Vi lever jo i en tid, hvor mange har stærke holdninger til det, de spiser. Ting som kød, sukker, fedt, brød og mælkeprodukter kan virkelig dele vandene. Nogle fravalg er af etisk karakter, andre skyldes allergier og intolerance, og andet igen skyldes et ønske om en anden livsstil, et bedre helbred eller en lavere vægt.
Må dine gæster tage mad med?
Så lad os forestille dig, at det er dig, der er værten/værtinden, og en af dine gæster kommer med sin egen medbragte mad, fordi hun ikke spiser en af de ovennævnte ting.
Opfatter du det som uhøfligt? Og ville det have gjort en forskel, hvis hun havde ringet i forvejen og forklaret, at hun altså ikke spiser kød/sukker/fedt/brød/mælkeprodukter? Ville du have tilpasset menuen til det særlige behov, eller ville du synes, det var dejligt, at hun selv tog noget med, så du ikke behøvede tage højde for det?
Ville det gøre en forskel, hvad grunden til fravalget var? Altså om fravalget var af etisk karakter, intolerance eller pga. livsstil eller vægt?
Og hvad hvis DU var den med det særlige behov? Hvad ville du da gøre? Ville du bare spise, hvad der blev serveret og så tage dine særlige hensyn en anden dag, ville du ringe inden og spørge til menuen eller ville du bare møde op med din egen mad?
Det er helt OK
For nogle år siden (2017) var der fuld gang i debatten, både her på bloggen og ovre på Facebooksiden.
Det var meget forskelligt, om I tolkede det som uhøfligt at tage sin egen mad med, men de fleste af jer syntes, at det var ok, hvis gæsten havde ringet inden eller endnu bedre givet besked, så værten/værtinden kunne tage højde for de særlige præferencer i menuen.
Sådan har jeg det også. Hvis nogen ringede til mig, inden de skulle besøge mig og sagde, at de ikke spiste x, y eller z, ville jeg tilpasse menuen til det eller sørge for, at der var noget, de kunne spise.
Helt på samme måde som at jeg ikke serverer retter med tomat og ost, når vi har besøg af Sørens bror, som ikke kan lide de to ting, eller som at jeg (modvilligt) undgår at stege i smør, som hverken Søren eller Silas kan lide (ja ja, jeg kan godt se det ironiske i, at jeg af alle mennesker skal bo med to, der ikke kan lide smør).
Hvad gør du, hvis man spiser Keto, og du er inviteret på restaurant, til fødselsdag, fest eller andet socialt? Læs mere her: + Socialt liv på Keto (En MadbandittenPLUS artikel)
Allergi, intolerance eller livsstil
Ingen af jer ville forvente, at en allergiker skulle tilsidesætte sin allergi for at kunne spise som alle andre.
Livsstilsfravalgene delte vandene lidt mere. Her var der flere af jer, der mente, at man måtte bide det i sig og spise brød/sukker/fedt/kalorier og så vende tilbage til sine valgte kostpræferencer dagen efter.
Andre mente, at livsstilsvalgene fortjente lige så stor respekt, og at det er fjollet at spise for at please, når det, der bør være i centrum, når vi er sammen, er selskabet, og ikke hvad, vi putter i munden.
Er der forskel på fravalg?
En ting, jeg var lidt nysgerrig efter var, om der er forskel på fravalg.
Det virker fx som om fravalget af kød er mere acceptabelt end fravalget af fx sukker eller brød. Hvorfor mon det er sådan?
Få mennesker, tror jeg, ville forvente, at veganeren/vegetaren ville spise flæskestegen juleaften. Men en enkelte bolle til fødseldagen eller et enkelt stykke kage kan du vel nok spise den ene dag. Eller hvad?
Fravalget af alkohol fortjener næsten et kapitel for sig selv. Ingen forventer, at alkoholikeren tager et glas rødvin, fordi det er juleaften, men hvad hvis det bare var et fravalg, som ikke havde med alkoholisme at gøre? Hvad ville du tænke, hvis din veninde kom til din fødselsdagsfest og takkede nej til alkohol?
Også lidt spændende, ikke?
Hvad gør jeg?
Jeg gør sjældent noget. Jeg synes altid, der er noget, jeg kan spise, så jeg har aldrig oplevet det som et problem.
Jeg har ikke spist brød/gluten i mange år, så folk, jeg kender, har fanget den.
Nogle gange er jeg blevet spurgt “hvad jeg egentlig kan spise”, og jeg svarer altid, at jeg spiser alt, undtagen gluten.
Gluten er det eneste, jeg fravælger så tæt på 100% jeg kan komme, fordi jeg får det så skidt af det. Resten har jeg det fint med, at jeg bare fravælger i min hverdagskost.
I går spiste jeg fx på restaurant som del af et stort selskab, og jeg havde forinden sagt til restauranten, at jeg ikke spiste gluten. En del af menuen var risotto, som jeg spiste lidt af og til dessert havde de lavet en (meget, meget) sød men glutenfri dessert, som jeg smagte på og levnede.
I princippet kunne jeg jo bare have sagt, at jeg helst ikke spiser kulhydrater, kornprodukter og sukker og lige nu kan jeg ikke forklare, hvorfor jeg ikke gjorde det. Måske fordi det ikke var vigtigt. Eller måske fordi maden blev tag-selv-serveret, så jeg selv kunne vælge til og fra.
Hvis andre kom hos mig medbringende deres egen mad, ville jeg også blive ked af det, tror jeg. Mest fordi de ikke havde givet mig muligheden for at tage højde for deres valg.
Men jeg har aldrig oplevet det.
Dialog løser det meste
Dialog løser jo på mange måder mange ting. Hvis bedsteveninden ringede og sagde:
Hør lige, jeg er simpelthen så ked af at være overvægtig, og jeg kan mærke, at sukker/brød/fedt/whatever ikke er godt for mig og min vægt. Hvad siger du til, at jeg selv medbringer en sukker-/korn-/fedt-fri kage til fødselsdagen på søndag?
Hvilken veninde ville sige nej til det og insistere på, at bedsteveninden død og pine skulle spise kagen, der blev serveret? Ingen, forestiller jeg mig.
Hos os lever vi udelukkende af lchf/sund kost (vi er liberale), men når vi får gæster til mad, tænker jeg faktisk ikke så meget over hvad vi skal have – for alt lchf mad er jo drønlækkert !!
Med min mad har jeg vist vores vennekreds, deres børn, familie og selv min gamle mormor og morfar – at mad der er lavet af de gode råvarer og med kærlighed for mad, simpelthen smager bedre… Min mormor (på 77 år) laver sågar blomkålssuppe?
Grunden til at vi spiser lchf, er egentlig ganske simpel og naturlig – vores søn er intolerant overfor både laktose og gluten… Samtidig kan jeg ikke tåle stivelse (giver forstoppelse !)
Jeg ønsker ikke at mine børn skal vokse op og ikke ha det godt i deres krop, så jeg føler at jeg viser dem den helt rette vej, ved at lære dem at lave sund og god mad ?
Om jeg tager mit eget mad med i byen ? JEPS !! Jeg KAN og VIL ikke spise “alm” mad igen, så hellere tage mit eget med… Samtidig har jeg heller ikke noget problem, hvis nogle af vores gæster har deres eget mad med…
Men så forstiller man sig jo og det er da ikke autentisk i et venskab?
Hvis jeg står som vært, og en af mine gæster tog sin egen mad med uden at have sagt noget, vil jeg blive utrolig ked af det, og jeg synes at det er uhøfligt at gæsten ikke havde sagt noget inden, og vi så kunne have fundet en fælles løsning. Til mit bryllup sidste år, have jeg både en mælke allergiker, gluten intolerant, laksose intolerant, en vegetar, så for mig som vært (brud), var det vigtigt at det meste mad var noget alle kunne få, med kun få ændringer, som feks suppe til forret, hvor et par enkelte fik en anden suppe :) Men som gæst har jeg også et par ting som gør sig gældende, som gastric bypass opereret. Hvis jeg er inviteret gør jeg altid mig selv og værten den tjeneste at forhør mig om menu og drikkevarer, da jeg ikke kan drikke med sukker. Så jeg tilbyder feks værten at jeg tager mit eget drikke med, så han/hun ikke skal købe ekstra, og skulle der været mad jeg ikke indtager, så kan vi i fællesskab finde en løsning, om jeg selv tager noget med, eller at der bliver lavet en lille portion lidt anerledes. Faktum er at det er uhøfligt hvis man som gæst har nogle ting som man ved ikke er det de fleste værter tænker først på når de skal lave en menu. Giv værten den chance for at kunne lave lækkert mad til den “specielle” gæst, eller bare giv muligheden for at værten er orienteret og haft en chance for at kunne være en god vært for ALLE sine gæster. om det så er børn, allergiker, livstil eller kræsen mænd.
I min omgangskreds inviterer vi med konceptet: Værten står for kaffe/the evt tændt grill og husly. Gæsterne tager kød og drikkelse med til eget brug og “noget” til fællesbuffet. Det kan være salat, brød, dessert, kage o.lign. Ingen problemer med, “det kan jeg ikke lide/spise” og alle kan være med (økonomisk)i forhold til værtsparret.
Grunden til fravalget vil ikke gøre en forskel hos mig. Det er vores egen krop, vi skal passe på den, og vi vælger helt selv hvad vi putter i den. Hvis det var min gæst og jeg på forhånd kendte til fravalg af mad, vil jeg helt klart tage hensyn. Hvis jeg ikke vidste det vil jeg aldrig blive fornærmet over at gæsten selv medbragte noget, men vil opfordre til at sige det næste gang så jeg kan tage hensyn. Når jeg selv er gæst ønsker jeg ikke at gøre det store ” cirkus” ud af det. Jeg spiser det af det som jeg vælger. Jeg vil aldrig spise noget af høflighed, som er mig imod. Forleden var jeg til fødselsdag, hvor der var boller med sukker, syltetøj, chokolade og lign. Og et lille fad med lidt ost. Jeg spiste bare osten, og pynten på fadet?
Det kommer meget an på selskabet og anledningen, vil jeg sige. Hvis det er til et middagsselskab eller en større fest, så ville jeg helt sikkert forhøre mig om menuen og høre, om der er noget, som jeg kan spise eller om det er muligt, at jeg kan få noget specielt. Alternativt vil jeg selv tilbyde at tage noget med, så det ikke bliver til, at man dukker op med sin egen mad uden værtens vidende, for det synes jeg ville være rigtig uhøfligt.
Hvis det er i situationen “kan jeg ikke lige komme forbi til aftensmad?” så ville jeg helt sikkert medbringe min egen mad, for så kan man ikke forvente, at værtinden/værten kan diske op med noget.
Til et bryllup, hvor der er bryllupskage og desserter, ville jeg nok gå på kompromis med min diæt, hvis det er det, der er tale om, eller simpelthen undvære, hvis det ikke er muligt at få en speciel dessert.
Som vært vil jeg selv foretrække, at jeg får besked, hvis folk har specielle kostønsker, som de gerne vil have, at der tages hensyn til. Nu er LCHF ikke så svært at imødekomme, så her ville jeg ikke have noget problem med at lave en lækker menu.
Jeg ville acceptere. Jeg er sammen med folk jeg kan lide, og hvis de har det bedre med deres eget mad af en eller anden grund, så er det fint med mig.
Næ. Mine venner ved jo, hvorfor jeg medbringer min egen mad, så intet problem. Jeg vil til hver en tid sammensætte en menu, så mine venner kan spise med – uanset om de er muslimer, har allergi eller er veganere.
Jeg laver det jeg har lyst til når jeg inviterer gæster, og ofte laver jeg det som sammenskudsgilde, hvor folk alligevel selv tager noget med selv. , Jeg ser intet problem i at mine venner selv medtager speciel mad som de selv spiser, ofte er der alligevel noget på bordet som de kan spise, og så spiser vi andre også af det specielle mad. Idag spiser vi alle forskelligt iht forskellige diæter, og vi blir mætte alligevel.
Jeg ser desværre lidt dobbelt på det. Jeg vil ikke pålægge andre at lave glutenfri mad til mig, da det er dyrt og det man køber, ikke altid er så godt som det jeg selv laver og medbringer derfor selv brød. På den anden side, vil jeg gerne selv vide hvis nogle af mine gæstet ikke kan spise noget bestemt og indrette menuen efter det. Mit problem er ofte at jeg faktisk syntes det er uhøflig og grænseoverskridende, at spørge til hvad der bliver serveret til en fest og er opdraget til at spise hvad der bliver serveret, men hvis jeg gør det har jeg ondt i muskler og led i 5 dage pga. Intolerance for gluten. på den anden side ville jeg aldrig blive fornærmet selv, hvis nogen spurgte mig hvad der står på menuen.
Jeg har det meget på samme måde. Jeg kan ikke tåle guten, hvilket jeg opdagede for 4 års tiden siden. Jeg synes jeg har svært ved at få mig selv til at spørge hvad der står på menuen, når det er større selskaber. Man føler sig så besværlig. Men på den anden side vil jeg hellere have at folk spørger hvad der serveres, eller informerer om at der er noget de ikke spiser, end at have lavet lækker mad “forgæves”, når vi får gæster. Nu er jeg den eneste i vores vennekreds, som har udforinger ift fødevarer, så jeg står ikke så tit i den situation.
Og når vi er på besøg hos venner, jamen så ved de fleste at jeg ikke kan tåle gluten, og er gode til at at lave ting som også jeg kan spise. Mange gange bliver der så lige spurgt ind til hvordan man kan gøre det ene eller andet glutenfrit. Oftest bliver det et kompromis, hvor jeg selv tager glutenfrit brød med, hvis der serveres almindeligt brød. Det er nemmere for alle parter :-)
Jeg spørger aldrig til menuen, som det første. Jeg starter altid med hyggesnak om festen og siger så at pga min glutenintolerance er jeg nødt til lige at spørge ind til menuen.
Bruger de catering eller holder festen på en restaurant, kro eller lign. spørger jeg om de har husket, at fortælle, der kommer en glutenintolerant gæst.
Jeg er også opdraget med at man ikke er til besvær, men man er jo faktisk mere til besvær hvis man ikke siger noget. Så giver man ikke sin vært en chance, for at gøre dét godt.
Jeg forsøger at tilpasse menuen til de, jeg ved har specielle behov. Hvis det ikke rigtig er muligt, får de menuen at vide. Jeg synes det er rigtig fint at de selv tager noget med.
Jeg gør det også selv og har ikke oplevet at nogen tager det ilde op.
Ja, det er ikke godt at tage sin egen mad til “kom sammen/ fester ect” Med mindre, man har helbredsmæssige problemer, der gør, at det bliver man nødt til. Jeg spiser alt som i ALT! Jeg prøver selv at spise sundt, fornuftigt og helst økologisk. Som regel er der altid noget på et madbord, du kan spise. De fleste har salat på bordet, gå uden om det hvide brød, Er det traditionel dansk mad, så tag kun lidt sovs! Jeg ville aldrig sidde bagefter og skamrose mad, jeg ikke selv ville have serveret. Er du vegetar – så gå uden om kødet ect. Men bevar dine manerer, hvis du vil beholde det venskab :)
Mener du at hvis en ven tog sin egen mad ned så ville du droppe venskabet?
Jeg har mad med til min søn da han ikk tåler gluten.. men har veninder der er gode til at sørge for at der er kage til ham når der er fødselsdag..
Jeg vil som vært gerne vide hvis der er noget så jeg kan tilpasse menuen.. kan det ikk lade sig gøre vil jeg gerne vide at en gæst har sin egen mad med..
Da jeg er en af kickstarterne? Og skal til 2x børne fødselsdag i morgen tager jeg selv noget med.. det er helt okay med min veninde..
Jeg tror meget det handler om åbenhed og om at tale om tingene.. så kan man komme langt..
Hvis man som vært ikk ved noget har man ikk en chance for at gøre noget.. og så blir man jo overrasket hvis der står en med sin egen mad☺️
Jeg synes man skal spise det der bliver serveret. Jeg kan ligesom Mathilde godt lide at blive udfordret og vil tage hensyn mine gæsters ønske, hvis de selvfølgelig gør mig opmærksom på det.
Formålet er vel at man hygger sig sammen og man kan jo overfalde pølsevognen eller tage hjem og spise bagefter.??
Jeg spiser som udgangspunkt også det der bliver serveret, men hvis man som jeg har en allergi (i mit tilfælde laktose), så er det altså bare ikke en mulighed. :)
Når vi skal have gæster bruger jeg rigtig mange ressourcer på at lave lækker mad og jeg forhører mig altid om der er ting gæsterne ikke kan tåle eller ikke bryder sig om inden jeg planlægger menu. Dette betyder også at jeg ville blive enormt skuffet hvis der så var en der valgte at dukke op med en madpakke! Så ville jeg virkelig føle at jeg havde spildt min tid hvis de alligevel fravælger det mad jeg har valgt at servere.
Dog vil jeg tilføje, at hvis mine gæster har børn med så er det fint med mig hvis der er mad med til dem, så jeg ikke skal tage hensyn til det i menuen – jeg har ikke selv børn og får hurtigt følelsen af at jeg så skal stå med spaghetti, kødsovs og grøntsagsstænger til hele banden hvis der er børn med – og det gider jeg ikke selv sidde og spise en lørdag aften :)
Fra min side (LCHF i 4 år nu) . Jeg vender ikke tilbage til min tidligere kost, selvom jeg måske nu kunne tåle lidt flere kulhydrater ? Min mening om det er, at det ikke er noget “normalt” ved at spise en høj kulhydrat kost. Det vil holde insulinniveauet oppe dagen lang og dette kan igen bidrage til diabetes, kræft, åreforkalkning, alzheimer mv. Andre (ikke-diabetikere) (ikke-LCHF) ser måske umiddelbart ud til at trives med en høj kulhydrat kost, men de ser ikke og ved ikke hvordan de indvendige organer skades inde i kroppen af højt blodsukker- og insulinniveau ? det at spise LCHF kan betyde, at man undgår en evt kræftdiagnose, eller et hjerteanfald og at livet kan forlænges med op til flere år, bare fordi jeg ikke spiser “normalt” – Når jeg er i byen så spiser jeg “udenom” – jeg synes ikke det er noget problem – der er næsten altid salat – grøntsager – kød og ingen lægger mærke til at jeg ikke spiser kartofler, pasta, brød etc. Er der buffet så spiser jeg pålægget og ingen checker om der er brød under ? Nogle gange medbringer jeg fx noget LCHF knækbrød og det ender med at fadet med det er tomt og jeg bliver spurgt om opskriften ? Og er man fedttilpasset, så vil det at sige NEJ TAK jeg er mæt føles ganske let.
Øh….. er det ikke lidt ude af kontekst at skrive, at vi der spiser kulhydrater kan pådrage os kræft, åreforkalkninger osv af den grund? Synes ikke det var den slags prædiken der blev lagt op til….
Den følelse sad jeg også med Joan
Det kommer an på mange ting! Jeg ville ikke synes, det er uhøflig nej, for jeg vil forvente, at der er en dialog inden. Min bedste venindes kæreste er veganer, og han tilbyder altid at tage sin egen mad med (jeg laver dog altid mad, der tilgodeser hans præferencer.) Hvis jeg ikke havde tid til det, ville jeg da med glæde tage imod hans tilbud. Sunna summarum er dialog ?
Det kommer helt an på situasjonen. Jeg skal i bryllup i nov og vil ikke her selv ta mad med. Da spiser jeg det jeg kan i den for mine madrammer. Derimod var jeg på et hundetref med mange ukendte mennesker hvor der blev servert frokost. Her havde jeg helgadert mig og selv tat med “madpakke”som så ikke blev spist,da der var masser af mad somjeg kunne spise.
Har jeg gæster er jeg vældig optat af at alle skal spise noget af det som serveres,og folk med særlige behov som jeg ved om vil jeg forsøge at strekke mig langt så ingen skal føle sig speciel. Da jeg selv spiser speciel kost vil jeg ikke blive fornærmet om folk selv har med med,men tænke ok og måske andre også har lyst at smage. Er jeg invitert ud,har jeg spurgt/ tilbudt mig at ta noget tilbehør med som alle kan spise og på den måde undgåt at jeg selv har spist “fejl”mad.
Uhh det er en svær en synes jeg. Jeg er opdraget til at spise det der bliver serveret, men på et tidspunkt, hvor vi skulle besøge mine svigerfor,ældre og vi ved de kun plejer at serverer brød til morgenmad, tilbød jeg at handle ind og lave morgenmaden, hvilket resulterede i at de selv gik til bageren og ikke spiste noget af det jeg lavede… Men jeg oplever faktisk ofte, at de folk, jeg besøger, tager meget hensyn til, at jeg har fravalgt kornprodukter og sukker i min kost og det er jeg enormt taknemmelig for ??
Jeg er helt enig med dig, Mathilde!?
Når jeg får gæster tænkere jeg meget over menuen, og bestræber mig på at lave lækker sund mad, tilpasset hvis der fx kommer børn. Jeg vil derfor opleve det som ualmindelig uhøfligt hvis nogen tog deres egen mad med! Til gengæld elsker jeg at blive udfordret i køkkenet, så hvis en af mine gæster på forhånd informerede mig om særlige hensyn, vil jeg med glæde forsøge at opfylde dem, eller lave en aftale om at vedkommende fx medbringer en ret som kan indgå i menuen. For mig har det dog stor værdi at vi – i et vist omfang- spiser det samme, så derfor vil jeg gerne inkludere alle i den fælles menu, frem for at lave en enkelt særlig tallerken.
For mig er det dog indtil videre en retorisk problemstilling, da jeg endnu aldrig har oplevet at have gæster som krævede særlige hensyn, hverken allergener, eller selvvalgte kostprincipper. Kun mine bedsteforældre med diabetes, og derfor forsøger jeg også altid at have dele af et kaffe-måltid der er uden sukker, og de har aldrig påtalt det.
Jeg synes det er et spændende emne, hvor jeg tror det er vigtigt at forsøge at være meget åben for den andens synspunkt så man ikke kommer til at træde nogen over tæerne, eller bliver for ked af det som værtinde.