Vi lever jo i en tid, hvor mange har stærke holdninger til det, de spiser. Ting som kød, sukker, fedt, brød og mælkeprodukter kan virkelig dele vandene. Nogle fravalg er af etisk karakter, andre skyldes allergier og intolerance, og andet igen skyldes et ønske om en anden livsstil, et bedre helbred eller en lavere vægt.
Må dine gæster tage mad med?
Så lad os forestille dig, at det er dig, der er værten/værtinden, og en af dine gæster kommer med sin egen medbragte mad, fordi hun ikke spiser en af de ovennævnte ting.
Opfatter du det som uhøfligt? Og ville det have gjort en forskel, hvis hun havde ringet i forvejen og forklaret, at hun altså ikke spiser kød/sukker/fedt/brød/mælkeprodukter? Ville du have tilpasset menuen til det særlige behov, eller ville du synes, det var dejligt, at hun selv tog noget med, så du ikke behøvede tage højde for det?
Ville det gøre en forskel, hvad grunden til fravalget var? Altså om fravalget var af etisk karakter, intolerance eller pga. livsstil eller vægt?
Og hvad hvis DU var den med det særlige behov? Hvad ville du da gøre? Ville du bare spise, hvad der blev serveret og så tage dine særlige hensyn en anden dag, ville du ringe inden og spørge til menuen eller ville du bare møde op med din egen mad?
Det er helt OK
For nogle år siden (2017) var der fuld gang i debatten, både her på bloggen og ovre på Facebooksiden.
Det var meget forskelligt, om I tolkede det som uhøfligt at tage sin egen mad med, men de fleste af jer syntes, at det var ok, hvis gæsten havde ringet inden eller endnu bedre givet besked, så værten/værtinden kunne tage højde for de særlige præferencer i menuen.
Sådan har jeg det også. Hvis nogen ringede til mig, inden de skulle besøge mig og sagde, at de ikke spiste x, y eller z, ville jeg tilpasse menuen til det eller sørge for, at der var noget, de kunne spise.
Helt på samme måde som at jeg ikke serverer retter med tomat og ost, når vi har besøg af Sørens bror, som ikke kan lide de to ting, eller som at jeg (modvilligt) undgår at stege i smør, som hverken Søren eller Silas kan lide (ja ja, jeg kan godt se det ironiske i, at jeg af alle mennesker skal bo med to, der ikke kan lide smør).
Hvad gør du, hvis man spiser Keto, og du er inviteret på restaurant, til fødselsdag, fest eller andet socialt? Læs mere her: + Socialt liv på Keto (En MadbandittenPLUS artikel)
Allergi, intolerance eller livsstil
Ingen af jer ville forvente, at en allergiker skulle tilsidesætte sin allergi for at kunne spise som alle andre.
Livsstilsfravalgene delte vandene lidt mere. Her var der flere af jer, der mente, at man måtte bide det i sig og spise brød/sukker/fedt/kalorier og så vende tilbage til sine valgte kostpræferencer dagen efter.
Andre mente, at livsstilsvalgene fortjente lige så stor respekt, og at det er fjollet at spise for at please, når det, der bør være i centrum, når vi er sammen, er selskabet, og ikke hvad, vi putter i munden.
Er der forskel på fravalg?
En ting, jeg var lidt nysgerrig efter var, om der er forskel på fravalg.
Det virker fx som om fravalget af kød er mere acceptabelt end fravalget af fx sukker eller brød. Hvorfor mon det er sådan?
Få mennesker, tror jeg, ville forvente, at veganeren/vegetaren ville spise flæskestegen juleaften. Men en enkelte bolle til fødseldagen eller et enkelt stykke kage kan du vel nok spise den ene dag. Eller hvad?
Fravalget af alkohol fortjener næsten et kapitel for sig selv. Ingen forventer, at alkoholikeren tager et glas rødvin, fordi det er juleaften, men hvad hvis det bare var et fravalg, som ikke havde med alkoholisme at gøre? Hvad ville du tænke, hvis din veninde kom til din fødselsdagsfest og takkede nej til alkohol?
Også lidt spændende, ikke?
Hvad gør jeg?
Jeg gør sjældent noget. Jeg synes altid, der er noget, jeg kan spise, så jeg har aldrig oplevet det som et problem.
Jeg har ikke spist brød/gluten i mange år, så folk, jeg kender, har fanget den.
Nogle gange er jeg blevet spurgt “hvad jeg egentlig kan spise”, og jeg svarer altid, at jeg spiser alt, undtagen gluten.
Gluten er det eneste, jeg fravælger så tæt på 100% jeg kan komme, fordi jeg får det så skidt af det. Resten har jeg det fint med, at jeg bare fravælger i min hverdagskost.
I går spiste jeg fx på restaurant som del af et stort selskab, og jeg havde forinden sagt til restauranten, at jeg ikke spiste gluten. En del af menuen var risotto, som jeg spiste lidt af og til dessert havde de lavet en (meget, meget) sød men glutenfri dessert, som jeg smagte på og levnede.
I princippet kunne jeg jo bare have sagt, at jeg helst ikke spiser kulhydrater, kornprodukter og sukker og lige nu kan jeg ikke forklare, hvorfor jeg ikke gjorde det. Måske fordi det ikke var vigtigt. Eller måske fordi maden blev tag-selv-serveret, så jeg selv kunne vælge til og fra.
Hvis andre kom hos mig medbringende deres egen mad, ville jeg også blive ked af det, tror jeg. Mest fordi de ikke havde givet mig muligheden for at tage højde for deres valg.
Men jeg har aldrig oplevet det.
Dialog løser det meste
Dialog løser jo på mange måder mange ting. Hvis bedsteveninden ringede og sagde:
Hør lige, jeg er simpelthen så ked af at være overvægtig, og jeg kan mærke, at sukker/brød/fedt/whatever ikke er godt for mig og min vægt. Hvad siger du til, at jeg selv medbringer en sukker-/korn-/fedt-fri kage til fødselsdagen på søndag?
Hvilken veninde ville sige nej til det og insistere på, at bedsteveninden død og pine skulle spise kagen, der blev serveret? Ingen, forestiller jeg mig.
Spændende debat. :)
For mig at se er en høflig dialog det vigtigste.
I min omgangskreds er jeg den “besværlige”, da jeg er vegetar, som er valg af bæredygtighedsårsager, etik og sundhed (for mig), men altså ikke handler om, at jeg bliver syg af at spise kød.
Min familie og mine venner tager heldigvis pænt imod det, måske fordi jeg altid spørger, om jeg skal tage noget med, hjælpe med noget eller andet. Og jeg slår dem ikke i hovedet med, hvorfor jeg har valgt ikke at spise kød. Og hvis der kun er salat en enkelt aften, så går det nok.
Når jeg får gæster, prøver jeg altid at lave mad, som alle kan spise. Er der glutenallergikere, laktoseallergikere eller folk, der ikke kan fordrage tomater, så finder jeg på noget, der passer til. Jeg synes selv, det er en sjov udfordring, men jeg ved også godt, at det kræver, at man godt kan lide at lave mad og finde på nye opskrifter – og det er bare ikke alle, der er vilde med det.
Jeg synes at noget af det ypperste som værtinde er at sørge for noget mad som ens gæster vil elske og kan spise.
I går havde vi fx 3 unge (og sultne) mænd til middag. Det blev ikke sparet på fedt, fløde og kød. Når min mor er her laver jeg fx lækre grøntsagssupper som jeg ved hun synes er spændende. Jeg spørger ALTID hvad folk kan lide før jeg planlægger en menu. ?
Jeg mener ikke man bør gøre det, uden lige at have talt med værten først. Hvis folk har særligt diæter, så vil jeg hellere have de medbringer en ret, som alle kan dele lidt af, og så fx supplerer med værtens salat, osv, frem for at tage sit helt eget måltid med. Det virker så asocialt i mine øjne når folk medbringer alt det, de ønsker at spise. De fleste, uanset diæt, vil have mulighed for at spise noget af det mad, værten har lavet (medmindre det er 1 sammenkogt ret), altså fx selv medbringe en vegansk ret eller LCHF tærte, og så spise af fx kartofler, brød, sovs, salat, eller kød, eller whatever, der passer ind i ens diæt. På den måde har man ikke meldt sig ud af fællesskabet, men i stedet tilføjet noget til det.
Jeg føler man taber meget af fællesskabsfølelsen, når nogen har forberedt alt deres eget mad uden nok til andre, og derved kun har tænkt på dem selv. Og når jeg er vært, hvis jeg ikke har snakket med personen først, så føler jeg at det arbejde jeg har lagt i at sammensætte en menu bliver totalt underkendt og spildt.
Forhåbentlig vil man kunne tale med de personer man skal besøge, så menuen kommer til at afspejle noget alle kan spise.
Personligt synes jeg det virker en smule asocialt, at “melde sig ud” af en gruppe og medbringe egen mad.
Den er nem for det dilemma har jeg haft hele mit liv, grundet Cøliaki.
Jeg giver altid besked til værten/værtinden. Fortæller at jeg gerne tager noget med selv hvis det er. Dette bliver dog altid fejet væk og menuen på dagen er tilrettet eller der er indkøbt særlig brød eller andet til mig.
Måske har jeg bare nogle ekstraordinære skønne mennesker i mit liv, men de fleste sætter sig ind i og respektere mit særlige behov og går den ekstra mil for mig <3
Jeg ville synes, det var direkte ubehøvlet – og jeg ville stå med MEGET store øjne, hvis mine gæster selv valgte at medtage mad. Jeg har været ude for det en enkelt gang, og lad mig bare sige det sådan, at jeg ikke har inviteret personen siden… I min verden er det så vigtigt at huske, at mad er MAD, og at du spiser et enkelt måltid uden for dine “faste rammer”, får ikke jorden til at gå under – tværtimod ville det nok være voldsomt sundt for den herskende forestilling om, at mad skal være det styrende element i livet. Vil dog lige skynde mig at nævne, at direkte allergier som cøliaki og laktoseallergi i min verden selvfølgelig er en helt anden snak, som jeg bedst muligt ville forsøge at tage hensyn til, men at kalde sig selv “allergisk over for kulhydrater/fedt/hvidt brød” er altså sygeligt i mine øjne.
Men ville du forvente af en vegetar/veganer, at de spiste kød den ene aften? Eller er der forskel på hvilke fravalg, der er i orden og hvilke der ikke er?
Nej, det ville jeg ikke Jane – for jeg ved, at de med sikkerhed ville gå uden om kødet/fisken, og istedet spise resten af den lækre mad. I min verden er det en helt normal differentiering at undlade at tage dele af den serverede mad, hvis ikke det smager mig/føles godt i maven whatever. Dér, hvor kæden hopper af for mit vedkommende, er når man afskriver hele måltidet og medbringer sit eget, for dét er ikke længere en differentiering, det er i min verden et sygeligt behov for kontrol.
Hvis vedkommende på forhånd havde spurgt ind til menuen, forklaret bevæggrunden og anmodet om ændring af enkelte komponenter, fordi for lidt af menuen passer. Ville du så ændre den og tilpasse?
Ville du nægte og stadig blive fornærmet hvis de derfor selv medbringer nok til at blive mæt?
Jeg ville foretrække, at folk spurgte ind til menuen, så jeg kunne tage de nødvendige hensyn :-) hvad årsagen er, betyder ikke noget fir mig.. der kan være mange gode og forskellige grunde til fravalg af fødevarer :-)
Når jeg skal ha’ gæster, tager så vidt som muligt hensyn til andre ønsker/valg/krav. Nu kender jeg mine venner ret godt, og ved fx at min veninde Anne, ikke tåler gluten, og en masse andet, så hvis hun kommer hos mig, snakker jeg med hende om det, og nogengange tager hun selv noget brød med, andre gange spiser hun det der er, måske er hun inde i en periode hvor hun tåler forskelligt dårligt, og så finder vi ud af det
Når jeg selv skal være gæst, så spørger jeg ind til menuen i grove træk, ud fra det vælger jeg selv at tage dele af maden med selv, evt en lille bøtte med fed dressing, eller jeg vælger, at spise det bedste af det der er.
Jeg synes det gør en stor forskel at man lige har vendt det med værten/mig, for så er vi forberedte og har forståelse for hinandens problematiker. For mig er det uden betydning om det er af etiske, religiøse eller andre forholde der er årsag til ens valg, jeg vil gerne prøve at acceptere og indrette mig. Det eneste jeg bliver lidt irriteret over, det er når veganere ikke respekterer mine valg, men forlanger, at jeg skal respekterer deres, så hopper kæden altså lidt af, også når de bebrejder kødspisere deres valg, i en tråd, hvor de jo bare kan holde dem udenfor.
Hej fra Pernille
Jeg spiser ikke for at glæde andre – jeg spiser for min egen skyld. I min barndom lærte vi, at vi skulle spise op ?! Hvorfor ? ellers ville et sultent barn i Afrika synes vi ødslede ? Jeg blev alt for tyk – jeg kunne ikke sige nej af ren og skær høflighed ! I dag tager jeg min egen mad med hvis jeg ved det ikke er en menu efter min kostplan? Jeg er ikke længere for tyk men skal være opmærksom resten af mit liv. Jeg spiser for min sundhed – ikke for at please andre. Og heldigvis er rigtigt mange glade for mit selskab og mig som person – resten … tja de finder nok nogle nye venner ?
Hvis jeg skal have gæster, vil jeg rigtig gerne tage hensyn – og dermed vide det. Mine venner gør meget det samme og ellers tilpasser jeg mit indtag. Tager det jeg kan lide/tager mindre. Nogle steder vil jeg vælge selv at tage med. Fx. får vi til møder næsten altid mad, som ikke passer i min træningskost eller ikke mætter nok. Tænker det er meget afhængig af situationen
Her hos os er det helt ok at medbringe egen mad, hvis vedkommende føler det nødvendigt.
Sæt tingene lidt i perspektiv…det går nok og vi skal huske at fokusere på det at være sammen og maden er jo – eller burde være – bare en lille del af samværet ??
Snakken, hyggen, grin og ballade betyder rigtig meget – uanset om det er over en gryderet, en gourmet middag eller en medbragt skål salat ☺️
Hej. For mig er det en nødvendighed da jeg har cøliaki . Jeg ringer dog ofte og hører hvad der er på menuen. Jeg fortæller dog altid, at de ikke skal bøvle med mit mad. De skal bare lave det i havde tænkt. Så supplerer jeg op, så jeg får noget der ligner det de andre skal have . Så får mig er det en nødvendighed. Jeg ville aldrig synes det var uhøfligt hvis folk tog mad med de gerne ville spise ( af andre årsager ) . Hvad folk vælger at spise, er ikke mit bord. Det sociale samvæd betyder mest???
Jeg HADER med hader på, at gøre opmærksom på min livstil! For mig er det lige så privat som alt mulig andet privat! Derfor tilpasser jeg altid mine måltider i byen efter ” hvad der er” , dog uden at fravige mine principper, og fraviger jeg, så gør jeg det bare med god samvittighed og er tilbage på sporet ved næste måltid!
Jeg har veninder der ikke spiser kød, æg, ost osv. Og ja når jeg laver mad til dem, så tænker jeg det ind i mine overvejelser om hvad jeg vil lave! Det er ikke sikkert der står en hel veganermenu klar, men der er altid, så alle kan blive mætte og få dækket de fleste behov for næring!
Vi er landmænd, selvforsynere og kødspisere! Sådan er det, hvad andre vælger er deres sag, og det er ikke noget vi gør meget ud af i omgangskredsen, og der kan sagtens være bøf freaks og veganere ved samme bord, så længe vinen er god ?
Jeg står på begge sider af det dilemma rigtigt ofte. Jeg har selv glutenintolerance og kender mange vegetarer, veganere, muslimer og har venner med fødevareintolerancer.
Jeg bliver ked af det hvis folk ikke fortæller mig, de har specielle ønsker og bare selv tager noget med. Jeg tilpasser gerne menuen og tager hensyn.
Samtidig ved jeg også godt, hvor svært det kan være for uindviede, at tilpasse og tage hensyn.
Jeg vil til enhver tid advokerer for kommunikation. Ved at tale sammen undgår man misforståelser og sårede følelser. Når du har specielle behov eller ønsker så tag kontakt til, dem du er inviteret om til. Jeg går ud fra I kender hinanden i det mindste lidt og gerne vil se hinanden. Så er det jo småting at gribe telefonen eller skrive en besked.
Jeg tager ofte selv brød med, for det er dyrt og det tilbyder jeg altid, når jeg snakker med dem.
Hvis jeg er gæsten så ville jeg gå efter at fortælle min vært at der er visse ting jeg skipper, men uden at være for besværlig. Er det oldemor vi snakker om, så siger jeg ikke noget, men spiser hvad der bliver serveret, uanset. Så “overfølsom” er jeg heller ikke.
Hvis jeg var værten, så må gæsten hellere sige hvad de ikke kan spise, end at tage mad med selv. Da maden ofte er det centrale ved mødet, så ville jeg finde det ret uhøfligt at medbringe egen mad! Jeg mener, det kan ikke ødelægge et venskab, men det er ikke rart for den som har kokkereret.
Syntes ikke det er uhøfligt at medbringe sin egen mad, blot skal man huske på at informere værten om det og evt hvorfor man gør det, så behøver værten nemlig ikke lave mad til vedkommende… Mange er jo på livstilsomlægning eller måske fejler noget så det kræver speciel kost…
Hvis jeg var værtinde ville jeg sætte pris på at vide til/fravalg på forhånd. Og så spørge ind til det og foreslå nogle retter der stemmer overens med det. Hvis vedkommende selv vil medbringe maden, og på den måde være 100% på indhold og mængde forhold.
Jeg medbringer selv min mad på job, til fester mm. og når jeg forklarer, at jeg har valgt LCHF fordi jeg tror på, at det kan hjælpe med at få balance i mine hormoner og gå ned i vmgt, møder jeg ofte positive kommentarer og spørgsmål. Ved gode venner forhører jeg mig ofte om menuen inden jeg kommer og forrslår altid selv at tage noget med. Det ender ofte men en kombination.
Min svigerfar har svært ved at jeg ikkr spiser de samme fødevarer som dem. At han ikke kan tilbyde mig en is, en kage eller lignende i situationer hvor man ofte hygger og er sociale med den samme mad og har traditioner for hvad man spiser sammen. Min kæreste har også skulle vende sig til, at vi til måltider ikke spiser det samme tilbehør til kødet. At han godt kan sidde og hygge med chips eller kiks og jeg vælger ikke at spise noget.
Når vi får gæster prøver vi altid at lave noget vi ved de kan tåle/lide/spiser… faktisk fordi vi synes det er uhøfligt IKKE at tage hensyn til. Hvis vi ved at der er et hensyn at tage.
Jeg er fx selv allergisk overfor alle slags nødder, gulerødder og en del frugter. Og jeg har oplevet at komme til arrangementer hvor der ikke var noget jeg kunne tåle…og resultatet er jo så at jeg ikke spiser noget. Og det skaber en dårlig stemning. Så jeg synes faktisk vi alle “skylder” hinanden at ringe inden hvis der er et særligt hensyn at tage. Værterne kan jo så tilbyde at lave noget der “dur” men ellers kan man jo forsigtigt spørge ind til om man selv må tage noget med – bare så man ikke er “til besvær”. Er det en weekendtur man skal på er det jo selvfølgelig svært – men der må man jo spise det der er som man kan tåle/lide/spise.
Kort sagt – nej, det er ikke uhøfligt selv at have mad med – men man kan jo lige ringe og spørge. ?
Inviterer jeg til middag, er det fordi at jeg gerne vil se folk og hygge med dem. Jeg foretrækker da bestemt at de selv tager mad med fremfor at melde afbud ☺️
Uha den er svær for der er mange faktore som spiller ind. Personligt ville jeg opfatte det uhøfligt hvis man medbragte sin egen mad. Hvis det er medicinske årsager som diabetes, allagier eller andet som har alvorlige konsekvenser vil jeg gerne vide det på forhånd og vil også tage hensyn til det i menuen således alle bare kan hygge sig og tage for sig på dagen. Hvis man har særlige ønsker så ville jeg have den holdning man må spise hvad der er på bordet for man kan altså ikke bestemme over andre og dermed heller ikke kontrollere alt i sit liv. Så når man er gæst så er man gæst og følger dermed skikken for god opførsel. Hvis man ikke ønsker at spise den mad jeg serevere så skal man jo takke nej til middagsinvitationer og forslå en picnic som sammenskudsgilde eller noget hvor man ikke er gæst. Det skal også siges at jeg i menuen sørger fir der er flere muligheder eks. Forskellige salater eller andet især hvis det er første gang de besøger os.