Disse fiberboller er min bedste opskrift på boller, der er Low Carb, LCHF og endda nærmest Keto-venlige, hvis du altså vil spise brød på Keto. Det er sjældent, jeg bager brød efterhånden, for jeg spiser det ikke rigtigt.
Fiberboller
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 190 grader.
- Blend æggene med hytteost og smeltet smør, til klumperne er forsvundet.
- Hæld det hele i en skål, tilsæt resten af ingredienserne og rør dejen godt sammen, til den er jævn med elpiskeren.
- Lad dejen hvile i ca. 10 minutter. Det er vigtigt at lade dejen hvile, for de mange fibre i dejen, gør den fastere og nemmere at forme at til boller. Dejen bliver dog ikke fast som en gærdej, men er stadig ret luftig eller “fluffy” i det.
- Form dejen til boller med våde hænder og læg dem på en bageplade med bagepapir og drys dem med sesamfrø. Bag bollerne i den varme ovn i 20-25 minutter, til de er let gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Men jeg har længe haft lyst til at eksperimentere med at bage nogle boller, der ikke er så nødde-sødlige i det. Mange af de brødopskrifter, jeg har lavet, er jo flere år gamle, og dengang fandtes der jo slet ikke alle de typer specialmel, som der gør i dag.
Glutenfrie fiberrige grovboller
For nogle dage så jeg en opskrift på nogle toplækre glutenfrie fiberrige grovboller med nigellafrø, som jeg straks fik lyst til at prøve. Jeg elsker smagen af nigellafrø, men jeg har aldrig brugt dem i bagning andet end på toppen af naanbrød.
Det var dog først i dag, jeg fik tid til at gå i køkkenet, og det blev til en lettere modificeret men også meget vellykket version af de gode boller.
Glutenfrie boller og boller uden mel bliver ofte lidt porøse i konsistensen. Disse er også en anelse porøse, men de kan sagtens skæres over på midten og har en fin krumme. Opskriften her er uden nigellafrø, men det kan du sagtens komme i også.
Boller med få kulhydrater
Disse fiberrige grovboller uden mel er til dig, der ikke spiser gluten, mel eller som vil spare på kulhydraterne. Opskriften på fiberboller indeholder mindre end 3 g kulhydrat pr. stk. Det er ret anstændigt for et stykke anstændigt bagværk, synes jeg.
De røg desuden ind på hitlisten hos Vega, som elsker alt, hun kan smøre smør på, mens de hos Silas fik scoren “mellem”. Glimrende! Jeg tænker, at de både kan bruges på morgenbordet og som sandwichbolle i madpakken.
Pofiber – godt til bagning af boller uden mel
Den vigtigste nye slags mel, synes jeg, er Pofiber/kartoffelfibre.
Pofiber er smagsneutralt, hvilket giver mulighed for at bage brød, der ikke smager så sødligt, det er billigt (koster en 20’er eller lign. for en pakke), og det kan efterhånden fås i flere større supermarkeder.
Desuden får jeg ikke ondt i maven af Pofiber, hvilket jeg ellers godt kan få af både det fiberrige mandelmel fra Funktionel Mad og af kokosfibrene. Så win!
Hej Jane
Jeg har et spørgsmål til flere af dine brød opskrifter.
Mange af dem bages på omkring 200 grader +/-.
Jeg mener at have læst, at de gode fedtstoffer i feks. nødder og lignende ødelægges, og faktisk bliver til dårlige fedtstoffer, når de bages ved over 160 grader.
Jo det er sandt at nøddemel og den slags ikke tåler for høj varme og det er en fin rettesnor at holde sig til fx 160-180 grader eller deromkring. Ovntemperaturen og temperaturen i selve bagværket er ikke den samme, så det kan være lidt svært at sige helt præcist.
Mums, virkelig en god bolle ? Selv drengene på 4,7 og 9 spiste med velbehag. Så var de oss nemme at lave.
Mums de er SÅ lækre. Helt sikkert en go opskrift.
Kan eller må man ikke bage med ren pofiber?
Det synes jeg tit bliver lidt for tørt. Mandelmelet holder det mere saftigt og giver det mere struktur, synes jeg.
Men på den anden side går det fint med rent Pofiber i toastbrødet. Tjek det ud her: https://www.madbanditten.dk/lyst-toastbroed-og-en-laekker-toastpanini/
Jeg kunne godt bruge en opskrift på boller/brød med hampemel, kan du trylle sådan en frem? Jeg bruger flittigt dine opskrifter og har på 4 måneder tabt over 6 kilo, det er bare super
Åh det tror jeg desværre ikke. Jeg spiser aldrig brød – af nogen art. Det fungerer ganske enkelt ikke for mig og jeg synes, de smager middelmådigt.
Og fedt med det vægttab. Godt gået :)
0,5 dl sesamfrø hvor meget er det i gram
Måske 20-30 g vil være mit bud. Du kan veje det af på din køkkenvægt.
De er ganske enkelt fremragende. Jeg bagte en portion i går og kom lidt xantan gum i, det gav lige det sidste til krummen.
Ej hvor skønt at høre :)
Wow – sååå gode :) Tak for en god opskrift.
Inden jeg går helt amok i de her boller. På en keto diæt – hvor ofte kan jeg spise disse?
Du skal spise grøntsager, kød og fedt og holde brøderstatninger til de sjældne lejligheder. Sådan får du bedst succes med Keto?
Det fungere fint med creme fraiche istedet hytteost
Et tip: Undlad sesam i dejen, pisk hviderne stive og vend dem i og bollerne bliver kun bedre og lidt mere fluffy.
Hej
Kan man bruge flødeost i stedet for hytteost i dine fiberboller?
❤
Jeg nyder rigtig godt af dine opskrifter og har også købt din keto bog ?
Kærlig hilsen Pia Dommerby
Det tror jeg godt men det er ikke noget, jeg har testet :)
Hej ?
Har disse til ”hævning” nu, men synes ikk dejen er spor fluffy, har alt i hvad der står man skal. Har jeg gjort noget forkert?? ?
Hvis du har fulgt opskriften, har jeg ikke fantasi til at forestille mig at du skulle kunne have gjort noget forkert…
De skal ikke hæve. De hæver i ovnen med bagepulveret. Det er normalt kun gærdej der hæver. Hvis de er lidt klistrede og flyder en anelse ud er dejen perfekt.
Hooooold nu op de er gode!!!! Jeg valgte at skifte mandelmel ud med sesammel .. Mmmm mm mmmmm (Lyden af mig der nyder himlen der kom tættere på)?
Åh, træt morgen! Kan godt se der står 6 nu ;-)
Okay – ja det har er selvfølgelig helt rigtigt! Jeg påtænker at bruge dem som burgerboller :-)
Men tak for hurtigt svar!
Hvor mange boller bliver der ca ud af ovenstående portion? :-)
Og ved du nogenlunde hvad næringsindholdet er i dem? – Går næsten ud fra de hører under striks LHCF/keto
Jeg får 6 boller ud af dem (som der står ;-))
Jeg har ikke energiberegnet dem. Men de kan ikke indeholde ikke meget kulhydrat med de ingredienser, tænker jeg. Hvorvidt de passer ind i striks LCHF/KETO handler jo om, hvad man i øvrigt spiser. Med de briller, kan man jo få det meste til at passe, hvilket gør det dejligt fleksibelt.
Kan de fryses
Ja sagtens??
Super nemme at lave. God konsistens. Jeg havde ikke sesamfrø så brugte græskarkerner. Vil prøve med sesamfrø næste gang. Disse smagte nemlig lidt for meget af æg, men tror det skyldes de manglende egentlig frø.
Mumsfilibaba :) Og de ligger sørme godt i maven, men helt uden at være tunge som sådan. Efter skiftet til LCHF er jeg kommet i kontakt med min mæthedsfornemmelse, som var nærmest ikke-eskisterende før. Tak for awesomme opskrifter og inspiration!
Hvor er det fedt at høre. Det er altså et virkelig vigtigt skridt, det med mætheden. Nærmest altafgørende, vil jeg sige. Godt for dig! <3
Tusind tak for denne!!
Hold nu op jeg har savnet brød på det seneste og denne dækkede alle min sanser og lyster!!
Hej Jane
Jeg kan ikke forstå jeg ikke taber mig
Hverken i cm eller vægt
Startede den 2/2 2018
Har kun syndet 2 gange med pommefrites og 1 rundstykke
Ellers spiser jeg 100% efter LCHF
Står på 108 kg
Mvh Lisbeth
Hej Lisbeth
Et problem er at pomfritter og rundstykker på 3 uger forhindrer din krop i at skifte over til fedtforbrænding, som jo er det, der er meningen med LCHF.
Og ellers vil jeg sige to ting:
1) du taber dig, men din badevægt viser det ikke endnu
eller 2) du spiser for mange kalorier
Jeg tænker du kunne have glæde af den serie, jeg lavede fornyligt om hyppige begynderfejl, jeg ser hos nye LCHF’ere.
Du kan starte med del 1 her: Begynderfejl #1
Tak Jane
Det er helt sikkert det jeg vil læse igennem i løbet af dagen
For jeg syntes det er den nemmeste kostomlægning jeg har været på
Så jeg stoler på det , og giver det tid
Dejligt du skriver så hurtigt
Mvh Lisbeth