Da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne tåle gluten, syntes alle, at det var så synd, så synd for mig. Den stakkel. Nu skal hun leve uden brød og pasta og hvad med kage? Arhmen altså, det stakkels pigebarn. Okay, indrømmet, i et splitsekund syntes jeg også selv, at det var lidt synd, men i næste sekund blev jeg bare så lettet! Der var en simpelthen en årsag til min elendighed, og jeg var på det tidspunkt bare så vant til at sidde foran en læge, som sagde “nå, du har ondt i maven” Hmmm… kiggekigge i journal, nå ja! “Det er også, fordi du har endometriose”. Phew! Og så gik jeg derfra. Med ondt i maven.
På det tidspunkt havde jeg haft ondt i maven hele mit liv. Bare sådan lidt ondt hele tiden. Faktisk var den tilstand, som jeg havde accepteret som “normal”, lig med en smule ondt i maven. Og det fandt jeg først ud af, da jeg stoppede helt med gluten. Jeg havde det som om jeg havde fået livet tilbage. Tågen var lettet. Sikke et overskud man får, når man pludselig ikke skal bruge ressourcer på at have ondt. Så når folk siger, at det vel nok er synd for mig, at jeg ikke kan sidde med til fredagsmorgenmaden og hælde franskbrød og basser indenbords, eller når jeg er nødt til at have min egen frokost med, fordi kantinens byder på paneret kød, pasta eller melfyldte farsretter, så smiler jeg bare og tænker på de dage, hvor jeg lå hjemme i sengen og ikke kunne gå på arbejde, fordi min mave krampede, eller jeg igen havde fået diarré eller kastede op, og jeg bare havde det elendigt.
Nogle gange kigger mine kolleger på min hjemmebragte mad i kantinen. Og så kigger de på deres egen mad, og hvem er det så egentlig, det er mest synd for? Nedenfor er min frokost i går (hjemmearbejdsdag). Kødrest fra forleden, spinatsalat med fuldfed gedefeta og lækker olie-eddike dressing. Jeg føler mig bestemt ikke snydt! Bon appétit!
Nemlig, og chokofanter og lakridskonfekt, det meste vingummi og lakrids. Bland-selv-slik blev aldrig det samme igen… :) Men ellers har du helt ret, det er nemt nok at navigere udenom gluten, det kræver bare lidt planlægning.
Hvor er det godt, at synderen, der spændte ben, blev udpeget. Det må virkelig være en befrielse. Jeg gætter på, at det heller ikke er så bøvlet at undgå gluten, når først man har vænnet sig til at lave retter uden – og til at være opmærksom på de ting, der er gluten i som fx farsbrød :)