I dag er der en artikel i Danmarks store “sundhedsavis” BT med overskriften “Få flad mave hurtigt”. Og den symboliserer alt, hvad der er galt med de danske anvisninger til overvægtige, hvis du spørger mig.
Der er nemlig igen lagt op til, at overvægtige skal spise mindre og bevæge sig mere og at det, de skal spise, skal være fuldkorn. Jamen, jeg bliver så træt. Og vred. Faktisk går jeg som regel udenom den slags artikler, for jeg bliver simpelthen så harm.
Overvægt og vægttab
Udover at jeg synes, at debatten er direkte skadelig, synes jeg også, den er uværdig. Der ligger et slags underliggende præmis i den om, at overvægtige er dovne og bare burde tage sig sammen og lade være med at spise for meget. Og den køber jeg simpelthen bare ikke.
Jeg tror ikke, at der er nogen (eller i hvert fald kun ganske få i verden), der hver dag tænker: “Okay, nu vil jeg æde så meget, at jeg bliver så tyk, som det overhovedet er muligt for min krop at blive” Jeg tror ganske enkelt ikke på det. Hvorfor spiser du for meget?
Jeg tror, at alle ønsker at spise sig mætte. Og at være mætte. For hvis man er mæt, forsvinder madfokuseringen. Og så ved jeg godt, at overvægt handler om andet end mad, og at der kan være en række andre forhold, man også skal forholde sig til, men mæthed er efter min mening det bedste udgangspunkt, man kan give sig selv.
Hjælp til vægttab – Se, hvordan jeg kan hjælpe dig
BT’s “ekspertråd” til at tabe mavefedtet:
1. Du skal forbrænde flere kalorier, end du indtager
Faktisk hele 7.000 kalorier skal du forbrænde for at tabe et kilo fedt. Det betyder, at du skal have et kalorieunderskud på 1000 kalorier om dagen, hvis du vil tabe et kilo fedt om ugen, forklares det pædagogisk. Det betyder igen, at du kun skal spise halvdelen af, hvad din krop har brug for af energi. Du skal med andre ord sulte din krop.
Kalorie beregner – Hvor mange kalorier skal man spise?
Den gode Jon Gabriel gav på et tidspunkt denne analogi: Hvad ville der ske, hvis du pludselig blev bedt om kun at sove halvt så meget, som du plejer? I stedet for at sove 7 timer hver nat, skal du fremover kun sove 3. Det ville du sagtens kunne klare i et par dage eller måske endda i en lille uges tid. Men før eller siden vil din krop tvinge dig til at falde i søvn, fordi du går direkte imod dens naturlige behov.
Hvad tror du, der sker, når du konsekvent spiser mindre, end din krop har brug for?
Det er jo tilbage til debatten om at arbejde mod eller med din krop. Og jo flere gange man prøver at sulte sig til et vægttab, jo tykkere bliver man.
2. Du skal ikke være stresset
For stress aktiverer fedtlagringshormonerne, og fedtet vil primært sætte sig rundt om maven. Men ved du hvad, der stresser din krop mere end noget andet? Når du sulter den.
3. Du skal træne mere
For kun på den måde sikrer du, at du taber fedt og ikke bare væske og muskelmasse. Suk… Gad vide, hvor meget energi, der er til at træne, hvis man kun spiser 1000 kalorier om dagen? Ja, jeg har altså ikke tænkt mig at afprøve det, men jeg forestiller mig, at det ikke kan være meget.
4. Spise mere fuldkorn
For hvis du giver maven noget at arbejde med, vil den ikke blive så oppustet, menes der i artiklen. Okay, her er vi så også lodret uenige. Hvis der er noget, der puster maven op i en fart, så er det da (fuld)korn.
Kost med lavt indhold af kulhydrat
Der forskes desuden hele tiden i, hvilke kostråd, der er bedst til vægttab, og resultatet er som regel, at de officielle kostråd klarer sig dårligst. Og ved I hvilke, der klarer sig bedst? Det gør kostsammensætningerne med et lavt indhold af kulhydrater og højt indhold af fedt. Jamen, jamen…
Forskerne fandt ud af, at deltagerne havde en markant lavere forbrænding i hvilemodus og gennem dagen, når de fulgte en diæt baseret på traditionelle kostråd end når de fulgte de to andre diæter. Både lav-GI-diæt og diæten med ekstremt lavt indtag af kulhydrat gav en højere forbrænding end traditionelle kostråd, men forbrændingen var højest ved diæten med det ekstremt lave kulhydratindtag.
Ovenstående er klippet fra artiklen: Lavt indhold af kulhydrat gav højere forbrænding.
Men hvorfor er det så, at overvægtige skal fortsætte med at blive mødt med, at de bare skal spise mindre og motionere mere? Og at de skal spise fedtfattigt og kornrigt?
Jeg synes, det ville klæde den danske debat at møde de overvægtige med lige dele empati og respekt. Og give dem nogle redskaber til at få vendt skuden, samtidig med at de spiser sig mætte og tilfredse. Men det er bare min ydmyge holdning.
Fedeste indlæg jeg længe har læst – tak for fantastisk berigende information – rart at vide at forskningen er kommet lidt i den rigtige retning og kan bekræfte det, som mange af os mærker på vores kroppe ;)
KH Ditte
Først vil jeg starte med at sige -kanon fed side og tak for den inspiration den giver mig til den evige kamp. Aftensmaden :)
Jeg har selv PCO og har ja altid kæmpet med min vægt, slankekur har været et helvede med sult og afsavn efter det ene og det andet. Men efter jeg helt har droppet de hurtige kulhydrater, og fået mere fedt og protein ind i kosten ja så er der nu røget ikke mindre end 30 kg af. Så fra en kampvægt på 90kg til 60 kg, ja det er da noget man kan tage og føle på og helt uden sult eller anden form for afsavn. Energien er vendt tilbage, har ingen mavesmerter længere og bedst af alt jeg er MÆT MÆT MÆT.
Så kan kun sige Keep up the good work :)
Nu er det jo ikke sådan, at folk der vejer for meget er vågnet op en morgen med en “hov-jeg har sgu’ da taget 20 kilo på!” oplevelse. Jeg véd hvad jeg tager på af. Det ved de fleste andre også. Det er jo bare så surt og træls, når man så vil tabe sig.. For man vil jo ikke sulte. Det ligger dybt i os alle. Derfor er det at jeg virkelig hylder LCHF på dette område; man kan spise sig dejlig mæt, hver dag. Hvis man så oveni dyrker motion, så ender man faktisk derhen hvor vi kan sige: Forbrænd mere, end du indtager. -Og så selvfølgelig altid minde sig selv om, at det øverste hul er større end det nederste.. Alt med måde :)
(Er selv minus 3 kg om taljen nu, takket være LCHF og styrketræning)
Sejt, Sheila. Tillykke med det! :-)
Iiih hvor jeg synes det er dejligt at høre at der sker noget i Danmark. Bor selv i Sverige hvor det faktisk er ved at blive lettere socialt. Nogle få blive stadig lidt negative på min arbejdsplats når emnet dukker op. F eks hver fredag når jeg har mit eget lchf-brød med til fællesmorgenmaden. Men vi er faktisk 4 på arbejdspladsen nu som spiser mærkeligt ;) Min krop har i hvert tilfælde fortalt mig at jeg kunne tabe 10 overflødige kg på et halvt år da jeg gik fra nogenlunde kulhydratfattig kost till en mere konsekvent grad af lchf. Og jeg motionerede næsten ikke på grund af en hælsporre som jeg nu er blevet af med. Overraskelsen da jeg begyndte at træne igen var at jeg var stærkere nu efter et halvt års pause end inden. Og tak være alle de gode ideer man kan få nu f eks på denne skønne blog synes jeg ikke at det er så svært at klare sig udenom alt det der fristede mig før. Så mange tak, Jane!
Åh, jeg vil også flytte til Sverige :-)
Hej Jane
Hvor er det dejligt at du tager dette emne op.
Vil bare sige at jeg siden jeg dumpede kulhydraterne og begyndte at spise mere fedt på rekordtid tabte mig 5 kg og siden jeg dumpede min cola light og andre sødemidler har tabt mig yderligere 3 kg bare sådan lige uden videre.
Så jeg tror på det med at spise real food i mere end en forstand. bare så dejligt med en som også tager den debat så vi alle kan blive klogere
Hørt, hørt, hørt Jane!
Jeg bliver allermest harm over, at der findes en kæmpe industri, som tjener enorme summe af penge på at holde liv i myten om, at man “bare liiige skal”. Man skal ikke bare liiiige .. man skal i stedet tage en oprigtig og realistisk beslutning om én gang for alle at stoppe med at lade sig narre af hurtige løsninger og nye slanketrends. Man skal lytte til sin krop, sin mave- og mæthedsfornemmelse og sit energiniveau, spise “rigtig” mad og finde en løsning og et tal på vægten, som er realistisk og holdbart i det lange løb. Ja det er bare min mening :-)
Men det er jo i den grad svært, at “lytte til sin krop”, når den er blevet snydt og vildledt i mange år. Man mister fobindelsen til sin egen kropsfornemmelse. Det er virkelig krævende, at finde tilbage på sporet, for man kan jo tro, man kan mærke det ene og det andet, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Men tænk hvis samtlige eksperter og sundhedsstyrelsen skulle stå frem og sige, at de tog fejl? At de har vejledt folk forkert i hvad…20 år? 30 år?
Jeg ved det ikke, jeg har ikke ret meget at gøre mig klog med her, men jeg ved i hvert fald, hvad der IKKE har virket for mig, og det er den gamle version af sundhed. Jeg vejer for meget, jeg er sukkerjunkie (holder det for det meste under kontrol), jeg har haft kræft, vi skulle have hjælp til at lave vores børn. Og noget af det, jeg i den grad giver medansvar, er de såkaldte fødevarer og drikkevarer i supermarkederne, som er godkendt, men som jeg er blevet snydt af, som har gjort mig afhængig, som har gjort mig tyk, har gjort mig syg.
Og inden man har så travlt med at dunke de “tykke” oven i hovedet med at vi er dovne og dumme, men helt ærlig, så stop dog med at sælge det lort, som i første omgang gør folk tykke, dumme OG syge!!
Peace out :)
Du er så sej, Rikke! Kom ud med vreden. Den gavner ikke noget der indeni ;-)
Jeg har det bare også svært med den med at lodgivningen skal være garant for madkvaliteten. Ja, faktisk har jeg bare ikke et svar på, hvad der ville være den gode vej… :-/
Hej Jane
Nu skal det ikke lyde som om jeg er enig i hvad BT skriver, for jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal tro på hvad angår sund livsstil og vægttab. Der er simpelthen så mange forskellige bud på, hvad der er bedst – Palæo, LCHF, Raw, og den gode gammeldags med at holde sig fuldstændig fra fedt og sukker (hvad så end det hedder). Og disse er jo kun en brøkdel af udbuddene. Ærlig talt tror jeg det er en overbevisningssag, og jeg tror, man skal lytte til sin krop. Min har desværre ikke fortalt mig noget endnu. Men jeg kan sige med 95% sikkerhed at jeg ikke er glutenallergiker (jeg har i hvert fald aldrig reageret negativt på det), og jeg tror bestemt at korn, om end det grove af slagsen, er essentielt for at holde mig kørende. Og ja, hvorfor læser jeg så egentlig din blog? Det gør jeg ganske enkelt som et led i min inspiration til sund livsstil. Jeg læser flere forskellige blogs der giver deres bud på, hvad god og sund livsstil er for dem (og jeg kan afsløre, at du er en af mine favoritter!). Hvor du bl.a. giver inspiration til glutenfri (og ind imellem laktosefri) kost, giver andre bud på fx vegetariske og/eller fuldkornsholdige opskrifter. Alt dette har resulteret i, at jeg prøver at skære lidt ned på gluten, laktose og kød, og skrue op for grønt og økologi. Ikke fanatisk på nogen måde (med streg under nogen), men for at starte et sted. Og så vil jeg ellers ivrigt fortsætte med at sluge råd i mig fra nær og fjern, og vente på den dag, min krop giver mig feedback :)
Det forstår jeg også sagtens, Marie. Jeg må indrømme, at jeg heller ikke er 100% sikker på, at svaret ligger i LCHF. Jeg tror egentlig ikke, at der er et svar som sådan. Og det eneste rigtige er vel at prøve sig frem og lytte til sin krop. Og det kan godt være, at kroppen ikke råber højt, men hvis man har det godt, har energi til hele dagen, humøret og vægten er stabilt, man sover godt om natten og man kan navigere udenom slikskålen om eftermiddagen, så tror jeg, at det er kroppen, der fortæller, at det her er rigtigt. Og hvad det er, kan jo sagtens være individuelt.
Heks – hi hi
Hekse er gode i min verden
Dårlig journalistik- og dårlig forskning = Danmrks sygdoms avis. BT
jeg gider vist ikke at spilde mit krudt på den slags mere …..
Ja, jeg bliver også helt træt. Nogle gange bliver jeg bare også så vred og får lyst til at råbe lidt. Som her fx. For hvis ingen råber, så står det jo bare der, og jo længere det står der uden at blive modsagt, jo rigtigere bliver det. Fandme nej!
Puh! ;-)
Det dér med det forhøjede kolesterol, kan man vist godt parkere. Jeg følger nemlig også lidt med hos “Frk. Sveske”, og hun har sørme flotte tal efter ½ år på LCHF. Nu véd jeg godt, at et enkelt eksemåel ikke kan give basis for videnskabelig dokumentation, meeen alligevel – så er der da et godt eksempel dér. I øvrigt har jeg efterhånden selv smidt i hvert fald det hvide brød på porten. Tilbage er så mit rugbrød og havregrynene. Dem lader jeg lige være for nu, for min mave har det OK. Det sidste skridt i den rigtige retning er “ingen slik” og sukker siden i mandags. Og nej, det er jo ikke mange dage endnu, men altså. Dragen (også kaldet PMS), som plejer at besætte mig en gang om måneden, hun bled sgu væk i denne omgang. Måske er det et tilfælde. Det må jeg se på hen ad vejen. Måske hun også bliver væk næste måned, hvis jeg kan holde mig ude af sukkerskålen. Og min mave har det dejligt. Jeg er et skridt længere nede ad kulydratstigen nu, og jeg kan mærke, det er godt for krop og sind. Og man kan jo bare selv mærke efter, hvad der virker for en.
Jane – dejligt, du sparker gang i tingene.
Mvh. Mia
Sejt Mia! Jeg tror bestemt ikke det er et tilfælde med din “drage”. ;-)
Hej Jane.
Hvor kan jeg dog følge dig og din frustration. Jeg kan også blive arrig, når jeg hører alle de “gode” råd, som folk har til os overvægtige. Og hvor kan jeg blive arrig, når folk direkte sidder og gør nar af én, fordi man holder sig langt væk fra kulhydraterne, og spiser en masse fedt. At få at vide, at man er til besvær, når man bliver inviteret til middag, og siger nej tak til kartofler og sovs lavet på hvedemel, og holder sig til kødet. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har oplevet det. Selv i min egen familie :-(
Noget der også frustrerer er, at alle de såkaldte eksperter bliver ved med at kræve en masse dokumentation for, at LCHF virker og ikke er skadeligt. Videnskablige beviser. Problemet er, at de ikke har de samme videnskablige beviser for, at kulhydratholdig kost, er bedre.
I artiklen står der, Citat: “En anden bekymring, som Kjetil Retterstøl peger på, er at ekstreme lav-kulhydratdiæter antages at kunne give farligt høje værdier af dårlig kolesterol i blodet”.
Det ANTAGES at kunne give farligt høje værdier. Ja….OG???? Kom med beviserne for, at dette er et korrekt postulat, kære eksperter. For mit vedkommende har det stik modsatte vist sig. Mit dårlige kolesterol er faldet markant, efter jeg er startet på LCHF kosten, samtidig med at det gode kolesterol er steget.
Jeg er så træt af alle deres antagelser, om den kost som jeg spiser, som jeg kan MÆRKE bare er super korrekt for mig. Endnu en frustrerende ting er, at butikkerne forhandler mad, ud fra disse antagelser. Hvor mange af os LCHF´ere, er ikke tvunget ud i at skulle handle vores varer på nettet, og/eller i udlandet, fordi varerne ikke kan købes i forretningerne herhjemme. Og så er det jo ikke lige just fordi, at vores kost er helt billig :-(
Det bliver skønt den dag, de danske myndigheder og alle de såkaldte eksperter, blev lidt mere nuancerede. Det ser ud som om, de svenske myndigheder er ved at vågne op, så man kunne jo håbe på, at de danske også snart følger med :-) http://www.kostdoktorn.se/socialstyrelsen-rekommenderar-mattlig-lagkolhydratkost-vid-diabetes/
Ja suk til den gamle kolesterolmyte. Danmark skal nok vågne op. Jeg fornemmer allerede en lille spiren. Det er spændende at se, hvor det bærer hen!
Godt skrevet :)
Ekspert og heks!? For mig er du en inspirator :-) Fedt indlæg! Er helt enig! Og det er jeg, fordi jeg har mærket effekten på egen krop!
Helt enig :)
I er søde! :-)
Hvor er det bare dårlig journalistik at copy-paste det der står på sundhedsstyrelsens hjemmeside. Dét vi alle har hørt tusind gange før og dét som tydeligvis ikke virker. Hvis de virkelig ville lave god journalistik skal de da ud og snuse i de nye ting der rør sig. Suk.
Jeg har klippet den artikel ud om det lave kulhydratindhold ud og har den hængende herhjemme. Jeg blev træt af at jeg som overvægtig skal forsvare at jeg spiser fedt og masser af kød fremfor fedtfattigt og masser af grønt, godt med grovpasta og groft brød med Lætta (staves vist lidt anderledes). Der har jeg været og ja jeg tabte mig (i lidelse) og tog det hele på igen og mere til. Og jeg er ikke doven – blot sukkersensitiv og har PCO så jeg SKAL spise masser af god fedt og få kulhydrater – og jeg har aldrig haft et bedre forhold til mad en jeg har nu. Jeg forstår simpelthen ikke at de “fantastiske” kostråd stadig holder ved når 1/5 af alle kvinder i den fødedygtige alder har PCO og burde spise anderledes. 1/5 er 20 % af de danske kvinder i den fødedygtige alder – altså os der skal føde børn! Jeg tror dog på at en dag er der nogle af de “rigtige” der får øjnene op for at fedt kan være sundt og sukker burde sælges i 50 gr poser :-). Sukkeret gør mig træt og dermed doven og tyk. Alligevel, på trods af at alle kan se at jeg er overvægtig, skal jeg næsten dagligt forsvare mit Nej-tak til kage og slik – og ja det gælder også “bare en lille smule” og “du kan da godt smage lidt – nu har jeg jo bagt så vi skal hygge”. Jeg kan ikke tåle det og det gør mig syg. Nå det blev vist et langt indlæg – måtte bare lige af med det for jeg har også læst den “fantastiske” artikel…
Kære Janne – jeg eeeeelsker din blog – du gør livet nemmere for en chokolade elskende madelsker med dine gode indslag og skønne opskrifter :-). God søndag
Tak for det Karina! Hvor er det dejligt at læse kommentarer som din. Og ved du hvad? Før eller siden ville kagefolket komme efter dig og spørge, hvorfor det nu er, du spiser som du gør og spørge om råd til, hvordan de selv kommer i gang. ;-)
Tak for en dejlig blog og i særdeleshed for et fedt indlæg!
Nu er jeg en af de tykke dovne, der til stadighed bliver mødt med spise mindre, lav mere og hold op hvor er det demotiverende! Man kæmper en kamp der ikke kan vindes og for hver gang man fejler, opfattes man som lidt mere dovn!
Men ved du hvad? I mandags droppede jeg kulhydraterne, skruede lidt op for fedtet og ud røg ligh produkterne – og vupti, nu siger vægten -2,8 kilo!! Den tykke dovne spiser og lever, nyder en mave der arter sig, et humør der er i top og et overskud der er ved at komme igen tiltrods for et spædbarn der holder fest om natten og en to-årig i selvstændighedsalderen;)
Bliver så glad af denne kommentar :-)
Thumbs up for det, Katrine! Det er så godt gået! :-)
Kære Jane,
Jeg er en fyr på 41, 193cm., og 153kg.
Jeg er fysisk stærk og løber regelmæssigt 2-3 gange om ugen, men jeg vil også gerne smide lidt af det overskydende fedt, så jeg begyndte at opsøge slankeråd!
Og sikke en jungle, så jeg søgte konsultation hos lægen/ernæringsvejleder der siger til mig, om jeg kan huske billederne fra KZ-lejrene under 2.verdenskrig, det er måden at blive tynd på, sult dig selv og dyrk mere motion! Det var den vejledning jeg fik, som jeg i grunden havde betalt for!
Nu ved jeg godt at sådan hænger verden ikke sammen, men der hvor jeg vil hen er at eksperter som dig selv kun gør forvirringen større for den dødelige der bare vil tabe sig nogle kilo uden at tage dem på igen!
Vi er forskellige som individer, med forskellige gen-opbygning, derfor findes der i min verden ikke en generel vejledning til hvad vi skal spise og hvad vi skal undgå.
Jeg vil blot bede alle jer eksperter indse at vi er forskellige og alle jeres råd kun gør skaden større! Derfor får I ikke en krone mere af mig! Jeg vil hellere gå tidligere i graven end lytte til jeres heksekunst!
Hilsen en mand der mener at hekseafbrænding burde genindføres!
Det er ikke hver dag, jeg bliver kaldt en heks, og når jeg gør, plejer det at være min egen mand, der gør det.
Men tak for dit input, René. Vi er jo i bund og grund ikke spor uenige. Vi er alle forskellige, og der er heller ikke i min verden én vej, der passer alle. Det, jeg beder om, er en mere respektfuld tone i slankedebatten.
I øvrigt vil jeg ikke have så meget som en krone af dig, og det er både frivilligt og gratis at læse om mine heksekunstner her på siden ;-)
Jeg giver dig ret i at man ikke skal sulte sig selv. Dog uden at have læst artiklen vil jeg dog mene, at det er bedre at skifte til fuldkorn i stedet for at spise hvidt brød. Som du selv nævner i mange af dine indlæg (en observation, som jeg er meget enig i), handler det om at lave små ændringer, som man kan overskue og give sig selv lov til at fokusere på de ting, som er bedst at spise. Men igen mange ser det jo som en nærmest umulig ting at droppe brød fra den ene dag til den anden. Og da vægttab i højere grad handler om livsstilsændring, kan man jo gøre det gradvist og finde frem til det der passer til den enkelte. Jeg har faktisk fundet ud af, at jeg har det rigtig godt med meget protein og sunde fedtkilder, men at jeg sometider spiser brød til, da jeg løber meget og simpelthen elsker det (det er faktisk et stykke livsnydelse for mig ;) )
I bund og grund er vi enige – i sådanne artikler er fokus helt forkert!!
Jeg kan kun blive harm med dig :)
Bedste hilsner
Pernille