Et kig indenfor hjemme hos mig


Jeg bor i Valby i et pragtfuldt villakvarter. Et kvarter af den slags, hvor der er stisystemer mellem villavejene, hvor ungerne hopper i sjippetov på vejen og hvor der holdes vejfester. Lidt ligesom at bo i Jylland, faktisk, bare 5 km fra rådhuspladsen i København. Det er skønt, og jeg elsker det. Jeg elsker også vores lejlighed. Den er lys og dejlig og fuld af hygge og personlighed. Og mit køkken. Loving it. Really! I dag vil jeg invitere jer indenfor hjemme hos mig.

Her er vores hus på en smuk, frostklar vinterdag. Sikke en himmel, hva’?

Og her er mit køkken. Mit køkken er selvsagt mit yndlingsrum, og her jeg opholder mig mest. Vi har et stort køkken-alrum med et stort spisebord. På endevæggen fik jeg sidste vinter i et anfald af vinterdepression min mand overtalt til, at jeg skulle have et skovtapet. Jeg har elsket det hver dag siden. I går da jeg kom hjem, elskede jeg mit køkken lidt mindre. Her så det nemlig sådan her ud:

Fååårk, efter en lang arbejdsdag, og så er det det første, der møder en. Rod, rod, rod. Til den modsatte side stod stegepanden fra morgenmaden nede i vasken og en opvaskemaskine, der bad om at blive tømt. Suk.

Nå, ind i stuen. Som ungerne om morgenen har efterladt sådan her:

Suk…

Ungernes legeværelse er ikke meget bedre…

Great!…

Kender I de dage, hvor man kommer hjem til sådan et hjem? Det var et plaster på såret, at jeg den dag havde købt et nyt medlem til familien. I Netto af alle steder.

Det muntrede mig lidt op. For jeg havde det sådan her…

Men altså, her bor jeg. En dag vil jeg invitere jer indenfor en dag, hvor her er pænt og rart. Men hvad med jer? Tør I invitere mig indenfor hos jer?

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

21 kommentarer til “Et kig indenfor hjemme hos mig”

Skriv en kommentar

  1. REEEESPEKT! Det er da ærlighed og flawsome i bedste stil – bare befriende og skønt at se på. Om jeg tør .. tror sgu du rammer et ømt punkt her. Vi er ved at lave børneværelse og jeg bryder mig bestemt ikke om alt det legetøj og reoler som står i stuen og skal sorteres!!!

    Svar
  2. Ihh altså, hvor bor i dejligt! Også uden filter! :) Tak for kigget. Hvor er det en skøn familie forøgelse du har købt! Netto, siger du! Hmm, måske jeg liige må omkring i morgen ;)

    Jeg tør også godt invitere indenfor hos mig, helt og aldeles uden filter. Der kan kigges med liige her: http://www.lisbeth-b.dk/?page_id=1830

    Svar
  3. Hvor hyggeligt :) og sjovt Jane.

    Hvis jeg kan vride en Iphone ud af teen så kunne jeg godt lave et bud på Huset på Møn ;) det bliver nok i morgen og uden flter ;)

    Er det himmelen for nyeligt ?
    For hernede betyder forår tunge grå tågeskyer desværre.

    Svar
    • Møn? Tænk, jeg havde placeret dig et helt andet sted ;-)
      Måske vi skulle lave boligbytte i sommerferien. Du kan bo med teen’en i Valby og jeg kunne fodre høns med bybørnene på Møn! :-)
      Og ja, billedet er taget for nyligt. Husker ikke præcis hvilken dag, det var, men det var koldt og frostklart. Og isblå himmel. Så smukt, altså.

      Svar
  4. Tak allesammen. Jeg foretrækker i den grad også, at mit hjem er ryddeligt, men nogle gange overhaler hverdagen indenom. Og det ved jeg godt, I også oplever :-)

    Svar
  5. Hej Jane
    Fantastisk indlæg. Jeg elsker din ærlighed og ligefremhed!
    Kh Mette
    Ps. Bare lige FYI – selvom jeg ikke har kommenteret i laaang tid, betyder det ikke, at jeg ikke er herinde hver dag :)

    Svar
  6. Hyggeligt med et kig indenfor hos dig :-) Elsker din bøgeskov i køkkenet, den kan man da næsten ikke andet end at blive i godt humør af:-)

    Svar
  7. Hej Jane,
    Skønt kig ind i dit hjem, ser hyggeligt ud :-) Rod giver også hygge og børn fylder meget – det skal der være plads til.
    Jeg er total ordensmenneske, men det er ikke altid, jeg når opvasken, inden jeg forlader lejligheden om morgenen. Dog er jeg så skadet, at jeg ikke kan gå fra en uredt seng og tørt vasketøj (så hellere komme 10 min. for sent på arbejde, ups!) hehe…
    – frk. sveske

    Svar
  8. Skøøønt indlæg. Dejligt det hele ikke er så opstillet. Tror vi alle kender til at komme hjem og det roder lidt over det hele.
    Hilsen Birthe

    Svar