemme og lækre opskrifter som et sundere alternativ som fx ægge skinke toast – så tak for det :-)

        Svar
  3. Husk lige juniors reaktion “sygt godt” og ‘vise på mave hvor godt det smagte’ til denne ret, næste gang far laver flæskesteg! ;)

    Svar
  4. Mums det lyder lækkert – glæder mig til at lave fiskefilet, med sunde pomfritter og hjemmelavet remoulade fredag. :-)
    Tak for en fantastisk hjemmeside! :-)

    Svar