Er det uhøfligt at tage sin egen mad med?


Vi lever jo i en tid, hvor mange har stærke holdninger til det, de spiser. Ting som kød, sukker, fedt, brød og mælkeprodukter kan virkelig dele vandene. Nogle fravalg er af etisk karakter, andre skyldes allergier og intolerance, og andet igen skyldes et ønske om en anden livsstil, et bedre helbred eller en lavere vægt.

Må dine gæster tage mad med?

Så lad os forestille dig, at det er dig, der er værten/værtinden, og en af dine gæster kommer med sin egen medbragte mad, fordi hun ikke spiser en af de ovennævnte ting.

Opfatter du det som uhøfligt? Og ville det have gjort en forskel, hvis hun havde ringet i forvejen og forklaret, at hun altså ikke spiser kød/sukker/fedt/brød/mælkeprodukter? Ville du have tilpasset menuen til det særlige behov, eller ville du synes, det var dejligt, at hun selv tog noget med, så du ikke behøvede tage højde for det?

Ville det gøre en forskel, hvad grunden til fravalget var? Altså om fravalget var af etisk karakter, intolerance eller pga. livsstil eller vægt?

Og hvad hvis DU var den med det særlige behov? Hvad ville du da gøre? Ville du bare spise, hvad der blev serveret og så tage dine særlige hensyn en anden dag, ville du ringe inden og spørge til menuen eller ville du bare møde op med din egen mad?

Læs mere her om hvordan du kan navigere i sociale arrangementer samtidig med, at du er i gang med et vægttab med Keto.

Det er helt OK

For nogle år siden (2017) var der fuld gang i debatten, både her på bloggen og ovre på Facebooksiden.

Det var meget forskelligt, om I tolkede det som uhøfligt at tage sin egen mad med, men de fleste af jer syntes, at det var ok, hvis gæsten havde ringet inden eller endnu bedre givet besked, så værten/værtinden kunne tage højde for de særlige præferencer i menuen.

Sådan har jeg det også. Hvis nogen ringede til mig, inden de skulle besøge mig og sagde, at de ikke spiste x, y eller z, ville jeg tilpasse menuen til det eller sørge for, at der var noget, de kunne spise.

Helt på samme måde som at jeg ikke serverer retter med tomat og ost, når vi har besøg af Sørens bror, som ikke kan lide de to ting, eller som at jeg (modvilligt) undgår at stege i smør, som hverken Søren eller Silas kan lide (ja ja, jeg kan godt se det ironiske i, at jeg af alle mennesker skal bo med to, der ikke kan lide smør).

Hvad gør du, hvis man spiser Keto, og du er inviteret på restaurant, til fødselsdag, fest eller andet socialt? Læs mere her: + Socialt liv på Keto (En MadbandittenPLUS artikel)

Allergi, intolerance eller livsstil

Ingen af jer ville forvente, at en allergiker skulle tilsidesætte sin allergi for at kunne spise som alle andre.

Livsstilsfravalgene delte vandene lidt mere. Her var der flere af jer, der mente, at man måtte bide det i sig og spise brød/sukker/fedt/kalorier og så vende tilbage til sine valgte kostpræferencer dagen efter.

Andre mente, at livsstilsvalgene fortjente lige så stor respekt, og at det er fjollet at spise for at please, når det, der bør være i centrum, når vi er sammen, er selskabet, og ikke hvad, vi putter i munden.

Er der forskel på fravalg?

En ting, jeg var lidt nysgerrig efter var, om der er forskel på fravalg.

Det virker fx som om fravalget af kød er mere acceptabelt end fravalget af fx sukker eller brød. Hvorfor mon det er sådan?

Få mennesker, tror jeg, ville forvente, at veganeren/vegetaren ville spise flæskestegen juleaften. Men en enkelte bolle til fødseldagen eller et enkelt stykke kage kan du vel nok spise den ene dag. Eller hvad?

Fravalget af alkohol fortjener næsten et kapitel for sig selv. Ingen forventer, at alkoholikeren tager et glas rødvin, fordi det er juleaften, men hvad hvis det bare var et fravalg, som ikke havde med alkoholisme at gøre? Hvad ville du tænke, hvis din veninde kom til din fødselsdagsfest og takkede nej til alkohol?

Også lidt spændende, ikke?

Hvad gør jeg?

Jeg gør sjældent noget. Jeg synes altid, der er noget, jeg kan spise, så jeg har aldrig oplevet det som et problem.

Jeg har ikke spist brød/gluten i mange år, så folk, jeg kender, har fanget den.

Nogle gange er jeg blevet spurgt “hvad jeg egentlig kan spise”, og jeg svarer altid, at jeg spiser alt, undtagen gluten.

Gluten er det eneste, jeg fravælger så tæt på 100% jeg kan komme, fordi jeg får det så skidt af det. Resten har jeg det fint med, at jeg bare fravælger i min hverdagskost.

I går spiste jeg fx på restaurant som del af et stort selskab, og jeg havde forinden sagt til restauranten, at jeg ikke spiste gluten. En del af menuen var risotto, som jeg spiste lidt af og til dessert havde de lavet en (meget, meget) sød men glutenfri dessert, som jeg smagte på og levnede.

I princippet kunne jeg jo bare have sagt, at jeg helst ikke spiser kulhydrater, kornprodukter og sukker og lige nu kan jeg ikke forklare, hvorfor jeg ikke gjorde det. Måske fordi det ikke var vigtigt. Eller måske fordi maden blev tag-selv-serveret, så jeg selv kunne vælge til og fra.

Hvis andre kom hos mig medbringende deres egen mad, ville jeg også blive ked af det, tror jeg. Mest fordi de ikke havde givet mig muligheden for at tage højde for deres valg.

Men jeg har aldrig oplevet det.

Dialog løser det meste

Dialog løser jo på mange måder mange ting. Hvis bedsteveninden ringede og sagde:

Hør lige, jeg er simpelthen så ked af at være overvægtig, og jeg kan mærke, at sukker/brød/fedt/whatever ikke er godt for mig og min vægt. Hvad siger du til, at jeg selv medbringer en sukker-/korn-/fedt-fri kage til fødselsdagen på søndag?

Hvilken veninde ville sige nej til det og insistere på, at bedsteveninden død og pine skulle spise kagen, der blev serveret? Ingen, forestiller jeg mig.

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

59 kommentarer til “Er det uhøfligt at tage sin egen mad med?”

Skriv en kommentar

  1. Som gæst: Jeg er ikke afhængig af noget, ikke intolerant overfor andet end æg (kogte/stegte), så det kan jeg sagtens undgå, det er sjældent, at der “kun” serveres tærter o.l., så min erfaring på dette område: Jeg kan sagtens klare et måltid, med de begrænsninger jeg selv har valgt: Ingen sovs/brød/kartofler/pasta og ris.
    Som vært: Jeg serverer min egen kost (udvalgt til lejligheden) og supplerer evt. med brød/kartofler/ris eller pasta, alt efter, hvad der er traditionelt!

    Svar
  2. Det korte svar er J A . Er blevet udsat for dette med at ville medbringe sin egen mad til en fødselsdagsmiddag til fire personer. Kunne ikke få at vide, hvad det var en kur. Havde ellers rettet ind med en fedtfattig middag. Da personen vil tabe sig. Jeg har ellers godt 10 års uddannelse indenfor mad og ernæring. Det var åbenbart ikke nok. Endte med at aflyse middagen. Når jeg går til værks er det en stor personlig og faglig nydelse at finde opskrifter, planlægge og finde gode råvarer. Jeg må sige det er heftige følelser det sætter igang. Har selv været på kur on off i mange år. Dette har jeg dog aldrig budt andre. Blot spist lidt mindre ved et arrangement af en hver art. Så tilbage på sporet igen med kost og motion efter sammenkomsten. Er opdraget til at spise, hvad der blev sat på bordet. Er ikke blevet forgiftet endnu. Får jeg sådan et bud igen. Vil jeg gøre det samme. Jeg må sige, hvis det er trenden. Er jeg stået af. Måltid er fælleskab og tillid. Hvis det ikke er tilstede, kan jeg ikke se at jeg skal dele måltidet sammen. Jeg ønsker at bruge min faglighed, passion, tid eller penge. Tak for kaffe.

    Svar
    • Ja det er virkelig en svær situation og der er mange følelser involveret. Også hos dig, lyder det til. Det er ikke rart at føle at ens indsats ikke værdsættes, når de gode intentioner ellers er der.

      Svar
  3. Jeg synes, det er uhøfligt, ja. Som værtinde vil jeg altid bestræbe mig på at tilpasse menuen til mine gæster, og som LCHF´er vælger jeg bare at tage så få kulhydrater fra bordet som muligt når jeg er gæst. Reel allergi synes jeg er en anden sag. Men selv der er der vel intet til hindre for at ringe til værtinden og høre om menuen er ok, eller man skal medbringe noget selv.

    Svar
    • Hej Jane
      Tusind tak for hjælpen, min mave har aldrig haft det bedre.
      Jeg startede med at spise striks lchf for at mærke hvordan det føltes. Jeg skal ikke tabe mig, jeg skal tage på. Nu spiser jeg normal lchf, men jeg taber mig stadigt. Jeg er klar over at jeg skal øge i kulhydraterne, men skal jeg også øge fedtdelen?

      Svar
      • Ja, når forskellen mellem LCHF for vægttab og LCHF for vægtvedligehold ligger primært i et højere fedtindtag – og ofte også et lidt højere kulhydratindtag end den helt strikse.

        Og hvor er det dejligt at høre, at din mave har det godt. Det er simpelthen den bedste “bivirkning” :)

        Svar
  4. Jeg holdt kandidatfest i går, og en veninde meddelte mig et par dage forinden, at hun er blevet veganer, men at det ikke var noget, at skulle planlægge efter – hun kunne bare selv tage noget med. Jeg fortalte hende, hvad der var på menuen, og så kunne hun selv vurdere derudfra, hvad hun evt. ville medbringe. Havde hun uden varsel haft en festlig madpakke med, var jeg blevet træt af det. Men fordi hun sagde noget på forhånd, var der ingen sure miner – og slet ikke, når hun kombinerede med det fra menuen, som hun godt kunne spise.
    Det er vigtigt for mig, at man gør værten opmærksom på sin ‘særlige’ kost inden, at man går stille med dørene overfor de andre gæster – og at man ikke outshiner værtens menu! På den måde synes jeg fint man kan tage hensyn til hinanden :)

    Svar
  5. Ja, jeg synes bestemt det gør en forskel, at man ringer i forvejen og fortæller at man har sin egen mad med. Det gælder da i det hele taget. Vi har nogle mellemøstlige familiemedlemmer, som altid tager masser af dejlig og lækker mad med, men man står jo og laver mad til alle og så er der jo alt for meget. Derfor: sig det i forvejen, så er det helt ok.

    Svar