Disse fiberboller er min bedste opskrift på boller, der er Low Carb, LCHF og endda nærmest Keto-venlige, hvis du altså vil spise brød på Keto. Det er sjældent, jeg bager brød efterhånden, for jeg spiser det ikke rigtigt.
Fiberboller
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 190 grader.
- Blend æggene med hytteost og smeltet smør, til klumperne er forsvundet.
- Hæld det hele i en skål, tilsæt resten af ingredienserne og rør dejen godt sammen, til den er jævn med elpiskeren.
- Lad dejen hvile i ca. 10 minutter. Det er vigtigt at lade dejen hvile, for de mange fibre i dejen, gør den fastere og nemmere at forme at til boller. Dejen bliver dog ikke fast som en gærdej, men er stadig ret luftig eller “fluffy” i det.
- Form dejen til boller med våde hænder og læg dem på en bageplade med bagepapir og drys dem med sesamfrø. Bag bollerne i den varme ovn i 20-25 minutter, til de er let gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Men jeg har længe haft lyst til at eksperimentere med at bage nogle boller, der ikke er så nødde-sødlige i det. Mange af de brødopskrifter, jeg har lavet, er jo flere år gamle, og dengang fandtes der jo slet ikke alle de typer specialmel, som der gør i dag.
Glutenfrie fiberrige grovboller
For nogle dage så jeg en opskrift på nogle toplækre glutenfrie fiberrige grovboller med nigellafrø, som jeg straks fik lyst til at prøve. Jeg elsker smagen af nigellafrø, men jeg har aldrig brugt dem i bagning andet end på toppen af naanbrød.
Det var dog først i dag, jeg fik tid til at gå i køkkenet, og det blev til en lettere modificeret men også meget vellykket version af de gode boller.
Glutenfrie boller og boller uden mel bliver ofte lidt porøse i konsistensen. Disse er også en anelse porøse, men de kan sagtens skæres over på midten og har en fin krumme. Opskriften her er uden nigellafrø, men det kan du sagtens komme i også.
Boller med få kulhydrater
Disse fiberrige grovboller uden mel er til dig, der ikke spiser gluten, mel eller som vil spare på kulhydraterne. Opskriften på fiberboller indeholder mindre end 3 g kulhydrat pr. stk. Det er ret anstændigt for et stykke anstændigt bagværk, synes jeg.
De røg desuden ind på hitlisten hos Vega, som elsker alt, hun kan smøre smør på, mens de hos Silas fik scoren “mellem”. Glimrende! Jeg tænker, at de både kan bruges på morgenbordet og som sandwichbolle i madpakken.
Pofiber – godt til bagning af boller uden mel
Den vigtigste nye slags mel, synes jeg, er Pofiber/kartoffelfibre.
Pofiber er smagsneutralt, hvilket giver mulighed for at bage brød, der ikke smager så sødligt, det er billigt (koster en 20’er eller lign. for en pakke), og det kan efterhånden fås i flere større supermarkeder.
Desuden får jeg ikke ondt i maven af Pofiber, hvilket jeg ellers godt kan få af både det fiberrige mandelmel fra Funktionel Mad og af kokosfibrene. Så win!
Hvis man bruger Husk (den gule til bagning) hvor meget skal der så bruges i stedet for loppefrøskaller?
Ja du kan altid godt bytte de to. Fiberhusk er pulveriserede loppefrøskaller, så de suger mere væske, så derfor vil du cirka skulle halvere mængden, du bruger. Det plejer cirka at passe, synes jeg.
Tak😊
Er igen igang med cal reduceret kost og de her boller er den skønneste brød erstatning når man ellers er rugbrødsspiser 👍🏼♥️
Bedste “brød” opskrift. Har brugt den her i flere år nu. Bare med solsikkekerner i stedet for mandler. Det er billigere og ikke nær så sødt. Rigtig godt til madbrød.
Superspændende. Jeg prøvebager bollerne i aften.
Hej Jane
Min kone bryder sig ikke så meget om bi-smagen ved pofiber. Jeg kan se du et sted har skrevet at fedt reduceret mandel el eller kokosfibermel, kan erstatte pofiber. Tænker du, at sesammel også kan erstatte pofiber??
Mvh
Svensker
Ja sesammelet fra Funktionel Mad (altså det fiberrige) tror jeg sagtens, men jeg husker det som om det har en meget kraftig smag. Jeg har af samme grund ikke brugt det så tit..
Holy Moly
Så fik jeg da også lige prøvet denne opskrift🙂
De er sindsygt gode. Det er nu besluttet, at de skal med i kurven, når vi bliver inviteret til fødselsdage ved kaffetid. Som Etta Cameroun ville have sagt ” Dobbelt 5″!
Bliver dejligt at få dem med som supplement til keto rugbrødsmadderne i madpakken.
Tak Jane🙏
Jeg har en rest græsk yoghurt stående, tror du jeg kan bruge det i stedet for hytteost?
ja det tror jeg fint kan fungere👍🏼
Hej.
Er super glad for fiberbollerne. Jeg spiser normalt ikke brød, men det er svært for mange, som jeg besøger, at jeg ikke spiser brød. Så tager jeg lige en bolle eller to med og så er alle glade. Bare et lille tip.
Og i øvrigt er de hurtige at bage og smager godt bare med smør.😉
Sussi.
Hej Jane,
Super lækker opskrift.
Men jeg er nød til at spørge dig, hvordan du beregner kcal. og kulhydrater ud.
Når jeg beregner det på madlog, så får jeg det 235 kcal. pr. stk og 4.58 kulhydrater.
Mvh. Ulla
Hej Ulla
For at lave energiberegningerne så præcise og valide som muligt, har vi lavet vores egen fødevaredatabase her på Madbanditten med data fra DTU Fødevareinstituttets database FRIDA. Det er ikke perfekt, men det er det bedste, vi har at arbejde med efter min mening.
Det er helt almindeligt at forskellige databaser giver forskellige svar, for vi har ikke at gøre med en eksakt disciplin her. Lidt ligesom vejrudsigten er forskellige på to forskellige apps, vil databaser også være forskellige.
Når kulhydratmængden varierer i større grad, er det oftest fordi brugeren i modsætning til mig bruger en udenlandsk database, hvor kulhydrater deklareres anderledes eller en database, hvor brugere selv har adgang til at oprette madvarer, hvilket betyder at de ikke er eksternt validerede.
Hej Jane,
Mange tak for svar. Det giver god mening.
Mvh. Ulla
Hejsa.
Må boller i køleskabet efter bagning til dagen efter?
Hvordan opvarmer jeg bollerne dagen efter?
Vh.
Idabel
Ja de holder bedst i køleskab eller fryser. Du kan opvarme dem på brødristeren eller i ovnen.
Tak.