Forleden nat vågnede jeg med et sæt et par timer efter jeg var faldet i søvn. Jeg kunne ikke finde ro igen, og så begyndte tankemylderet. Det var natten før jeg skulle på BogForum, og mine tanker kredsede om, hvad jeg skulle gøre, hvis Vega forsvandt, imens jeg var på scenen.
Da jeg fik skubbet de væmmelige tanker væk, om at min datter skulle blive væk for mig, forekom det mig pludselig bydende nødvendigt at lægge mig helt fast på, hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik cancer. Lige der i mørket. Jo, det var ikke småting, jeg kom omkring på sådan en nat.
DØDSANGST
Jeg har nogle gange tidligere nævnt denne her dødsangst, som man får i gave, når man bliver forælder. Angsten gælder både på børnenes og på egne vegne.
Jeg er nok heller ikke den eneste, der efter Knæk Cancers massive patos-bombardement nu pludselig mærker forandringer allevegne og mest af alt har lyst til at bestille tid til en helkropsscanning, der kan slå fast, om jeg har cancer eller ej.
Det er en irrationel men alligevel begrundet frygt for cancer virker til at ramme helt vildt ulige. For selvfølgelig kan vi gøre mange ting ved vores livsstil, som kan give os bedre odds, men ingen er 100% sikre her. Når børn kan blive ramt af cancer, kan vi ikke tillade os at kalde det en livsstilssygdom.
UNDGÅ SYGDOM
Nu er det jo heldigvis stadig sådan, at vi ikke udelukkende træffer beslutninger i vores liv med det mål at undgå sygdom. Eller det gør jeg i hvert fald ikke. Mit mål er mere at have det godt eller bedst muligt her og nu.
Selvfølgelig vil jeg også gerne være sund og rask længe, men det står sjældent lige først for i tankerne. Jeg kan godt stadig lide lidt af det-rammer-kun-naboen-syndromet.
Min cancer-angst forleden nat fik mig dog til at tage et helikopterblik på min egen livsstil. Her på bloggen handler det jo meget om mad, og jeg bliver tit set på som en, “der er sund”, og sund mad er bestemt også vigtigt, men sagen er, at sund livsstil er meget mere end mad. Og det gjorde mig nysgerrig på at lave en lille vurdering på forskellige parametre. Jeg er rigtig god på nogle punkter, men virkelig ikke særligt god på andre. Se med her:
KOST
Min kost er overvejende i orden, synes jeg. Jeg spiser mad af god kvalitet, overvejende økologisk, og jeg spiser nok. Jeg spiser ok-pænt med grøntsager, kød af god kvalitet, fedt af god kvalitet og moderat med fede mejeriprodukter. Fordi sådan har jeg det bedst. Mit blodsukker er stabilt og crasher sjældent. Jeg har dog også perioder, hvor det hele sejler og hvor der er mere takeout på menuen, end der er hjemmelavet mad, og hvor måltider erstattes af kaffe og chokolade. Så der er bestemt også plads til forbedringer. Jeg vil sige, at 80% spiller, og 20% godt kunne forbedres. Men målet er ikke 100%, 0g 100% er heller ikke realistisk for mig, så jeg kan fint leve med 80%.
ALKOHOL OG RYGNING
Jeg drikker gerne et glas vin eller to ind imellem og et par gange om året drikker mig hønefuld. Jeg er jo en halvgammel dame på 37, og da jeg var yngre havde jeg et noget større forbrug af alkohol. Temmelig ret meget større. Jeg røg også. Det gør jeg ikke mere, men jeg var storryger i 6-7 år. Det er dog vist efterhånden 12-13 år siden, jeg stoppede med det.
SØVN
Jeg er god til at passe min seng. Jeg ligger i min seng de fleste dage inden kl. 22.00 og sover inden kl. 23.00. Jeg sover i gennemsnit ca. 7,5 timer pr. nat. Jeg er A-menneske og har mest energi om morgenen og mindst om aftenen, så det er nemt for mig at gå tidligt i seng. Ind imellem tager jeg mig en søvnløs nat eller en nat med urolig søvn, og jeg er helt ved siden af mig selv næste dag. Jeg trives virkelig dårligt på for lidt søvn.
TRADITIONELLE SUNDHEDSPARAMETRE
Jeg er normalvægtig, har normalt BMI, normalt blodtryk og pænt kolesteroltal. Jeg tager ingen medicin. Jeg er eller nærmer mig den alder, hvor man taler om, at kvinder begynder at miste muskelmasse og derfor får sværere ved at holde vægten. Det spekulerer jeg lidt på. Jeg er ikke specielt lun på tanken om at skulle have svært ved at holde vægten, må jeg indrømme.
KEMIFRI HVERDAG
Stort set alt det mad, jeg køber, er pakket i plastik, og det kan drive mig til vanvid. Når jeg selv opbevarer mad herhjemme, opbevarer jeg alting i glasbeholdere. Jeg bruger ikke parfume, jeg vasker mit tøj i parfumefrit vaskepulver, og jeg bruger så vidt muligt “grønne produkter” til opvask og rengøring herhjemme. Men jeg bruger ansigtscreme med parfume og shampoo med alt muligt i, og der står en Sanex bodyshampoo i min brusekabine, jeg bruger deodorant/antiperspirant, både sådan en natur-en og en med parfume og kemi, jeg har stegepander med slip-let-overflade (og nogen uden) osv. Det er ikke mit stærkeste punkt, det her med kemifri hverdag, men det er naivt at tro, at det ikke også har indflydelse på vores sundhedstilstand, synes jeg.
MOTION OG BEVÆGELSE
Jeg får slet ikke bevæget mig nok og sitting is the new smoking, eller hvad er det, man siger? Jeg dyrker ikke noget formaliseret motion. Jeg går ture, når jeg har tid (grin bare!) og i perioder løber jeg lidt. I øjeblikket løber jeg faktisk, men det er altid et spørgsmål om tid, før mit skinneben sætter en stopper for det. Løb er den eneste form for motion, jeg nogensinde har kunne holde ud og holde ved på den lange bane. Fordi det er så fleksibelt, tror jeg, og fordi det involverer lys og frisk luft. Men motionspunktet er bestemt et sted, hvor der er plads til forbedringer.
STRESS
I perioder er jeg alt for stresset. Jeg har prøvet at være rigtig stresset, så jeg kender godt forskellen på at være stresset og have travlt. I øjeblikket har jeg fx virkelig travlt. Men jeg er ikke stresset. Der er dog bestemt plads til forbedringer i mit arbejdsliv. I øjeblikket arbejder jeg om dagen, henter børn om eftermiddagen, laver mad, rydder op, smører madpakker, putter børn og så arbejder jeg lidt mere, stener på sofaen en halv til en hel time, og så går jeg i seng. Den der times arbejde om aftenen, ville jeg gerne bytte med afslapning, gåtur eller noget andet ikke-arbejdsrelateret, ligesom jeg også gerne ville arbejde mindre i weeekenden.
TANKER
Jeg er god til at tænke pæne tanker om mig selv. Eller jeg er i hvert fald god til ikke at tænke grimt om mig selv eller tale grimt til mig selv. Jeg slår ikke mig selv oveni hovedet med alle mine utilstrækkeligheder, som jeg gjorde, da jeg var 10-12 år yngre. For 10-12 år siden kæmpede jeg med ufrivillig barnløshed, og jeg havde en kæmpe vrede rettet mod min krop for ikke at blive gravid, når jeg nu syntes, at den skulle blive det. Siden er det lykkes mig at give slip på den vrede og vende tankerne til en slags grundlæggende tilfredshed. Jeg er taknemmelig for at have en krop, som kunne bære og nære et sæt tvillinger i maven i en fuld graviditet, føde dem og derefter mætte dem (sådan nogenlunde) med modermælk. Jeg var ikke sådan en ur-moder med hjemmefødsel og biodynamik (som jeg nok ville have været, hvis jeg fik et barn i dag), men det at blive mor gav mig et kæmpe perspektivskifte ift. den måde, jeg ser på mig selv og min krop på.
NYDELSE OG BALANCE
En del af et sundt liv er også at nyde det. Men nydelse kræver, at man stopper op og er bevidst om, hvad man foretager sig. Jeg er ikke god til at nyde. Jeg er hele tiden videre til noget nyt. Det er en rigtig dårlig vane, jeg har. Jeg er ikke god til at være til stede her og nu. Jeg spekulerer meget over, hvordan jeg kan blive bedre til det punkt, og jeg i gang med at implementere nogle ting, som jeg håber kommer til at gøre en forskel, så grænserne ikke flyder så meget. Mere balance ville bestemt være velkomment.
SAMVÆR MED ANDRE
Jeg ser mine venner alt, alt for lidt. Travle karrieredamer med små børn. Det er bare i sagens natur nogle år, hvor tid er noget, der kategorisk er for lidt af. Uheldigvis har vi fået børn forskudt, så nu hvor mine børn er store, er nogle af de andres små. Men børn er ikke det eneste, der står i vejen for at være sammen med vennerne. Det er også tiden og energien. Og hvis begge dele pøses ud i arbejdet, er der mindre at give af til vennerne. Og det samme gælder sådan set også familien. Mine børn fylder 9 i morgen, og jeg kan blive helt svedt ved tanken om, at de snart er så store, at jeg bliver mindre og mindre vigtig for dem. Huskede jeg at nyde dem nok? Eller var jeg for optaget af alt muligt andet? Av… i hvert fald lidt. Og hvad med Søren? Vi har fx altid været gode til at tage på kæresteweekend 1-2 gange om året. Så tog vi lige et par dage i Paris, Rom, Barcelona, Stockholm eller en anden storby, hvor vi holdt i hånd og spiste gode middage og drak vin i stearinlysets skær og lige blev mindet om, hvorfor det er, vi stadig deler dobbeltseng. Jeg er flov over at indrømme, at det er røget lidt ud de sidste par år. Fordi vi ikke har tid. WTF??
Helikopterblikket her skal ikke tjene til at slå mig selv oveni hovedet med at jeg heller ikke er god nok på en række punkter. Jeg bruger det snarere til at identificere punkter, hvor jeg kan sætte ind og derved komme tættere på det liv, jeg gerne vil have. Jeg synes, det kunne være spændende at høre, hvordan du ser på din sundhedstilstand, og om du husker at tage andre parametre med i betragtning end bare “kost og motion”.
Her er fx nogle mennesker, jeg holder af. Som I kan se, praktiserer vi flerkoneri hjemme hos mig ;-)
Hej Jane.
Jeg har læst med på din blog i noget tid nu, og jeg vil gerne takke dig for at have fået det bedre, fordi LCHF og mig bare er et skide godt makkerpar – så tusinde tak for det :) I maj lavede jeg et blogindlæg som omhandlede sundhed og hvilket syn vi har på vores kroppe, du kan læse det her http://ligeudafbleposen.com/2014/05/18/min-uperfekte-mor-krop/
Det er et lille indblik i hvordan jeg ser min sundhedstilstand, og hvordan andre måske ser den.
Du har helt ret i, at det er en voldsom oplevelse med den dødsangst, det er en af de mindre gode gaver man får sammen med fødslen af sit barn! Dejligt med et helikopterblik på sin tilværelse engang imellem!
Pudsigt ! Har lige afleveret mine 3 guldklumper og på vej hjem i bilen kunne jeg så lige konstatere over for mig selv, at jeg vist er blevet ramt af en omgang dødsangst.
Knæk Cancer har sat vældig mange tanker i gang hos mig og synes også hele tiden jeg kan finde nye pletter på huden eller symptomer på andet farligt. Og lige præcis om natten får det rigtig frit spil ;-/ Kan blive helt stresset over alt det jeg skal ha’ styr på inden jeg pludselig dør.
TAK for dit indlæg, det kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, beroligende at læse jeg ikke er den eneste der slåsser med dødsangst og jeg tager helt sikkert også lige en tur i helikopteren – right away !!!
God dag ☺️
det med parfumen betyder mere end man tror. Jeg har en i den nærmeste familie med parfume allergi og derfor undgår vi det så meget som muligt uden at være fanatiske. MEN bivirkningerne ved ikke at være omgivet af duft hele tiden er at man opdager hvor meget der er. Fx stod jeg en dag 4-5 timer ved siden af nogle luftfriskere, da jeg kom hjem havde jeg SÅ voldsom hovedpine at jeg var nødt til at sove et par timer blot for at holde det ud. Faktisk lidt skræmmende.
Ja, det er helt vildt tankevækkende! Jeg kan blive helt overrasket, hvis jeg går forbi en dame, og der er stærk parfumeduft og så slår det mig, hvor længe siden det er, jeg selv har sprøjtet med parfume. Egentlig ikke noget, jeg har tænkt over. Det er bare blevet sådan..
Fantastisk smukke mennesker – glæder mig til at se jer til januar :)
Og fantastisk indlæg – måske jeg kopierer idéen på min blog en dag, når tiden lige er der…blabla.. ;)
KH
– frk. sveske
hej Jane
Super godt indlæg, giver stof til eftertanke og nye overvejelser.
Er selv i behandling for ufrivillig barnløshed/aborter, og kender ALT til de vrede tankerne om ens egen krop. Alt det unaturlige medicin osv man byder sin egen krop i sådanne behandlinger, giver mig mange tanker. Hvad er konsekvensen af behandlingerne og hvad gør det ved kroppen på lang sigt..
Overskuddet til at gå all in på eks. Kosten og motionen er der ikke altid hos mig, så rigtig fedt med et indlæg fra dig der handler om andet end mad. Tak for det :-)
De tanker har jeg også ind imellem. Altså hvad har det betydet for mig, at jeg har fyldt mig med alle de hormoner i mine yngre dage. Det nytter bare ikke rigtigt, for prisen var så meget det hele værd. Uanset omkostning… Rigtig god vind til dig!
Hej
Jeg har lige købt dine bøger, og jeg glæder mig rigtig meget til at fordybe mig i dem.
Har du erfaring/kendskab til LCHF i forhold til ADHD-diagnose?
Der er lavet få studier med at en glutenfri kost kan have en positiv effekt, når man har ADHD.
Jeg har en datter med medicinkrævende ADHD.
Mange hilsner fra Elsebeth
Mest anekdotiske. Jeg møder ind imellem folk til mine foredrag, som fortæller mig om, at de har har oplevet bedring ift. voksen-ADHD. Og så har jeg kendskab som dig til nogen positiv effekt på adfærdsforstyrrelser på glutenfri kost (og gode olier, fx fiskeolie), men jeg hører også om det modsatte. Der er dog ingen skade sket ved at prøve det ad, tænker jeg..
Forstår din bekymring. Jeg er der selv – dog mest fordi jeg selv blev syg. Jeg blev ramt af aggressiv brystcancer, naboen blev mig selv. Kampen var hård. Jeg fandt min egen måde at kæmpe på. Jeg var ret sikker på at, den eneste rigtige måde var, at tage imod alt hvad jeg gennem sygehusvæsenet blev tilbudt, og så gøre alt hvad jeg kunne med kost, motion og generel livførelse. Jeg ville kunne se mine børn i øjenene, hvis jeg ikke kunne overvinde sygdommen….,
– men hvad er det rigtige?? Det du gør er det rigtig for dig, og man gør først, alt det man tror der er rigtigt, når pistolen virkelig sidder godt pladseret i panden…. Der hvor der ikke er nogen anden udvej….
Jeg fandt en vej gennem Jane Plant, jeg kan anbefale dig at læse bogen…. “Dit liv i dine hænder” –
Kort fortalt er mælkeprodukter og sukker forbudt. (Jeg spiser dog kun fisk og jeg begynder ikke at spise kød igen nogensinde)
– jeg kan dog godt lige at eksperimenterer – så er i noget grad med på LCHF bølgen. Det bedste er mætheden. Jeg er dog noget på røven, overfor mejeriintaget – smør, fløde og friskosten…. Men jeg gør det indimellem…. Og jeg er glad, og godt tilfreds. Meningen er ikke at smide en masse kilo, men bare at have det godt, og kunne træne ca. En time 3 – 4 gange i ugen…. (I loop). Hvis jeg mister 5 kilo, vil jeg dog ikke se for tynd ud, men de vil ikke af….
– vi har alle grund til at være bekymrede, for flere og flere får kræft, også yngre og flere børn. Husk de har først et liv i 9 mrd, med (måske) ufornuftig livsførsel, der hvor alle arveanlæg og kromosom dannelsen ske. Jeg tror vi skal tænke mere over, hvad vi indtager i vores graviditeter, og påvirker vores ufødte barn med….
///knus.
Puha, sikke en kamp, du har været igennem, Lone. Og gode pointer! Det er umuligt at forestille sig, hvad man vil gøre, før man står i det og det gør sådan en nat endnu mere nyttesløs. Men dejligt at høre, at du fandt din vej :)
Tak for et dejligt indblik i dit liv.
Det har i den grad sat nogle tanker igang , som om der ikke var nok i forvejn. Jeg er forfærdelig dårlig til ikke at lade være med at ligge og føre lange samtaler med mig selv når jeg skal sove, eller hvis jeg vågner om natten. Kender alt til at ligge og tænke på hvad nu hvis…, eller elsker min mand mig fortsat eller er jeg nu en god nok mor og meget mere i den dur.
Det er bare så skidt at ligge og tænke alle de tanker når man skal sove, men det er som om, at når kroppen slapper af, så kommer mylderet helt af sig selv, og det vil bare ikke stoppe.
Ja, søvnløshed er simpelthen så ensomt. Og lige der midt i natten, er man så lille og et nemt offer for vanvittige tanker, som man aldrig ville tillade at få overtaget i dagtimerne. Søvnløshed er et af mine første tegn på at noget ikke er som det skal være, og så er jeg nødt til at finde ud af, hvorfor det er sådan.
Startede du med at storryge i en alder af 12 år?
37-10-10= 17 år ??
Det er mig, der har været inde og rette. Retter måske lige en gang mere. Jeg tror ikke jeg røg i 10 år ;)
Nej det er nok lige vildt nok. Har rettet et par gange i årene. Ved ikke om det er korrekt nu, men cirka ;-)
Forstil dig så at være 28, nybagt mor til en lille dreng på 8 mdr. – og få konstateret cancer i hjernen! Jeg spiser sundt, dyrker motion osv osv. Det er ikke en livsstilsygdom!Og den eneste jeg ikke har dødsangst overfor er mig selv, men derimod at der skal ske min søn eller mand noget på vejen hjem. Hver dag har jeg de tanker, men jeg nyder også dem mere og mere – vi valgte at blive gift lidt mere spontant end først tiltænkt. Bekymrer os ikke om økonomi i samme grad som før. Vi er her kun lige nu- husk det nu!
Ej for satan, Rikke!! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige… :-/
Ved slet ikke hvad jeg skal sige, men det er helt rigtigt at vi alle nok skal blive bedre til at leve i nuet, og huske at sætte pris på det vi har.
Tak fordi du med din triste historie minde mig om dette.
Medicinsk cannabis helbreder mange med kræft, prøv at google det. Der er også mange facebookgrupper, hvor du kan spørge
Sikke dog noget sludder. Cannabis afhjælper bivirkninger ved kemoterapi. Ikke helt det samme, hvis man har kræft, vel!?
Kære Jane. Dejlig uhøjtidelige læsning med fornuftige tanker og reflektioner over eget liv. Når jeg kigger på mit liv og dets indhold, ser jeg- som du- at der er nogle ting der er mere “styr på” end andre- og heldigvis er jeg blevet mere large overfor mig selv. Den sort/hvide tækning som kan dominere i de yngre år er erstattet med spørgsmålene: Virker det for mig/os? Hvis ikke, er løsningen at stille næste spørgsmål? Hvad kan vi gøre for at der kommer balance i det? Hvis det ikke følges godt behøver jeg ikke kigge efter fejl, men at se på hvad jeg kan gøre for at genvinde balancen. Men det ER svært når man både vil sig selv, sin familie, sit liv og sin omgangskreds.
Det er en rigtig fin måde at se det på. Jeg har dog lidt svært ved praktikken. Jeg kan sagtens se, hvad jeg ville have gavn af at ændre, men jeg har svært ved at gøre det i praksis. Jeg prøver at finde ud af hvorfor det er sådan ;-)
Hov. Det satte nogle tanker i gang. Jeg har ikke rigtig sovet ordentligt det sidste stykke tid, der har simpelthen været et tankemylder helt ude af proportioner… Måske jeg selv skulle sætte mig ind i en helikopter og kigge ud over mit liv.
Du er da vel den eneste kone din mand har
Ja, tankemylder er et fint signal til lige at stoppe op og undersøge, hvad det handler om.
Og ja, jeg er – såvidt vides – eneste hustru herhjemme. Lækker brunette til venstre er min søster :)
Jamen lille Jane dog!! Sikke et fantastisk indlæg, rædsom nat med klamme tanker og sikke en følsom sjæl du er (men det vidste os faste læste jo godt)
Det er et meget inspirerende indlæg og jeg er selv helt pjattet med at du kommer hele vejen rundt – sundhed er nemlig ikke kun kalorier og motion. Det er SÅ meget mere. SÅ meget
Tak Hanne. Og ja, det følsomme får lige overtaget ind imellem. Oftest om natten ;-)
Tak for indblik.
Det lyder som om du kunne trænge til at kaste dig over projektet ‘Fladfodsløb’ ;-)
Tjek: posemand.dk og kom af med din skinnebensproblematik.
Vh
Maria
Tak, jeg løber allerede fladfodsløb. Det har desværre ikke løst problemet. Til gengæld tester jeg noget andet nu, som jeg håber hjælper..
Jeg forstår helt ind i hjertet din dødsangst og genkender det med at planlægge “hvad nu hvis jeg skal dø sygdomme”
Ønsker du og din mand en god kæresteweekend – har en fornemmelse af at I tager afsted… snart…. engang:)
Tak! Og selvfølgelig tager vi afsted. Men nok først til foråret… ;-)