
Podcasten produceres eksklusivt til MadbandittenPLUS-medlemmer, men du kan altid lytte til sidste nye episode gratis i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede. Start din prøveperiode og læs om alle fordelene, du opnår, for bare 1 krone om dagen: MadbandittenPLUS.
Uformel sniksnak
I denne spontane og uformelle snak lægger jeg ud med at afsløre en hemmelighed, som jeg håber, du er indforstået med, at vi lige holder mellem os for nu. Herefter begiver jeg mig ud i en snak om den indre dialog og om sige til sig selv, at NU skal man bare i gang med at få styr på den kost og NU skal den bare have hele armen med kulhydratrestriktion og kalorierestriktion. Sommerferien venter derude i horisonten og der er ikke tid til mere fjumren rundt. Jeg taler lidt om, hvordan de her ekstremt strikse kostoplæg sjældent er det mest effektive, når vi hæver os lidt op i helikopterperspektiv. Jeg prøver derfor at overtale dig til at gå til det med mad med lidt mere selvomsorg, forståelse og ro.
Jeg kommer også omkring, hvordan sociale medier skævvrider vores opfattelse af, hvordan alle andre bare har skidemeget styr på det hele, imens vi selv bare roder rundt. Og så taler jeg om spørgsmålet over dem alle: Hvordan kommer jeg tilbage på sporet efter en tur tilbage i kulhydratland? Det giver jeg også et bud på.
Og meget mere...
Håber, du har lyst til at lytte med.