En slags biksemad med lam og pølser fra Løgismose


Endnu en lækker ret fra Middagsfred. Græsk biksemad med to slags lam. Jeg valgte dog lammekorven fra, for jeg husker fra sidste gang den var med i sendingen, at den var lige en tand for meget for mig. Så jeg erstattede den med nogle oksekødspølser, vi havde fra Løgismose, og det var straks bedre.

Lammekødet lod jeg marinere i olivenolie med to fed hvidløg, havsalt, peber og rosmarin i en halv times tid, inden jeg stegte det på panden sammen med pølserne og rødløg. Rodfrugterne i tern havde været en tur i ovnen også med olivenolie, salt, peber og rosmarin. Det var en dejlig ret. Og den fik jo et ekstra pift, fordi jeg kunne servere den lækre ketchup til.

Vi levnede dog næsten halvdelen. De voksne var ikke synderligt sultne, og ungerne havde været til børnefødselsdag og havde proppet sig med kanelsneglepiratkage og slikposer hele eftermiddagen. Og ligger lige nu med mavepine på sofaen. Well, så er der bare bikse til på fredag. I morgen skal gemalen og jeg nemlig i biffen og se Harry Potter, og inden skal vi spise her, og jeg skal have lasagnen, og det har jeg glædet mig til hele ugen :)

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “En slags biksemad med lam og pølser fra Løgismose”

Skriv en kommentar