Fem gode nytårsforsæt for 2013


Alle ved, at nytårsforsæt først gælder fra d. 2. januar, og det er heldigt. For jeg var ikke i stand til at føre noget som helst ud i livet i går. What a waste of a day! Drikke mindre hjemmebrændt, slovensk snaps (finsprit) kunne godt være på min liste over nytårsforsæt. Alligevel har jeg udeladt den for at få plads til fem vigtigere ønsker for det nye år. Og de fem, der fik plads på listen, har du her:

1. Tilbringe mere tid offline
Det havde jeg længe tænkt skulle være mit nytårsforsæt nummer 1. Men så nævnte Dronningen det i sin nytårstale, og så blev jeg lidt trodsig. Men sagen er, at det ville være godt for mig at være mere offline. Jeg tror, jeg ville opleve det som at få mere tid. Det betyder ikke, at jeg vil blogge mindre, men bare at jeg vil tilbringe mindre tid med formålsløs søgen rundt. Facebook bruger jeg kun meget lidt privat. Jeg bruger Madbandittens Facebookside men ellers er Twitter og  Instagram mine favorit sociale medier.  Og Pinterest for pokker! Men Pinterest er en tidsrøver uden sammenligning.

2. Tjene nogle penge
Ja, den er måske lidt kedelig at have helt oppe på 2. pladsen, men sagen er, at jeg er nødt til at finde en måde at tjene nogle penge. Jeg har valgt dagpengesystemet fra (dræberen af enhver lyst og iværksættertrang), og jeg derfor lige nu lever på en kombination af opsparing og projekter. Vores økonomi trives ikke med, at jeg ingen indkomst har, så jeg skal finde noget betalt arbejde, som stadig giver mig tid til at arbejde på nogle af mine egne projekter. Så det er bestemt et vigtigt punkt for 2013.

3. Skrive flere bøger
Jeg skal selvfølgelig skrive en bog mere. Og selvom det er svært at leve af at skrive bøger, så indbringer de jo altså nogen penge. Særligt hvis de sælger godt. Og det satser vi selvfølgelig på, at mine bøger gør. Jeg er allerede begyndt at tænke i nye bogprojekter, og jeg har fundet et projekt, som jeg kan mærke, at mit hjerte banker for. Om det bliver den, jeg kaster mig i gang med som den næste, ved jeg ikke helt. Men jeg skal skrive flere bøger, Mand, hvor jeg elsker at skrive bøger!

4. Flere muskler
Jeg vil gerne blive stærkere i 2013. I øjeblikket jeg er både slap og i dårlig form, og det er ikke en kombination, jeg trives med. Jeg har brugt 2012 på at lære at acceptere, at min tid som langdistanceløber er forbi. Og en nyopdaget hypermobilitet satte en hurtig stopper for min yogakarriere. Og lange gåture er da fint nok, men jeg vil gerne noget mere. Og glem bare det der med at stå og hoppe side om side med andre nede i Fitnesscenteret. Det er bare ikke mig. Jeg er meget fascineret af Mark Sissons fitnesssyn. Hans idé til et sundt og aktivt liv har tre ben: 1) Move frequently at a slow pace, 2)  Lift heavy things og 3) Sprint once in a while.  Så jeg vil finde noget tungt at løfte. Og så vil jeg spæne lidt ind imellem.

5. Mere ro, mindre stress
2013 bliver et spændende år, og jeg vil gerne holde fast i, at (kronisk og langvarig) stress ikke er en velkommen gæst i mit liv. Og det her punkt burde måske i virkeligheden være på førstepladsen, for det er nok det vigtigste af dem alle. i 2012 oplevede jeg, hvor stor indflydelse det har på alle dele af mit liv, at jeg sørger for at reducere stress, og det er nok min største øjenåbner i det forgangne år. Alt det vi lærer om, at mad og motion er de vigtige punkter i et sundt liv, er i mine øjne sekundære til at få nedbragt stressniveauet i kroppen. Min oplevelse har i hvert fald været, at jeg kunne spise nok så sundt og LCHF, men så længe jeg var stresset, lurede sukkertrangen lige om hjørnet. Og derfor oplevede jeg for første gang i 2012, at min følelse af at være sukkerafhængig forsvandt eller i hvert fald blev kraftigt reduceret, i takt med at jeg fik nedbragt stressniveauet i min krop. Og det synes jeg er noget af det vildeste!

Men det var sådan set det. 2012 har været et vigtigt år for mig, og jeg har lært mange ting om mig selv. Derfor bærer flere af ønskerne for 2013 også præg af at være “på vedligehold”. Ønskerne for 2012 tager jeg også med mig ind i det nye år, for selvom det gik fint med dem, er flere af dem universelle.

Hvad er dine ønsker for det nye år? Det håber jeg, du har lyst til at dele her nedenfor!

Skal du på Keto efter nytår?

Skriv dig på venteliste og vær blandt de første, der får besked, når vi åbner for tilmelding på mit populære Keto-kursus.

Skriv dig op her >>

Er du klar til julemåneden (og dens mange fristelser)?

Hold fast i de gode vaner med Madbandittens Juleopskrifter. Her er både mad til juleaften og julefrokosten og en masse lækre søde sager, som ikke sender blodsukkeret på himmelkurs.

Få tilsendt Madbandittens Juleopskrifter her

Madbandittens juleopskrifter

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

26 kommentarer til “Fem gode nytårsforsæt for 2013”

Skriv en kommentar

  1. Det er egentlig første år, at jeg ikke har nogen nytårsfortsætter som sådan. Men jeg har nogle målsætninger; jeg vil holde min styrketræning i gang, da jeg virkelig kan mærke hvor godt det er for min ryg og skuldre på jobbet. (Plejehjem) Det er også sværere at holde sig i form og slank, jo nærmere man kommer de 40, kan jeg mærke.. Så vil jeg blogge mere, da jeg synes det er sjovt at få de dér opskrifter ned, lege med billeder osv. Sidst men ikke mindst, vil jeg tage min sundhed seriøst og leve rimelig strict på LCHf, da jeg profiterer helt vildt af det. Ikke mindst med at luge sukker ud af kosten!
    Pøj pøj med dine – jeg er sikker på du finder dit arbejdsliv og din “plads”, i skriveriet :)
    Forresten: Jeg kan se at du så “Sandheden om Motion” i går. Jeg blev sådan lidt underlig over det dér fedt der flød øverst i blodprøven; tror du ikke det er det overskydende man ikke får brugt, hvis man OGSÅ får kulhydrater og protein? Kunne ikke lige blive ening med mit indre, om det var godt eller skidt…

    Svar
    • Jeg ved det faktisk ikke, Sheila, og jeg har ikke rigtigt undersøgt det nærmere heller. Det lyder da rimeligt at det er overskydende fedt, som ikke bliver brændt af pga. kroppens forkærlighed for kulhydrater, men jeg ved ikke om det er årsagen. Som altid med den slags programmer, trækker jeg på skuldrene og siger ja ja…. :-/

      Svar
  2. Godt nytår :)

    Gode forsæt og må jeg venligst forslå at du ved motionen/træningen og de ønsker du har til netop hvad denne skal indeholde den helt geniale træningsform: Crossfit!!! Den bedste, sjoveste og mest effektive træning EVER – ja altså hvis jeg selv skal sige det:) efter 2,5 år har jeg det langt fra svært ved at få trænet tre gange om ugen, det må sige lidt…

    Svar
  3. Super gode pointer Jane! Jeg vil klart blive endnu bedre til at sætte mig selv, min hvile og min motion højere på dagsordenen, for det er en af de ting, som er lettest at skubbe ud på et sidespor, når man er selvstændig og mor med stort M. Og hvordan gør man så lige det… planlægning, planlægning og planlægning. Det kan lyde så kedeligt og alligevel ikke, for der er ikke moget så skønt som at få sat tingene i system, få overblik og ro til at nyde nuet. Og så må jeg lige tilføje at brug af sociale medier også kommer under planlægning, for det kan i den grad blive en tidsrøver!!! Rigtig godt nytår kære Jane og al mulig held og lykke med de nye projekter :-)

    Svar
    • Jeg kunne også godt bruge lidt bedre planlægning. Det var ellers min stærke side engang, men det er røget lidt i baggrunden, må jeg erkende… :-)

      Svar
  4. Jeg er ikke så god til forsætter, måske fordi jeg tror på, at (større) ændringer og omlægninger i mit liv kommer når jeg er parat til dem. Så det eneste jeg har der ligner et forsæt er planen om at blive ved med at spise LCHF. Og hér er din blog jo en stor hjælp! Ellers rigtigt gode forsætter du har, punkt 4 og 5 ville heller ikke skade her…

    Svar
    • Jeg tror, du har meget ret i at man ikke kan forcere forandringer. Det har jeg i hvert fald heller aldrig haft held med… :-)

      Svar
  5. Jeg vil fortsætte min nye gode madstil og dertil føre endnu et punkt der hedder; At minimere min indtagelse af kød, sagt på en anden måde vil det betyde at jeg i 2013 vil gøre en ekstra indsats for at hente ny og spændende inspiration fra vegetarenes verden!
    Og så skal 2013 også være året hvor min kæreste og jeg tager aktivt del i vores parforhold; for at bevare et godt og stabilt forhold der bryder vanens magt!

    Svar
    • Uha, mere grønt kan jeg godt gå med til, men det bliver ikke på bekostning af kødet. ;-)

      Og godt punkt med parforholdet. Det skal man helst tage sig af, før det er for sent.

      Svar
  6. Hmm tjah – mine plejer at være sådan lidt for flyvske á la shoppe mindre, motionere mere, spare mere op til uforudsete udgifter (er alle udgifter egt ikke det??) og læse flere bøger men i år har jeg faktisk overvejet nogle der er mere konkrete. De kommer her i semiprioriteret rækkefølge:
    1. Være en gladere mor og kone – løser sig nok via nr 2!!
    2. Lære mine børn at rydde op efter dem selv – synes at det burde kunne klares af en på 8 1/2 og næsten 11 år (de tal er meget vigtige for de to purke mens mor synes de skal stoppe med at blive ældre). Måske skulle ønsket være at finde en kur der standser at mine børn og jeg bliver ældre – synes det går alt for stærkt… Men rydde op kan de ikke – hvorfor skulle man også det når der nu står Tjener i moderens pande (som yngstebarnet sagde lige da hun havde lært at stave :-) )
    3. Spare op til en rejse i 2014 til enten Thailand (eeeeelsker Thailand) eller en kombi af Bali og Borneo.
    4. Finde ud af om jeg skal skifte retning rent karrieremæssigt (kræver ny uddannelse) eller blive hvor jeg er
    5. Fortsætte den gode kostomlægningsproces og bruge 2013 på at rydde mere ud i de dårlige vaner (og jeps startede også først 2/1 for igår var vi desværre ramt af en trang til mad fra den klamme fastfood kæde :-( så jeps Mor her har i dag ondt i maven og er i smådårligt humør…

    Godt nytår

    Svar
    • Ha ha, ja, det med oprydning kunne jeg faktisk lære noget af. Ikke min stærke side. I stedet har jeg giftet mig med et ordensmenneske men det er jo uholdbart i længden at rode sådan.

      Og PS: Man kan sagtens have kvalme og kort lunte 2. januar, selvom man spiste god og ordentlig mad d. 1. Jeg er i hvert fald heller ikke helt mig selv i dag… :-/

      Svar
  7. Godt nytår Jane. Jeg er virkelig glad for, jeg var så heldig, at finde frem til dig i 2012.Det kan jeg vist takke Henriette for :)Nu kan jeg slet ikke undvære dig.

    Nogle fine fortsæt du har lavet. Jeg har ikke lavet nogle fortsæt i år, jeg har lavet stikord for 2013. Så bliver det knap så konkret, men der er alligevel noget at tænke over.
    Stikord som glæde, orden, struktur, organisering, venskaber, udvikling, hygge, fridage, benene op, dybe vejrtrækninger, leg, dans og grin.

    Tak for 2012, jeg er så klar på 2013 :)

    Svar
  8. Sikke nogle gode forsæt!(Hedder det forsætter i flertal? hmm.) :-)

    Jeg har lavet 10 styks ovre på bloggen, men det aller vigtigste er at jeg vil lære at elske mig selv, både indeni og uden på :-) Nu bedre jeg kan blive til det, desto meget bedre bliver jeg også til at lytte til mine egne behov, og gøre det jeg har brug for, såsom at tage tid til mig, ikke tvinge mig selv til ting jeg ikke har lyst til, og ikke banke mig selv i hovedet med fejl/mangler(Som det i øvrigt kun er mig selv der kan få øje på!) :-)

    Svar
    • Flere af de ting har jeg også haft på min liste i så mange år. For det er bare så vigtigt at lade være med at udsætte sig selv for ting, man ikke har lyst til!

      Svar
  9. Jeg er ikke god til nytårsforsæt, jeg kan ikke få dem til at virke. Så derfor har jeg ikke nogen; men det giver stadig anledning til at overveje og lave en plan med søde husbond over, hvad vi gerne vil sammen og hver for sig i 2013. Det plejer at være en kortsigtet og en længeresigtet planlægning. Så den glæder jeg mig til at vi laver engang i ferbruar på en hyggelig kro.
    Godt nytår!

    Svar
    • Vi har netop talt om at vi skal gøre det samme, når vi kommer til Thailand og der er fred og ro og tid så langt øjet rækker :-)

      Svar
  10. Ønsker har jeg masser af ;)
    men nytårsforsætter tror jeg ikke rigtig på- synes lidt man kæmper mod naturen/ læs modbydelige januar..
    Til gengæld tror jeg på at man skal være god ved sig selv i janaur /februar
    -og det har jeg skrevet lidt om idag…. et af punkterne kunne dog ha været
    Lade være med KUN at spise julekonfekt til aftensmad den 1 januar – man bliver uhyggelige sulten næste morgen ;)
    kh

    Svar
    • Ja, januar og februar kalder på lidt ekstra forkælelse. Og marts. Men herefter går det fremad ;-)

      Og point taken med 1. januar ;-)

      Svar
  11. Kære søde Jane,
    Sikke nogle gode punkter – jeg tror også lige, jeg skal have mine skrevet lidt mere konkret, selv om det mere eller mindre er dem fra 2012, som jeg tager med ind i 2013.
    Jeg vil i hvert fald gerne hængte mig på dit nr. 4 og 5 ;-) Det er da en start – hvor nummer 5 klart er topprioritet hos mig.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
  12. Gode nytårsfortsæt!
    Du har jo set mine nytårsfortsæt, men du får dem også lige herinde:
    1) Blive bedre til at sige ‘Pyt med det’
    2) Danse mere med mine børn
    3) Brokke mig mindre
    4) Grine mere
    5) Spise endnu mindre skodslik, men mere kvalitetschokolade

    De bærer tilsammen præg af mere positivitet i mit liv. Ikke fordi jeg er et negativt menneske, men i efteråret og julen var jeg ret stresset, hvilket jeg tror på, at disse positive tiltag kan hjælpe med at holde væk.
    Mere offline var faktisk også på min liste, ved egenlig ikke hvorfor den ikke er med, det burde den!!
    Det med sukker og stress kan jeg kun nikke genkendende til!
    Glæææææææder mig til flere bøger fra dig – det synes jeg er dit bedste nytårsfortsæt ;-)

    Svar
  13. Jeg tror ikke rigtig på nytårsforsæt, men jeg vil bestræbe mig på at grine noget mere, elske noget mere (især migselv!), danse noget mere og tænke noget mindre. Jeg tænker at hvis jeg starter med dansen følger de andre ting automatisk med. :-)

    Svar