Hvert år ved årsskiftet bliver jeg mindet om, hvordan jeg tidligere altid tænkte: Åh, endnu et lorteår, som jeg glæder mig til at lægge bag mig. Sådan har jeg ikke tænkt i flere år efterhånden, og det er jo, fordi jeg omsider er faldet ret godt på plads i det her liv.
Som du måske ved, er jeg ikke begavet med et super lyst sind fra naturens side. Jeg er mere sådan glasset-er-halvtomt-typen, og jeg kan altid finde noget, der er lidt galt. Den slags indgroede ting er så svært at ændre, men i 2016 har jeg virkelig taget kolo-enorme skridt i den retning.
Ud med det negative – ind med det positive
Som jeg har skrevet om flere gange har jeg arbejdet med at luge negativitet ud af mit liv. Både min egen men så sandelig også andres. Det har betydet en oprydning i mine social media feeds, hvor mennesker, der spreder vrede og harme er blevet valgt fra til fordel for mennesker, der spreder glæde, positivitet og rar stemning.
Og wow, en forskel det har gjort! Jeg anbefaler det på det varmeste. Er der nogen, der suger energi ud af dig eller efterlader dig i dårligere humør, så unfollow eller skjul dem i dit feed og mærk, hvordan det letter!
MADGLAD
2016 var også året, hvor jeg udgav MADGLAD, som på mange måder var mit hjertebarn. Den fik en superfin en modtagelse (lige med undtagelse af i Politiken), men den har slet ikke fået lov at skabe den debat, jeg havde håbet.
Måske har vi ikke lyst til at tale om børn og mad og sukker. Når emnet en sjælden gang imellem tages op, er det med vinklen om, hvordan forskruede sundhedshysteriske forældre gør skade på deres børn med alle deres tiltag. Men hvorfor? Det lyder skingert i mine ører og virker som et underligt plaster, vi sætter på, for at undgå at tale om det uundgåelige.
Hvert 5. barn i Danmark er overvægtigt, og selvom MADGLAD slet ikke handler om vægt, så handler den dog om at få givet nogle gode vaner videre til vores børn. At den udfordring ikke er mere på agendaen, forstår jeg ganske enkelt ikke. Hvordan kan det ikke være vigtigt?
Vi lavede en lidt blød lancering tilbage i september, og det er gået over al forventning. I det hele taget har det været en kæmpe glæde og fornøjelse for mig at prøve at producere noget selv fra start til slut.
Jeg holder meget af mit samarbejde med forlaget men at lave noget selv i mit eget tempo og selv bestemme 100%, ja, det kan jeg altså bare virkelig godt lide. Og det er jeg slet ikke færdig med.
Mere video
2016 blev også året, hvor jeg begyndte at lege lidt mere med video!
Åh for sådan en introvert forfattertype som mig er det altså lidt grænseoverskridende. Men jeg bliver ved med at fortælle mig selv, at jeg også havde det sådan med foredragene i starten, og at jeg virkelig endte med at komme til at holde af dem. Du kan se mine videoer på min youtube-kanal.
Jeg har arbejdet virkelig meget (igen) i år, og det er jo faktisk imod alle hensigter. Jeg vil gerne arbejde, men jeg er ikke interesseret i at arbejde overdrevet meget. Men mit arbejdsliv er så grænseløst, og da så meget af det falder sammen med mine interesser, er det så svært at skelne mellem, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg ikke er.
Jeg har derfor heller ikke fået set mine venner og veninder så meget, som jeg gerne ville, og jeg vil insistere på at få det til at ske i 2017.
Nye mennesker i mit liv
Til gengæld har jeg været god til at lukke nye mennesker ind i mit liv. Et punkt, jeg også har haft på listen de sidste par år. Man bliver aldrig for gammel til at få nye venner.
Der er især to, jeg er nødt til at fremhæve, som har gjort en kæmpe forskel for mit 2016.
Først er der Stine, som er min online marketing samarbejdspartner, og som jeg mødte til et af mine egne foredrag i starten af året. Stines viden og hjælp har i den grad beriget mit liv i år. Sjældent har jeg oplevet at have så fint og sjovt og produktivt og sprudlende et samarbejde med nogen.
Og så er der Rasmus. Rasmus har jeg ikke fortalt så meget om her på bloggen, men ham kommer du til at høre mere om til næste år. Rasmus er min personlige træner. Ja, sådan en har jeg nemlig.
Smertefri hverdag
Siden starten af året har han hjulpet mig med noget genoptræning af min ryg, som ellers har genereret mig voldsomt i de sidste 3 år og som har gjort det umuligt for mig at træne noget som helst. Alt det har Rasmus fjernet, og jeg er dybt, dybt taknemmelig for det, han har gjort for mig. At gå fra at have daglige smerter til måske at have haft 5 smertedage på et helt år er ubeskriveligt!
Al lykkeforskning viser, at det er vores relationer til andre, der gør os lykkelige. I mit tilfælde er det 100% rigtigt! Så når du sidder om lidt og skal lave nytårsforsæt, så husk at tænke mennesker og relationer ind i dem.
Hvad har været højdepunkterne i dit år? Vil du dele dem med mig?
Men nu vil jeg ikke tage mere af din tid (som om jeg ikke har taget rigeligt!). I stedet vil jeg bare ønske dig rigtig godt nytår. Både en forrygende aften og et helt forrygende 2017. Jeg glæder mig allerede helt vildt til alt det spændende, der skal ske her på bloggen!
Rigtig godt nytår!
Skal jeg sende dig en e-bog?
Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.
Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.
Er det muligt at få oplyst lidt mere om Rasmus? Efter en trafikuheld for 4 år siden har jeg prøven ALT,- dog stadig uden det store held. Han lyder til at have en helt anden tilgang til smerter og træning, ham ville jeg godt i nærheden af :)
VH. Mette
Også et godt nytår herfra?
Det absolut største for mig i 2016 var at blive mormor til en dejlig lille pige.
I 2017 har jeg gjort op med mig selv, at jeg vil afprøve “faste” og ellers gøre det, der virker for mig mht. mad, nemlig at komme tilbage på sporet med LCHF, det gør absolut kun noget godt for mig, min krop og mit humør?
Tak for en inspirerende blog og din skønne formidling?
Ej tillykke med det, Trine. Spændende ny rolle, du har fået!
Og spændende med faste. Jeg har den jo også på min liste og synes, at det er spændende på så mange forskellige måder. Glæder mig til at høre, hvordan det går med dig!
Også rigtig godt nytår til dig og dine og tusind tak for det kæmpe arbejde, du udfører, for at vi andre har så fantastisk en blog at læse. Du er meget inspirerende <3
Jeg erkender blankt at 2016 var et HÅRDT år for mig- jeg har levet i overhalingsbanen og betalt prisen for det (stress og sygdom) -aldrig har jeg blogget så lidt, støvsuget så lidt, trænet så lidt, kysset så lidt og lavet så lidt rigtig mad :O Men hvis jeg vælger den positive side -så var jeg ude og rejse for første gang i årevis- har haft enormt meget besøg -set min datter rigtigt meget selv om hun er flyttet bort -har haft et fast job som trak tænder ud med er meningsfyldt-skrevet en e bog som var en succes <3
I 2017 ønsker jeg dog at være lidt mere i sneglesporet så jeg kan nyde livet lidt mere -stoppe op og mærke livet -og ikke bare pukle derudaf -og måske blogge lidt ;)
Stort nytårs kram
Åh søde, det lyder godt nok også som et hårdt år – sejt at du kan fremhæve de positive ting stadig. Det er lige netop det, jeg øver mig i at blive bedre til.
Godt nytår ?
Du er faktisk en af de positive feeds, jeg følger stort set hver eneste dag. Det er nemlig vigtigt at sørge for, at man gør det, som gør een glad ?
2017 bliver et spændende år for os, der er flytteplaner ud på landet, få nogle dyr og en enorm og frodig have, arbejde mindre på kontor og mere hjemme, med mere plads til bare at være til, end vi før har haft. Ganske sikkert mere rosenrødt i tankerne end når man står med 3 grise, der ikke vil være med, men det tager vi til den tid ?
Der står mere gåtur i natur og mere yoga på programmet også og det er jeg ret spændt på hvordan kommer til at fungere.
Og så er det planen at 2017 bliver det år, hvor raffineret sukker & mel bliver lagt i graven. Jeg har nemlig fået nogle nye coaching værktøjer som jeg har tænkt mig at prøve på mig selv ?
Jeg glæder mig til at følge dig i det nye år også ?
Hvor lyder det da virkelig fuldstændig fantastisk, Jytte! Det hele faktisk men især det med flytningen! Jeg skiftevis både drømmer om at flytte langt ud på landet og midt ind i byen. Så før jeg bliver mere afklaret, er jeg nødt til at blive her i min forstad. Og her er såmænd også rart.
Tak fordi du har fulgt med og rigtig godt nytår! Jeg glæder mig til at høre, hvordan det går med det hele!

Ja, du kan møde ham her: http://www.rasmuskelbaek.dk/
Og du kan også læse hele historien om mit og hans forløb her: https://www.madbanditten.dk/rygsmerter-ondt-ryggen/
Det lyder som om, du har haft et rigtig godt år. Og jeg synes personligt at MADGLAD lyder som et spændende tiltag.
Godt nytår.
Venlig hilsen
Gustavo Woltmann
Tak for det, Gustavo og godt nytår til dig også!
Også et godt nytår herfra?
Det absolut største for mig i 2016 var at blive mormor til en dejlig lille pige.
I 2017 har jeg gjort op med mig selv, at jeg vil afprøve “faste” og ellers gøre det, der virker for mig mht. mad, nemlig at komme tilbage på sporet med LCHF, det gør absolut kun noget godt for mig, min krop og mit humør?
Tak for en inspirerende blog og din skønne formidling?
Ej tillykke med det, Trine. Spændende ny rolle, du har fået!
Og spændende med faste. Jeg har den jo også på min liste og synes, at det er spændende på så mange forskellige måder. Glæder mig til at høre, hvordan det går med dig!
Også rigtig godt nytår til dig og dine og tusind tak for det kæmpe arbejde, du udfører, for at vi andre har så fantastisk en blog at læse. Du er meget inspirerende <3
Tak Christina! Det er dejligt at du læser med :)