Filmanbefaling: Fed up!

I slutningen af vores ferie så Søren og jeg filmen Fed Up. Dokumentaren handler om fedmeepidemien i USA og om fødevareindustriens rolle deri.

Der var selvfølgelig skruet op for den amerikanske retorik og fuld skrue på patos med ulykkelige overvægtige børn og unge og tårevædede ansigter lige ind i kameraet, men man skal alligevel have teflonoverflade for ikke at blive påvirket af det. Men selv hvis man skraber det værste af, giver den alligevel et dystert billede af både nutiden og fremtiden.

Fødevareindustrien har infiltreret alt

Filmen viser, hvordan fødevareindustrien i USA har infiltreret alt fra kostråd til den mad, der serveres i skoler (McDonalds, PizzaHut etc.) i et land, hvor pizza og pomfritter tæller med i dagens grøntsagsregnskab. Alvorligt ment! Altsammen skyllet ned med sodavand eller juice.

Den viser et land, hvor hver 3. amerikaner vil have type 2 diabetes i 2050, hvis diabetes-epidemien fortsætter med samme hastighed. Det var hver tredje! Og vi er samtidig nået til året, hvor flere mennesker i verden dør af fedme end af sult, og vi ser nu på den første generation af unge, der vil få et kortere liv end deres forældre. Ingen af delene er da rare at tænke på.

Filmen viser også ulykkelige familier til overvægtige børn og unge, som virkelig gerne vil rette op på skaderne, og som derfor fylder skabe med fat free produkter og forklarer, hvordan de er bedre, fordi de er fyldt med fuldkorn og fibre, og det er vigtigt, hvis man skal tabe sig. De unge selv kiggede ind i kameraet og sagde grådkvalt, at de ikke anede, hvad de skulle gøre for at komme af med den vægt. Jeg gør alt det rigtige, græd en pige, jeg går til svømning fire gange om ugen og går lange ture med min hund i weekenden, men vægten går stadig den forkerte vej.

Man siger tit, at det ikke er mangel på viden eller oplysning, der gør folk overvægtige. Og det har bestemt også sin sandhed. At vide, hvad der er det rette at gøre og at rent faktisk gøre det, er to vidt forskellige discipliner. Filmen her viste dog et uhyggelig billede af, at de ulykkelige familiers opfattelse af “det rigtige” var at spise tonsvis af fedtfrie færdigprodukter. Da de i slutningen af filmen blev sat på en sukkerfri detox, raslede kiloene af dem som aldrig før, og de var glade og forbavsede og nød at spise rigtig mad, som ikke kom fra en papæske. Da de siden hen gik tilbage til deres gamle kost, kom alle kiloene tilbage. Tragisk.

Ekstrem appetit og inaktivitet er ikke årsag til fedmen

Filmen er krydret med en række eksperter, der forklarer, hvor problematisk det er, at myndighederne holder fast i den forældede kalorietællingsteori (spis mindre, motioner mere), fordi det har givet fødevareindustrien et argument, der ikke er til at skyde igennem.

Når Big Food (de store fødevaremastodonter som Coca-Cola, PepsiCo etc.) beskyldes for, at deres produkter gør folk fede, parerer de lige så glat med svar om, at det ikke er deres produkter, der gør folk fede men bare kalorier indtaget i overflod. Og i et kalorieregnskab er det uden betydning, om kalorierne kommer fra junkfood eller rigtig mad.

Det er for sin vis også rigtigt nok, men man når aldrig til at diskutere, hvorfor det er svært at holde sig indenfor sit ligevægtsindtag, hvis man fylder mad på maskineriet, der er designet til at give dig lyst til at spise mere og mere og mere.

Gary Taubes sagde det meget godt, synes jeg, da han sagde, at ekstrem appetit og inaktivitet ikke var årsagen til fedmen, men at det var fedmen, som forårsagede den ekstreme appetit og inaktivteten. Vigtig forskel, synes jeg.

Fødevareindustrien finansierer forskning

Filmen viser også, hvordan fødevareindustrien sponsorer forskning, som slår fast, at sodavand ikke spiller en rolle ift. overvægt og fedme eller andre synspunkter, som kommer dem selv til gavn.

Filmen fortæller også historien om, hvordan det amerikanske akademi af familielæger, the American Academy of Family Physicians (AAFP)  i 2009 indgik samarbejde med Coca-Cola om at lave et forbrugeroplysningsprogram, der skulle lære forbrugerne, hvordan de kan foretage de rette valg og samtidig få plads til de produkter, de elsker i en balanceret kost og sund livsstil.

Efter offentliggørelsen af samarbejdet trak 20 familielæger sig fra forbundet i protest over samarbejdet. Det største amerikanske diætistforbund er i samme båd og dybt indrulleret i sponsorater fra hele fødevareindustrien. Tænk, at man skal have det i baghovedet, når man går til læge eller diætist og beder om rådgivning. Det er jo helt tosset!

Fødevareindustrien og sukkerindustrien i USA var så nervøse for denne film, at de lavede hjemmesiden FedUpFacts.com (med vilje intet link) og købte stribevis af GoogleAds for at sørge for, at folk blev dirigeret derhen i stedet for til den rigtige film. På hjemmesiden forsvarer fødevareindustrien sig mod den kritik de bliver mødt med i filmen og maler et billede af alle de gode ting, de gør for folkesundheden.

Terror indefra

Det bedste citat fra filmen, synes jeg, var, da Dr. Harvey Karp sagde:

“If a foreign nation was causing our children to become obese, that’s going to affect their health and hurt their happiness, cause them to be depressed, have poor self-esteem—if a foreign nation were doing that to our children, we’d probably go to war. We would defend our families. So why do we accept this from our own country?”

Eller da en talsperson fra McDonalds, som svar på kritik om burgerkædens markedsføring rettet mod børn, udtalte:

Ronald McDonald never sells to children. He informs and inspires through magic and fun.

Den lader jeg lige stå…

Hør lige, jeg er helt med på at vi ikke lever i en perfekt verden, og at der ikke bare er én faktor, vi kan placere al skylden for alverdens elendigheder på (fx viser filmen også, hvordan folk kun er blevet federe i takt med, at fitnessindustrien er boomet, og at man i 50’erne blev frarådet at dyrke motion af lægen, fordi det blev opfattet som direkte usundt, og som noget, der ville ødelægge ens libido – jo, jo!), og jeg er også med på, at små mængder sukker hverken gør os fede eller syge. Filmen er meget ensidig i sit budsskab og sætter alting på spidsen, men selv med de forbehold synes jeg alligevel, den er sin tid værd at se.

Se traileren her: FED UP Official trailer (ikke at forveksle med den veganske film af samme navn!) og se filmen i sin fulde længe på fx på YouTube, AppleTv, PrimeVideo.