Hvad er kolesterol?

Hvad er kolesterol overhovedet?

Rigtig mange bekymrer sig om deres kolesteroltal uden nogensinde at bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvad kolesterol overhovedet er for en størrelse. Det skyldes sandsynligvis, at kolesterol er en kompleks størrelse, og formidlingen derfor hurtigt bliver tung, svær og uvedkommende.

Jeg skal prøve at gøre det lidt nemmere at forstå.

Kolesterol er et livsnødvendigt fedtstof, som kroppen bruger til lang række ting. Det hjælper til at opbygge og stabilisere cellemembran, det fungerer som byggesten for vores kønshormoner, og vores hjerne kan ikke fungere uden kolesterol. Kolesterol er altså en god ting! Lad os holde fast i det.

HDL, LDL og triglycerider

De fleste kender betegnelserne HDL og LDL og måske også triglycerider (som i virkeligheden hedder VLDL). Det er de tre komponenter, der fokuseres på, når du får dit kolesteroltal målt hos lægen.

Helt kort:

HDL = High Density Lipoprotein
LDL = Low Density Lipoprotein
VLDL = Very Low Density Lipoprotein

Populært sagt kaldes HDL for det herlige kolesterol og LDL for det lede kolesterol, men at det lyder godt og er nemt at huske, gør det ikke automatisk sandt.

Snarere bør man se HDL og LDL som to transportører af kolesterol. LDL fragter det livsvigtige kolesterol, som din lever har produceret, ud til alle dine celler, mens HDL fragter kolesterolet den modsatte vej, dvs. den “rengør” så at sige blodbanerne og fragter overskydende kolesterol tilbage til leveren.

Tradtionelt set har man opfattet kolesterol i blodet som noget skidt, og da LDL fører kolesterol fra leveren og ud til cellerne, fik den det dårlige ry, mens HDL, der rydder op og fører kolesterolet tilbage til leveren, fik det gode ry.

Men i virkeligheden gør både LDL og HDL bare deres job, og vi har brug for dem begge.

Triglycerider (egentlig VLDL) er et forstadie til LDL. Din lever pakker så at sige fedt og kolesterol i en pakke, som kaldes VLDL, som sendes ud i blodet. I takt med at VLDL afsætter fedtsyrer til celler, der skal forbrænde dem og kolesterolet til de celler, der har behov for det, omdannes VLDL til LDL.

LDL er altså livsvigtigt, idet det forsyner dine celler med det vigtige kolesterol.

LDL – også i en ond variant

Men LDL findes rigtigt nok også i en ond variant, som er skidt for dit helbred. Det drejer sig om oxideret LDL. Oxideret LDL er et LDL-molekyle, der har reageret med frie radikaler. Risikoen for, at LDL oxiderer øger jo længere tid, den findes i blodet.

Spiser du LCHF, er din krop fedtdrevet, dvs. den bruger fedt som brændstof, og den vil derfor hurtigt omsætte det fedt, du spiser. Spiser du derimod en fedtfattig og kulhydratbaseret kost, er kulhydrater din krops brændstof, og din krop vil derfor omsætte fedt langsommere. LDL vil altså befinde sig længere tid i blodet.

LDL går da fra at være store luftige partikler til at være små tætte partikler. Jo mindre LDL-partiklerne er, jo nemmere oxiderer de.

Hvad måler lægen?

Når du får målt dit kolesteroltal, er det desværre stadig udbredt, at der kun fokuseres på det totale kolesteroltal, og nu da du har læst ovenstående forstår du, at det ikke giver så meget mening.

En bedre indikation på din helbredstilstand, får du ved at kigge på kolesterolfordelingen, altså fordelingen af HDL, LDL og triglycerider.

En god kolesterolfordeling indebærer, at HDL er højt, LDL er “normalt” og at triglycerideniveauet er lavt.

Et højt HDL sammen med lave triglycerider er en indikation på at LDL-partiklerne er af den store og luftige art, mens et kolesteroltal bestående af et lavt HDL, højt eller normalt LDL og høje niveauer af triglycerider er den værste kombination.

De fleste, der spiser LCHF oplever, at deres HDL stiger, deres LDL enten stiger, falder eller forbliver det samme og at triglyceriderne falder til et helt lavt niveau.

Læs mere om tolkning af kolesterolværdier HER 
Læs om mine kolesterolværdier efter 7-8 år på LCHF HER

KETO og kolesterol – hvad kan du spørge lægen om?

Det er vigtigt at forstå at det at have en fedtdrevet metabolisme er en anden sag, når vi taler kolesterol, men det er formentlig ikke noget, din læge har særskilt kendskab til. At tage en snak om din unikke kontekst virker derfor som det bedste valg.

Få input til den snak her: KETO og kolesterol – hvad kan jeg spørge lægen om?

Fedt og kolesterol

Fedt i kosten, især mættet fedt. forårsager rigtigt nok en stigning i kolesterolet, hvilket også er en af grundene til, at vi i årevis er blevet belært om ikke at spise fedt.

Men mættet fedt medfører ofte en stigning i HDL, altså ‘det herlige’, og det vil vi jo gerne have.

LDL kan også godt stige ved højere indtag af mættet fedt, men det skyldes, at LDL-partiklerne bliver store og luftige fremfor at være små og tætte.

Men da man ikke måler antallet af partikler, men i stedet deres massefylde, kan en stigning i LDL være en god ting. Du husker nok, at det er de små tætte LDL-partikler, der har nemmest ved at oxidere (harskne).

Læs mere om LCHF, fedt og kolesterol HER

Æg og andre kolesterolholdige madvarer

Æg er den mest kolesterolholdige madvarer, der findes. Det er jo logisk nok, idet der i blommen findes alt, der skal til for at skabe et nyt liv.

I mange år har der været advarsler om, at vi ikke må spise for mange æg af hensyn til vores kolesteroltal, men den advarsel er helt ubegrundet. Dels fordi vi nu ved, at kolesterol ikke er noget ondt, men endnu mere fordi vi i dag ved, at mængden af kolesterol, vi indtager gennem madvarer, har minimal indflydelse på vores kolesteroltal.

Kroppen producerer selv langt størstedelen af det kolesterol, du skal bruge, og indtager du ikke kolesterol gennem maden, øger den bare produktionen lidt. Indtager du derimod mere kolesterol igennem kosten, sænker kroppen bare sin egen produktion. Den er jo klog, din krop!

I de seneste amerikanske kostråd (publiceret i starten af 2016) var advarslen mod at spise æg da også fjernet, så det er altså ikke bare noget, jeg finder på.

Spis derfor helt trygt æg – men spis dog også gerne andet end æg. Intet slår en varieret kost.

Hvad er kolesterol egentlig og er det noget, man skal bekymre sig om? Lær at forstå hvorfor kolesterol i udgangspunktet er godt og kend forskellen på HDL, LDL og triglycerider. Nem og letforståelig gennemgang her:

15 kommentarer til “Hvad er kolesterol?”

Skriv en kommentar

  1. Hej
    Mit lede kolesterol er steget og det herlige er stationært. Triclorider er faldet
    Tidligere måling 7.8 nu 8.2
    Hvad gør jeg forkert?
    Mvh Karin klejn

    Svar
  2. Hvor er livet svært til tider.
    Jeg har været på LCHF i et stykke tid.
    Har smidt kolostorol pillerne for håbede det gik uden , men ak har været ved lægen i dag og den er på 7,1 og når jeg har haft en prop dur det slet ikke.
    What to do?

    Svar
  3. Hej Jane

    Tusind tak, så blev jeg lidt klogere og måske lidt roligere.
    Har i august sidste fået målt mit kolesterol til at være helt som det skal være, og så blev jeg målt i denne måned til at både HDL og især LDL er steget så meget at det nu ligger som udtalt forhøjet kolesterol.
    Jeg kan da alligevel blive lidt urolig over at jeg som spiser LCHF på 5. år, spiser dagligt 3 æg i min omelet, om jeg bare kan se bort fra at æg ikke er årsagen.

    Svar
    • Ja, dit kolesteroltal har ikke noget med æg at gøre.

      Det har nok i højere grad noget med fedtindtaget at gøre og det at du har en krop, der forbrænder fedt som primært brændstof.

      Husk at prøven skal tages fastende og hold gerne pause med kaffe i 3-4 dage op til prøven. Kaffe kan få LDL til at stikke af.

      Svar
  4. Jeg tog en dyb vejrtrækning og læste ovenstående. Bliver klogere eller mere vidende skridt for skridt. Tak!

    Svar
    • Velbekomme. Det er et kompleks emne. Især fordi det er relevant at spørge om vi, der har en fedtforbrændende krop, skal spejle os i de standardmålinger, der er lavet med udgangspunkt i mennesker med en kulhydratforbrændende krop. Vi ved det reelt set ikke men det virker plausibelt..

      Svar
  5. Kære Jane
    Tusind tak for dette indlæg, samt link til mere viden om kolesterol. Jeg har været inde og læse hele den norske læges indlæg igennem, samt foretaget en beregning af mine egne lægekontrollerede kolesterolværdier fra sundhed.dk og besluttet, at jeg ikke vil tage statiner. Faktisk havde jeg tabt mig 13 kg. med LCHF (takket være din blog og bøger, søde Jane) og blev “kost-forvirret” efter et lægebesøg hvor jeg, på ganske autoritærstro maner, gik igang med at spise fedtfattigt og grove kulhydrater. Det gjorde jeg så i en måned og har taget 4,5 kg på! OG har fået migræneanfald igen… det slutter nu og jeg vil vende tilbage til LCHF. Jeg glæder mig inderligt til at genvinde min gode energi og velvære.
    Kærlig hilsen Christina

    Svar
    • Hvor er du sød, Christina. Og jeg forstår dig bare så godt. Det er da dødsvært at gå imod de traditionelle råd og jeg kan også blive ramt af tvivl men jeg er også nødt til at stole på det, min krop fortæller mig. Jeg ville ønske, vi kunne have en åben dialog om det hos fx lægen.

      Svar
      • Kære Jane, tak :-) og ja lige præcis, det ville være rart at have en åben dialog hos lægen om kost, statiner og kolesterolværdier. Jeg har fundet en videnskabeligt funderet artikel om statiner, som er udført af danske læger og publiceret på sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her er god argumentation mod behandling med statiner af ellers raske mennesker, der som jeg, ikke har andre lidelser end et forhøjet kolesterol tal. Det er lidt tung læsning, men det hele værd – I særlig grad de konklusioner artiklen fremfører. Jeg ved ikke om jeg må sætte et link ind, jeg håber at det er ok. Ellers hedder artiklen:

        “Kolesterol – hvornår er forebyggende behandling med statin indiceret?” fra Sundhedsstyrelsen.

        Kh. Christina

        Link:

        https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/maanedsbladet/2011/maanedsblad_nr_4_april_2011/kolesterol_-_hvornaar_er_forebyggende_behandling_med_statin_indiceret

        Svar
        • Ej tak for det link. Det er lige netop sådan, jeg tænker. Det er bare slet ikke sådan jeg hører (fra andre) at deres kolesterolmålinger modtages derude, så den er god at have i baghånden at henvise til.

          Svar
          • Kære Jane

            Det er der en god grund til, som denne undersøgelse fra IRF har et muligt bud på. Resultat af spørgsmål besvaret af 329 læger fra lægedage i Bellacenter:

            Uddrag begynd:

            1. Er der indikation for statin hos en rask 50 årig mand, ikke-ryger, systolisk blodtryk 160 og total-kolesterol på 7 mmol/l?

            De, som ikke lige havde resultatet af SCORE present, fik oplyst, at patientens 10 års-risiko for kardiovaskulær død var under 5%, inden de svarede. Alligevel ville ca. 1 ud af 3 behandle patienten med statin, selvom der sædvanligvis ikke er indikation for medicinsk intervention (1). En af begrundelserne lød, at patienten skal scores, som var han 10 år ældre (aktuelle alder + 10 års risiko), hvorved 10-års risikoen for kardiovaskulær død overstiger 5% (2). Ekstrapolation til risikoen som 60-årig har dog kun til formål at danne baggrund for en god samtale med patienten om mulig reduktion af risikofaktorer og kan ikke bruges som indikation for farmakologisk behandling (3). Trods en »høj« risiko er det vigtigt at erindre, at statin ikke »fjerner« risikoen for død eller hjertekarsygdom, men i bedste fald nedsætter denne med få procent eller udsætter hændelsen med få måneder (4,5).

            Uddrag slut.

            Hvem er IRF: Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme rationel brug af lægemidler – både valget mellem lægemidler, og når et fravalg er det bedste valg.

            Kilde (igen) fra Sundhedsstyrelsen:

            https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/maanedsbladet/2013/rationel-farmakoterapi-1,-2013/hvordan_rykker_irfs_budskaber

            Alle informationerne ligger frit tilgængelige, så vi almindelige mennesker også kan finde det – ligesom lægerne selv :-)

            Kh. Christina

          • I love it! Hvor er det godt! Sundhedsstyrelsen burde lægge det på forsiden, så det er nemt at finde for alle os dødelige ;-)