Denne opskrift på Dukkah-laks er så skøn og så er den et dejligt eksempel på hvordan den gode dukkah virkelig kan peppe et hverdagsmåltid op.
Ingredienser
Bønnesalat med feta
- 300 g grønne bønner
- 20 g rødløg
- 30 g feta
Olie-dressing
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk æblecidereddike eller citronsaft
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 170 grader.
- Læg laksen i et smurt ovnfast fad, drys med salt og peber og klap dukkahen ned ovenpå som et låg.
- Bag laksen i ovnen i ca. 20 minutter.
Bønnesalat
- Nip enderne af bønnerne og kog dem i letsaltet vand i et par minutter.
- Hæld dem over i en sigte og overhæld dem straks med koldt vand.
- Rør dressingen sammen og vend den i bønnerne i en skål.
- Drys hakket rødløg og smuldret feta over.
- Server hele herligheden sammen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hvad er dukkah?
Dukkah er den lækre mellemøstlige nødde-krydderi-blanding, som du kan købe færdigt eller lave selv efter min opskrift. Den smager skønt som drys på salater og råkost, og du kan også bruge den i opskriften på dukkah-kylling hvor kyllingen er paneret i dukkah eller du kan prøve de lækre ovnbagte blomkålsris med dukkah.
Jeg kan kun anbefale at lave et glas og have stående til at bruge i/på maden.
Tilbehør til dukkah laks
Du kan spise alverdens slags grøntsagstilbehør til Dukkah-laks. Jeg har lavet en let bønnesalat med rødløg og feta. Den smager dejligt men giver samtidig plads til at dukkah-laksen spiller hovedrollen. Vi kan jo ikke have, at de to skal konkurrere, vel?☺️
Lidt dampet broccoli, helt enkelt, kunne også være godt til og selvfølgelig også de evigt-populære broccolifritter. Måske i virkeligheden her de spicy broccolifritter med chili og pinjekerner. Det tror jeg, jeg vil prøve næste gang.
Jeg bliver ofte spurgt til hvor jeg køber laks. Jeg bruger som regel blot min lokale fiskehandler. De har ofte tilbud på flotte store laksefilter fra Færøerne.
Men på det sidste har jeg købt hele færøske laksesider hos Kystfisken (reklamelink). Laksesiderne har jeg så selv skåret op i passende stykker og frosset dem til senere brug. Så er det nemt lige at tage op ift. om vi bliver 2 eller 4 (eller flere…) til aftensmad.
0 kommentarer til “Dukkah-laks med bønnesalat”