Fem Low Carb fejltagelser


Kan man tale om, at man spiser Low Carb forkert? Handler det ikke bare om at spise få kulhydrater og så er det det? Jo både og, men der er stadig smarte og mindre smarte måder at gribe det an på.

5 LOW CARB FEJLTAGELSER

1. Du spiser for mange kulhydrater

Low Carb er et spektrum og kan både dække over at spise 20 g kulhydrat (Keto) og helt op til 100 g kulhydrat. Der er selvsagt stor forskel på de to.

Generelt sagt kan man sige, at jo færre kulhydrater, des mere effektivt. De få kulhydrater giver bedre appetitregulering, mere stabilt blodsukker og hjælper kroppen til at skifte mere over på det fedtforbrændende system (ketose)

2. Du bruger ketostix til at måle, om du er i ketose

Nogle går meget metodisk til værks og begynder at måle for ketose med ketostix (reklamelink). De kan såmænd også give en fin nok indikation af om du spiser få nok kulhydrater til at din krop er skiftet til fedtforbrænding, men problemet med dem er, at de kun rigtigt virker i starten.

I takt med at din krop begynder at udnytte ketonstofferne mere effektivt til energi, stopper du nemlig med at slippe dem ud i urinen. Det er et godt tegn, ikke et dårligt tegn. Men det giver mindre udslag på din tissepind.

Læs mere her: Måling for ketose

3. Du spiser for lidt ELLER for meget fedt

Denne deler vandene, fordi hvordan kan det både være et problem, at man spiser for lidt OG for meget fedt?

Det kan det, fordi hvis du spiser for lidt fedt (Low Carb Low Fat), så frarøver du kroppen begge energikilder og du vil føle dig sulten, træt og energiløs. Det gider du formentlig ikke særligt længe og derfor konkluderer du snart, at Low Carb ikke var noget for dig.

Spiser du derimod for meget fedt, er du i energibalance og så går vægten ikke ned.

Så hele humlen er i virkeligheden at finde det sweet spot, hvor du spiser nok fedt til at du er mæt og har fin energi men uden at kalorieindtaget bliver så højt, at vægttabet stopper.

Brug Keto kostplanen til at få afstemt portionsstørrelser og mængder.

4. Du spiser for ofte eller for meget

Selvom man spiser Low Carb, kan man godt stadig spise for meget. Eller for ofte.

Mange af os er vanespisere, og vi spiser den mængde mad eller med de intervaller, som vi er vant til, og som vi altid har gjort uden egentlig at mærke efter, om det nu også stadig er nødvendigt.

Selv spiste jeg Low Carb i årevis, før jeg opdagede, at jeg sagtens kunne skippe mellemmåltiderne.

Hvis kroppen er i ketose, dæmpes appetitten dog så kraftigt, at man kan foranlediges til at tro, at kroppen slet ikke har behov for ny næring. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, så her skal man lige bruge sin sunde fornuft samtidig.

5.  Du kommer aldrig over overgangsperioden

Det svære ved Low Carb er, at det tit bliver skidt før det bliver godt. Det er det, vi også kalder Keto flu. Det er værd at vide og værd at forstå, for der er nemlig masser af ting, du kan gøre for at gøre overgangen nemmere for dig.

Hvor lang overgangsperioden er, er meget forskelligt men de fleste har mest bøvl den første uge og enkelte skal kæmpe ekstra i op til tre uger. For langt de fleste er der lys forude, når de er nået til uge 4.

Det var fem Low Carb fejltagelser. Var der noget, du kunne genkende?

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

66 kommentarer til “Fem Low Carb fejltagelser”

Skriv en kommentar

  1. Ok!!! For nu liiiige at være helt sikker…. Så er sukrin og stevia altså heller ikk nogen god idé, hvis jeg skal tabe mig??? Havde ellers lige håbet, at de to ting ville være ok !! Men, faldt jo lige over dine Oopsie opskrift – lyder total na-me-nam:-)

    Svar
    • Der tror jeg du skal prøve dig frem. De gavner næppe, men om de stopper eller nedsætter dit vægttab er svært at sige. Og ellers hold det til sjældenhederne og indtag dem kun i små mængder og ikke dagligt. Det ville være mit bedste bud. Se evt. kostdoktorns råd til vægttab, hvoraf et af dem handler om netop sødemidler: http://www.dietdoctor.com/how-to-lose-weight#8

      Svar
  2. Tak for svaret. Tror allerede jeg har fundet ud af, at der nok er to syndere – nemlig kaffe og sødemiddel. Så det skal lige undersøges nærmere :-)
    God weekend til alle :-)
    Anette

    Svar
  3. Kære Jane….og alle I andre på denne side.
    Jeg faldt over denne fantastiske hjemmeside for et par dage siden, da jeg sad og var ved at rive håret ud af hovedet på mig selv over, at jeg åbenbart bare ikke kan komme i ketose. Nu er jeg allerede blevet meget klogere – og dét skal man jo ikke kimse af!!
    MEN – føler mig nu alligevel nødsaget til at tæppebombe dig / jer med nogle spørgsmål, da min situation ikke er optimal!! Det bliver måske et lidt langt inlæg, men håber på, at I har tålmodighed med mig.
    For et par år siden gik jeg på Atkins – komhurtigt i ketose og tabte mig 12 kilo og havde det rigtig godt med min krop. Kom på skoleophold, som en del af min uddannelse og indenfor få uger vendte jeg tilbage til min tidligere kost, da det var ret svært, at holde Atkins stilen, med det mad vi fik serveret der – nu står jeg igen med de obligatoriske 15 kilo for meget på sidebenene og er sgu ret ked af min krop.
    Gik for en mdr siden igang med LCHF. Og de første 10 dage røg der 4 kilo – nok mest vand. Så gik vægttabet lidt mere roligt. Nåede 6 kilo i alt.
    og nu kommer det store MEN….de sidste to uger, er der sneget sig to kilo på!!!! Oj jeg har holdt mig rimelig til sammen kostplan. Jeg bliver meget hurtig mæt og spiser tre måltider og et mellemmåltid( -bestående af en god håndfuld blandede usaltede nødder)
    Jeg måler med ketose stiks og kan få et moderat udslag kl 14 – og ingenting om aftenen. Hvad sker der?? Har erfaret gennem denne blog, at jeg nok ikke får fedt nok, så har været ude og investere i nogle gode olier og startede igår på olie shots, som Katja tidligere har foreslået.
    Kan man spise for lidt? Eller er der nogen, der har andre bud, for lige nu, er jeg sgu lidt trist over vægten, for har det super godt med kosten i sig selv??!!
    Jeg går meget på mit job og dyrker lidt styrketræning.
    Tak for en informativ side og håber der er nogle der kan hjælpe mig lidt.
    Mange hilsner
    Anette

    Svar
    • Hej Anette – jeg ligger desværre ikke inde med svaret. Jeg har aldrig målt med ketosesticks og kan forestille mig, at jeg ville få stress af det. Mit bedste råd er at stille vægten væk og evt, bruge målebånd, hvis du har brug for at se, om det går den rette vej. Der er en milliard faktorer, der kan give udsving i vægten. Væske er en af dem. Stress er en anden. Kender du LCHF-forum.dk? Jeg tror, du ville få flere svar ved at stille dit spørgsmål derovre. Der er allerede flere tråde, som handler om vægt og LCHF. Kh. Jane :-)

      Svar
  4. Hej Jane
    Tusind tak for en god blog, nogle fantastiske opskrifter og god viden omkring LCHF…noget der i den grad mangler i Danmark!

    Jeg er i gang med et fertilitetsforløb, og har tidligere (efter gynækologens anbefalinger (Bjarne Stigsby) spist efter KISS). Nu er jeg så – inden for de sidste par uger – begyndt at spise LCHF, og finder det 100 gange nemmere at administrere, og synes også min appetit er bedre reguleret på denne måde! Jeg er dog lidt forsigtig…netop pga. en forhåbentlig kommende graviditet. Jeg læser rundt omkring nogle blandede budskaber ift. Ketose og graviditet. De fleste læger fraråder det – men ved de nok om diæten tænker jeg? (Har ikke spurgt gynækologen (endnu)).

    Blev du selv gravid mens du spiste LCHF? Og har du nogensinde været i Ketose tror du?

    Kender du til nogen, der har erfaringer på dette område?

    Bedste hilsner
    M.

    Svar
    • Det er et godt spørgsmål. Den svenske læge Andreas Eenfeldt anbefaler mindre striks LCHF til gravide. Hvis jeg var i din situation, ville jeg fortsat spise LCHF men blot tilføje lidt ekstra rodfrugter, frugt og nødder. – hvilket jo så faktisk ikke afviger meget fra min kost i dag. Jeg er temmelig liberal LCHF’er. Ovre i LCHF-forum (lchf-forum.dk) er der tråde omkring barnløshed og LCHF. Der er nogle gode, fine succeshistorier imellem.

      Jeg var gravid for 8 år siden. Jeg var 26, levede af korn og lightprodukter og kunne ikke blive gravid naturligt. Desværre kendte jeg hverken til KISS kost eller LCHF dengang, så jeg måtte igennem flere behandlinger.

      Jeg har været i ketose og har fin trivsel selv med få kulhydrater. For nemhedens skyld er det dog sjældent, at jeg begrænser kulhydraterne helt så meget. :-)

      Se i øvrigt kostdoktorns FAQ med svar på spørgsmål om både ketose og graviditet: http://www.kostdoktorn.se/lchf/kostdoktorns-faq/

      Svar
  5. Hej Jane. Jeg læser din side med stor interesse, og det er første gang jeg svinger mig op til at komme med et indlæg.
    Jeg vil gerne komme med en kommentar til dette med at få fedt nok. Jeg har tidligere fulgt en detox-kur som er meget tæt på LCHF. under denne “kur” som jo faktisk er en livsstil lærte jeg at drikke olieshots. Jeg kan ikke drikke olien rent , men et olieshot består af lidt juice, f.eks friskpresset appelsin med 2 spiseskefulde god olie. Jeg fandt ud af at jeg havde det bedst med lidt tomatjuice med 1 spsk hørfrøolie og en spsk “livets Olie” eller “udos choice. Det er vigtigt at der også er omega 3 fedtsyre i olien. Hvis jeg tog sådan et olieshot tog det dels trangen til søde sager, go det mættede også lidt, hvilket jo kan være godt i en omstillingsfase, hvis man plejer at spise for meget. Så jeg vil bare varmt anbefale disse olieshot til alle jer der gerne vil være sikre, at i for nok af den sunde olie. I “kuren” anbefaler de 5 af disse olieshot om dagen, og det er grænseoverskridende, når man jo plejer at være fedtforskrækket.Men selvom jeg indtog disse shots, og samtidig spiste masser af nødder og kerner og olivenolie og kokosolie, ja så tabte jeg mig, og min krop og mit sind havde det fantastisk.
    Venlig hilsen Katja
    P.s. undskyld det lange indlæg, havde bare brug for at forklare det ordentligt :-)

    Svar
    • Tusind tak for dit input, Katja. Jeg tager også olie (fiskeolie) i lidt juice hver morgen og trives ualmindeligt godt på det. Jeg kan heller ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for mig at få nok fedt. Min krop falder ligesom helt til ro ;-)

      Svar
  6. Eat er er norsk system, der kom frem for en del år siden, som et alternativ til Atkins og indeholde en del flere grøntsager. Jeg har en veninde, der var i Norge og blev uddanner Eat-konsulent. Jeg kan ikke finde deres hjemmeside længere, men jeg lærte meget af systemet og det ligner meget LCHF. Min krop har det rigtig godt, når jeg spiser på den måde og jeg VED at det giver hurtigt vægttab/tab af cm, specielt om maven.

    Svar
  7. jeg vil være rigtig interesseret hvordan din kost egentligt er sat sammen. Selvom du er imod at måle og veje osv. Læste et sted på bloggen du vurdere dig til at ligge på 20-50g kulhydrat dagligt?
    Personligt spiser jeg gerne 500g grøntsager(broccolig, gulerod, tomat, whatever) om dagen og så får man jo 50g meget hurtigt bare af det – så er der ikke “råd” til mælk i kaffen, en juice eller nødder?

    – jeg arbejder også virkelig på at få mere fedt, men må indrømme jeg stadig er “bange” for at købe fløde, sødmælk og ost. Jeg er desuden bange for at olie ikke mætter – det skal jo ikke tygges osv?

    min fordeling af protein/kulhydrat/fedt er ca 40%/20/40% hvilket er en klar forbedring af min tidligere 40%/40%/20%:)

    Svar
    • Jeg er langt mere moderat end jeg var tidligere. I dag vil jeg tro, jeg ligger mellem 50-70. Jeg skal nok prøve at måle og veje og dele det med jer. ;-)

      Svar
  8. Super indlæg! Jeg er også en af dem, som formentlig kunne have glæde af at spise mere fedt. Når man igennem 20 år som diabetiker er blevet tudet ørerne fulde af, at alt fedt, og da især mættet fedt, er det rene djævelskab, kan det være en sej proces at slippe fedtforskrækkelsen. Også selvom min krop tydeligt fortæller mig, at den er umanerligt glad for mere fedt og så få kulhydrater fra sukker og stivelse som muligt. Det er mange år siden jeg har haft det så godt som nu, og det er ikke mindst takket være din blog. Tak for dig og den!

    Svar
  9. Elsker den kostpyramide :-)
    Jeg tror faktisk, at jeg i hverdagene spiser for ofte, da jeg allerede spiser frokost kl 11. Dvs. at det ofte bliver til 5 måltider de dage, hvor jeg også aftensnacker med et (stort) stykke chokolade.

    Svar
  10. Hmm det er måske svaret på at jeg er sulten hele tiden. Har nu i en mdr levet paleo ish. Dog stadig med nogle mælkeprodukter, men jeg er bare sulten hele tiden. Så jeg skal nok spise noget mere fedt.
    Men hvad skal jeg så spise?? Er utrolig firkantet i min tankegang så skal vide nøjagtig hvor meget jeg skal have af hvad, det hjælper ikke, bare at sige lidt mere fedt. Er det noget avokado eller??
    Forresten super god blog!!

    Svar
    • Jeg har også været utroligt sulten, når jeg har testet paleo. Jeg kan mærke at fedt fra avokado, nødder, etc. ikke gør det for mig alene. Jeg skal have noget smør, kokosolie og koldpressede olier.

      Svar
    • Godt spørgsmål. Det er nok meget individuelt. Vil lige prøve at dykke ned i det med min egen kost og se om ikke det kan blive til et indlæg i sig selv…

      Svar
  11. Ja, det lyder rigtig fornuftigt, og ja, jeg kender det. Da jeg for år tilbage begyndte på Eat-livsstilen, var jeg konstant sulten, og det, fordi jeg fik for lidt fedt. Nu lever jeg ret meget LCHF og min krop elsker det. Jeg har mere energi, min eksem og allergi er på retur og jeg taber mig. Minus 4,2 kg og 5 cm i taljen på 3 uger, jeg er ret stolt. Julefrokosterne er ikke noget problem. Der siges, at hvis du ved, du kommer til at indtage mange kulhydrater, skal du bare sørge for at fylde dig med proteiner først. SÅ glædelig jul og god fornøjelse med den fede julemad.

    Svar
    • Sejt gået!

      Sig mig, hvad er Eat? Jeg kender det kun som skolemad, og jeg ville satme også være sulten, hvis jeg skulle leve af det. Du mener helt sikkert noget andet, dog… ;-)

      Svar
  12. Den der med fedtet… den skal jeg virkelig også blive bedre til! Synes virkelig det er svært! Men det med ikke at spise for mange måltider om dagen, dem holder – for jeg er simpelthen ikke sulten hver 2.-3. time :O Spiser morgen, middag og aften og min krop skriger ikke på mad på nogen tidspunkter ;)

    Svar
  13. Jeg opdagede i en sen alder, at jeg har PCO, og af samme årsag, har jeg været på diverse kure og lyttet til, hvad både sundhedsmyndigheder og andre ernæringskyndige personer har haft at sige gennem årerne.
    Man opbygger med tiden en viden, både hvad angår diverse teorier, men ikke mindst hvordan ens egen krop reagerer.
    Jeg tror ikke på, at der findes nogen bestemt måde at spise på, men at den enkelte må lytte til kroppens eget behov.
    Jeg plejer at sammenligne mennesker med biler – for at skære det lidt firkantet ud – jeg tror vi er lige så forskelligt bygget på mikroniveau, så det hjælper ikke at hælde noget i din krop, som den ikke reagerer godt på, ligesom det ikke gør noget godt at hælde benzin på en diselbil.
    Lyt til din krop og din sunde fornuft.. Prøv dig frem til, hvad der virker for dig, det kommer man rigtig langt med :o)

    Svar
  14. Wow jeg kan godt lide den pyramide, den kan man da ikke blive andet end sulten af (der er nogen her som spiser froskost kl.11 :)) Tak for at gøre det hele så super overskueligt!

    Svar
  15. Kære Jane…Bingo så velskrevet…har så længe håbet at vi kunne få vores egen “kostdoktor” i Danmark ala Andreas Einfeldt, men det lader det jo ikke til…og ved du hvad …jeg må sige at jeg er temmelig tilfreds med dine daglige indlæg fra et familie-liv på LCHF.
    Mht. til Jimmi Moore fantastiske vægttab på “keton-diæt” , er det jo en en kæmpe gave til mennesker med et BMI over fx. 30 (og andre der bare er nysgerrige på hvordan deres krop reagere..), Mennesker/patienter som før var parat til at få skåret halvdelen af deres tarme ud, for at blive ved med at spise den mad der gjorde dem så overvægtige…her er et reelt alternativ til fedme-operationer, det er en win-win… gladere patienter og samfundet spare en masse penge på komplikationer.
    Ha´en fantastisk FED dag <3
    PS! Synes stadig at vi i Danmark fortjerner en KOstdoktor der kan vende og dreje de forskellige studier, og som kan klare lidt "medietæsk"!!

    Svar
    • Jeg er så enig, Lisbeth. Gid flere ville få hjælp til kostregulering inden de tog mere drastiske metoder i brug.

      Og jeg venter altså også stadig på at der kommer en voksen, der kan sparke debatten i gang. Hey, Uffe Ravnskov, er du ikke snart færdig med at bo i Sverige?

      Svar
  16. punkt 4 kan måske være forklaringen på at jeg har “madlede”. Jeg som ellers spiser gerne og godt, har bare ikke appetit. spiser dog, men…. jeg kunne godt undvære det. Sprudler af energi alligevel ;)

    Svar
  17. Kusine kedelig hehe :) det bliver du vist aldrig.
    Interessant indlæg.
    Jeg prøver jo virkelig det der med at få nok fedt, men jeg synes faktisk, det kan være svært. Jeg får rigtig meget af mit fedt fra mælkeprodukter og det er jeg egentlig ikke ret vild med. Jeg er i hvert fald ved at være træt af det. Jeg ved bare ikke helt hvor jeg skal sætte ind. Jeg synes, det kan være lidt af en udfordring at være fiskespisende, ikke kødspisende og samtidig ville skære mel væk og sukker ned, og så også lige minimere mælkeprodukter…nå det var muligvis et sidetrack, det var bare lige det der kom op, da jeg læste dit indlæg.
    Hav en skøn dag, du køre Jane :)

    Svar
    • Jo, jeg har jo sagt til dig at jeg er dræbende kedelig i virkeligheden ;-)

      Jeg har det jo lidt nemmere som kødspiser end dig, men jeg skærer også mælkeprodukterne fra ind imellem, og så er det altså lidt sværere. Jeg supplerer med kokosolie og -mælk. Det hjælper lidt. :-/

      Svar
  18. Wow, det var alligevel ret interessant. Jeg er helt glad for det med fedt og antal måltider. Jeg har nemlig svært ved at spise ret meget i løbet af dagen, så det bliver kun til de tre obligatoriske måltider. Og det har jeg slået mig selv i hovedet over! Ha, hvor godt! Og fedtet, det er ren vand på min mand mølle. Han har nemlig fattet det, jeg prøver at følge med. men det er en svær vane at ændre, når man er vokset op med en diabetiker og en vægtvogter. ;-)

    Jeg har kørt Lchf i 2 uger nu, og jeg kan tydeligt mærke ændring i min sindstilstand. Mindre angst og uro, meget mere tilpashed. Så jeg fortsætter. Tak for al din hjælp og inspiration!!
    Kh Teresa

    Svar
    • Årh rigtig meget velbekomme, Teresa :-)

      Det er svært at slippe den gamle fedtfobi, men mand, det føles godt, når man endelig gør det! :-)

      Svar