Er dit feed også eksploderet med fastelavnsboller og semlor og opskrifter på, hvordan du kan få opfyldt din hedeste fastelavnsbolledrøm? Så er du ikke alene. Problemet er bare, at en fastelavnsbolle med mel og sukker ikke er din ven, hvis du har brugt den første del af året på at spise Low Carb eller Keto.
Men med lidt snilde kan vi måske finde en løsning, så du ikke skal snydes for fastelavnsboller.
Her får du derfor 5 opskrifter på fastelavnsboller og semlor uden sukker og mel:
- Fastelavnsboller med to slags skum
- Gammeldags fastelavnsboller med marcipan
- Mini-fastelavnsboller med mokkacreme
- Åbne fastelavnsboller med creme og syltetøj
- Fastelavnsboller med chokoladecreme og hindbær
Fastelavnsboller uden sukker
Hvad pokker gør man, hvis man gerne vil spise fastelavnbolle men gerne undgå mel og sukker?
Replace what you can’t restrict er et ofte brugt Keto-motto. Og det betyder helt enkelt, at du, når der er noget, du savner og ikke synes, du kan undvære, laver en Low Carb eller Keto-version af det og spiser den i stedet. Nuvel, det er ikke det samme, men det kan være en fin måde at stille lysten og komme videre.
Dette motto virker dog bedst, hvis det er noget, der tages i brug en gang imellem. Baaserer du din kost på erstatninger eller er erstatningerne for brød og kage en for hyppig gæst hos dig, risikerer du, at de gode resultater udebliver, og du bliver irriteret og giver op, fordi det tilsyneladende ikke virker!
At bytte ingredienser er ikke lige så effektivt som at bytte vaner. At forstå denne forskel er ret væsentlig.
Men er fastelavnsboller bare noget helt særlig for dig, kan det være, det var det sted, hvor du synes, det gav mening at finde en erstatning.
Er det hele ødelagt, hvis man spiser en ægte fastelavnsbolle?
Ro på med dommedagsretorikken! Læs lige dette dette indlæg og vend så tilbage hertil: Er det hele ødelagt?
Spørgsmålet, du skal stille dig selv, er mere, om du gider igennem 3-4 dage med sukkertrang og cravings, før den rare ro i kroppen indfinder sig igen (forudsat at du når dertil og ikke hænger fast i sukkerets klamme greb igen).
Er det det værd? Er svaret ja, er det glimrende og du kan nyde din fastelavnsbolle. Er det nej, er du bedre tjent med en erstatningsstrategi.
Opskrifter på fastelavnsboller og semlor
Mine fastelavnsboller minder mest om de svenske semlor og ikke så meget om de gammeldags fastelavnsboller, som i princippet er en sød bolle med cremefyld eller remonce. I stedet får du en lidt bastant bolle med lækkert flødeskumsfyld i midten. De fylder lidt i kaloriebudgettet men er anstændige i kulhydratbudgettet. Til gengæld mætter de ret godt.
Her nedenfor har jeg samlet mine fastelavnsbolle-opskrifter til dig.
Fyldet i fastelavnsbollerne varierer fra vanilje-, chokolade- og hindbærflødeskum til mokkacreme, hindbærcreme og chokoladecreme.
0 kommentarer til “Fastelavnsboller og semlor”