10 års case studie på Keto

Er Keto sikkert på den lange bane? Det er et af de spørgsmål, jeg tit får. Altså, om man må spise Keto resten af sit liv, hvis man vil. Jeg plejer at svare, om kostrådene er sikre på den lange bane? Jeg mener, se dig bare omkring! Men spøg til side, for det, jeg prøver at sige er, at ingen kost er undersøgt under kontrollerede forhold i lang tid. Ikke af modvilje, men fordi det er umuligt at gøre. Så det rigtige svar er: Vi ved det reelt ikke. Det gælder Keto, det gælder kostrådene, det gælder ‘den sunde middelhavskost’, du ved, den der mytiske kost, hvor folk ved Middelhavet angiveligt skulle spise masser af kornprodukter, fisk og olivenolie, men hvor alle der har besøgt landene omring middelhavet ved, at de spiser godt med kød også. 

Sagen er, at mennesket er ekstremt robust. Vi kan overleve på et væld af forskellige kostsammensætninger. Endda den vestlige kost, som primært består af fabriksproducerede, madlignende produkter og af meget lidt rigtig mad. Selvfølgelig er der forskelle i livslængde, sygdomme og trivsel, men sammenhængen mellem kost og sundhed er bare svær at måle, og der findes ingen garantier. 

Når folk er nervøse for at spise Keto men ikke bange for at basere sin kost på selvsamme fabriksproducerede, madlignende substanser, så er det, fordi Keto repræsenterer et opgør med den anbefalede kost, vi har lært om siden barnsben. Her er mere kød, ikke mindre. Mere fedt, ikke mindre. Endda det ‘farlige mættede fedt’. Mere salt, ikke mindre. Ingen fuldkorn. Ingen fedtfattig produkter.  At det kan være sundt kan være svært at tro. Men de, som prøver det, bliver ofte temmelig overraskede. 

10 års case studie på Keto

Sidste år udkom et case studie med 10 års data på Keto. Er du ikke så bekendt med forskellige typer studier er case studiet en type studie, hvor man rapporterer om én persons resultat. Case studier er derfor også i bunden af evidenshierakiet. Men dette studie var alligevel interessant. 

En af grundene til, at det er interessant er, at personen, der blev undersøgt, har Type 1 diabetes. Personer med type 1 diabetes oplever ofte tidlige skader på deres blodårer og har en markant øget risiko for hjertesygdomme, som kan føre til tidligere død. Og netop om den ketogene diæt er sund for hjertet er noget, der tit kommer op som en bekymring. 

Her kommer en oversigt over studiets resultater. Forsøgspersonen var en ung mand midt i 30’erne, som på tidspunktet for studiets start havde haft type 1 diabetes siden teenageårene.

Kilde: Efficacy and Safety of Long-term Ketogenic Diet Therapy in a Patient With Type 1 Diabetes

Blodsukkerkontrol

Personen opnåede stabile og normale blodsukkerniveauer:

• Langtidsblodsukkeret (HbA1c) lå under 5,7%, hvilket er inden for normalområdet for personer uden diabetes.
• De stabile blodsukkerniveauer reducerede risikoen for lavt blodsukker og andre komplikationer, som ofte ses hos personer med type 1-diabetes.

Generelt opnår færre end 1% af type 1 diabetikere normale blodsukkerværdier.

Reduceret insulinbehov

Personens insulinbehov faldt markant, hvilket skyldes den lave mængde kulhydrater i kosten. Denne reduktion i insulinforbruget kan have positive bivirkninger, som mindre vægtøgning og færre episoder med lavt blodsukker.

Blodtryk

Personen havde normalt blodtryk. Både i hvile og i bevægelse.

Lipidprofil og hjertesundhed

Dette var det primære, man ønskede at undersøge.

Personen havde fine kolesterolværdier med forbedret HDL og lave triglycerider. Der blev observeret en lille stigning i LDL, men avancerede tests viste, at  personen havde en sund type af LDL-partikler. De andre markører lå inden for normalområdet. Dette tyder på, at personens kolesterol ikke udgjorde en stor sundhedsrisiko.

Venstre ventrikel, hjertets primære pumpekammer, blev vurderet ved hjælp af avancerede målinger for at sikre, at diæten ikke påvirkede hjertets evne til at pumpe blod effektivt. Resultaterne viste, at venstre ventrikelfunktion forblev normal, hvilket indikerer, at hjertet ikke blev belastet af diæten.

Dette er vigtigt, da en af bekymringerne ofte er, at fedtrig kost fører til hjerteproblemer. I dette studie var der dog ingen tegn på, at hjertet blev negativt påvirket.

Blodkarrenes evne til at udvide sig og trække sig sammen, også kaldet endotelfunktion, blev også undersøgt. Her viste resultaterne, at endotelfunktionen forblev normal og uden tegn på forringelse. Dette er vigtigt, da dårlig endotelfunktion ofte er et tidligt tegn på åreforkalkning, hvilket kan føre til hjertesygdom.

Den ketogene diæt synes derfor ikke at have en negativ effekt på blodkarrenes sundhed i dette tilfælde.

Ingen alvorlige bivirkninger

Personen oplevede ingen negative virkninger på skjoldbruskkirtlens funktion, nyrefunktion eller knoglemineraltæthed. Der var heller ingen episoder med hypoglykæmi eller hyperglykæmi (højt eller lavt blodsukker), der krævede medicinsk behandling, og ingen tilfælde af diabetisk ketoacidose.

Frygten for ketoacidose holder ellers ofte type 1-diabetikere fra at prøve Keto. Ketoacidose er en potentiel dødelig tilstand af syreforgiftning i blodet, som kun kan opstå hos folk uden insulinproduktion (dvs. type 1 diabetikere eller type 2’ere med meget fremskreden sygdom). Der blev heller ikke rapporteret om næringsmangler eller andre negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Samlet velbefindende

Ud over de målbare resultater rapporterede personen om:

• Forbedret energiniveau
• Vægtstabilitet, hvilket er positivt for personer, der kan have svært ved vægtkontrol med type 1-diabetes
• Øget velvære generelt

De sidste her er faktisk vigtige også, for ændringer i kropskomposition, fysisk aktivitet og kalorieindtag er jo faktorer, som påvirker alle de øvrige resultater. Det, der er unikt her er, at vi har en person, som har levet med en ret specifik makronæringsstofsammensætning i sin kost. Jeg tror aldrig, man har set det over 10 år før. Og det giver jo mulighed for at undersøge risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme på en ketogen diæt.

Jeg vil gerne lige gentage, at dette er et casestudie og derfor ikke har tung evidensmæssig vægt. Men når det alligevel er interessant, er det dels fordi vi har en person, som har levet med diæten i 10 år (dette er jo i sig selv en præstation) og dels fordi personen er i højrisikogruppen for udvikling af hjertekarsygdomme pga. sin type 1 diabetes. At der ingen tegn er på det er positivt. 

Jeg vil også nævne, at en usikkerhed ved studiet er at vi har at gøre med en ung mand. De fleste, som starter Keto, gør det langt senere i livet og går derfor ind i i diæten med en række helbredsproblemer bygget op over et langt liv med dårlig livsstil. Det sker ind imellem, at folk, der spiser Keto rammes af alvorlig sygdom. Men hvad var årsagen til sygdommen? De 6 måneder vedkommende havde spist Keto eller de 55 år hvor vedkommende havde spist en dårlig vestlig diæt? Jeg synes, det er et rimeligt perspektiv at have med. 

Læs også: Ann-Cathrine har type 1 diabetes og spiser Keto

Den sundeste kost findes ikke

Hvis du sidder og venter på, at forskere skal finde frem til, hvad den endegyldigt sundeste kost er, så kommer du til at vente forevigt. Sundhed er alt for kompliceret til at konkludere på den måde. Der er ting, vi ved med ret stor sandsynlighed. Vi ved, at diæter baseret på hele og uforarbejdede madvarer klarer sig bedre i både sundheds- og vægtstudier end diæter med meget forarbejdet mad. Vi ved, at folk, som spiser frugt og grønt generelt lever sundere og har andre sunde livsstilsvalg også.

Vi ved, at protein er vigtigt for sundhed, knogler, muskelmasse, immunsystem, hormoner og vægt og at folk, der spiser mere protein generelt taber sig mere end folk, der spiser diæter med lidt protein. Men masser af diæter opfylder disse kriterier så i stedet for at tale om, at Keto skulle være den sundeste kost for alle, er det mere rimeligt at tale om, at Keto er en måde at spise sundt på, som du kan vælge, hvis det tiltaler dig og det er en kost, du trives på. Og det åbner jo også op for, at vi hver især kan sammensætte en kost ud fra de kriterier, vi hver især trives med eller oplever er vigtige for os. 

Fire forskellige kostoplæg

Af samme grund har jeg lavet fire forskellige koststrategier til Fit efter 40. De er alle i den kulhydratfattige ende af spekret sammenlignet med vores officielle kostråd, men der er netop plads til, at nogle trives med et stort indtag af frugt og grønt og andre trives bedre med små mængder eller slet ingen.

En vigtig ting at huske er også, at det med sundhed er dynamisk. Det, som virker bedst for dig i dag, gør det ikke nødvendigvis om et år. Og det gælder i høj grad, efter vi er passeret 40. Derfor er det også nødvendigt ikke at gifte sig med en koststrategi men bevare et fleksibelt mindset, når det kommer til kost og sundhed.

Vil du have min hjælp til det, er du velkommen til at se, om Fit efter 40 er et godt match for dig.