Er mættet fedt sundt?


I snart 30 år har vi lært, at det mættede fedt var farligt, og at vi ville dø af for højt kolesteroltal og hjertesygdomme, hvis vi spiste smør i stedet for margarine og planteolier. Og den tanke sidder stadig fast i rigtig mange.

Selv de, som lægger kosten om til LCHF, og derved begynder at indtage langt mere mættet fedt end tidligere, kan stadig have en lille nagende tvivl i baghovedet. Tænk nu, hvis jeg falder død om pga. alt det mættede fedt. Nej du, jeg laver LCHF med planteolier. Så er jeg ligesom på den sikre side. 

Kan du genkende den tankerække? Det tror jeg mange kan. Her kan du derfor læse mere om hvor meget fedt du skal spise på KETO / LCHF.

Er mættet fedt ikke farligt alligevel?

Men nu er der kommet nye skyts til forsvar for det mættede fedt. De kommer i form af et gammelt australsk kostforsøg, der netop er publiceret i det ansete British Medical Journal.

I forsøget blev 458 mænd med hjerteproblemer delt i to grupper. Den ene gruppe blev bedt om at udskifte det mættede fedt med planteolier, og den anden gruppe blev bedt om fortsat at spise mættet, animalsk fedt. Mod forventning viste det sig, at mændene i planteoliegruppen havde langt højere dødelighed end dem, der spiste animalsk fedt.

Jamen, jamen…?

Det har fået Arne Astrup til at udtale flg.:

Vi har udråbt mættet fedt til skurk og flerumættet til livreddende. Men vi må nok trække i land på fronten mod de animalske fedstoffer.

(…)

Det ser ud unægtelig ud til, at hvis man udelukkende skifter sit mættede fedt, altså kødfedtet og mejerifedtet, ud med planteolie, har man ikke gevinst.

Og selvom vi nok skal lave tovtrækkeri på dette område i nogle år endnu, er det altid dejligt, når denne slags studier publiceres.

Mættet fedt og kolesterol

Angsten for det mættede fedt hænger jo i høj grad sammen med kolesterolhypotesen, som jeg tidligere har skrevet om i indlægget kolesterol for dummies.

Det illustrerer ganske fint, hvorfor din krop faktisk kvitterer med en sundere og mere hensigtsmæssig kolesterolfordeling, hvis du øger indtaget af de mættede, animalske fedtsyrer. Og så er du pludselig beskyttet mod de farlige hjertesygdomme og ikke i risikogruppen for at få dem.

At naturligt, mættet fedt skulle være farligt virker på mange måder fornuftstridigt. Fortidsmennesket har næppe siddet og skåret fedtkanten af kødet, inden han spiste det. Tværtimod. Fedt har altid været kilde til både vigtige næringsstoffer og energi. Bare sådan for at forenkle sagerne lidt.

Så spis din smør med god samvittighed.

Læs også PLUS-artiklen: +Guide til fedt

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

21 kommentarer til “Er mættet fedt sundt?”

Skriv en kommentar

  1. Jeg bliver altså harm, bekymret og harm igen.

    Hvor er evidensvurderingen? Hvem kender kilderne? Hvem kender forfatternes interesser i det her?

    Jeg er holdt helt op med at læse sådan noget populærjournalistik, hvis jeg ikke har tid (og hvornår har man det) til at gå bag om artiklen.

    Kan I huske da Arne Astrup synes rigtig godt om sukker (og havde en del aktier i Dansukker?)

    Hvor er hans aktier i dag mon…

    Svar
    • Han er vist bl.a. i fold hos en global dairy organisation, der skal fremme den globale indtagelse af mælkeprodukter. Det var i hvert fald fremme, da han for noget tid siden var i vælten med at ost var sundt. Og nu er det jo smør, og det begge dele er jeg ganske enig i, men der er naturligvis skår i troværdiheden…

      Men ellers er det jo netop det bedste råd: Undersøg altid hvem der er kilden og hvilke interesser vedkommende kunne have i at det budsskab kom frem. Som hvis det fx kom frem at jeg var sponsoreret af en blomkålsproducent – LOL (sorry ;-))

      Svar
  2. Ja fedtdebatten er spøndende og på høje tid, at den kommer. Og Uffe Ravnskovs bøger meget anbefalelsesværdige. Ang. mættet fedt tror jeg, at der er en forskel på kvaliteten af det fedt, der var på dyrene på stenaldermenneskets tid og det fedt, der er på staldopdrættede dyr, der får en del medicin på vores tid. Med mindre man er meget kritisk og går efter fedt fra fritgående dyr,der fodres efter deres naturlige behov; dvs, at koen ikke spiser korn eller majs, som okserne på urmenneskets tid heller ikke ville. Feks er der mere omega 3 i økologisk mælk, smør og ost fordi den økologiske ko kommer på græs. Tilsvarende ville man sikkert se forskel på grisens fedt; de undersøgelser kender jeg bare ikke.VH Janne

    Svar
    • Jeg er helt enig med dig i kvalitetsaspektet. Det er derfor jeg skriver, at det er forenklet. For selvfølgelig er det ikke det samme. :-)

      Svar
  3. Dejligt at der kommer mere fokus på de studier som rent faktisk viser at de gængse kostråd måske ikke er så smarte endda… Jeg er lige blevet færdig med Uffe Ravnskovs seneste bog om kolesterol – faktisk spændende læsning. Godt med en mere nuanceret debat…

    Svar
    • Ja, Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt er interessant læsning. Og lidt mere lettilgængelig end hans anden bog om kolesterol :-)

      Svar
  4. Jamen altså! Det er jo bare godt med sådan en undersøgelse. Heldigvis er flere ved at få øjnene op for disse kendsgerninger. Tak for delingen :-)

    Svar
  5. Tak for info. Det er jo lige sådan, jeg har tænkt :-)
    Har du monstro et link så man kan læse noget mere af den der australske undersøgelse?
    :-) Jytte

    Svar
  6. Hej Jane.

    Jeg har i et stykke tid været træt af at min hud er “slidt” at se på. Jeg er klar over at det formentlig er noget alle danskere kæmper med i en eller anden grad for tiden, for vintervejret er hård ved huden. Min erfaring med fugtighedscremer er lidt anstrengt for min hud vender sig åbenbart til dem, så huden bliver endnu mere tør og trist = dårlig spiral at komme ind i.

    Nu overvejer jeg så at se om et dagligt tilskud af olie kan gøre en forskel, men jeg er totalt forvirret for hold nu op, hvor er der mange at vælge imellem! Udo’s Choice får mange roser med på nettet, men er den reelt bedre end raps- eller olivenolie og er den så meget bedre at det retfærdiggør prisforskellen? Kunne du måske overtales til at skrive et indlæg om dette emne? Du er vist den eneste jeg “kender” som jeg tror vil kunne give mig reel og kritisk viden.

    Vh
    Mette

    Svar
    • Ellers er et godt råd, som jeg for nylig selv har hørt om og afprøvet med stor succes, at købe en bøtte e-vitaminpiller til omkring 70 kr på Apoteket. Om aftenen inden man går i seng, prikker man så hul på en af disse (de har flydende indhold), og smører det ud i ansigtet og lader det sidde natten over. Det føles lidt fedtet, men det er mega effektivt. E-vitamin bliver bl.a. også brugt til at gøre ar pænere. Og så længe man renser huden om morgenen, opnår man bare at e-vitaminet gør den super blød :)

      Svar
    • Det kan du tro, jeg gerne vil skrive om, Mette. At smøre huden indefra so to speak, har gjort underværker for min hud. :-)

      Svar
    • Det er da bedre end Sveriges Stephan Rössner, som ALDRIG ändrer sig, selvom han selv siger at han har mislykkets med at få sine patienter at tabe sig. Det er selvfölgelig patienternes fejl, fordi de er for sultne og dovne :)

      Svar
  7. Jeg tror og håber, der dukker en spændende debat op i de næste par år. Som Louise så slås jeg også lidt med omverdenen ang alt det fedt der, mi problem er så i høj grad at min hukommelse ikke tillader mig ret fornuftige argumenter. Derfor vil jeg glæde mig til, at de voksne på tv siger det højt :)

    Svar
  8. Jeg er ved at læse Uffe Ravnskovs bog “Fett och kolesterol är hälsosamt! – Om gamla och nya kolesterolmyter” (svensk udgave som du ser). Det er meget spændende læsning! Men det giver mening! En stor del af det fedt vi har lagret i kroppen er mættet fedt. En forbavsende stor del af vores hjerne er fedt og den overvejende del af dette fedt er mættet fedt. Hvordan skulle mættet fedt kunne være dårligt for os?

    Svar
  9. Evigt ret du har , har både sloges med omverdenen og også min egen fornuft… den tvivl de har sat i os er svær at pille ved som en slags indgroet opdragelse – men fy føj smør gør bare al mad bedre. ;0)

    Svar
  10. Spiste spegepølse med tandsmør i mellem igår ;) det har min italienske veninde lært mig Om vinteren spiser man nemlig ikke spegeskinke og melon men spegeskinke og koldt smør . Det er faktisk ikke så dumt når det renholdt og man er sukker sulten .

    Svar