En lørdag i Paris

Fredag aften endte som bekendt med, at jeg drak mig lidt småberuset i rødvin på Robert & Louise. Lørdag morgen slog jeg dog øjnene op kl. 6.00 (man er vel A-menneske!) og sprang ud af sengen. Jeg er i Paris! Wuhuuu! Der er ingen tid at spilde! Efter en morgenmad i hotellets “restaurant” bestående af et kogt æg, lidt skinke og en skive ost, begav vi os opad. For vi ville op til Montmartre og se Sacre Coeur. Jeg er ikke vild med den del af Paris, så jeg kommer der sjældent, men det var klart en fordel at komme der så tidligt, at alle krejlerne og gøglerne endnu ikke havde indfundet sig.

Jeg var træt og Sacre Coeur var smuk, og sådan er goderne lidt ulige fordelt ind imelllem.

Bagefter travede vi verdens længste tur. Fra Sacre Coeur og hele vejen ud til Bastillepladsen og videre tilbage mod centrum og over Ile St. Louis, hvor jeg også har boet, og Ile de la Cité, hvor vi nød et hurtigt syn af Notre Dame. En hurtig shoppingtur ovre omkring Les Halles, og så var det frokosttid. Vi har også en yndlingsfrokostrestaurant i Paris, og den hedder Au Vieux Comptoir og ligger i det 4. arr. Igen en rustik, klassisk fransk restaurant med fokus på ærlig mad og god vin. Det var jo lørdag, og man burde åbenbart have bestilt bord. Det havde vi ikke, men vi fik et af de eneste, der ikke var reserveret. Sikkert fordi vi kom lidt tidligere, end franskmændene normalt spiser frokost. Restauranten blev dog hurtigt fyldt op, og den søde tjener måtte afvise horder af folk med ordene “Non, on est complèt, complèt!”.

Menuen stod på et par vinkasser, og bordene var dækket fint op. Jeg elsker restauranter med en holdning!

På vores videre travefærd faldt vi over et lille marked, og det er jo altid en herlig oplevelse.

En af de ting, jeg elsker ved Paris, er det, som de franske surrealister kaldte “le merveilleux du quotidien” (det vidunderlige i hverdagen). Det er små underfundigheder i byen, som fanger ens blik og fastholder det et øjeblik. For mit vedkommende bestod det denne gang af forskellige former for street art. Hvis man kan kalde det det.

La street, c’est chic! I love it!

Der blev selvfølgelig holdt en del pauser, hvor der blev tanket op. I Paris betyder det kaffe, så selv en koffeinfølsom sjæl som jeg måtte kaste mig i grams. Jeg drak “noisettes”, espresso med en lillesmule mælkeskum. Og perrier. Masser af perrier!

Om aftenen var vi bare så trætte. Og jeg frøs. Det havde været en kold dag, og vi havde travet 18 km. Mine fødder gjorde ondt, og jeg var kuldskær og havde mest lyst til at putte mig under dynen. Men det går jo naturligvis ikke, når man er i Paris, så jeg tog tre lag tøj på i stedet. Uldundertrøje, uldundertrøje med lange ærmer og en bluse ovenpå det. Hør lige, det var ikke kønt, okay? Men jeg holdt varmen. Jeg havde satset på, at vi skulle spise et casual sted, som vi plejer, men sådan gik det ikke. I stedet endte vi på et sted, der hed Le Gallopin, og da det var lørdag aften, og vi ikke havde fået reserveret bord, var vi heldige at få et af de sidste ledige, inden restauranten blev helt fyldt op. Det var ret prætentiøst, og den slags steder er jeg normalt ikke vild med. Men betjeningen var simpelthen så opmærksom og imødekommende, at jeg til sidst måtte lade paraderne falde. Jeg skammede mig en smule over min ringe påklædning, men det gik lissom væk, da jeg drak noget af den fantastiske Gevrey-Chambertin, som manden bestilte til os. Og her var ingen rustikke små franske ballonglas. Nej du, her fik man sin Bourgogne serveret i et glas, der kunne være vinen bekendt.

Jeg fik frisées aux lardons til forret. Friséesalat med et kæmpe lag bacon og et pocheret æg. Right up my alley, for jeg var ved at omkomme af sult efter dagens strabadser.

Hovedretten var noget kød, som smagte fortrinligt, men som ikke blev fotograferet, og så røg jeg på dessert denne gang. En mærkelig kokoskage med rom-marinerede ananas, som smagte so-so. Men ved siden af var der den mest guddommelige is med smag af karamel og saltet smør. Øj! Hvorfor opdager jeg først nu, at smagen af karamel og saltet smør jo nærmest er det nye sort?! Er du tosset, det smagte godt. Jeg må absolut selv prøve at lave karameller med saltet smørsmag.

Og traditionen tro blev jeg lidt fjollet af at drikke rødvin ovenpå en lang dag, og det resulterede i dette billede. Jeg måtte simpelthen bare dokumentere det røde pornotoilet.

Og det var så lørdag i Paris. Er du nysgerrig efter hvad der skete søndag? Så læs med her.