Kender du det med, at ens reaktion kommer forsinket, som en slags efterreaktion? Man er sej og stærk, imens det svære står på og i samme øjeblik det er overstået, splatter man sammen som en slatten karklud.
Jeg kender det alt for godt.
Da mine twins var omkring 2 år, og jeg kunne ånde frit for første gang i.. ja, to år, faldt jeg helt fra hinanden. Først der mærkede jeg, hvor meget jeg havde tilsidesat mig selv og mine behov og hvor usundt det faktisk havde været for mig.
I efterrationaliseringens kloge lys ville jeg nok ikke have gjort det meget anderledes, hvis jeg havde kendt konsekvensen, men det, jeg egentlig bare vil sige med det, var, at der var en høj pris at betale og det tog mange år, før jeg var helt ovenpå igen.
Siden er jeg jo blevet mange år klogere. Selvsamme twins fylder 15 i år og alt det gamle er stedt til hvile.
Introvert med behov for alenetid
I årene, der er gået, har jeg jo opdaget, hvor vigtigt det er for mig at have tid alene til at lade mine batterier op. Det er derfor jeg har indrettet mig i et arbejdsliv, hvor jeg sidder mutters alene i stilhed og arbejder fem dage i ugen, det er derfor jeg tager to uger alene til Paris hvert år og det er derfor jeg kan være lidt striks med kalenderføringen, når ekstroverte mand gerne vil fylde på med aftaler.
Jeg kan godt lide at være sammen med andre mennesker. Jeg har bare brug for at veksle det med tid alene.
I de sidste to måneder har Silas og Vega været hjemsendt fra skole og jeg har måtte give afkald på min alenetid. Alting taget i betragtning er det gået langt bedre, end jeg havde turdet håbe på og jeg kan virkelig ikke klage.
Da de fik deres skema i sidste uge og jeg kunne begynde at se frem til at de skulle i skole i dag mandag, kunne jeg virkelig mærke hvor meget jeg glædede mig til at have en dag helt alene. Helt, helt alene. Stilhed. Ingen rod, ingen spørgsmål. Bare stilhed.
Hey mor, jeg har lige lidt ondt i halsen…
Lige inden afgang til skole kom Silas ind på mit kontor og sagde henkastet: Hey mor, har du ikke nogle halspastiller, jeg kan tage med i skole. Jeg har lidt ondt i halsen.
Den lader jeg lige stå et øjeblik….
Kæmpe indre kamp med alverdens retfærdiggørelser, men selvfølgelig ikke andet at gøre end at sige, at han da (for fanden) ikke skal i skole med ondt i halsen. Det er jo hele pointen med det hele. At vi skal blive hjemme, hvis vi er syge. Og at vi hellere skal blive hjemme en gang for meget end en gang for lidt.
Så farvel og endnu engang på gensyn alenetid. Vi ses måske efter den meget lange weekend. For pokker!
Over- og efterreaktion
Min reaktion kom lidt bagpå mig. Jeg følte mig vitterligt som en fange, der var blevet lovet udgangstilladelse, som så var blevet trukket tilbage i sidste sekund. Men vel nærmest med omvendt fortegn. Jeg følte mig superpresset og min hjerne kørte ud på et overdrev, hvor jeg pludselig ikke kunne overskue, at denne her uge oven i købet har en 4-dages weekend og at der lige om lidt venter 6 ugers sommerferie og, og, og…
Nu er jeg ved at have det rystet af mig, men jeg tror godt, jeg tør sige, at det nok ikke er den sidste over- eller efterreaktion, jeg har mødt i den her forbindelse. Og at du kan regne med, at jeg er ombord på første fly til Paris, når grænserne åbner – haha!
Jeg har twins på 11 måneder og de er ved at blive indkørt i dagplejen – og hvilken frihed det er pludselig at kunne være alene og vide at de er i gode hænder!
Jeg har været helt nede under gulvbrædderne i et stykke tid og er begyndt på KETO (nu på 5 uge), og jeg oplever en ro og stabilitet i kroppen jeg ikke har mærket længe. Tak til dig, Jane, for din bog ‘Keto på 4 uger’ og dine inspirerende opskrifter i øvrigt.
Årh først og fremmest tillykke med at have overlevet 11 mdr. med twins. Det er jo en kæmpe præstation. Og tillykke med den nye frihed :)
Skønt at Keto kan hjælpe dig til at komme tilbage til dig selv igen.
Uh, kan godt genkende det (har selv nu voksne tvillinger, men jeg kom først “op til overfladen” efter det første år).
Jeg er meget socialt anlagt og elsker selskab og samvær, men jo ældre jeg bliver, jo større behov for alenetid og selvforkælelse.
Det sjove er så, at her i coronatiden, har jeg stort behov for begge dele. “Social sult” og egentid. Egentiden klares ved gåture, og det sociale liv er også til en vis grad tilgodeset.
Men jo, jeg drømmer også om en alene-ferie, hvor jeg ikke skal tage hensyn til andre end mig selv…
Godt vi forhåbentlig snart er på vej tilbage til en hverdag næsten som den var før corona.
Det er sjovt du nævner det for jeg mærkede faktisk også denne ‘sociale sult’ og det kom meget bag på mig. Og det på trods af at min alenetid var blevet lidt invaderet :)
Det gør jeg hver dag også – hvad enten familien er der eller ej. Det rækker slet ikke for mig.
Uh jeg har det lige modsat, haha.
Synes det har været SÅ dejligt at have hele familien under samme tag, have god tid til morgenmad, spise frokost sammen og lige stjæle et kys fra manden ❤️
Men måske hjælper det også, at vi har kunnet sidde i hvert sit rum og egentlig har været gode til ikke at forstyrre hinanden.
Anyway, jeg har svært ved at vænne mig til den nye, stille hverdag
Det er svært at beskrive, for jeg synes ikke, det er forstyrrelserne, der genererer mig. Det er det, at jeg ikke er alene. Nu stornyder jeg de timer, de er afsted – og kan sagtens også nyde, at de er her. Jeg skal bare have lov til at veksle det med complete silence :)
Åh ja, hvor jeg kender det. Jeg var så lettet den dag begge børn var afleveret i skole og børnehave igen efter mange uger hjemme sammen. Sikke ro der blev, og det var skønt at have et par timer alene og hente dem igen med lidt mere overskud.
Jeg håber, Silas snart er frisk igen, så du kan lade op.
Dejligt at jeg ikke er alene :))
Jeg tror egentlig aldrig han fejlede noget men du ved, med al den viruspanik, var det bedre at lade tvivlen komme ham til gode. Han var selv superfortørnet over at måtte blive hjemme – haha!
Kender det! Jeg havde også glædet mig til, at mine 2 skulle afsted – det blev så formiddag for den ene og eftermiddag for den anden ? Og manden sidder her også stadig…
Tak for det kæmpe arbejde, du ligger i at gøre det lettere for os alle, at få det bedre med kost og livsstil.
Noooo hvor uheldigt! Mine kører heldigvis samme skema men for pokker hvor må de godt allesammen lige skulle afsted samtidig snart :))
Og tak for din søde kommentar.