Når folk vil diskutere ernæring og du spiser LCHF / KETO


‘Er du ikke bange for at få blodpropper, når du spiser alt det fedt?’ eller ‘ved du ikke, at fedt/kød/whatever er usundt, farligt og fedende og at du i stedet bare skal spise en masse fuldkorn?’.

Det er ikke lidt, man skal lægge ører til, når man spiser LCHF/KETO. Og vi kan diskutere herfra og til juleaften, hvor upassende det i virkeligheden er, at folk blander sig i dine valg eller i hvad du putter på din tallerken, men det ændrer ikke på, at det ofte sker.

At begynde at diskutere det er sjældent en god idé, er min erfaring. Hvis folk har en indædt tro på at fedtfattig, fuldkornsholdig kost er eneste vej til evig frelse, er det nyttesløst at diskutere.

Og har de det selv bedst med at spare på fedt og spise bjerge af fuldkorn, er det da bare super. Det skal de da bare gøre. Det har ikke noget med hverken mig eller dig at gøre.

Men tit kan man havne i situationer, hvor man føler sig presset til at forsvare sine valg, og i dag vil jeg derfor gerne give dig et par gode sætninger, du kan tage med dig, og som kan bruges til at få afværget yderligere diskussion og uden at få fornærmet nogen i processen.

Sætning nr. 1: Den kontekstafhængige

De siger:

‘Fedt er usundt, farligt, du dør snart, bla., bla. bla….’

Du siger:

“Det er sandt, at fedt i en kontekst af mange kulhydrater/højt blodsukker/kalorieoverskud er usundt, men jeg spiser få kulhydrater og ikke flere kalorier, end jeg forbrænder, og derved har vi en anden situation”.

I går fra diskussionen og har begge ret. Perfekt.

Denne er den, jeg oftest bruger, og som regel behøver jeg ikke mere end den.

Sætning 2: Om kolesterol

Hvis nogen vil diskutere kolesterol, kan du sige noget i retning af:

“Det er sandt, at kolesteroltallet kan stige med fedtrig kost men det, man oftest ser er, at det er HDL (det ‘gode’ kolesterol), der stiger + at triglycerider falder drastisk, så selve kolesterolfordelingen bliver pænere.”

Det er svært at finde en oplyst person/fagperson, som ikke synes, det er en god ting med højere HDL og lave triglycerider.

Hvis du vil gå dem mere i møde, kan du tilføje:

“Men tak for din omsorg. Min læge og jeg følger selvfølgelig med i udviklingen af både mit kolesteroltal og mine andre biomarkører (blodsukker, blodtryk, vægt etc.) så vi kan se, om vi er på rette spor.”

Læs evt. også: Kolesterol og KETO

Sætning 3: Den bedste ‘kur’ er den, du kan holde

De siger:

“Jamen KETO er for restriktivt, for svært, for besværligt og det er umuligt i praksis på den lange bane…

Du siger.

“Det er sandt at KETO involverer nogle fravalg, men hvis man gerne vil ned i vægt, kommer vi ikke udenom, at der skal  skæres noget fra. Det kan være kulhydrater, fedt eller slet og ret kalorier.

Den bedste ‘kur’ er den, man kan holde, og lige nu oplever jeg, at jeg spiser mad, jeg kan lide, og at min vægt falder, selvom jeg spiser mig mæt til hvert måltid. Det gør det ret holdbart for mig.”

Sætning 4: Du er ved at være træt og gider ikke diskutere mere

Du siger:

“Overvægt er heller ikke sundt og lige nu taber jeg mig rigtig fint og kan spise mig mæt inden for min kalorieramme, og det gør mig rigtig glad endelig at lykkes med noget, jeg har kæmpet med i årevis.”

Eller den endnu mere direkte:

“Hvorfor var der aldrig nogen, der spurgte mig, om jeg nu var sikker på, at det ikke var farligt for mig, da jeg levede af slik, chips, Mcdonald’s, kager og drak 1,5 liter cola light om dagen?”

You’re welcome.

Du er nu sluppet helt uden for diskussion og kan fortsætte dit liv med de valg, du oplever fungerer bedst for dig.

Og den store finale: Men hvad med klimaet?

Der var en, der spurgte på Facebook og jeg tænkte, jeg ville kopiere svaret herind.

For den er sværere, fordi det er en mere kompleks diskussion, som hverken jeg eller ‘spørgeren’ forstår.

Og fordi kød-er-klimabelastende er blevet sådan etableret sandhed, ligesom ‘mættet fedt er usundt’ blev det for 50 år siden. Altså noget, vi har hørt så ofte, at det er helt uden for diskussion.

Sætter man spørgsmålstegn ved det, er man på linje med vaccinemodstandere, flat-earthere, videnskabsfornægtere etc. Og det bliver hurtigt lidt svært så.

Mit korte svar ville være noget med, at klimaet ligger mig utroligt meget på sinde, men at jeg ikke synes, det er rimeligt at reducere en så kompleks debat til et spørgsmål om kød vs. ikke kød. Heller ikke selvom både både medierne og aktivisterne gør det.

Andre klimavenlige tiltag kunne være at cykle mere, køre mindre bil, flyve mindre, smide mindre mad ud, bruge mindre plastik, forbruge mindre, skifte elektronik sjældnere, energisikre vores huse, bruge internet og streamingtjenester mindre og føde færre børn. Men nogle af de ting er jo højst ubelejlige og derfor langt mindre på dagsordnen.

Og måske noget med, at det selvfølgelig er vigtigt med egen-ansvar, men at det godt kan virke nyttesløst, så længe USA, Kina og Rusland fortsætter deres forbrug af fossile brændstoffer.

Hvis der blev spurgt mere, ville jeg måske komme ind på, at der florerer mange tal derude, og mange af dem er misvisende eller direkte forkerte. Dette punkt er lidt svært at tale om, da det hurtigt blive dine tal over for mine.

I stedet ville jeg måske tale om, at vi i stedet for at tro, at løsningen er at fjerne en så vigtig del af vores kost som kød, skal producere kød på en bæredygtig måde.

Og det kan man heldigvis sagtens. Endda i en sådan grad, at kødkvæg kan komme til at spille en vigtig rolle i at minimere drivhusgasser, idet de vedligeholder græsarealer, som alligevel ikke kan bære afgrøder, mennesket kan spise, og som spiller en vigtig rolle ift. at absorbere co2 fra atmosfæren. Den del er mindst lige så vigtigt som at mindske udslippet, og regner man den med, ser det ganske anderledes ud.

Og så ville jeg understrege emnets kompleksitet, og at jeg bestemt ikke er nogen klimaekspert (og hvis spørgeren har den mindste selvindsigt, vil vedkommende kunne se, at det er han/hun heller ikke.)

Noget i den retning, tror jeg…

Men den er svær og jeg forholder mig åbent til den.

Håber, du kunne bruge mine svar/tanker til noget.

Bliv Sommerklar med Madbanditten

Sommerferien nærmer sig, men du kan stadig nå at blive Sommerklar med Madbanditten.

Nem og realistisk protokol til vægttab på en sund og sikker måde❤️

 

 

17 kommentarer til “Når folk vil diskutere ernæring og du spiser LCHF / KETO”

Skriv en kommentar

  1. Jeg ved godt at det er en ældre kommentar, men jeg møder tit denne her, og svarer at det er ligesom motion; du kan træne dig op til et marathon, men hvis du så går tilbage til at ligge på sofaen kommer du selvfølgelig i dårlig form igen.

    Svar
    • Ha det er jo så sandt. Og godt comeback egentlig til dem, der siger, at det ikke nytter noget eller at det kun ‘virker så længe man gør det’. Sådan er det jo for pokker og det skal jo ikke afholde nogle fra at starte.

      Svar
  2. Jeg bliver tit mødt med….” men hvis du så beslutter dig for at spise kulhydrater igen, så kommer du til at tage helt vildt på” Det må jeg indrømme at jeg ikke kan svare på om, er sandt eller falsk. Nogen der ved det?

    Svar
    • Hvis du går tilbage til den kost, som gav dig vægtproblemet i første omgang, vil din vægt stige igen. Du kan ikke spise low carb i en periode, tabe al overvægten og så gå tilbage til at spise i kalorieoverskud uden at gå op i vægt. I wish men desværre :)

      Men det er stadig KALORIERNE, der afgør, om du går op eller ned i vægt. Og derfor vil det også være dit kalorieindtag, der vil afgøre om du går op i vægt, hvis du beslutter dig for at spise kulhydrater igen.

      Undtaget herfor er at du i starten på low carb vil tabe en masse væske. Den væske vil komme på igen, når du begynder at spise kulhydrater igen, da 1 g glykogen (lagret kulhydrat) binder 3-4 g væske. Men det er væskemanipulation og har ikke noget med din fedtmasse at gøre.

      Svar
  3. Jeg er med dig langt hen ad vejen. Men jeg synes det undermininerer din ellers gode pointe (at klimadebatten er kompleks) at sige, at vi ikke taler om plastik, flytrafik mm. Det synes jeg virkelig vi gør! Synes faktisk knap vi laver andet. Jeg håber det viser sig, at kød ikke behøver være en del af problematikken – men jeg er personligt ikke villig til at løbe den risiko. Jeg er spændt på at se, hvordan madkulturen (inkl. keto/lchf) kommer til at ændre sig de kommende år :) Ellers et godt indlæg! Tankevækkende at det overhovedet er nødvendigt med den slags faste vendinger.

    Svar
    • Nej men det mener jeg nu heller ikke så firkantet. Især flytrafik synes jeg er meget på tale, men det er mere for at sige, at der er flere måder at være klimabevidst. Overbefolkningsproblematikken hører jeg fx ikke meget om, og det er jo politisk set også selvmord at gå ud og foreslå enbarnspolitik. Jeg har jo fået mine børn, så jeg kan jo ellers fint stemme for det forslag. Et forslag om kun at måtte være en time på internettet om dagen derimod ville fx ikke få min stemme, for det ville være højst ubelejligt for mig. Men det er mere for at sige, at der er nogle ubehagelige dele af snakken også, som vi slet ikke er startet på og at vi alle har ting, vi er villige til at ændre og andre vi ikke er.

      Men jeg sætter egentlig mest min stemme på, at vi skal lære at gøre vores nuværende livsstil bæredygtig. Jeg tror simpelthen ikke på, at det er realistisk at få et verdenssamfund til at sætte sig selv tilbage. Ikke engang for klimaets skyld.

      Svar
    • Oksekød er og jeg siger desværre, da jeg er vild med en god oksesteg og steak mm, meget energikrævende at producere. Og så er der vildt mange af de her køer. Faktisk over 1 milliard. Og ja alle de her køer udleder rigtig meget gas og det er noget skidt. Køer får også kraftfoder her i Danmark. Så tager de hurtigt på i vægt og kan producere en masse mælk. I kraftfoder er der soya. Soya produceres der en del af i USA, Argentina, Brasilien og Kina. I Brasilien fældes en masse træer og det er ikke så godt for dyrene og der er lang transportvej til Europa. Med andre ord er der mange gode grunde til at tænke over hvor meget oksekød man spiser. Jo mindre jo bedre for klimaet.
      Og så kunne jeg jo fortsætte med al det grønne, men det gider jeg ikke, men jeg vil opfordre til at spise dansk producerede varer da det er det bedste for klimaet.
      Af det totale CO2 udslip kommer ca 12 % fra fly. Biler udgør også ca 12 %. Boliger udgør ca 50.%. Teknologisk er det allerede nu muligt at løse bil og boligudledningen så jeg tror at det er et spørgsmål om år og så kommer der politiske beslutninger der løser det. Med fly tror jeg der går lidt længere tid. Med andre ord, så løser tingene sig.

      Svar
      • Flytrafikken står for 12% af CO2-udledningen ud af al transport. Men ud af al menneskeskabt co2-udledning, er flytrafikken altså kun 2% :) Det er det samme som hele verdens interaktivitet udleder.

        Svar
  4. Jeg må sige at jeg oplever at venner er nysgerrige på den mad vi nu spiser. Herhjemme har vi spist lchf/keto i et års tid. Vi har slank et os, især min mand, han har også smidt sine mavepiller mod mavesyre, dem har han taget i 20 år. Jeg har oplevet flere konkrete forbedringer i min krop. Og når man fortæller det kan folk jo ikke sige så meget til det.
    Og den med klimaet: det bliver da kun bedre jo mere økologisk mad man spiser. Og når man også spiser mere mad, man selv laver fra bunden, ja så minimerer det da også brugen af energi i industrien. Derudover har vi jo gode muligheder med køkkenhaven.
    Det skal siges at vi spiser af det der kommer på bordet, når vi er på besøg. Så snakken omkring det er mest hjemme hos os, for jeg serverer normalt det samme for gæster som vi selv spiser.

    Svar
  5. Tja, siger jeg. Jeg diskuterer ikke det jeg spiser med andre. Det er et valg jeg har truffet for længe siden. Dengang ja jeg tror der er gået 17 år, da var jeg på slankekur og tabte ca 20 kilo på fire måneder. Vi var medlem af Vægtvogterne hvor vi mødtes engang i ugen til vejning, dialog og foredrag om kost mm.

    Og meget kort fortalt er min erfaring at folk ganske enkelt ikke fortæller sandheden om det de spiser i løbet af en uge. Typisk springer de lige mad/alkohol indtaget i løbet af weekenden over. Og så kan du jo leve nok så sundt mandag til fredag, men hvad hjælper det når du så tager det hele på igen i løbet af weekenden.

    Så derfor: Al vægttab starter faktisk med at være ærlig overfor sig selv om det man spiser/drikker. Dernæst at ignorere det andre mener om ens kur/vægttab. Og så synes jeg også at det er en god ide at gå til lægen mindst en gang om året og få lavet en sundhedstest.

    Og lige et lille NB: Drik ikke alkohol og brug ikke kunstige sødemidler når du vil tabe dig. Alkohol nedsætter forbrændingen da det er gift for kroppen.

    Svar
  6. Når jeg skal forsvare min keto bruger jeg følgende forklaring (Mine kollegaer er læger og sygeplejersker) :
    Jeg sammenligner min kost med brandtrekanten .
    ( brændbart ,ilt, ild).
    Er en af de ovennævnte faktorer ikke tilstede kan ilden ikke opstå.
    Jeg har ingen kulhydrater at binde fedtet op på, så derfor tager jeg ikke på.
    Argumentet virker !
    Måske de også ved selvsyn kan se at har tabt 32 kg. på et år.

    Svar
    • Alle fødevarer indeholder kulhydrater.

      Et hvidkål indeholder f.eks.:
      Næringsindhold pr. 100g Energifordeling

      Energi 145 kJ I varen A.D.T
      Protein 1,2 g 14 % mindst 10 %
      Kulhydrat 6,9 g 81 % ca. 60 %
      Fedt 0,2 g 5 % højst 30 %
      Kostfibre 2,3 g ca 30 g
      Vand 90,6 g

      Hvedemel:
      Næringsindhold pr. 100 g

      Energi 353 kcal
      Protein, total 9.6 g
      total-N 1.7 g
      Fedt, total 1.6 g
      mættede fedtsyrer 0.2 g
      monoumætt. fedtsyrer 0.2 g
      polyumætt. fedtsyrer 0.7 g
      Kulhydrat, total 75.7 g
      kulhydrat, tilgængelig 72 g
      tilsat sukker 0 g
      kostfibre 3.7 g
      Alkohol 0 g
      Aske 0.7 g
      Vand 12.7 g

      Kulhydrater er umulige at undgå. Vi skal ha kulhydrater. Hjernen skal kulhydrater. Den fungerer stort set kun på kulhydrater der er blevet omdannet til sukker. Problemet med kulhydrater er den at hvis vi får for mange omdannes de til fedt der lagres af kroppen til magre tider. Fedt kan heller ikke undværes men mange synes nok at der ikke skal være alt for meget af det. Hvis der er for meget fedt kan det være en god ide at leve LCHF/Keto inspireret. Og i den kost er jeg overbevist om at det er de grove grøntsager der gør at man vil tabe sig.
      Hvidkålet består jo faktisk stort set kun af vand ca 90 gram og af lidt kulhydrat på ca 7 gram hvoraf de 2,3 gram er kostfibre. Så hvis man nu i løbet af en dag spiser ca 400 gram grove grøntsager får man ca 360 gram vand der ikke feder og ca 28 gram kulhydrat.
      Hvis du nu spiser brød istedet for grøntsagerne vil du stadig væk få vand ind måske ca 100 gram og ca 300 gram kulhydrat. Og hvis du så også lige putter smør på og lidt fed pålæg. Ja puha. Så mange kulhydrater kan kroppen ikke forbrænde så de bliver omdannet til fedt.

      Så drik vand, spis grøntsager, spis fisk og kylling. Det er sundt og det mætter så dejligt.

      Svar
      • Jeg skyder bare lige forsigtigt ind, at det med hjernen ikke er helt sandt. Det er sandt at hjernen har et glukosebehov på 120-130 g pr. dag men kun såvidt disse er tilgængelige. Spiser man fx færre end det, kan hjernen fint forsynes af energi fra ketonstoffer eller via egenproduceret glukose (fra aminosyrer fra protein og fra fedt). Hjernen har da et essentielt glukosebehov på ca. 20 g om dagen.

        Men hjernen kan kun bruge enten glukose eller ketonstoffer og ikke fedt direkte, men vi behøver faktisk ikke spise kulhydrater overhovedet (om end jeg synes, at man stadig bør spise masser fra grøntsager, fordi de er gode for alverdens andre ting.)

        Svar
        • Hej Jane, ja, jeg er helt enig i at man ikke behøver at spise kulhydrater for at forsyne hjernen med glukose, da kroppen selv kan danne den nødvendige glukose via glukoneogenesen. Hvis man skal argumentere helt simpelt, hvorfor man ikke behøver at spise kulhydrater, men derimod behøver at spise proteiner og sunde fedtstoffer, kan man nævne at kroppens celler er opbygget udelukkende af proteiner og fedt og ikke af kulhydrater. Kulhydrater behøver man derfor kun at spise for at tilføre kroppen vitaminer og mineraler, og det kan man gøre, som du også har sagt, ved at spise grønsager, bær og en lille mængde frugt, da de sidstnævnte indeholder meget frugtose.

          Svar
  7. Min datter (på 15) kan ikke forstå, at jeg ikke spiser “rigtigt” (brød, ris, kartofler og pasta), for at få mere energi og ikke altid være så træt – men jeg har tinitus, KroniskeKomplekseSmerter og fibromyalgi (hypersensibilisering), hvilket er den MegaUdtrættende faktor – og jeg ved hun, bag den bedømmende, kritiserede facade, blot er bekymret for mig – og vil “spare mig” fra at lave særlig mad til mig selv (for hun jo ikke spise det samme som mig!) ????

    Svar
    • Prøv at vis din datter udsendelserne “kan man spise sig rask” fra TV2.
      Det viser gang på gang, at kosten har ekstrem stor indvirkning på sygdomme og smerter.
      Godt du spiser sundt selvom det kræver af dine kræfter, det er meget bedre for din krop.
      Vh
      Tina – en med smerteplaget

      Svar