Fish and chips er virkelig en ret, der kan begejstre store som små. Det føles snasket og usundt, men er det slet ikke i denne version. I stedet er det en lækker Low Carb/Keto-venlig version af den klassiske engelske Fish’n’chips.
Min opskrift på fish and chips er stadig serveret med tatarsauce, men der holder ligheden med originalen også op. Jeg har nemlig paneret fisken i pulveriseret flæskesvær (flæskesværs-rasp) og pomfritterne er lavet af knoldselleri. Dette holder kulhydratindholdet temmelig lavet men smagen helt i top. Få flere tips til LCHF panering under opskriften.
Ingredienser
Sellerifritter
- 400 g knoldselleri
- 1 spsk olivenolie
- 2 tsk havsalt
Fisk
- 300 g torsk eller anden hvid fisk som fx kuller eller lange
- 50 g poppede flæskesvær
- 1 æg
- 1/4 tsk cayennepeber
- 1/2 tsk salt og friskkværnet peber
- kokosolie uden smag til stegning
Tatarsauce
- 30 g mayonnaise
- 30 g cremefraiche 38%
- 1 tsk dijonsennep
- 2 cornichoner
- 1 spsk kapers
- 1/2 håndfuld frisk persille
- 1/2 håndfuld purløg
- 1/2 håndfuld frisk dild
- evt. en smule sødning
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Sellerifritter
- Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Skær skrællen af knoldsellerien og skær sellerien ud i lange bjælker af ca. 1 cm tykkelse.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel sellerien på pladen.
- Bland sellerien med olie og havsalt og bred den godt ud, så sellerien ikke ligger i lag.
- Lad dem bage i ca. 20-30 minutter, til de har fået god farve.
Fisk
- Knus flæskesværene til rasp fx i en foodprocessor.
- Hæld det i en dyb tallerken og bland det med krydderierne.
- Slå ægget ud i en dyb tallerken og pisk det sammen med en gaffel.
- Vend torsken først i ægget og derefter i rasp.
- Opvarm kokosolie på en pande og steg torsken, til den er gylden og gennemstegt.
Tatarsauce
- Hak krydderurterne fint.
- Hak cornichoner og kapers.
- Rør mayonnaise sammen med cremefraiche og sennep.
- Smag til med salt, peber og evt. en smule sødning.
- Rør resten af ingredienserne i dressingen.
- Lad den gerne trække lidt inden servering.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Low Carb panering
Fish’n’chips uden panering er ikke helt det samme, og paneringen volder jo altid lidt besvær på Low Carb, hvor alle almindelig mel og rasp ikke går. Det bedste resultat synes jeg man får med flæskesvær. Det er her vigtigt at du køber de ‘poppede’ flæskesvær, dvs. dem uden fedtkant. Dem med fedtkanten ender bare som en fedtklump i blenderen, mens de poppede kan males til mel.
Og det er flæskesværsmelet, der giver en god LCHF panering.
Andre gode Low Carb måder at panere på er bl.a. sesam. Det ville smagsmæssigt falde lidt ved siden af her men i andre sammenhænge (fx ved fiskefilet) smage dejligt. En blanding af mandelmel og fintrevet parmesan er faktisk også godt.
Sidst men ikke mindst kan Pofiber også noget, men det synes jeg er bedst til fx meunierestegte rødspættefileter og ikke til ægte panering.
Fish’n’chips til børn og voksne
Denne opskrift på fish’n’chips er oplagt at servere til fodboldkampen, til en aften med vennerne eller på en helt almindelig hverdagsaften med ungerne. Det er de færreste, der vil klage over sådan en servering og selv dem, der påstår, at de ikke kan lide fisk, risikerer at måtte æde deres ord her.
Har du hørt om zuccini mel?
Nej aldrig..
Hov linket jeg lagde ind – forsvandt..
Her er et mere:
https://www.amodernhomestead.com/how-to-make-squash-flour/
Ja links opfattes som spam i mit kommentarfelt, fordi det er det vilde vesten hvad der kommer ind af links🙈
Ærligt, jeg kommer altså ikke til at lave zucchinimel. Jeg har forlængst foræret min dehydrator væk, fordi jeg aldrig brugte den, og selv hvis jeg ikke havde ville det simpelthen være for meget arbejde for at få et melprodukt som dette. Min madstrategi er mere ‘nemt, hurtigt, realistisk’ (det lyder pænere end dovent, ikke?😅)
Da jeg var i London sidste år, kunne man købe blomkålsmel. Lidt samme princip, bare færdiglavet. En utilsigtet effekt af dehydreringen er jo bare at kulhydratindtaget stiger betragteligt, fordi væsken fordamper og resten koncentreres. Så det skal man i hvert fald også lige have med i beregningen..
Jeg er fan 😁
Lækker panering, den fungere helt perfekt. Var noget spændt på om sellerifritter var noget for mig, men de var virkelig lækre 👍
Jeg synes det smagte så godt, er meget vild med dine opskrifter, det er lige min smag 🤩
Jeg har forsøgt med flæskesværspanering på kylling. Det både lugter og smager virkelig grimt, så jeg tror ikke jeg vil “grise” Min fisk til med det.
Er ellers en kæmpe fan af dine opskrifter.
Jamen du er da helt og aldeles velkommen til at vælge de ting fra, som du ikke bryder dig om. Heldigvis er der jo ingen tvang. Måske kan du i stedet for glæde af nogle af de andre forslag til panering, som jeg skriver om under opskriften.
loppefrø skaller er et godt alternativ til panering af fiskefiletter.
Det synes jeg til gengæld bliver super-ulækkert men hver sin smag måske😅
Ok 😁 jeg får dem sprøde. Tørrer fisken af først, vender i loppefrø, så i sammen pisket æg og så i loppefrø igen, og steger i 3-4 mm olie ved mellem høj varme
Super at det virker for dig😅