Er du afhængig af mad? Spørgsmålet er jo lidt åndsvagt, for vi er jo allesammen afhængige af mad for at overleve. Men det er ikke så meget det, der menes her.
Madafhængighed er jo ligesom sukkerafhængighed noget, der stadig diskuteres hyppigt. Nogle ryster voldsomt på hovedet ved tanken om at skulle være afhængige af sukker, mens de spiser store mængder hvidt brød, pasta og ris, som virker omtrent på samme måde i kroppen som sukker. Her kan man måske tale om en kulhydratafhængighed i stedet.
Madafhængighed
Udover madafhængighed lever mange af os med en masse andre afhængigheder. Det kan være afhængighed af alkohol, koffein, rygning, stoffer, spil, spænding., s.e.x., arbejde, Facebook, Instagram, blogging (ingen nævnt, ingen glemt), offerrollen, perfektionisme og en hel masse andre. Min oplevelse er, at hvis man har tendens til afhængighed i et område, har man det typisk også i andre.
Nogen, der føler sig lidt ramt her?
Jeg synes ikke nødvendigvis, man behøver gå så langt som at tale om afhængighed. Det kan være gavnligt nok at finde ud af hvilke ting, man har et problematisk forhold til.
En god måde at spore sig ind på disse kan være at spørge sig selv, om man ikke skulle prøve at leve uden i en periode. Måske tænker man, at det da ville være irriterende, kedeligt og upraktisk, hvis man skulle leve uden Facebook, mens man tænker, at man ville falde om og dø, hvis man skulle leve uden brød.
Et liv uden brød og sukker
Når jeg bruger lige det eksempel, er det, fordi det er sådan, min egen reaktion var for snart tre år siden, da jeg begyndte at spekulere på, om det mon var gluten, der gjorde mig syg. Jeg blev helt provokeret af, at at jeg overhovedet kunne tænke tanken. Et liv uden brød er jo et fattigt liv, tænkte jeg.
Jeg ved f.eks. at sukker ikke er min ven. Det betyder ikke, at jeg aldrig vælger at se stort på det og spiser det alligevel, det betyder bare, at jeg gør det med bevidsthed.
Helt anderledes har jeg det med mælkeprodukterne. Egentlig ved jeg godt, at jeg har det meget bedre uden, men en stærkere del af mig vil hellere holde fast i mælkeprodukterne og så acceptere at have det mindre godt. Det er jo helt åndsvagt, altså! De områder, der skaber den stærkeste reaktion, er måske dem, vi i det mindste bør rette vores opmærksomhed lidt mod.
Food Addiction Scale
Men imens det diskuteres om madafhængighed findes, har forskere fra Yale udviklet en Food Addiction Scale. Skalaen er bred, vil jeg sige. For jeg kan som sagt ikke se mig helt fri for dette, men scorede et 11 tal med stemplet NOT ADDICTED.
Tør du prøve testen? Så finder du en forkortet version af den HER.
Vil du læse mere om madafhængighed? Så kan du læse denne spændende artikel: Craving an Ice-Cream Fix?
Scorede 17.. Men er ikke overrasket; jeg VÉD jeg er rimelig afhængig af mad. Det er jeg ihvertfald blevet, efter mit rygestop.. Snøft, det er da deprimerende, at man åbenbart skal have en “sut” hele livet…? Når jeg spiser, er jeg allerede i gang med at planlægge næste måltid, så jeg er sikker på ikke at blive over-sulten.. Hmm.
Men til gengæld, har jeg nu i en uge, ikke brugt sødetabletter i min kaffe eller sødemiddel på min morgenmad. Tankevækkende nok, har jeg efterfølgende haft mindre trang til søde sager, specielt efter aftensmaden. Hurra for det!Men nu hørte vi jo også på DR2, at kunstige sødemidler stimulerer trangen til at få MERE sødt.
Jeg sidder lidt og tænker på, om vejen til et afslappet forhold til mad, bare en laaang proces for nogen af os.. :-)
Sejt, Sheila, at du er ved at lægge sødemidlerne på hylden! Sødemidler stimulerer også min trang til sødt, selv de gode af slagsen. Så de indtages varsomt.
Jeg tænker stadig på det her billede med “stierne inde i hjernen”. Jeg tror, vi har været inde på det før. For hver gang man tager et godt valg, træder man en sti tykkere og mere tydelig i hjernen. Med tiden bliver det nemmere og nemmere at vælge den vej. Det samme sker så desværre også, hver gang vi vælger den “forkerte” vej. Men billedet kan jeg godt lide. Dog mest i positiv retning ;-)
Jeg har tænkt mig at tvinge mig selv til at begynde at meditere igen. Det gør altså en stor forskel også. Bare 10 min om dagen, hvor jeg sidder og registrerer de følelser, som kommer, uden at analysere dem eller bedømme dem. Måske er du med på det?
Fint billede, det med stierne. Det boostede lige min selvtillid lidt :-)
Det kunne godt være at meditation er en god idé. Var god til det for mange år siden – det virker, men er samtidig grænseoverskridende på en sær, men positiv måde. Ja, den er jeg med på ;-)
Øh jeg scorede så 37…og uanset om MAN anerkender det, så VED jeg at JEG er total carb junkie. Men når jeg kunne slippe min cola light addiction, så kan jeg vel også slippe den her? Og jeg er egentlig ikke bange, og jeg vil gerne, men junk er jo junk, så det er perioden med abstinenser jeg ikke kan overskue, ikke livet derefter…
Uha! Jeg vil sige, at min score kunne have været væsentligt anderledes, hvis jeg havde testet mig selv på et andet tidspunkt. Vi ryger jo allesammen ud af rutinen ind imellem ;-)
høhø… scorede 17…og tænkte uhm, da da jeg så billedet af Nutella kanylen! *LOL*
Da det nu ikke er anerkendt at man er afhængig af mad så er jeg ikke afhængig af choklade og kakao… Det er jo dejligt.. så jeg spiser videre (læs med en vis ironi)
Spændende om (eller rettere: hvornår) sukkerafhængighed bliver anerkendt.
Samme her! Min kærlighed til chokolade ligger heldigvis også inde for normalen – LOL!